Værdsæt det der hører Gud til
1, 2. Hvilket glimrende eksempel på værdsættelse henledte Jesus sine disciples opmærksomhed på i templet i Jerusalem?
EN DAG mens Jesus opholdt sig i templet i Jerusalem, henledte han sine disciples opmærksomhed på et glimrende eksempel på værdsættelse af det der hører Gud til. I folkets påhør havde han lige advaret sine disciple mod „de skriftlærde, som gerne vil vandre rundt i lange gevandter og elsker at blive bukket for på torvene og sidde øverst i synagogerne og fornemst ved selskaberne“. Disse skriftlærde nærede ikke sand respekt for Guds tilbedelseshus. De søgte tværtimod at drage personlig fordel af det og at henlede opmærksomheden på sig selv. Dér i templet så Jesus de rige lægge deres gaver i bidragsbøsserne. Han så også en fattig enke lægge to småmønter af meget ringe værdi deri, og han gjorde sine disciple opmærksom på det idet han sagde: „Jeg skal sige jer som sandt er: Denne enke har, selv om hun er fattig, lagt mere i end alle de andre. For alle disse lagde gaver i af deres overflod, men denne kvinde lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af.“ — Luk. 20:45-47, Seidelin; 21:1-4.
2 Ja, Jesus sagde at denne kvinde, som lagde to småmønter af meget ringe værdi i bidragsbøsserne, ’lagde mere i end alle de andre’! Jesus kunne se at denne kvinde værdsatte templet. Hun var klar over at templet måtte vedligeholdes, og hun ydede sit bidrag dertil. „Hun lagde i af sit underskud, alt, hvad hun ejede og havde.“ (Seidelin) Hvad var der ved templet som fik denne fattige enke til at vise så stor værdsættelse?
3. Hvad var der ved templet som enken kunne værdsætte?
3 Det var her jøderne fra alle egne af Israel kom mindst tre gange om året til de særlige højtider i forbindelse med den sande tilbedelse. Det var her denne enke kunne komme med sine ofre og bede præsterne om at frembære dem for Jehova, så hun kunne få tilgivet sine synder eller give udtryk for sin taknemmelighed. Det var her hun kunne høre Guds ord blive læst op og forklaret. Det var her hun kunne få svar på sine spørgsmål om Jehova og om hvordan hans lov berørte hendes liv. Her kunne hun være sammen med ældste fra Guds menighed og med sine venner der også kom for at tilbede. Hun værdsatte templet højt. I tro på at Gud kunne sørge for hende lod hun tilbedelsen af Jehova komme i første række, endog før de materielle livsfornødenheder. — Jævnfør Mattæus 6:31-33.
4. Hvad er Guds store åndelige tempel, og hvordan bør vi betragte det?
4 Dette tempel i Jerusalem, der engang var det jordiske center for tilbedelsen af Jehova, findes ikke længere. Fordi det blev misbrugt, behandlet som vanhelligt af det folk der hævdede at tjene Gud, lod Gud det ødelægge af romerne. Men dette jordiske tempel skildrede, ved hjælp af symboler som mennesker kunne fatte, Guds store åndelige tempel. Dette store tempel er Guds åndelige bygning hvorigennem vi mennesker her på jorden kan nærme os ham, den hellige og usynlige Gud i himlene, ved at tilbede ham på grundlag af Jesu Kristi sonoffer. I dette tempels jordiske forgårde kan vi frembære lovprisningsofre til Jehova. (Hebr. 13:15) Og gennem dette åndelige tempel bliver vi oplært i Guds veje. Værdsætter vi dette tempel fuldt ud? Føler vi som salmisten David, der sagde om Jehovas hus: „Én ting har jeg bedt Jehova om — det er hvad jeg vil se hen til, at jeg må bo i Jehovas hus alle mit livs dage, for at skue Jehovas liflighed og med værdsættelse betragte hans tempel“? — Sl. 27:4, NW.
