Find glæden ved udsigten til evigt liv

 1. (a) Kan den nuværende verdens ledelse give mennesker håb om liv? (b) Hvad fortæller Bibelen om den nuværende verdensordning?

ER det muligt at leve evigt på jorden? Betragter man forholdene der råder på jorden i dag, vil det være tilgiveligt hvis man synes at der snarere er mulighed for at menneskeslægten udslettes for evigt. Mens lederne i verden rejser fra land til land og taler om „fred“, produceres der stadig flere og flere forfærdende hemmelige våben. Lederne sidder fast i denne ubarmhjertige atomtidsalders net, og hver enkelt nation forsøger at overtrumfe de andre i fremstillingen af dødbringende våben. Man kan ikke fortænke mennesker der elsker at leve og glæde sig ved livet, i at drage den slutning at den nuværende verdens ledelse kun bringer fordærv og død. Bibelen viser at vor verden er den tingenes ordning som beherskes af den „der har midler til at forårsage død, nemlig Djævelen“, Satan. (Hebr. 2:14, NW) Denne verdensordning oplever nu sin domstid, og snart skal dommen, en pludselig undergang ved Jehova Guds hånd, eksekveres. — 1 Tess. 5:2, 3.

 2. Hvilken indbydelse udsender Jehova til mennesker der elsker livet, og hvorfor har de grund til at glæde sig?

² Når Satans dødbringende ledelse er borte, vil det så være muligt at leve evigt på jorden? Bibelen svarer ja! Den viser desuden at en ny ledelse vil sikre retfærdselskende mennesker livet og skænke dem velsignelser de ikke har tænkt sig mulige. Om denne nye ledelse erklærer den evige Gud, Jehova, selv: „Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd. Jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk; der skal ej mer høres gråd, ej heller skrig.“ — Es. 65:17-19.

 3. Hvad skal der forstås ved de „nye himle“ og den „nye jord“? Siden hvornår har de været en kilde til glæde for mennesker?

³ Det forbilledlige Jerusalem i det gamle Palæstina er for længst ophørt med at være „al jordens fryd“, og Jehova finder så vist ingen glæde i det stridshærgede Jerusalem af i dag. Derimod fryder Jehova sig umådeligt over det „ny Jerusalem“, de „nye himle“ som skal lede den fredfyldte nye verden og „sammenfatte alt, både det himmelske og det jordiske“ under hans „elskede Søns rige“. (Ef. 1:7-10; Kol. 1:13) Under dette himmelske rige har Jehova nu plantet „en ny jords“ organisation, den nye verdens samfund bestående af hans vidner, der omfatter alle retfærdselskende mennesker af „alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“. (Åb. 7:9) Den foranstaltning som Jehova her har skabt, har i himlene siden 1914 og på jorden siden 1919 været en kilde til glæde og opmuntring for alle inden for dens grænser.

 4. Hvilken velsignelse skikker Jehova ned, og hvorigennem formidles den?

⁴ Satans dæmoniske „himle“ og hans jordiske styre, der er blevet forestået af fordærvede politikere og begærlige diktatorer, vil „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ snart lade synke ned i glemselen. (Åb. 16:14-16; 19:11-21) Så vil det „ny Jerusalem“ komme ned fra Guds „himle“ til jorden i den forstand at det vil udøse talløse velsignelser over den lydige menneskehed. Hvilket frydefuldt forhold der vil bestå mellem Gud og mennesker i den nye verden! For „se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere“. (Åb. 21:1-5) Tænk, Guds børn skal leve evigt og aldrig dø! Jehova har befalet sine „nye himle“, den nye ledelse, at skikke velsignelse ned til menneskene, „liv til evig tid“. — Sl. 133:3.

 5. (a) Hvad bringer Jehovas vidner så megen glæde nu? (b) Hvordan er Jehovas vidners tilstand en modsætning til den der præger de sekteriske religioner?

