Er du døbt til liv?
Kunne du tænke dig at leve evigt i Guds nye verdens skønne paradis? I så fald må du lade dig døbe til liv, og du må gøre det inden det er for sent!
JEHOVAS vidners internationale stævne „Den guddommelige Vilje“ der afholdtes i sommeren 1958, tiltrak sig verdens opmærksomhed både på grund af dets størrelse og dets enestående art. En begivenhed der blev omtalt meget var dåben; 7136 kristne blev døbt. Aviser og ugeblade, filmsjournaler og fjernsynskameraer bragte billeder af dåben.
Hvorfor vakte denne dåb så stor opmærksomhed? Højst sandsynligt fordi dåben foregik ved fuldstændig nedsænkning. Og hvorfor holder Jehovas vidner så strengt på fuldstændig nedsænkning? Fordi deres dåb er befalet i Guds ord; og de originale græske ord der på dansk gengives „døber“, „dåb“ og „døbe“ betyder ikke bestænkning, men nedsænker, nedsænkning og nedsænke, eller dypper, dypning og dyppe. Dette fremgår af ordrette bibeloversættelser som for eksempel Rotherhams og Benjamin Wilsons. — Matt. 3:11; Luk. 3:3, 16; Ro, ED (interlineare overs.)
Johannes Døber døbte ved nedsænkning i Jordan, og Jesu disciple gjorde det samme. Det er grunden til at „Johannes døbte i Ænon nær ved Salem, fordi der var rigeligt med vand dér“. Religionshistorien viser at det første århundredes kristne ufravigeligt døbte ved nedsænkning. Først senere vandt bestænkning indpas af bekvemmelighedshensyn. — Joh. 3:23.
De 7136 dåbskandidater ved stævnet „Den guddommelige Vilje“ repræsenterede alle racer og mange nationaliteter, desuden vidt forskellige alderstrin, nogen var knap nået de tretten mens andre havde passeret de halvfjerds. Men der var ingen spædbørn imellem. Og hvorfor ikke? Det skyldes den befaling Jesus gav i forbindelse med dåb: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem.“ En discipel er „en der modtager undervisning af en anden“. Et spædbarn kan ikke tage imod bibelsk undervisning. Ligesom den første kristne menighed ikke døbte ved bestænkning, døbte den heller ikke spædbørn. — Matt. 28:19, 20, NW.
Hvilken betydning og værdi har den kristne vanddåb? Bortvasker den arvesynden, således som nogle hævder? Det kan ikke være tilfældet, for Jesus satte selv det eksempel kristne skulle følge både når det gjaldt dåb og når det gjaldt alt andet, og Jesus var uden synd. Nej, snarere er dåben et symbol på at man har indviet sig til at gøre Guds vilje, hvorfor den har tilknytning til ens ordination som forkynder af Jehovas ord. Således viser apostelen Paulus at Jesus, da han kom til Jordan for at blive døbt, sagde: „Se, jeg er kommen for at gøre din vilje.“ — Hebr. 10:9.
Da Jesus ved dåben lod sig sænke ned under vandet døde han i symbolsk forstand bort fra sin tidligere livsførelse hvor han havde arbejdet som tømrer og hjulpet til med at forsørge sin moder og hendes familie; nu tiltrådte han den særlige mission i hvilken hans Fader havde sendt ham til jorden. Hvad var det for en særlig mission? „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Joh. 18:37) At Jesus blev fuldstændig sænket under vandet tilkendegav hans villighed til endog at dø og lade sig begrave for at gøre sin Faders vilje.
Før vi kan foretage en antagelig indvielse til at gøre Guds vilje må vi imidlertid først tilegne os kundskab om Jehova Gud og udøve tro på ham, som vi læser: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ Dernæst må vi erkende at vi er syndere på grund af Adams overtrædelse, vi må ’fatte et andet sind og vende om, så vore synder må blive udslettede’ ved at vi udøver tro på Lammets, Jesu Kristi, blod. Først da er det passende for os at komme til Gud, som Jesus gjorde det, og indvi os til ham og til hans tjeneste. En sådan indvielse forpligter os til at foretage vanddåben ved først givne lejlighed. — Hebr. 11:6; Rom. 5:12; Ap. G. 3:19; Åb. 7:14.
Med hellig ånd og med ild
Johannes Døber, der var foregangsmand med hensyn til at døbe, og som også døbte Jesus, sagde: „Jeg for min del døber jer med vand på grund af jeres anger; men han som kommer efter mig er stærkere end jeg, han hvis sandaler jeg ikke er værdig til at tage af. Han vil døbe jer folk med hellig ånd og med ild.“ Hvornår og hvordan udførte „han“, Jesus Kristus, disse former for dåb? — Matt. 3:11, NW.