5. Hvordan viser vi vor indstilling til Jehovas åndelige tempel ved at overvære menighedens møder?
5 I så fald vil vi regelmæssigt samles med dem der tilbeder Jehova når de kommer til menighedens møder. Det er ikke den rigssal de mødes i, der er Jehovas tempel. Men her kan de høre Guds ord blive læst op og drøftet, ligesom man kunne i templet i Jerusalem i fortiden. Her lærer de at anvende Guds ords vejledning i deres eget liv. Her nyder de samvær med nogle som i åndelig forstand er ældste, og med andre som tilbeder Jehova. Ved at overvære disse møder, ved at lytte opmærksomt og ved at efterleve det de lærer fra Guds ord, viser de på en meningsfyldt måde at de virkelig værdsætter Jehovas store åndelige tempel. Værdsætter du disse ting der hører Gud til? Enhver må afgøre hvilken vej han vil gå — om han vil følge en retfærdig vej sammen med Guds folk, eller en uretfærdig sammen med verden. Hvad sætter du højt? Hvad anser du for at være af stor værdi? — 1 Joh. 2:15, 17.
„Én perle af stor værdi“
6. Med hvilket billede skildrede Jesus hvor højt en sand kristen må værdsætte Guds rige?
6 For at hjælpe sine disciple til at værdsætte det der havde størst værdi, det der hørte Gud til, benyttede Jesus ofte billeder. Ved en lejlighed da de opholdt sig i Galilæa, sagde han til dem: „Himlenes rige er også ligesom en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. Da han havde fundet én perle af stor værdi, gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.“ (Matt. 13:45, 46) Her var en købmand der kendte perlers værdi. Da han havde fundet en bestemt „perle af stor værdi“ satte han den højere end alle sine ejendele. Han solgte straks alt hvad han havde, alt hvad han ejede af værdi, for at købe denne enestående „perle af stor værdi“. De der kommer ind i Guds rige må påskønne det så meget; de må sætte det så højt. — Jævnfør Lukas 13:24.
7. Hvordan viste Jesus at han selv værdsatte Riget?
7 Jesus var selv et forbillede i denne henseende. Mens han vandrede omkring i Israel, fra den ene ende af landet til den anden, forkyndte han: „Himlenes rige er kommet nær.“ (Matt. 4:17) Han oplærte andre til at være med i denne forkyndelse. (Matt. 10:7) Ikke alene sagde han til sine apostle at de ville få del i det himmelske rige sammen med ham, men han bragte også sit liv som et offer for at det kunne blive muligt for dem. (Luk. 22:19, 20, 28-30) Bibelen viser at de der bliver Kristi medarvinger til Riget og kommer til at herske sammen med ham i tusind år, i alt skal udgøre 144.000, og at der her på jorden vil være en talløs „stor skare“ hvis medlemmer vil være loyale undersåtter under dette rige. — Åb. 7:4-10; 14:3-5; 20:6.
8, 9. (a) Hvor højt må de der bliver Kristi medarvinger, sætte Guds rige? (b) Hvordan gav Paulus udtryk for sin indstilling til Riget? (c) Kræves der også en sådan hengivenhed af dem der håber på at opnå evigt liv som Rigets jordiske undersåtter?
8 Hvor højt må de sætte Guds rige!? De der får adgang til det himmelske rige sammen med Kristus, må være villige til at lade alle deres jordiske besiddelser bag sig; de må endog give afkald på livet for at kunne få del i det himmelske rige. Men de må ikke alene være villige til at dø for det; de må også leve for det. (Luk. 12:31) Ligesom Kristus må de forkynde den gode nyhed om dette rige. Apostelen Paulus gav udtryk for hvor meget det betød for ham at være i samhørighed med Kristus i det himmelske rige, da han sagde: „Tro mig, underskud og tab er, hvad jeg regner det hele for i sammenligning med det meget større: At kende min Herre, Kristus Jesus, for hvis skyld jeg har sat alting til — jeg regner det altsammen for det rene skidt, hvis jeg til gengæld må have Kristus og må være og blive i ham. For den ’retfærdighed’, jeg kunne erhverve ved lovlydighed, har jeg ikke. Hvad jeg har, er den retfærdighed, som Kristus-Troen giver, den, som kommer fra Gud og er grundet på Troen, på at kende ham og kraften fra hans opstandelse og fællesskabet med ham om hans lidelser, så at jeg kommer til at ligne ham og være som han, da han døde, om jeg dog måtte nå frem til at stå op og gå ud af Dødsriget. Ikke sådan at forstå, at jeg allerede har grebet om det, ikke som om jeg allerede har fuldført, tvært imod, jeg farer af sted for dog endelig at gribe og fastholde, jeg gør det, fordi jeg selv er grebet og fastholdt af Kristus Jesus. Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det; jeg mener det ene, at hvad der ligger bag mig, er glemt, det foran mig strækker jeg ud efter. Jeg løber alt, hvad jeg kan, mod målet, mod sejr og laurbær, som Gud fra det Høje har kaldet os til i Kristus Jesus.“ (Fil. 3:8-14, Seidelin) Ja, Paulus værdsatte det der hører Gud til. Gør du også det?
