Har kristne i dag brug for „Det gamle Testamente“?

BIBELEN er verdens største „bestseller“. Den er blevet udbredt i hvert eneste land på jorden og læses af folk af alle racer. Hele Bibelen eller dele af den foreligger i dag på mere end 1575 sprog.

Efter den almindeligste inddeling af de seksogtres bøger Bibelen indeholder, udgør over halvdelen af dem det der kaldes „Det gamle Testamente“ eller De hebraiske Skrifter. Denne samling bibelskrifter, der er affattet på hebraisk og aramaisk, blev fuldført omkring år 443 før vor tidsregning. Er der nogen grund til at kristne i dag skulle studere disse skrifter?

Hvis du holder af at læse i De kristne græske Skrifter, der almindeligvis kaldes „Det nye Testamente“, har du sikkert lagt mærke til hvor ofte de kristne bibelskribenter citerer fra eller henviser til De hebraiske Skrifter. De anså disse skrifter for at være af største betydning for kristne. Angående de historiske beretninger der fortæller hvordan Gud handlede med fortidens israelitter, skrev apostelen Paulus: „Disse ting skete fortsat for dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os.“ — 1 Kor. 10:11.

Foruden lærerige historiske beretninger indeholder De hebraiske Skrifter i hundredvis af profetier om fremtidige begivenheder. Blev disse profetier udelukkende skrevet for de jøder der levede mange hundrede år før vor tidsregning? På ingen måde. Apostelen Peter siger følgende om de hebraiske profeter:

„De blev ved med at undersøge hvilken bestemt tid eller hvilken slags tid ånden i dem angav om Kristus, når den forud vidnede om de lidelser der var bestemt for Kristus og om de herligheder der skulle følge efter disse. Det blev åbenbaret dem at det ikke var sig selv men jer de tjente med de ting der nu er blevet meddelt jer gennem dem som har forkyndt jer den gode nyhed med hellig ånd udsendt fra himmelen.“ — 1 Pet. 1:11, 12.

Et af de skrifter i „Det nye Testamente“ der indeholder særlig mange citater fra „Det gamle Testamente“, er Hebræerbrevet. Herom skrev bibelforskeren B. F. Westcott:

„Når man betragter disse citater under ét, melder der sig straks adskillige tanker. (1) Hele Israels liv betragtes som en fuldbyrdelse af guddommelige beslutninger. Vi får i ’Guds folk’ lov at se tegn på Guds hensigt med menneskeheden. Folkets hele historie er profetisk. Det er ikke nok at anerkende at Det gamle Testamente indeholder profetier: Det gamle Testamente er én stor profeti.“

Med dette i tanke vil det være lærerigt at betragte hvordan Jesus og de kristne bibelskribenter citerede fra og anvendte de inspirerede bibelskrifter der stammer fra førkristen tid.

„Der står skrevet“

Du kender uden tvivl evangeliernes beretning om hvordan Jesus „blev fristet af Djævelen“. (Matt. 4:1-11; Luk. 4:1-13) Hvordan reagerede Jesus på denne prøvelse? Læg mærke til hvordan han svarede på hver af de tre fristelser:

„Men som svar sagde han: ’Der står skrevet: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“’ [5 Mos. 8:3] . . . Jesus sagde til ham: ’Der står også skrevet: „Du må ikke stille Jehova din Gud på prøve.“’ [5 Mos. 6:16] . . . Så sagde Jesus til ham: ’Forsvind, Satan! For der står skrevet: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“’ [5 Mos. 6:13]“ — Matt. 4:4, 7, 10.

Jesus støttede sig helt til de inspirerede hebraiske skrifter, for han vidste at de udtrykte Guds syn på tingene. Det er også interessant at lægge mærke til hvordan Jesus ræsonnerede da nogle farisæere „lagde råd op for at fange ham i ord“:

„Mens farisæerne nu var samlede spurgte Jesus dem: ’Hvad mener I om Messias’? Hvis søn er han?’ De sagde til ham: ’Davids.’ Han sagde til dem: ’Hvordan kan det da være at David under inspiration kalder ham „Herre“, idet han siger: „Jehova sagde til min Herre: ’Sid ved min højre hånd til jeg lægger dine fjender under dine fødder’“? [Sl. 110:1] Når David kalder ham „Herre“, hvordan er han så hans søn?’ Og ingen var i stand til at svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen mere stille ham spørgsmål.“ — Matt. 22:15, 41-46.