⁵ Næret af disse storslåede sandheder fra Bibelen forkynder de enige tilbedere af Jehova med glæde ud over den ganske jord, og trøster millioner af mennesker med håbet om liv i Guds nye verden. Hvilke glæder det bringer dem at gøre mennesker kendt med Guds budskab! Deres åndelige velstand står i en skærende kontrast til den åndelige hunger der råder i vor verdens sekteriske religioner! Det er akkurat som Herren Jehova har forudsagt: „Se, mine tjenere skal juble af hjertens fryd, men I skal skrige af hjerteve, jamre af sønderbrudt ånd.“ (Es. 65:13, 14) Hvor det passer på verdens religioner i dag! De kan ikke fryde sig over dens mangfoldige sekter, og de nægter at underkaste sig den „lykkelige Gud“, universets Suveræn, og hans forenende styre. De forkaster den evige Guds oprindelige religion. — 1 Tim. 1:11, 17, NW.

En undersøgelse af de mangfoldige sekter

 6. (a) Hvilken undersøgelse vil nu være af interesse? (b) Ud fra hvilket synspunkt bør man undersøge verdens religioner?

⁶ Er der imidlertid ikke nogle af de sekteriske religioner som hævder at de har den oprindelige religion? Peger de ikke foragteligt fingre ad Jehovas vidner og siger: „I, I har en ny religion“? Det vil nu være interessant at undersøge deres påstand i lyset af historien og Bibelens sandheder. Én ting må dog stå klart fra begyndelsen: Den oprindelige religion kan ikke have været sekterisk. Den kan ikke have været en religion som kun omfattede én familie, ét samfund, én stamme, eller én nation. En mand der for nitten hundrede år siden tilbad Gud, udtrykte følgende grundsandhed: „Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.“ (Ap. G. 10:34, 35) Hvis man skal finde den oprindelige religion må man hæve sig op over det miljø man lever i, give slip på de stolte traditioner som skiller menneskene, og søge den ene Gud og Fader som „lod alle folk nedstamme fra eet menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade“. (Ap. G. 17:26, 27) Lad os nu med dette udvidede syn betragte verdens religiøse systemer.

 7. (a) Kan protestantismen med rette hævde at være den oprindelige religion? (b) Kan katolicismen? (c) Kan østens religioner?

⁷ Først er der det protestantiske system. Dette begyndte som nye sekter der brød med katolicismen. Baggrunden for disse spaltninger var ofte politiske, ægteskabelige eller andre verdslige interesser, og protestantismen har stadig bevaret mange af katolicismens lærdomme. Skønt protestantismen kun er lidt over 400 år gammel, er den dog alligevel delt i mere end to hundrede modstridende sekter, og adskillige af de førende sekter i De forenede Stater er på grund af afvigende syn på lære og organisationsspørgsmål splittet i tyve eller flere grupper. Den evige Gud Jehova kan ikke stå bag ved en sådan forvirring! (1 Kor. 14:33, 40) Men hvad så med det katolske system? Katolicismen praler af sin høje alder. Historien viser imidlertid at den romersk-katolske sekt ikke kan føres længere tilbage end til året 312 e. Kr., da kejser Konstantin gjorde katolicismen til den officielle religion i romerriget, med sig selv som pontifex maximus, eller den første pave. Den romersk-katolske religion begyndte således som en statsreligion. Den er kun en af adskillige modstridende katolske sekter, af hvilke kan nævnes den græsk-ortodokse, den koptiske og den armeniske kirke. De katolske sekter er desuden unge i sammenligning med de systemer der i østen dannedes omkring Konfucius, Brahma og Buddha, og som alle opstod mindst 800 år før katolicismen. Er det da østens religioner der er det oprindelige? En undersøgelse viser at disse religioner har en forvirrende mængde guder og er splittet i en mangfoldighed af sekter. Buddhismen på Ceylon, i Burma og i Thailand er ikke den samme som buddhismen i Kina. Denne er på sin side helt forskellig fra buddhismen i Japan, som i løbet af sin lange historie er blevet delt i mange indbyrdes stridende sekter, hvis antal er vokset til mindst 165 i det åndelige tomrum der opstod efter den anden verdenskrig.a

 8. (a) Nævn nogle af grundene til den sekteriske forvirring. (b) Til hvilken fælles oprindelse kan nutidens religioner spores tilbage?

