var forbudt at spise syret brød og der var dødsstraf for at overtræde denne lov. (3 Mos. 23:5-13; Luk. 22:7-20) Kan man sige at Bibelen betragter enhver gæringsproces og gærens gennemtrængningsevne under den samme synsvinkel? Ser Bibelen kun på gærens gennemtrængningsevne, uanset hvad der forårsager gæringen? Det bibelske svar er nej! Ellers ville vi ikke have fundet denne tydelige uoverensstemmelse ved påskehøjtiden og de usyrede brøds fest i ugen efter påsken.

15. Hvad er den afgørende faktor ved gæringen, og går lignelsen om surdejen derfor i en positiv retning eller ej?

¹⁵ Det er derfor åbenbart at gæringen med dens gennemtrængningsevne ikke i sig selv er afgørende for om dens symbolske betydning går i en god eller dårlig retning. Det er derimod det middel der bruges til at fremkalde gæringen, der er det afgørende. I Bibelen bruges gæringen ikke som en selvstændig faktor, isoleret fra det der fremkalder den, og følgelig sidestilles den gæring der foregår ved vinfremstilling og som fremkaldes af naturligt forekommende gærsvampe, ikke med den gæring der foregår i brøddej, som fremkaldes ved at man tilsætter gær eller surdej.a At den gæring der foregår i brøddej skulle være et symbol på noget godt og rigtigt, kan derfor ikke begrundes med en henvisning til den gæring der foregår i den nye vin i de nye skindsække. Argumentet er ikke bibelsk holdbart; og den forklaring J. H. Paton gav i Zion’s Watch Tower for april 1881 er heller ikke holdbar. De inspirerede skrifter tvinger os til at foretage en sondring når der er tale om surdej som et symbol, og lignelsen om surdejen skal derfor ikke skildre noget positivt, men tværtimod noget negativt. Hvad det er, skal vi senere komme ind på.

’Himlenes rige er som . . .’

16, 17. Hvad kunne nogle måske indvende til det foregående, i betragtning af den måde lignelsen om sennepsfrøet og om surdejen indledes på? Hvordan indledes imidlertid lignelsen om voddet, og hvad bruges dette vod til?

¹⁶ Gælder den tidligere forklaring som blev givet i The Watch Tower i 1900, 1910 og 1912 af lignelsen om surdejen så stadig i dag, hvor Jesu lignelser er ved at nå højdepunktet for deres opfyldelse? Ja! Nu vil nogle bibellæsere måske protestere, fordi, som de siger, det er „himlenes rige“ der siges at være som surdej og som et sennepsfrø. (Matt. 13:31-33) Det er rigtigt, men Jesus sagde også i den syvende og sidste lignelse i rækken i Mattæus-evangeliet, kapitel 13:

¹⁷ „Himlenes rige er også som et vod der blev sat i søen og opsamlede fisk af enhver slags. Da det var fuldt, halede man det op på bredden, satte sig og samlede de gode fra i kar, men de ubrugelige smed man ud. Det er sådan det vil være ved afslutningen på tingenes ordning: englene vil gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.“ — Matt. 13:47-50.

18. (a) Hvilke spørgsmål kunne man stille med hensyn til lignelsen om voddet og lignelsen om de kloge og de tåbelige jomfruer? (b) Hvad mente Jesus åbenbart med udtrykket ’himlenes rige er som . . .’?

¹⁸ Nu ved vi at de der udgør „himlenes rige“ eller det messianske „gudsrige“, er Lammet Jesus Kristus og hans 144.000 efterfølgere, de åndelige israelitter. (Åb. 7:4-8; 14:1-5) Det får os derfor til at spørge om Jesus mente at denne rigsskare der udgøres af 144.001, er som et vod der rummer både „onde“ og „retfærdige“ og styres af engle, der er underordnet Jesus Kristus? Vi husker også at Jesus indledte en anden lignelse med ordene: „Da vil himlenes rige blive som ti jomfruer der tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge.“ (Matt. 25:1, 2) Skal vi forstå det sådan at rigsskaren, bestående af et hundrede og fireogfyrre tusind og én, udgøres halvt af tåbelige og halvt af kloge? Det kan ikke være tilfældet. Åbenbart mente Jesus med udtrykket ’himlenes rige er som’, at der i forbindelse med himlenes rige ville være en side eller omstændighed af den og den art, eller at forholdene eller omstændighederne i forbindelse med Riget ville være af den og den art.