Lige inden sin himmelfart bød Jesus sine efterfølgere „ikke at vige fra Jerusalem, men oppebie det, som Faderen havde forjættet, ’og som I,’ sagde han, ’har hørt mig tale om. Thi Johannes døbte med vand; men I skal om ikke mange dage døbes med helligånden’“. Denne dåb med hellig ånd fandt sted på Pinsedagen, som Peter netop viste det da han gjorde gældende at Joels profeti opfyldtes på den dags begivenhed. Den dåb markerede begyndelsen til den kristne menighed, Kristi legeme, og begrænses til dem der bliver en del af menigheden. — Ap. G. 1:4, 5; 2:16-18.
Hvornår døbte Jesus med ild? Skete det også på Pinsedagen da ildtunger satte sig på Jesu 120 efterfølgere som var forsamlede på en førstesal i Jerusalem? Nej det kan ikke være tilfældet. Hvorfor ikke? Nej, for husk at dåb betyder nedsænkning, og de 120 blev ikke nedsænket i disse flammer. Men hvornår, hvordan og hvem døbte Jesus så med ild? Ild er et symbol på ødelæggelse. Ilddåb minder os derfor om dengang Sodoma og Gomorra fik deres ilddåb der fuldstændig udslettede de to byer og deres indbyggere. Johannes Døber hentydede til det samme da han sagde om Jesus: „Han skal . . . samle sin hvede i lade; men avnerne skal han opbrænde med uudslukkelig ild.“ Denne ilddåb fandt sted i 70 e. Kr. da Jerusalem blev ødelagt af romerne og over en million jøder mistede livet, mens 97.000 blev taget til fange. Ingen kristne blev ofre for dette frygtelige blodbad, for de havde givet agt på Jesu ord om at flygte ud af Jerusalem når de så byen omringet af krigshære. — Matt. 3:12; Luk. 21:20, 21.
Mønstre på dåb til liv
Vi ser altså at alle de jøder der i det første århundrede udøvede tro på Jesus, indviede sig og blev døbt, modtog en dåb til liv, hvorimod andre, ligesom avner, blev døbt med ild til ødelæggelse. Det samme er tilfældet i dag. Hvordan det gælder vor tid fremgår af to profetiske mønstre som Jehova lod danne for længe siden. Det ene oprulledes i Noas dage, og Peter henleder vor opmærksomhed herpå. Efter at han har fortalt at otte sjæle dengang blev „frelst gennem vand“ på grund af Guds langmodighed, fortsætter han med at sige at dette vand „er et forbillede på det vand, som nu frelser også jer, nemlig dåben“. — 1 Pet. 3:20, 21.
Enhver der dengang ønskede at opnå frelse måtte døbes til Noa. Det vil sige at man måtte udøve tro på og tillid til Guds profet. Man måtte være uadskilleligt knyttet til Noa, fuldstændig underordne sig Noas ledelse, og antage ham som leder. Det var ikke vanddåben dengang der frelste Noas familie; den udslettede de onde. Nej, det var samhørighed med Noa der betød frelse.
Et lignende profetisk mønster blev givet senere, på Moses’ tid. Det var da Israels folk fulgte Moses gennem Det røde Hav. Her ser vi igen at det der frelste israelitterne var at de blev døbt til Moses idet de anerkendte Moses som deres leder, underordnede sig ham, og fulgte hans anvisninger. Ved at stå solidarisk med Moses lod de sig døbe til ham, som også apostelen Paulus viser: „Vore fædre . . . var [alle] under skyen og alle gik gennem havet og alle blev døbte til Moses i skyen og i havet.“ — 1 Kor. 10:1, 2.
Dåb til liv i dag
I særdeleshed er det profetiske mønster med Noas familie der blev døbt til ham for at opnå frelse og liv, af stor betydning for os i dag. Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at vi lever i denne onde verdens sidste dage, hvor der også kun vil være få der benytter sig af dåben til liv, mens det store flertal vil få en dåb til ødelæggelse. Denne tanke støttes af Jesu profeti: „Ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. . . . De ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ — Matt. 24:37-39.
Som det dengang var ved Noa man kunne opnå frelse og udfrielse fra Guds vrede, således er det i dag ved Jesus Kristus at mennesker kan frelses fra Guds kommende vrede i Harmagedon. Ja, „der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses“; og dette gælder både frelse fra den truende ødelæggelse og frelse til evigt liv. — Ap. G. 4:12.