⁸ Hvorfor frembyder vor verden et så sørgeligt billede af en mængde religiøse sekter og et utal af guder? En af grundene er den at verdens religioner ikke hviler på sandhedens sikre grundvold. De har ikke et inspireret og skrevet ords urokkelige grundlag, hvad sand kristendom har i Bibelen. Verdens religioner bygger ofte på overtroens kviksand eller på filosofier der er fremsat af verdsligvise mennesker som ignorerer den sande Guds ord. Desuden viser Bibelen, profanhistorien og også religionernes ligheder i form og lære, at alle verdensreligionens systemer i dag har et fælles ophav der har sået splittelse. Alle verdens religioner kan, hvad enten det er den unge protestantisme, den midaldrende katolicisme eller østens ældede religioner, spores tilbage til „mysterierne“ i oldtidens Babylon, den by som blev grundlagt af Nimrod for mere end 4000 år siden, umiddelbart efter Vandfloden i Noas dage. Tvivler du på at nutidens sekteriske religioner har deres udspring i Babylon? Betragt da følgende eksempel:

 9. Hvor udbredt er treenighedslæren? Forklar.

⁹ Babylons „mysterier“ forkyndte den „eneste guds“ enhed bestående af tre personer, og denne enhed i trefoldigheden blev billedligt skildret ved en ligesidet trekant.b Man må indrømme at en sådan lære om guddommen er mystisk og forvirrende, og denne babyloniske forvirring har, bedrøveligt nok, bredt sig ud over hele jorden. Oldtidens ægyptere antog den samme lære, og atter benyttede man en trekant som symbol på „den trefoldige guddom“.c Den dag i dag ærer hinduismen den treenige gud, Trimurti, der findes afbildet med tre ansigter i Indiens Elefanta-grotter, og en forbandelse hviler over hver den som prøver at skelne mellem Brahma, Vishnu og Siva, de tre guder repræsenteret i Trimurti.d Også i den japanske buddhisme kendes en treenig guddom, afbildet som San-Po-Kojin, en vred gud der har tre hoveder og seks arme og som vogter den abstrakte treenige Buddha Bu-Po-So’s „tre skatte“.e En „hellig treenighed“ bestående af tre guder i én, dyrkes også af de fleste katolske og protestantiske sekter, en lære der først antoges som et katolsk dogme ved Nikæa-synoden i år 325 e. Kr. Skønt Bibelen ingen steder taler om en treenig gud, beskriver The Catholic Encyclopedia den som „den kristne religions centrale læresætning“. Som støtte for treenighedslæren har også den katolske kirke benyttet gudebilleder med tre hoveder, således som det ses i trinitariernes kloster i Madrid.f

10. Hvad har en prominent katolsk talsmand udtalt med hensyn til de katolske lærdommes og skikkes oprindelse?

¹⁰ Treenigheden er imidlertid blot en af de mange lærdomme og skikke som man finder både i kristenheden og i østens religioner og som har deres oprindelse i Babylons „mysterier“. Kardinal Newman, talsmand for den katolske religion, støtter dette synspunkt i sit Essay on the Development of the Christian Doctrine: „Brugen af templer, indviet til bestemte helgener, og ved visse lejligheder udsmykket med grene fra træerne, røgelse, lamper, lysestager; . . . helligdage og højtider. Brugen af kalendere, processioner, velsignelse af markerne, præstekjoler og messehageler, . . . den senere tids billeder, måske også præstens messende sang . . . er alt sammen af hedensk oprindelse og helliget ved optagelse i kirken.“ Til denne liste kunne man føje rosenkransen, bønneremser og glorier. Ja, østerlændingen som besøger vesten, eller vesterlændingen som aflægger besøg i østen, vil blive slået af ligheden mellem de to religiøse systemer. Det hele kan spores tilbage til det gamle Babylon!