Jesus og hans disciple var så godt inde i „Det gamle Testamente“ at de nu og da begrundede kristne lærepunkter ved enten at citere eller gengive hele serier af skriftsteder efter hukommelsen. For eksempel læser vi i Romerbrevet 3:9-18:

„Ovenfor har vi anklaget såvel jøder som grækere for alle at være under synd, sådan som der står skrevet: ’Der er ingen retfærdig, end ikke én; der er ingen som har indsigt, ingen som søger Gud. Alle mennesker er bøjet af fra vejen, alle sammen er de blevet uduelige; der er ingen som øver venlighed, ikke så meget som én.’ [Sl. 14:1-3] ’Deres strube er en åbnet grav, med deres tunger har de øvet svig.’ [Sl. 5:10] ’Slangegift er under deres læber.’ [Sl. 140:4] ’Og deres mund er fuld af banden og bitterhed.’ [Sl. 10:7] ’De er hurtige på fødderne til at udgyde blod.’ ’Ødelæggelse og elendighed er på deres veje, og de har ikke kendt fredens vej.’ [Es. 59:7, 8] ’Der er ikke gudsfrygt for deres øjne.’ [Sl. 36:2]“

Denne brug af Skrifterne er et glimrende eksempel for enhver som ønsker at behage Gud. Apostelen Peter skrev at de kristne altid skulle være ’rede til at forsvare sig over for enhver som krævede dem til regnskab for det håb der var i dem’. (1 Pet. 3:15) Hvor godt kender du Guds skrevne ord? Kunne du begrunde din religiøse overbevisning ud fra Bibelen hvis du blev krævet til regnskab for det du tror på?

„Hvis I blot havde forstået“

I Bibelens fem første bøger finder vi Moseloven med dens hundreder af bestemmelser og anordninger, men De hebraiske Skrifter er andet og mere end en samling påbud og forbud. Et nøje studium af disse førkristne skrifter kan være med til at forme vor tankegang i overensstemmelse med Skaberens. Læg for eksempel mærke til følgende hændelse:

„På den tid gik Jesus en sabbat gennem kornmarkerne. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og at spise. Da farisæerne så dette sagde de til ham: ’Se! Dine disciple gør noget som det ikke er tilladt at gøre på sabbaten.’ Han sagde til dem: ’Har I ikke læst hvad David gjorde da han og de mænd der var med ham blev sultne? Hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste fremlæggelsesbrødene, noget som det ikke var ham tilladt at spise, heller ikke dem der var med ham, men kun præsterne? [1 Sam. 21:1-6] Eller har I ikke læst i Loven at på sabbaterne behandler præsterne i templet sabbaten som ikke-hellig og forbliver skyldfri?’ [4 Mos. 28:8-10]“ — Matt. 12:1-5.

Her drog Jesus nytte af sit gode kendskab til Skrifterne. Han viste at beretningen ikke fordømte David for at spise dette brød, som det under normale omstændigheder kun var tilladt præsterne at spise. Jesu disciple kunne endnu mindre dadles, for deres handling var ikke en overtrædelse af nogen bestemmelse i Skrifterne, men blot af en bestemmelse som var indført af rabbinerne.a

Jesus pegede på en vigtig side af Guds tankegang da han sluttede sin argumentation med endnu et vægtigt citat fra De hebraiske Skrifter: „Hvis I blot havde forstået hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer,’ ville I ikke have fordømt de skyldfri. [Hos. 6:6]“ — Matt. 12:7.

„For at det kunne opfyldes“

Selv om profetierne i De hebraiske Skrifter blev skrevet mange hundrede år før Jesus kom til jorden, er de af største betydning for kristne. Ofte finder vi at de kristne bibelskribenter indledte citater fra De hebraiske Skrifter med vendinger som: „For at det kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten.“ (Matt. 13:35) I nogle tilfælde angiver en sådan vending at der er tale om en direkte forudsigelse som er gået i opfyldelse. (Matt. 2:5, 6; 11:10-15) Men ofte er der ikke tale om direkte forudsigelser.

