Bliver vi nogen sinde fri for sygdom?

HVIS du havde fået konstateret knoglekræft for cirka 10 år siden, ville dine fremtidsudsigter på det tidspunkt have været dystre. Dengang døde ifølge USAs nationale Kræftinstitut 80 procent af de unge der fik knoglekræft, før der var gået 3 år. Men takket være videnskabens fremskridt hævdes det i dag at 90 procent af disse patienter er symptomfri tre år efter at sygdommen er blevet konstateret.

Der er gjort lignende fremskridt inden for behandlingen af andre sygdomme. For eksempel kunne en verdenskommission nedsat af Verdenssundhedsorganisationen i 1979 erklære koppesygdommen for udryddet overalt. Og skønt der årligt dør 3 millioner af tuberkulose, påstår bladet World Health: „Vi besidder allerede de nødvendige våben til fjernelse af tuberkulosen. Alt hvad vi behøver for at nedkæmpe sygdommen for nu og altid, er de økonomiske midler og den politiske vilje.“

Ingen vil nægte at videnskaben har vundet terræn i kampen mod sygdom. Men tilbage står den kendsgerning at videnskaben langtfra har overvundet al sygdom. For eksempel er hjertesygdomme fortsat hovedårsagen til for tidlige dødsfald i de industrialiserede lande. Se også den efterfølgende rubrik „Er videnskaben ved at afskaffe sygdom?“ Den omhandler andre sygdomme der fortsat unddrager sig lægevidenskabens bestræbelser.

Skuffende nok ser listen over dødelige sygdomme ud til at vokse, fordi de gammelkendte sygdomme viser sig sejlivede og nye føjes til. Alt imens videnskaben har gjort store fremskridt og givet os meget at takke den for, har den på ingen måde udslettet lidelse og sygdom. Er fremtiden da uden håb?

Grundlag for håb

Der er al grund til at se fremtiden lyst i møde i forventning om at sygdom vil blive afskaffet. Men den endelige overvindelse af al sygdom vil ikke ske som følge af videnskabsmænds arbejde. Den vil i stedet blive gennemført af en der står langt over os alle.

For at overvinde sygdom én gang for alle, må to meget væsentlige forhold være til stede: (1) Evnen og (2) viljen. Det er ikke tilstrækkeligt at blot den ene betingelse er opfyldt. Husk citatet fra World Health om at mennesker er i stand til at udslette tuberkulose for altid, men savner „de økonomiske midler og den politiske vilje“.

Der findes kun én personlighed i hele universet som til fulde besidder såvel evnen som viljen til at udslette alle sygdomme for altid — Gud selv! Da Jesus Kristus, der til fuldkommenhed genspejlede sin Faders egenskaber, var her på jorden, viste han på en storslået måde hvordan kraft fra Gud virkelig kan besejre sygdom og skrøbeligheder. — Johannes 14:9.

Der hersker ingen tvivl om at Jesus Kristus, ved „Guds . . . kraft“, var i stand til at besejre sygdom. (Lukas 9:43) Helt bogstaveligt gav Jesus mange syge, svagelige og handicappede sundheden igen — halte, invalide, blinde (Mattæus 15:30, 31), epileptikere, lamme (Mattæus 4:24), spedalske (Lukas 17:12-14), en kvinde med blødninger (Markus 5:25-29), en der havde en vissen hånd (Markus 3:3-5), en mand med vattersot (Lukas 14:2-4) og folk der led af „forskellige sygdomme“. (Lukas 4:40) Vi har endda tre bekræftede tilfælde hvor Jesus oprejste døde! (Lukas 7:11-15; 8:49-56; Johannes 11:38-44) I de fleste tilfælde var helbredelsen øjeblikkelig, uden behov for en periode med bedring eller revalidering.

At Jesus Kristus var villig til at besejre sygdom fremgår naturligvis klart af de mange helbredelser han udførte; men på en meget bevægende måde åbenbarer Bibelen at Jesus også havde et inderligt ønske om at gengive andre deres sundhed.

Efter at have hørt om Johannes Døbers død, tog Jesus med båd til et øde sted for at være alene. Men tilsyneladende så en betragtelig folkeskare båden sætte sejl, og regnede ud hvor den skulle hen. Da Jesus ankom, ventede man på ham. Hvordan reagerede han? Var han fortørnet eller irriteret? Havde han måske ikke krav på fred og hvile? At han langtfra betragtede folkemængden som et irritationsmoment, fremgår af beretningen:

„Da han nu kom ud af båden så han en stor skare mennesker; han fik inderligt ondt af dem, og han kurerede de syge iblandt dem.“ (Mattæus 14:13, 14) En bibelkyndig siger om det græske ord der her er oversat med „fik inderligt ondt af“: „[Det er] det stærkeste ord for dybfølt medlidenhed på det græske sprog. Det er dannet af ordet splagchna, der betyder indvoldene, og det beskriver den medfølelse og medlidenhed der bevæger et menneske allerdybest.“ Jesus kunne ikke holde ud at se andres lidelser uden at lindre smerten. — Lukas 5:12-14.

Der kan ikke herske nogen tvivl — med kraft fra Gud var Jesus Kristus både i stand til og villig til at besejre sygdom. Og det er han stadig! (Hebræerne 13:8) De helbredelser han udførte mens han var på jorden, forudskildrede de helbredende velsignelser der vil blive menneskeheden til del over hele jorden under Guds riges styre. ’Men hvornår sker det?’ spørger du måske.

Sygdom snart noget fortidigt!