11. På hvilke punkter kan der påvises ligheder mellem kommunisme og babylonisk religion?

¹¹ Nogle materialistisk indstillede mennesker siger måske nu: „Men så se på kommunismen — dér er et system som har fornægtet religion.“ Kan man i virkeligheden sige at kommunismen er gudløs i den betydning at den ikke tilbeder nogen gud? Er kommunisterne ikke forfaldet til dyrkelsen af helte, tilbedelse af Marx og Lenin som guder? Var det ikke i 1950 at folkeforsamlingen i satellitstaten Albanien vedtog at rejse en statue for „guddommen Josef Vissarionovich Stalin“? Og fejrer man ikke i Det røde Kina helligdagene under kæmpehøje portrætter af Mao Tse-tung og andre kommunistidoler? Det er akkurat den samme form for tilbedelse der kendetegnede grundlæggelsen af Babylon dengang den militaristiske Nimrod, der „optrådte som en mægtig jæger i opposition til Jehova“, blev ophøjet til „gud“ og diktator i Babylon. (1 Mos. 10:9, 10, NW) Det er på samme måde kommunismen af i dag, „nordens konge“ i Bibelens profetier, ’taler utrolige ting mod gudernes Gud’ og ærer „fæstningernes gud“ ved et forfærdende opbud af kernevåben. (Dan. 11:36, 38) Det stolte Babylons ånd er videreført i kommunismens røde religion, der ikke er så „gudløs“ endda.

12. (a) Hvorfor kan man kalde Babylons religion en religion for døde? (b) Hvilken dom har himmelen forkyndt over Babylon, og hvilken advarsel ligger der heri?

¹² Vil det sige at den babyloniske religion og alle dens afskygninger rundt om på jorden er menneskehedens oprindelige religion? Det være langtfra! Den babyloniske religion er den sekteriske gudsdyrkelse som havde sit udspring i tiden umiddelbart efter Vandfloden og som var et anslag imod den almægtige Gud. Den er en religion for døde, ikke for levende. En af de væsentlige pligter som denne religions præster den dag i dag skal udføre, er at begrave døde og fremsige bønner for dem. Hvad enten man befinder sig i vesten, i østen eller på Den røde Plads i Moskva, bygger denne religions tilhængere helligdomme for de „store forfædre“ og ærer dem, mens man vender Jehova, livets Gud, ryggen. Alle de mennesker der søger et glædesfyldt liv, må give agt på den dom som himmelen har forkyndt over nutidens Babylon: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Og en vældig engel tog en sten af størrelse som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: ’Således skal Babylon, den store by, styrtes hovedkulds ned og aldrig findes mere.’“ — Åb. 18:4, 21; se også Jeremias 51:6-8.

Livets religion

13. Hvem er den eneste der kan bestemme menneskehedens sande religion? Hvem eller hvad er midtpunkt for denne religion?

¹³ Hvad er så livets religion? Ligesom det er vigtigt at se verdens religion i dag i det rette perspektiv, som et verdensomspændende system af modstridende sekter, således er det også nødvendigt at se den sande religion i det rette perspektiv. Allerførst skal det understreges at den ikke er en religion som er opfundet af mennesker. Det er ikke religion som du vil have den, men den religion som Jehova Gud har forordnet, ikke alene for menneskeheden men for alle lydige skabninger i hans udstrakte skaberværk. Den går betydeligt længere tilbage i tiden end den babyloniske religions 4000 år. Den sande religion har ikke sit midtpunkt i et jordisk palads eller i et tempel, men i Jehova Guds ophøjede nærværelse, i den evige Konge og Kilden til alt liv og energi i universet. — Es. 66:1; Sl. 10:16; 36:10.

14. (a) Hvad giver Bibelen en pålidelig fremstilling af? (b) Hvem var den første Jehova skabte, og hvori bestod den sande tilbedelse da?

