Hvad siger Bibelen?

Pornografi — er den virkelig skadelig?

I DE senere år er større byer ud over hele jorden blevet oversvømmet med bøger, billeder, film og skuespil der skildrer seksuelle forbindelser som en slags underholdning. Ja, „pornografi“ er i mange lande blevet en millionforretning.

Nogle hævder at pornografi er skadelig, men andre påstår at den er ganske harmløs. De forenede Staters kommission for obskønitet og pornografi, der er udnævnt af præsidenten, har givet udtryk for den indstilling at voksne amerikanere bør „have lov til at læse eller se al den pornografi de har lyst til“.

Er pornografi virkelig skadelig? Hvad er sandheden om spørgsmålet? For at svare korrekt må vi gå til en som med fuld autoritet kan udtale sig om emnet, nemlig Gud. Det er derfor Bibelens syn er så vigtigt, for Bibelen er „Guds ord“, ikke ufuldkomne menneskers. — Ef. 6:17.

Bibelen viser at Jehova Gud skabte forplantningsorganerne til brug i et ærefuldt ægteskab. Det er derfor helt naturligt for mennesker at ønske at kende disse organers rette funktion. Men man må være forsigtig med hvor man henter sine oplysninger. Meget af det der er skrevet om sex er unøjagtigt og strider imod Guds ord. Pornografi er et eksempel herpå.

Men taler Bibelen om pornografi? Den advarer gentagne gange mod porneiʹa (et græsk ord der er beslægtet med pornografi). Græske ordbøger oplyser at porneiʹa hentyder til uretmæssig kønslig forbindelse i almindelighed, uden en mere præcis definition. Det har en omfattende betydning og indbefatter „’unaturlig last’, . . . sodomi“. (Theological Dictionary of the New Testament) Bibeloversættere gengiver derfor dette ord forskelligt, med „utugt“, „grov umoralitet“, „kønslig umoralitet“, „seksuelle overtrædelser“, eller med lignende udtryk.

Bibelen har meget at sige om dette emne. I Efeserbrevet 5:5 læser vi: „Ingen utugtig [porʹnos] eller uren eller havesyg — det er det samme som en afgudsdyrker! — har lod og del i Kristi og Guds rige.“

Nogle indvender måske at der er forskel på at læse eller se pornografi og selv at begå seksuelle overtrædelser. Men er forskellen egentlig så stor? Jesus erklærede at „fra hjertet udgår der . . . utugt“ og at man endog kunne bedrive hor „i sit hjerte“. (Matt. 15:19; 5:28) Dette skyldes at begær opstår i hjertet. Hvis man giver efter for et ønske om noget som Gud forbyder, ved at læse om det eller lade tankerne dvæle ved det, kan dette ønske tage overhånd. Det kan komme så vidt at man faktisk begår synden „i sit hjerte“. Hvordan? Ved at man lader sig friste så meget at man tilskyndes til at gøre det man har tænkt på, og beslutter sig til at gøre det hvis lejlighed byder sig. — Jak. 1:13-15.

Bibelen giver med god grund en lignende vejledning i Kolossenserbrevet 3:5: „Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse.“ Hvordan kan dette lykkes? Efeserbrevet 5:3 vejleder: „Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer.“ Dette må indbefatte al omtale af sådanne ting med det formål at opnå sanselig nydelse — hvad enten det er i samtale, på film, på teater eller på tryk. Bibelen fordømmer altså ikke kun direkte kønsligt umoralske handlinger. Den advarer også mod det der fører til sådanne handlinger.

Kan nogen nægte at pornografi indeholder omtale af „utugt og al slags urenhed“? Alene dette gør det skadeligt. Men skaden ophører ikke dér. I et interview indrømmer en dømt seksualforbryder: „Man får lyst til at gøre det man har læst om.“ En anden siger om erotiske film: „Jeg plejede at se en, og så gå ud og voldtage en eller anden kvinde.“

Det er naturligvis ikke alle mennesker der påvirkes så let til at begå perversiteter. Ikke desto mindre advarer professor Ernest van den Haag, der er tilknyttet New York University: „Alt for mange voksne er langtfra de selvbeherskede typer som mange tilhængere af frihedsprincippets teorier forestillede sig. De kan let få en sidste (eller første) tilskyndelse af obskøn litteratur.“

Forfatterinden Gladys Denny Shultz nævner endnu en af pornografiens skadelige virkninger: „Den giver et falsk, løgnagtigt billede af kønslivet og den måde normale, civiliserede mænd og kvinder opfører sig på. Det er uomtvisteligt at pornografien fremstiller seksuelt syge mennesker som et mønster på hvordan man skal opføre sig, og lægger vægt på bestialitet, perversitet og sadisme som om det var normen.“ Men Guds ord befaler i Efeserbrevet 4:25: „Aflæg løgn og tal sandhed, hver med sin næste.“

Bibelen opmuntrer sine læsere: „Fremfor alt hav inderlig kærlighed til hverandre.“ (1 Pet. 4:8) Pornografi virker direkte imod en sådan formaning. Hvordan? Psykiateren dr. Frederic Wertham erklærer: „Udviklingen inden for pornografisk litteratur går i det store og hele mod sadisme, mod brutalitet . . . Der har været tilfælde af sadistiske mord hvor det i retssalen er blevet bevist at morderen har brugt sadistisk pornografi som forlæg.“ Ønsker De at lade Deres sind gennemtrænge af ting som har haft en sådan ødelæggende virkning på andre?

Pornografi kan endog forårsage at man gør sig skyldig i afgudsdyrkelse. Hvordan det? Fordi den avler en form for havesyge, „som jo er afgudsdyrkelse“. (Kol. 3:5) The Interpreter’s Bible forklarer betydningen af det græske ord for „havesyge“ (pleonexiʹa) sådan: „’Sanselig eftergivenhed over for sig selv’, som tilfredsstiller selvet uanset prisen for andre.“ Pleonexiʹa „bekymrer sig udelukkende om tilfredsstillelsen af egne tilskyndelser“.

Pornografi fremmer denne form for selviskhed. Forfatteren Irving Kristol forklarer i New York Times Magazine: „Den seksuelle nydelse man opnår gennem pornografi og obskøne ting er autoerotisk [selvfrembragt og rettet mod en selv] . . .; for at sige det rent ud, det er en masturbationsagtig brug af fantasien, når det ikke slet og ret er masturbation.“ Pornografien kan således få et menneske til at gøre sit eget kødelige begær til genstand for tilbedelse. I virkeligheden gør han sig selv til en afgud.

Pornografi er i sandhed skadelig. Den giver en løgnagtig fremstilling af forplantningsorganerne som Gud har givet os og af deres rette brug i et ærefuldt ægteskab, den fører til kønslige overtrædelser begået enten ’i hjertet’ eller rent faktisk (Matt. 5:28), den fremmer sadisme og brutalitet og kan endog få en til at tilbede sig selv. Hvor kærligt af Jehova Gud at advare os imod den og i sit ord at fremhæve det der er ’sandt, sømmeligt, retskaffent, rent, dydigt og rosværdigt’. — Fil. 4:8.