9 Ligesom de der opnår en plads i det himmelske rige må vise at dette er mere dyrebart for dem end alt hvad de ejer, sådan må også de der bliver begunstiget med evigt liv som dette riges jordiske undersåtter vise at de virkelig værdsætter den storslåede fremtid der er stillet dem i udsigt. Deres værdsættelse sættes på prøve. Hvordan?
Urokkelige trods modstand
10. (a) Hvad vil man komme ud for fra verdens side hvis man aktivt går ind for Guds rige? (b) Hvordan reagerede apostlene på forfølgelse, og hvorfor?
10 Enhver som tror på Guds rige og offentligt forkynder det, vil møde modstand fra verden. Da Jesus talte til sine disciple om afslutningen på denne tingenes ordning, gjorde han klart for dem at der ville komme en sådan modstand. Han sagde: „Man [vil] lægge hånd på jer og forfølge jer, idet man vil overgive jer til synagoger og fængsler, og I vil blive ført frem for konger og landshøvdinger for mit navns skyld. Det vil føre til et vidnesbyrd for jer.“ (Luk. 21:12, 13) En af dem der hørte Jesus sige dette, var apostelen Peter, og han kom selv til at erfare opfyldelsen af Jesu ord. En dag blev han og de øvrige apostle ført for den jødiske domstol sanhedrinet. Ypperstepræsten spurgte dem ud og sagde: „Vi har udtrykkelig forbudt jer at fortsætte med at undervise på grundlag af dette navn, og dog, se! I har fyldt Jerusalem med jeres lære, og I er besluttede på at bringe dette menneskes blod over os.“ Uden tøven og i fuld værdsættelse af det privilegium det var at repræsentere Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus, „sagde Peter og de andre apostle: ’Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.’“ — Apg. 5:27-29.
11, 12. (a) Hvordan siger apostelen Peter vi bør betragte de prøvelser vi kommer ud for fordi vi tjener Gud? (b) Hvordan kan Abrahams og Moses’ eksempler hjælpe os til at bevare det rette syn på tingene, nu da vi nærmer os „den store trængsel“?
11 For at trøste og opmuntre dem der voksede i værdsættelse af tjenesten for Gud, pegede Peter på resultatet af de ildprøver de ville komme ud for. Han skrev: „På den dag må I juble, men her vil I en lille tid komme til at gennemleve mange slags plagsomme prøvelser, medens jeres tro bringes til klaring. Den tro er dog langt mere værd end det forgængelige guld. Det skal gennem en smeltning; og når jeres tro er kommet gennem ildprøven, pur og ren, kan den træde frem med lov og pris og ære på den dag, da Jesus Kristus åbenbarer sig.“ — 1 Pet. 1:6, 7, Seidelin.
12 Når man virkelig påskønner det der hører Gud til, viger man ikke tilbage for at tale sandheden blot fordi det kan medføre prøvelser. Man ved at ligesom Jesus blev forfulgt vil hans disciple blive forfulgt. Man indser at prøvelserne ikke vil vare ved i det uendelige. De har en begyndelse, og de når til afslutning. Ligesom guldet der udsættes for smelterens ild ikke bliver i ilden for bestandig men tages ud igen, sådan kommer de kristne også ud af forfølgelsens hede igen. Men deres tro er blevet prøvet derved og er bagefter langt mere værd end det forgængelige guld. Da Abraham hørte at hans nevø Lot var blevet ført bort af de hedenske konger, veg han ikke tilbage for at bevise sin tillid til Jehova. Han handlede i tro, og han blev velsignet for det. (1 Mos. 14:13-20) Skønt Moses blev opdraget ved det ægyptiske hof og indtog en begunstiget stilling dér, viste også han at det var Jehova, Abrahams Gud, han troede på. „Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter, idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk fremfor at have den midlertidige nydelse af synd.“ Han anså den skændsel der var forbundet med at være en udnævnt tjener for Gud, for større rigdom end Ægyptens værdier. (Hebr. 11:24-26) Hvordan står det til med din tro? Tror du på Guds ord? Sætter du det højt? Betyder det så meget for dig at du, uanset hvilke prøvelser du af den grund bliver udsat for, vil holde fast ved din tro på Gud? For at ’komme ud af den store trængsel’ og have mulighed for evigt liv i Guds nye orden, må man nødvendigvis have en sådan værdsættelse. — Åb. 7:14-17.