¹⁴ Hvordan kan vi nu vide det? Det kan vi vide fordi det står skrevet i Bibelen, som både historisk og profetisk giver den ældste og mest pålidelige fremstilling af det betydningsfulde religiøse spørgsmål. Den allerførste del af Bibelen er „himlenes og jordens historie i den tid de blev skabt, på den dag da Jehova Gud gjorde jord og himmel“. (1 Mos. 1:1–2:4, NW) Imidlertid viser Bibelen også at Jehova Gud længe før han lagde jordens grundvold, frembragte er herligt, åndeligt skaberværk bestående af „gudssønner“. Den fornemste blandt disse åndelige sønner kaldes „Guds ord“. (Åb. 19:13) Denne beskrives også som „Visdommen“, der ifølge Ordsprogene 8:22-31, NW, udtaler: „Jehova selv frembragte mig som sin vejs begyndelse, det tidligste af sine ældgamle værker. I en ubestemt fortid blev jeg indsat, i begyndelsen, i tiderne før jorden. . . . Da var jeg ved hans side som værkmester, og jeg blev en han holdt særligt af dag efter dag, idet jeg glædede mig for hans øjne hele tiden.“ Af hjertens glæde tilbad Sønnen Faderen, idet han adlød den guddommelige vilje og mesterligt og dygtigt udførte den.

15. Hvad var det der beredte Guds åndelige sønner en overvældende glæde?

¹⁵ I tidens løb skabtes også andre åndesønner, der ligeledes fandt en overvældende glæde ved at tilbede Jehova. Disse sønner var til stede da jorden blev skabt, hvilket Jehova senere forklarede sin jordiske tjener Job: „Hvor var du egentlig da jeg grundede jorden? . . . Mens morgenstjernerne sammen sang højt af glæde, og alle gudssønnerne højlydt begyndte at give deres bifald til kende?“ (Job 38:4, 7, NW) Mon disse gudssønner uvirksomt så til og gav deres bifald til kende mens Jehova og hans første søn udførte alt arbejdet? Det kan tages for givet at alle gudssønnerne hver havde deres arbejde at udføre i harmoni med Jehovas vilje, og at de tilbad Jehova ved at tjene ham i lydighed og hengivenhed. At arbejde produktivt i harmoni med Guds vilje er en grundsætning i den oprindelige livets religion. — Joh. 5:17; 15:8.

16, 17. (a) Hvornår viste den sande religion sig for første gang på jorden? Hvori bestod den? (b) På hvilken måde kunne mennesket dengang have opnået evigt liv på jorden?

¹⁶ Da det første menneske, Adam, var blevet skabt, blev tilbedelsen af Jehova og tjenesten for ham den sande religion på jorden. Ifølge Bibelens nøjagtige tidstabel blev den indført for lidt mere end 5980 år siden. Hvori bestod menneskehedens oprindelige religion? Den kunne ikke bestå i forfædredyrkelse, for Adam havde ingen forfædre. Den indeholdt ingen ceremonier til ære for de døde, for der fandtes ingen døde. I menneskets første hjem, Edens have, kendtes ikke templer, afguder eller røgelse. Det var et „glædens paradis“ af en overordentlig stor naturskønhed. Dér indførte Gud ikke mennesket i en mystisk, formalistisk religion, men gav det en tjeneste at udføre, en opgave som ville berede det uendelig glæde. Jehova skænkede den første mand en yndig hustru og medhjælp, som skulle bistå ham med at løse opgaverne.

¹⁷ „Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den, og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!’“ Adam skulle udføre sin opgave i ydmyg erkendelse af at han var helt afhængig af sin Skaber, og derfor lød denne befaling til ham: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mos. 1:27, 28; 2:16, 17) Dersom Adam havde tjent Jehova Gud i lydighed og med glæde, kunne han have opnået at leve evigt her på jorden.

18. (a) Hvordan opstod den falske religion? (b) Ændrede dette noget ved Guds hensigter vedrørende jorden? Hvordan videreførtes den sande religion på jorden?