Som det mange gange er blevet fremholdt i Vagttårnet, har det sammensatte „tegn“ som ’pest’, eller sygdom, er en del af, været umiskendelig tydeligt siden 1914. Når du undersøger vidnesbyrdene, vil du ikke være i tvivl om at Jesu ord er gået i opfyldelse. For en stor dels vedkommende er de sygdomme vi ser i dag altså i virkeligheden en opfyldelse af Jesu profeti i Mattæus 24:3-7 og Lukas 21:10, 11. Det betyder at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“!

Snart vil Guds rige fjerne den nuværende onde ordning og erstatte den med en retfærdig ny orden. (2 Peter 3:13) Under rigets styre vil pest og sygdom ikke længere berøve os sundheden eller livet. Hvor kan vi være taknemmelige for at vor kærlige himmelske Fader både har evnen og viljen til at udslette sygdom fuldstændigt og for altid! — Åbenbaringen 21:3, 4.

Vil du gerne vide mere om hvilke velsignelser Gud lover os og hvad du må gøre for at få gavn af dem? Jehovas Vidner vil med glæde bistå dig. Hvorfor ikke kontakte dem lokalt eller skrive til dette blads udgivere?

[Ramme på side 7]

Er videnskaben ved at afskaffe sygdom?

Kræft: Det anslås at der alene i år vil blive konstateret 835.000 nye tilfælde af kræft i De forenede Stater. Inden for samme tidsrum vil omkring 430.000 dø af kræft. Og Verdenssundhedsorganisationen fremfører at af de anslåede 37 millioner kræfttilfælde jorden over, findes over halvdelen i udviklingslandene.

Chagas’ sygdom: En infektion med snyltedyr; omkring 10 millioner mennesker i Syd- og Centralamerika lider af den. På de tidlige stadier trænger snyltedyr ind i kropsvævet, især hjertet. Sygdommen er kronisk og kan være dødelig, ofte som følge af hjertesvigt. Der kendes ingen metode til helbredelse af Chagas’ sygdom.

Influenza: Den spanske syge var utvivlsomt den værste influenzapandemi nogen sinde. Den krævede i 1918 og 1919 et anslået antal ofre på omkring 20 millioner. Skønt man råder over vacciner, er nye virusstammer dukket op siden. Influenzaviruset har en utrolig evne til at ændre molekylestruktur fra tid til anden, så der opstår nye epidemier. Den asiatiske influenza dræbte således i 1957 jorden over 57.000; Hongkong-influenzaen dræbte i 1968 og 1969 ikke færre end 33.000. Og i løbet af de sidste 20 år er omkring 500.000 amerikanere døde af influenza.

Flodblindhed: En kronisk sygdom der spredes ved stik af en art af sorte fluer. Infektionen medfører at der dannes arvæv i hud og øjne. Sygdommen kan medføre blindhed, men er normalt ikke dødelig. Sammenlagt lider omkring 40 millioner af flodblindhed i Afrika, Mexico, Guatemala, Venezuela, Colombia og Brasilien. Forskere prøver til stadighed at finde mere sikre helbredelsesmetoder for sygdommen.

Lupus: En til tider dødelig immunitetssygdom, som mellem en halv og en hel million amerikanere lider af. Kroppens bindevæv, der sammenholder og støtter cellerne, angribes af legemets eget sygdomsforsvar. Udsigterne for de fleste patienter er blevet bedre i de senere år, idet 80 til 95 procent af patienterne lever i det mindste 10 år efter at sygdommen er blevet konstateret. Indtil nu kendes der imidlertid ingen helt effektiv behandling for lupus.

Sneglefeber: Det anslås at 200 millioner i 71 lande lider af sygdommen, og den breder sig hastigt. Sygdommen rammer dem der bader eller svømmer i vand hvor snegle er bærere af sygdommens snyltere. Når en parasit først har slået sig ned i en menneskevært, kan dens æg forårsage alvorlig skade på blære og lever, ofte med dødelig udgang. Sneglefeber er svær at få under kontrol (især i fattige lande), for bekæmpelsen beror på at man skaffer sig af med affald på en forsvarlig måde.

Malaria: Spredes ved stik af hunmyg af arten Anopheles, og er en gammelkendt sygdom. Engang var den udryddet sådanne steder som Indien og Sri Lanka, men i de senere år er sygdommen vendt frygtelig tilbage! Årligt dræber sygdommen en million børn under femårsalderen; dertil kommer at flere end 150 millioner mennesker over hele jorden for øjeblikket lider af kuldegysninger, feber og andre malariasymptomer. Der forskes stadig efter en vaccine.

Kønssygdomme: Den nemme adgang til penicillin indgav engang et eftergivende samfund en falsk fornemmelse af tryghed. Nu er en gonorrétype, der er resistent over for penicillin, ved at brede sig.

Den ret nye herpes-kønssygdom siges at have ramt omkring 20 millioner alene i De forenede Stater. Den forårsages af virus og overføres almindeligvis ved seksuelt samkvem. Den nye sygdom AIDS (Kaposis sarkom) breder sig også hurtigt blandt homoseksuelle og andre. Eksperter regner den for en af de mest dødelige epidemier; der kendes ingen virkningsfuld behandling for hverken herpes eller Kaposis sarkom.

Dissemineret sklerose: En sygdom i centralnervesystemet — hjernen og rygmarven — som 500.000 alene i De forenede Stater lider af. Sygdommen bryder normalt ud når ofrene er i 20rne eller 30rne. På den lange liste over symptomer står blandt andet følelsesløshed, svigtende koordinationsevne, uskarpt syn, utydelig tale og tab af kontrollen med blære og tarme. Skønt der forskes meget, er der ikke fundet noget middel mod sygdommen.

[Illustration på side 6]

Jesus havde både evnen og viljen til at besejre sygdom