13. Hvilken virksomhed deltager Jehovas vidner i som følge af deres tro?
13 Det er en sådan tro Jehovas vidner i hele verden har lagt for dagen i det forløbne år. De værdsætter Guds sandhedsord. De studerer det flittigt. Og de holder det ikke for sig selv. Nidkært forkynder de det for andre, uanset hvilken forfølgelse de af den grund måtte komme ud for. De elsker livet og ville ønske at alle kunne opnå evigt liv. Det vil uden tvivl interessere dig at se hvad de har udrettet i det forløbne tjenesteår, som et udtryk for deres værdsættelse af det der hører Gud til.
To millioner forkynder den gode nyhed!
14. Hvor mange var med til at forkynde den gode nyhed sidste år, og hvilke resultater opnåede de?
14 I det sidste tjenesteår (fra 1. september 1973 til 31. august 1974) var over to millioner med til at forkynde den gode nyhed. Der var 2.021.432 som afleverede rapporter til deres lokale menighed og dermed udtrykte at de ikke alene havde været med til at forkynde Rigets budskab, men også regnede med fortsat at gøre det. Når to millioner mennesker gør det samme, altså forkynder den gode nyhed om Guds rige ved at gå fra hus til hus og på enhver anden retmæssig måde, og virkelig værdsætter det privilegium det er at gøre dette — så giver det resultater. I tjenesteåret 1974 havde Jehovas vidner således den glæde at se 297.872 enkeltpersoner opnå så stor værdsættelse af Bibelens sandheder at de lod sig døbe som symbol på at de havde indviet sig til Jehova Gud. De sluttede sig til dem der allerede forkyndte den gode nyhed, og de erklærede at de var Jehovas kristne vidner. Nu går de også fra hus til hus med Bibelens budskab, aflægger genbesøg hos dem der viser interesse for sandheden, og studerer Guds ord sammen med dem i deres hjem.
15. Hvor meget ydede Jehovas vidner i deres tjeneste sidste år?
15 Det er vanskeligt at fatte tal af den størrelse, men disse mere end to millioner mennesker (som alle tjener frivilligt, ikke for at opnå økonomisk vinding, men af kærlighed til Gud og af interesse for deres medmennesker) har brugt 371.132.570 timer i dette evangeliseringsarbejde. De har aflagt 151.171.555 genbesøg hos folk som har vist interesse for Guds ord, og i gennemsnit har de ledet 1.351.404 hjemmebibelstudier. Denne virksomhed er blevet udført i 207 lande og øområder ud over jorden. Med den dybe værdsættelse Jehovas vidner har af det der hører Gud til, er det ikke mærkeligt at de har opnået så glimrende resultater i forkyndelsen af den gode nyhed i det sidste tjenesteår.
16. Hvor mange publikationer spredte de, og hvad er formålet med disse publikationer?
16 For at hjælpe oprigtige mennesker til nøjagtig kundskab om Guds kærlige hensigt med menneskeheden, udbreder Jehovas vidner bibler og bibelske publikationer. I årets løb har de efterladt 27.581.852 indbundne bøger, 12.409.287 brochurer og 273.238.018 blade, hos interesserede for at fremme deres forståelse af Bibelen. Desuden har de tegnet 2.387.904 abonnementer på bladene Vagttårnet og Vågn op!
17. Hvad har også lagt meget beslag på deres tid, og hvorfor?
17 Jehovas vidner har dog ikke brugt al deres tid til at besøge folk for at tilbyde dem bibelske publikationer og for at studere Bibelen med dem. De giver sig også tid til at drøfte Guds ord hjemme hos sig selv og ved deres menighedsmøder. Det sidste år har de bygget mange nye rigssale hvor de mødes regelmæssigt hver uge for at blive opbygget åndeligt. De ved at sådanne møder har afgørende betydning i den kristnes liv. Som Jesus selv sagde: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ — Matt. 4:4.