19, 20. (a) Hvad må vi vide om lignelserne for at forstå dem rigtigt? (b) Hvorfor talte Jesus til folket i lignelser, ifølge hans egen udtalelse?

¹⁹ Denne forståelse giver rum for at Jesus kunne skildre såvel en god som en dårlig udvikling med hensyn til „himlenes rige“ eller det messianske „gudsrige“. For at forstå hvad Jesus mente, må vi tage hensigten med lignelsen eller rækken af lignelser i betragtning. Jesus fortalte selv hvad denne hensigt var. Efter at han havde fortalt folkeskarerne lignelsen om de fire slags jord sæden faldt i, spurgte hans disciple ham: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“ Bemærk nu hvad Jesus svarede:

²⁰ „Jer [disciplene] er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet. For den der har, ham skal der gives mere og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har. Det er derfor jeg taler til dem i billeder, for [med Esajas’ ord:] når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen; og på dem opfyldes Esajas’ profeti [6:9, 10], som siger: ’I vil høre og høre men slet ikke få fat i meningen; og I vil se og se men slet ikke indse. For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.’“ — Matt. 13:10-15.

21. (a) Hvordan blev Esajas 6:9, 10 opfyldt på Israel ved at Jesus talte i lignelser? (b) Hvordan fremgik det samme af lignelsen om de fire slags jord?

²¹ Dette var altså hensigten med at Jesus talte til Israels folk i lignelser, som det var forudsagt i Salme 78:2 at han ville gøre. Og ved hjælp af disse lignelser viste Jesus at profetien i Esajas 6:9, 10 ville blive opfyldt, nemlig at forholdsvis få, kun en rest, ville tage imod hans sandhedsbudskab og blive sande kristne der var værdige til „himlenes rige“. For eksempel talte han i lignelsen om sædemanden om fire slags jord; men så meget som tre ud af de fire viste sig ikke at bære frugt. Kun den gode jord bar frugt i forkyndelsen af Rigets budskab, tredive, tres eller hundrede fold. (Matt. 13:3-8) Således var allerede i den første lignelse i rækken det negative træk det fremherskende.

22. Hvilken skare opfyldes Esajas 6:9, 10 på i Jesu lignelse om hveden og ukrudtet?

²² I den næste lignelse, lignelsen om ukrudtet blandt hveden, såede fjenden ukrudt i hvedemarken, sådan at marken, da høsttiden kom, var skæmmet af en mængde ukrudt. Jesus forklarede at „den gode sæd“ er de sande, salvede kristne, „rigets sønner“. Ukrudtet er det modsatte. Det er mennesker som blot giver sig ud for at være kristne, ja, som er „den ondes sønner“, sået af Djævelen. Høsten er ’afslutningen på en tingenes ordning’, den tidsperiode vi nu befinder os i. Hvad ser vi så når vi betragter det åndelige høstarbejde der har gået for sig siden foråret 1919? „Rigets sønner“, som er blevet indhøstet under englenes ledelse, udgør kun en rest, i dag omkring ti tusind, som nyder symbolerne, brødet og vinen, når Herrens aftensmåltid fejres. Siden 1948, hvor rapporten viser at de udgjorde i alt 25.395, har deres antal været støt dalende. I modsætning hertil udgør de der giver sig ud for at være kristne, altså de som Esajas 6:9, 10 opfyldes på, henved én milliard. Det er alle dem der tilhører kristenhedens forskellige kirker. — Matt. 13:24-30, 36-43.