Men er det så rigtigt at sige at vanddåben i dag er en dåb til liv? Nej, for medmindre den er foretaget som et bevis på ens indvielse har den ingen betydning. Er det dåben med hellig ånd da? Nej, for Bibelen viser at den dåb er forbeholdt Kristi legeme, mens en „stor skare“ „andre får“ der forbilledligt fremstilledes af Noas sønner og svigerdøtre, i dag også har modtaget den dåb til liv som Peter hentyder til. Men er det da ens indvielse til Jehova Gud der udgør denne dåb til liv? Nej, men ens dåb til liv har at gøre med denne indvielse. Når vi efterligner Jesus og indvier os til Gud stiller vi os solidarisk med den større Noa, ligesom Noas familie stillede sig solidarisk med Noa og ligesom israelitterne stillede sig solidarisk med Moses. Det er Gud der derefter døber os til den større Noa ved at bringe os i sikkerhed under den nye tingenes ordning der forbilledligt fremstilledes ved Noas ark. Dåben til liv understreger vor afhængighed af Jesus Kristus, den større Noa, og også den rolle han spiller for vor beskyttelse i Harmagedon. Hvis vi skal stå solidarisk med Jesus Kristus må vi tage standpunkt for Jehova og hans rige ved at indvi os til at gøre hans vilje og derefter symbolisere denne indvielse ved første lejlighed, og vi må underkaste os Jesus Kristus som den „leder og fører“ der er udpeget af Jehova. — Es. 55:4, NW.
I dag er der mange der tøver med at indvi sig til Jehova Gud og symbolisere denne indvielse ved vanddåben. De tøver således med at stille sig solidarisk med den større Noa. Det er meget forkert af dem. Jesus viste at vor generation skulle opleve Harmagedon, og han understregede hvor alvorlig situationen ville være. De der var på taget eller på marken skulle straks flygte, for ingen ved hvad dag Harmagedon begynder. — Matt. 24:15-18, 34.
Selv om den større Noa, Jesus Kristus, ikke er synligt til stede nu, står Guds folk ikke uden en synlig ledelse. Kendsgerningerne viser at Kristus har en sammensat ’tro og klog træl’, de tilbageværende lemmer på Kristi legeme, som repræsenterer ham. Denne træl tjener som Guds meddelelseskanal. Hvis vi vil handle i overensstemmelse med vor dåb til liv og til den større Noa må vi underordne os under og samarbejde med denne træl og dens juridiske redskab, Vagttårnets selskab. Det udgiver bibler og bibelstudiehåndbøger, tilrettelægger forskellige møder hvor der gives bibelsk undervisning, og har organiseret et oplæringsprogram der skal hjælpe alle oprigtige kristne til at blive dygtige forkyndere af „denne gode nyhed om Riget“. — Matt. 24:14, 45-47, NW.
En ny tingenes ordning
Alle indviede kristne der nu tjener under den tro og kloge træls ledelse er en del af den nye verdens samfund af Jehovas vidner. Kan man nu, under henvisning til det ene af de profetiske mønstre, med rette sige at den ark Noa og hans familie byggede var et billede på dette nye samfund? Nej, det vil være mere rigtigt at sige at Noas familie var et billede på den nye verdens samfunds medlemmer. Som Noa var et billede på Kristus, sådan var Noas hustru et billede på den kristne menighed, Kristi brud, som kun består af 144.000 medlemmer, af hvilke der kun er en lille rest tilbage. Hvordan så med Noas sønner og svigerdøtre? Disse svarer passende til den „store skare“ af „andre får“ der som børn af Jesus Kristus, den store „Evigheds-Fader“, skal leve i det jordiske paradis. Alle der er blevet døbt til liv i dag tilhører en af disse to grupper. — Es. 9:6; Joh. 10:16; Åb. 7:9; 14:1.
Men hvad er arken så et billede på? Den nye tingenes ordning grundlagt af den større Noa til afløsning af den gamle mosaiske tingenes ordning der fik sit retmæssige endeligt efter at Jesus i 33 e. Kr. var blevet naglet til marterpælen. (Kol. 2:14; Hebr. 1:2, NW) Under denne nye tingenes ordning hører også den nye kristne ordning, den rene tilbedelse af Jehova, med dens kristne adfærdsnorm og kristne tjeneste; og den nye tingenes ordning er en beskyttelse for alle der tjener inden for dens rammer. Ligesom Noas familie samarbejdede med Noa under opførelsen af arken, således samarbejder medlemmerne af den nye verdens samfund med den større Noa i opbygningen af den nye tingenes ordning; de gør det ved at udvide den sande tilbedelse.
Er du blevet døbt til liv? Hvis ikke, da tøv ikke længere, for Harmagedon nærmer sig. Søg den rette kundskab, stil dig solidarisk med Jesus Kristus og følg hans eksempel. Foretag en uforbeholden indvielse til at gøre Jehovas vilje og bekend den offentligt ved vanddåben. Fortsæt så trofast inden for den nutidige ark, Guds rene tilbedelses nye ordning, med at bevare en ren samvittighed både hvad din kristne tjeneste og din daglige opførsel angår. Gør du det har du håb om at overleve Guds vrede og komme ind i den nye verdens skønne paradis hvor retfærdighed bor og døden skal være borte for stedse.