¹⁸ Hvordan så da den falske religion dagens lys? Den begyndte dengang en ærgerrig åndeskabning, en af gudssønnerne, gjorde oprør imod Jehova. Denne åndeskabning overtalte Eva, og gennem hende Adam, til at svigte tjenesten for Jehova til fordel for den sekteriske religion som han, Satan Djævelen, indførte på jorden. Adam og Eva mistede den glædesfyldte forret at tjene i Edens helligdom. De satte livet over styr, ikke alene for dem selv men også for alle deres efterkommere. (Rom. 5:12-14) Vil det så sige at den oprindelige religion, den religion som rummer udsigterne til evigt liv, forsvandt fra jorden? Nej, det gjorde den ikke! Jehova gav menneskenes børn jorden, for at den skulle være en helligdom der stedse var opfyldt af skønhed, fred og glæde. Og Gud har ikke ændret sin hensigt. (Sl. 115:16; Es. 55:11) Desuden gav Jehova i Eden sit ord på at han ville lade sin hustruorganisation i himmelen frembringe en sæd, Rigets arving, som ville rense himmelen og jorden for sekterisk gudsdyrkelse, og til velsignelse for hele menneskeheden blive fyrsten i Guds „nye himle“. (1 Mos. 3:15; 2 Pet. 3:13) Fra Edens dage og indtil nu har sande vidner for Jehova bekendtgjort og bekræftet dette håb. Den sande religion for menneskeheden har alle dage bestået i at vidne om Jehovas navn og hensigter, og ikke i intetsigende ceremonier og tom pragtudfoldelse. — Es. 43:10-12.

19. Hvad forkyndte Jehovas første jordiske vidner, og hvilket håb ejede de?

¹⁹ Rækken af uangribelige vidner for den sande Gud begynder med Adams søn Abel. Så fortsætter den med Enok, der profeterede om Jehovas dom over de ugudelige, og med Noa, „retfærdighedens forkynder“, der sammen med sin familie blev frelst igennem Vandfloden. (Jud. 14, 15; 2 Pet. 2:5) Senere kom glade vidner som Abraham, Isak og Jakob til, og Jehova velsignede dem og lovede dem at Rigets arving, Sæden, skulle udgå fra deres slægt. „I tro døde alle disse uden at have opnået, hvad der var forjættet; men de så og hilste det i det fjerne og bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden . . . Men nu står deres hu til et bedre, nemlig det himmelske fædreland; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en stad.“ — Hebr. 11:4-16.

20. Hvordan kan man sige at disse vidners religion var livets religion?

²⁰ Eftersom disse troens mænd døde „uden at have opnået, hvad der var forjættet“, hvordan kan man så sige at deres religion var livets religion? Det kan man fordi Jehova har lovet at oprejse dem til liv her på jorden, således at de fortsat kan tjene ham i glæde gennem alle kommende tidsaldre. „Men at de døde opstår, har også Moses givet til kende . . ., når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Gud er ikke dødes, men levendes Gud; thi alle er de levende for ham.“ (Luk. 20:37, 38) Jehova er også Gud for Moses og for David, samt for alle der med glæde har vidnet om hans herlige navn og hans lovede sæd, Rigets arving. — 2 Mos. 3:15; Sl. 145.

21. (a) Hvilken forunderlig begivenhed indtraf nu? (b) Hvordan fuldbyrdede Sønnen den hensigt i hvilken Gud havde sendt ham til jorden?

²¹ Da der var forløbet fire tusinde år af menneskehedens urolige historie, skete der noget ganske forunderligt! Jehova sendte sin egen søn, sit første skaberværk, den i hele sin himmelske familie han glædede sig mest over, her til jorden. „Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.“ (Joh. 1:14) Sønnen selv erklærede: „Dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Joh. 18:37) Han lærte sine efterfølgere hvordan de skulle vandre i overensstemmelse med livets religion, og hvordan de skulle finde glæden ved at gøre Guds vilje. Om disse ydmyge mennesker, som han sammenlignede med får, udtalte han: „Jeg er kommen, for at de skal have liv og have overflod. Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.“ (Joh. 10:10, 11) Han gav sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum der kunne løskøbe alle retfærdselskende mennesker. Selv om det for Jesus Kristus, Guds søn, betød at han måtte dø på en marterpæl, fandt han en ubeskrivelig glæde ved at gøre den guddommelige vilje som Jehovas ypperste vidne på jorden. — Joh. 4:34; Hebr. 12:1, 2.