Da Jesus ved en lejlighed hentydede til at han ville blive forrådt af en af sine apostle, sagde han for eksempel: „Det er for at skriftstedet kan blive opfyldt: ’Den som plejede at spise mit brød har løftet sin hæl imod mig.’“ ([Sl. 41:10] Joh. 13:18) I dette tilfælde citerede Jesus noget som David havde skrevet om en nær ven (muligvis Davids respekterede rådgiver Akitofel) der havde vendt sig imod ham. Gud vidste at Jesus ville komme ud for et lignende forræderi fra en af sine nærmeste. Derfor lod han David skrive om det han havde været udsat for, så det kunne stå som et profetisk forbillede på det Jesus ville komme ud for.

Et lignende eksempel finder vi hos Mattæus, der gengiver en række lignelser som Jesus fortalte, og derefter citerer fra De hebraiske Skrifter. Mattæus skriver: „Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne, ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem, for at det kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten der sagde: ’Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil kundgøre ting som har været skjult siden grundlæggelsen.’“ ([Sl. 78:2] Matt. 13:34, 35) I Salme 78 gengav salmisten Asaf i billedtale hvordan Gud havde taget sig af Israels nation i fortiden. Svarende hertil benyttede Jesus billedsprog da han fortalte mange lignelser som angik det åndelige Israel, „Guds Israel“. — Gal. 6:16; Matt. 13:1-33, 36-50.

’En større udfrielse’

Mange steder fortæller De kristne græske Skrifter hvordan profetier der oprindelig gjaldt israelitternes tilbagevenden fra det babyloniske fangenskab i 537 f.v.t., også fik en opfyldelse i det første århundrede e.v.t. For eksempel siges der at Johannes Døbers virksomhed var en opfyldelse af profetien i Esajas 40:3 om „en som råber i ørkenen“. (Matt. 3:3; Mark. 1:3; Luk. 3:4; Joh. 1:23) Og da apostelen Paulus tilskyndede de kristne i Korint til at tage afstand fra hedenske skikke, begrundede han vejledningen med et citat fra Esajas 52:11: „’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene.’“ (2 Kor. 6:17) Angående fortolkningen af disse bibelprofetier forklarer bibelkommentatoren Albert Barnes:

„De sidste kapitler i Esajas’ bog, fra og med det fyrretyvende kapitel, fortæller om jødernes hjemvenden fra Babylon; og hvert forhold som nævnes indtraf da de vendte tilbage. Men sproget er mere vidtfavnende og ophøjet end nødvendigt for at beskrive deres hjemvenden. Det kan også træffende beskrive en langt mere betydningsfuld og herlig udfrielse — de genløstes udfrielse under Messias, Guds folks omvendelse til ham, og evangeliets udbredelse i verden; og derfor kan det siges at opfyldes på Jesu komme og evangeliets udbredelse.“

De kristne græske Skrifter anvender ikke alene disse profetier på forhold i det første århundrede, men fører også deres anvendelse videre ud i fremtiden. For eksempel forudsagde Gud ifølge Esajas 65:17: „Se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu.“ Dette fik en indledende opfyldelse da jøderne i 537 f.v.t. vendte hjem fra fangenskabet i Babylon. Under „nye himle“ i form af det herredømme der udøvedes af statholderen Zerubbabel bistået af ypperstepræsten Josua, udgjorde de hjemvendte israelitter „en ny jord“, et nyt samfund, som anerkendte det nye, retfærdige styre. — Hag. 1:1, 14.

Men læg mærke til hvordan kristne bibelskribenter anvender denne profeti: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ (2 Pet. 3:13) „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet.“ (Åb. 21:1) Da de kristne nu er blevet åndeligt oplyst i en sådan grad at de befinder sig i et prægtigt åndeligt paradis, kan vi endvidere med støtte i Skrifterne sige at de storslåede beskrivelser af jordiske velsignelser der forekommer i en række profetier som oprindelig tog sigte på jødernes hjemvenden fra det babyloniske fangenskab, også går i opfyldelse her i „endens tid“ for den nuværende gamle tingenes ordning. — Dan. 12:4.

„Det gamle Testamente“ har afgjort betydning for kristne. Dets omfattende indhold af principper, profetier og profetisk historie er lige så nødvendigt for den sande tilbedelse i dag som dengang det blev skrevet. Ja, „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“. — 2 Tim. 3:16.

[Fodnote]