23. Hvor mange gør noget aktivt i lignelsen om den skjulte skat?

²³ I lignelsen om skatten der var skjult i en mark, er det kun én mand der opdager denne skat og „sælger hvad han har og køber den mark“. Alle de andres sans for værdier går i en anden retning fordi deres øjne er som ’lukkede’ og de slet ikke ser den skat der er skjult i marken. — Matt. 13:44.

24. Hvor mange rejsende købmænd ville i lignelsen betale prisen for den værdifulde perle?

²⁴ I lignelsen om den ene perle af stor værdi er det kun én „rejsende købmand“ der brændende ønsker at komme i besiddelse af den sjældneste perle der findes. Han var den eneste der ’straks solgte alt hvad han havde, og købte den’. Alle de andre rejsende købmænd så efter noget andet som de mente havde værdi, sandsynligvis noget der ikke ville koste dem alt hvad de havde for at fremskaffe købesummen. — Matt. 13:45, 46.

25, 26. (a) På hvilket tidspunkt når lignelserne om voddet og om hvedemarken højdepunktet for deres opfyldelse? (b) Hvordan opfyldes profetierne for „de retfærdige“ og for dem der blot foregiver at være kristne?

²⁵ I lignelsen om voddet opsamler dette redskab til massefiskeri, som håndteres af fiskere der er et billede på englene, „fisk af enhver slags“. Det var fisk som jøderne havde lov at spise og fisk som de ikke havde lov at spise ifølge Moseloven. Kun de egnede fisk blev samlet i kar, resten blev kastet ud som ubrugelige. — Matt. 13:47-50.

²⁶ Det er her på jorden og nu ved ’afslutningen på en tingenes ordning’ (den tidsperiode vi har befundet os i siden 1914) at lignelsen om hvedemarken når højdepunktet for sin opfyldelse. Efterhånden som arbejdet med at „skille de onde fra de retfærdige“ skrider frem, under Guds hellige engles usynlige ledelse, hvad lægger vi da mærke til med hensyn til „himlenes rige“? Er „de retfærdige“, de der er kaldede til det himmelske rige, en overvældende majoritet? Tværtimod. De udgør et ubetydeligt mindretal, en „rest“, hvorimod medlemmerne af kristenhedens kirker, som forventer at komme i himmelen når de dør, tæller mange hundrede millioner. Profetien i Esajas 6:9, 10 bliver opfyldt på disse såkaldte kristne. De vil blive kastet i den forestående „store trængsels“ ildovn. (Matt. 13:47-50) Kristenheden, som blot er en efterligning eller en forfalskning og ikke det virkelige „himlenes rige“, er derfor ikke stedet hvor man bør søge tilflugt.

Det falske tilflugtssted afsløres

1. I hvilken hensigt fortalte Jesus lignelsen om sennepsfrøet, og hvilken profeti var dette i overensstemmelse med?

HVAD er så hensigten med Jesu lignelse om sennepsfrøet, et frø der er meget lille i sin kimtilstand men udvikler sig til et træ? Hensigten må være at vise noget der stemmer med det negative billede Esajas gav i sin profeti (6:9, 10) og som Jesus hentydede til. (Matt. 13:13-15) I denne tredje af de syv lignelser han fortalte lige efter hinanden sagde Jesus: „Himlenes rige er ligesom et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark; det er jo det mindste af alle frø, men når det er vokset til, er det den største af urterne og bliver et træ, så at himmelens fugle kommer og tager bolig i dets grene.“ — Matt. 13:31, 32.

2. Hvordan fortolkede Zion’s Watch Tower for 15. maj 1900 at himmelens fugle kom og tog bolig i senneps„træets“ grene, idet det sammenlignede træet med navnkirken?

² I Zion’s Watch Tower for 15. maj 1900 stod der på side 153: „Den tredje lignelse om riget i dets daværende kimtilstand skal vise at navnkirken fra en meget ringe begyndelse i denne evangeliealder