22. Hvordan praktiserede Jesu disciple deres religion? Hvilke resultater høstede de?

²² Efter at Jesus var oprejst fra de døde og steget op til himmelen, tog det glædebringende arbejde med at vidne om Jehovas rige og om det evige livs håb, et opsving. Det skete dengang Jesus udgød Guds ånd over sine disciple og dermed bemyndigede dem til at forkynde „indtil jordens ende“. Livets glade budskab blev først modtaget af nogle få jøder og dernæst af mennesker fra alle nationer. „Da de fra nationerne hørte dette, begyndte de at glæde sig og ophøje Jehovas ord, og alle som var ret indstillet over for evigt liv blev troende. Og disciplene fyldtes stadig med glæde og hellig ånd.“ (NW) Livets og glædens religion vandt stor fremgang på jorden, fordi de troende ivrigt vidnede om Guds rige. — Ap. G. 1:8; 8:25; 10:42; 13:48, 52; 28:23.

23. (a) Hvorfor er det ikke kristenheden som har bevaret den sande religion op igennem tiden? (b) Hvad viser profetierne og kendsgerningerne med hensyn til Jehovas vidners religion?

²³ Hvordan stiller det sig så i vort tyvende århundrede, i atomtidsalderen, hvor onde mennesker truer med at udrydde alt liv på jorden med deres megatonbomber? Finder man livets religion på jorden i dag? Kan den give menneskeheden et håb om at overleve? Kristenheden i dag har visselig ikke et sådant håbets budskab at bringe. Den er blevet sekterisk, en del af denne verden, og Kristus beskriver den selv som „rajgræs“, hvilket en fjende såede over hele den sande vidnemark. Guds søn og arving, Kristus Jesus, der nu sidder på tronen som konge i Jehovas „nye himle“, sender sine engle ud for at „samle rajgræsset fra“ og kaste det i „ildovnen“, undergangen i Harmagedon. Men hvad vil der så ske med den sande, bibelske kristendom? Den samme profeti fortsætter: „Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige.“ (Matt. 13:24-30, 36-43) Hvilken vidunderlig opfyldelse denne profeti har fået på Jehovas vidner i nutiden! I mere end fyrretyve år har den salvede rest af disse vidner ladet sit lys skinne i alle jordens egne. Med glæde har rettænkende mennesker blandt nationerne lært livets religion at kende, således at de nu selv nidkært vidner om Jehovas navn og rige. De få tusinde vidner der var i 1919 har oplevet en fantastisk tilvækst; i 1960 talte de 851.378 aktive vidner i 179 lande verden over. De fortsætter med at undervise fra dør til dør, at lovprise Gud og finde yndest hos mennesker, og Jehova har daglig føjet nogle til som lod sig frelse. Ja, daglig! Hver dag i de sidste to år er mere end 180 ordets forkyndere blevet ordineret til denne tjeneste! — Ap. G. 2:47.

24. I hvor vid udstrækning har mennesker med god vilje lejlighed til at stifte bekendtskab med livets religion, og hvilke udsigter åbner der sig for dem?

²⁴ Hvor du end lever på jorden i dag kan du høre den glædevækkende nyhed om Jehovas „nye himle“ og „nye jord“. Hvis du bor i et af fyrre lande i Afrika, kan du høre den fortalt af én blandt de 119.409 vidner som lader lyset skinne i denne verdensdel. I syvogtres lande og ø-områder i Nord-, Syd- og Mellemamerika virker 353.632 nidkære vidner. I nitten europæiske lande udbreder 195.295 ordets forkyndere det samme storslåede budskab på mange sprog. I seksogfyrre lande i Asien og på øerne i Stillehavet forkynder 59.659 vidner. Selv i syv sovjetbeherskede lande, hvor kommunismen kaster sin mørke skygge, nægter 123.383 vidner at lukke munden, skønt det kan betyde grusom forfølgelse. Rettænkende mennesker på hele jorden får lejlighed til at stifte bekendtskab med livets religion! Denne verdensomspændende forkyndelse må fortsætte indtil alle mennesker med god vilje på hele jorden er blevet samlet for som ’Guds folks afkom’ at bestå for evigt og stedse glæde sig over livet i Guds nye verden. „Thi ligesom de nye himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra [Jehova], således skal Eders afkom og navn og bestå.“ — Es. 66:22.

[Fodnoter]