men det kunne damen ikke fordi hun blev nødt til at arbejde for at forsørge sin familie, der blandt andet bestod af to små tvillingepiger. Hun fortalte mig at denne dame boede i den første beboelsesvogn på pladsen. Jeg lovede at besøge hende.

Da jeg kom var det en ung dame der talte med fransk accent som lukkede op, og da hun så mig med tasken i hånden sagde hun: ’Værsgo at komme ind!’ Jeg spurgte om hun vidste hvem jeg var. Det sagde hun at hun gjorde, og bad mig igen om at komme indenfor. Jeg gik ind og begyndte at forklare hvorfor jeg besøgte hende, men hun afbrød mig idet hun sagde: ’Et øjeblik, så henter jeg mine ting.’ Det så ud som om hun forvekslede mig med en anden, men hun var gået før jeg kunne nå at sige dette til hende. Jeg ville ikke sætte mig, for jeg var sikker på at hun ville bede mig om at gå når hun fandt ud af hvem jeg var.

Hun kom tilbage, og de ’ting’ hun havde været inde at hente var en fransk bibel, New World Translation of the Holy Scriptures, og franske og engelske eksemplarer af Vagttårnsselskabets bøger og blade. ’Sid ned,’ sagde hun sødt, ’vi studere!’ Jeg var fuldstændig overrasket og spekulerede på hvorfor den anden dame ikke havde fortalt mig at dette menneske var så interesseret.

Jeg spurgte så til hendes små tvillingepiger, hvorpå hun sagde: ’Hvilke tvillinger?’ Da jeg spurgte hende om hun da ikke havde tvillingepiger, sagde hun at det havde hun ikke. Så nævnede jeg hendes nabo som jeg studerede med, men hende kendte hun ikke. Atter gentog hun: ’Vi ikke nok studere?’ Så spurgte jeg hende hvilken dame dér på pladsen det var der havde to små tvillingepiger. Hun fortalte at den dame boede i den første beboelsesvogn på den anden side af vejen. På ny sagde hun: ’Vi ikke nok studere, nu!’ Så studerede vi, og det har vi nu gjort de sidste tre uger.

Det lader til at denne franske unge pige har studeret Bibelen i Texas. Derpå flyttede hun til Virginia, hvor hun boede hos sin svigermoder, der tilhørte et af kristenhedens trossamfund. Mens hun boede der, besøgte Jehovas vidner hende, men hun forstod ikke hvorfor de aldrig kom tilbage. Ugen efter at jeg havde besøgt hende, fik hun et brev fra en af disse forkyndere i Virginia, som fortalte at de havde besøgt hende, men at hendes svigermoder havde sendt dem væk igen. Åbenbart fortalte hun heller aldrig sin svigerdatter om deres besøg. På denne campingplads, hvor vognene stod side om side i fire rækker, så der altså var otte ’første’, ledede Jehova mig åbenbart hen til den ene hvori der boede et menneske som behøvede åndelig hjælp.“

Spørgsmål fra læserne

● Hed den pige der dansede ved Herodes’ fødselsdag og som bad om Johannes Døbers hoved, Salome? — J. A., U.S.A.

Ja, det ser sådan ud, selv om Bibelen ikke opgiver hendes navn. Beretningen i Mattæus 14:6-8 lyder: „Da Herodes’ fødselsdag kom, dansede Herodias’ datter for selskabet; og hun behagede Herodes [Antipas], så han med en ed lovede at give hende, hvad hun end forlangte. Tilskyndet af sin moder siger hun: ’Giv mig her på et fad Johannes Døbers hoved!’“

Den jødiske historiker Flavius Josefus fra det første århundrede fortæller at Herodias ægtede sin onkel Filip (ikke den landsfyrste der nævnes i Lukas 3:1). I dette ægteskab var der en datter ved navn Salome. Senere besøgte Herodes Antipas sin halvbroder og blev indtaget i Herodias. Efter at have skilt sig fra sin hustru giftede Herodes sig med sin niece Herodias. — Jødernes Oldtidshistorie, bog XVIII, kap. V, afsnit 4.

Johannes Døber fordømte åbent dette ægteskab, som var hor, og blev sat i fængsel for sin frimodighed. (Matt. 14:3, 4; Luk. 3:19, 20) Men dette var ikke nok for Herodias, som ’bar nag til ham og gerne ville have ham [Johannes] slået ihjel’. Ved Herodes’ selskab fik hun en chance til det. Hendes datter, som Josefus siger hed Salome, dansede og bad derefter om Johannes’ hoved. — Mark. 6:19.

Denne Salome som var medskyldig i mord må ikke forveksles med den Salome der fulgte Jesus. (Mark. 15:40; 16a) Den Salome der nævnes i Bibelen var gift med Zebedæus og moder til apostlene Jakob og Johannes. — Matt. 27:56.