18. Hvor mange menigheder er der nu, og hvad er deres møder baseret på?
18 Der er nu 34.576 menigheder af Jehovas vidner som holder møder i deres rigssale jorden rundt. I alle disse menigheder er det først og fremmest Bibelen man drøfter og retter opmærksomheden imod. I hver menighed er der ældste som er egnede til at undervise og som varetager menighedens interesser. De bevarer kontakten med Vagttårnsselskabets lokale afdelingskontor — der er i alt 96 sådanne afdelingskontorer — og derfra får de en mængde opbyggende studiemateriale til brug i menigheden. Du er altid velkommen til at overvære Jehovas vidners møder i deres rigssal. Hvis du ikke ved hvor den nærmeste rigssal ligger, kan du blot skrive til udgiverne af dette blad. Vi vil med glæde give dig oplysning herom. I rigssalen vil du træffe mange retskafne mennesker, mennesker som er interessante at tale med og som har indviet sig til Jehova Gud og oprigtigt søger at gøre hans vilje. Med ægte tro beder de: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Matt. 6:9, 10.
19. Hvor mange overværede mindehøjtiden sidste år, og hvordan understreger Bibelen betydningen af at overvære møderne regelmæssigt?
19 På et enkelt tidspunkt i årets løb mødtes der så mange som 4.550.457 i Jehovas vidners rigssale ud over jorden. Det var den 7. april 1974, da man fejrede mindet om Kristi død. Var du også til stede? — Hebr. 10:24, 25.
20. (a) Hvilke lande havde sidste år en særlig stor fremgang i antallet af forkyndere, som det fremgår af omstående oversigt? (b) Hvor stort er antallet af pionerer i sammenligning med det samlede forkyndertal sådanne steder som Hawaii, Indonesien, Japan og Korea? (c) I hvilke lande leder man mere end ét bibelstudium pr. forkynder?
20 For at oplyse flere enkeltheder i forbindelse med Jehovas vidners arbejde har vi på siderne 138 til 141 i dette nummer af Vagttårnet gengivet årsrapporten over Jehovas vidners virksomhed. Heraf ses i hvilke lande de har forkyndt i årets løb, og hvor mange enkeltpersoner der har været med til at udbrede den gode nyhed. Rapporten viser også hvor mange „pionerer“ der er, det vil sige forkyndere som bruger mindst 100 timer om måneden til at udbrede Bibelens budskab til folk som ikke er Jehovas vidner. På rapporten kan man endvidere se hvor mange der blev døbt i løbet af året, hvor meget tid der blev brugt i evangeliseringsarbejdet, hvor mange genbesøg der blev aflagt og hvor mange seksmåneders bibelstudier der blev ledet i gennemsnit. Alt dette arbejde udføres på frivillig basis; de der tager del i det, påskønner og glæder sig over det privilegium det er at være med.
21. (a) Hvis eksempel følger vi i vores måde at forkynde på? (b) I hvilken retning kan folk få gavn af det budskab vi bringer dem?
21 Når Jehovas vidner ringer på din dør, hør da hvad de har at sige. De bringer dig det vigtigste budskab i verden — Guds budskab til os mennesker i dag. Husk at Jesus også gik ud til folk og derved satte et eksempel for sine disciple, det eksempel som Jehovas vidner følger i dag. Den kristne discipel Lukas skrev om Jesus: „Han [var] på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Og de tolv var med ham.“ (Luk. 8:1) Jehovas kristne vidner går i Jesu Kristi fodspor. Nu da der i hvert fald er 2.021.432 med i arbejdet, vil man nå igennem mange byer og landsbyer i det kommende år, og der vil sandsynligvis være mange flere som tager denne kristne tjeneste op. Hør på dem når de besøger dig, for det vil hjælpe dig til at „få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Tim. 6:19.
22. Hvad er målet med at vi drøfter Bibelen med folk som gerne vil lytte?
22 I disse meget foruroligende tider er det vigtigt at vende sig til Guds ord og studere det. Hvis man siger at man værdsætter det der hører Gud til, må man vise det ved at læse og studere Bibelen. Jehovas vidner vil med glæde komme hos dig og vise dig hvordan Bibelen fremholder løsningen på de problemer du personligt kommer ud for, og de problemer der nu møder menneskeheden som et hele. Derefter kan du selv, ud fra det du har set i din egen bibel, afgøre om det budskab de kommer med, er sandt. Hvis du ser at det virkelig er i harmoni med Guds ord, da er det vort håb at du må tro på det og selv blive en ægte discipel af Guds søn, Jesus Kristus. Vi håber at du også en dag, med inderlig værdsættelse, vil sige til Jehova: „Du er min tilflugt og min faste borg, min Gud, som jeg stoler på.“ — Sl. 91:2, NW.
[Oversigt på side 138-141]
Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1974
(Se den trykte publikation)