Hvad siger Bibelen?

Hvem er klippen?

„DU er Peter,“ sagde Jesus Kristus, „og på denne klippe vil jeg bygge min menighed.“ (Matt. 16:18) Hvem er det menigheden er bygget på? Dette spørgsmål kan vi få besvaret ved at undersøge den sammenhæng hvori Jesu ord forekommer, og andre skriftsteder der taler om ’klippen’.

Guds søn havde spurgt sine disciple: „Hvem siger folk at Menneskesønnen er?“ De svarede: „Nogle siger Johannes Døber, andre Ellas, andre igen Jeremias eller en af profeterne.“ „Men I, hvem siger I jeg er?“ fortsatte Jesus. Peter svarede: „Du er Messias, den levende Guds søn.“ Hertil sagde Jesus: „Lykkelig er du, Simon, Jonas’ søn, for det er ikke kød og blod der har åbenbaret det for dig, men min Fader som er i himlene. Og jeg siger til dig: Du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min menighed, og Hades’ porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig himlenes riges nøgler.“ — Matt. 16:13-19.

Læg mærke til at Jesus og disciplene her talte om hvem „Menneskesønnen“ var. Peter havde, som sandt var, sagt at Jesus var „Messias, den levende Guds søn“. Eftersom det var Faderen der havde åbenbaret dette for Peter, øjensynlig ved den hellige ånds virke, kunne Guds søn omtale Simon Peter som „lykkelig“. Peters lykke var af åndelig art, og den vidnede om at han ejede Faderens velbehag.

Derpå kommer udtalelsen om klippen der følger efter Jesu ord: „Jeg siger til dig: Du er Peter.“ Betyder det at Guds søn nu skiftede samtaleemne, så det ikke længere var hans egen men Peters identitet man drøftede? Dette synes ikke at være tilfældet. Hvorfor ikke? Fordi Jesus, efter sine ord til Peter, ifølge Bibelens beretning, „pålagde . . . disciplene strengt ikke at sige til nogen at han var Messias“. (Matt. 16:20) Det man drøftede var altså stadig hvem Jesus, „Menneskesønnen“, var.

Men hvad mente Jesus da han sagde: „Du er Peter“? „Simon, Jonas’ søn“, hed oprindelig ikke Peter. Det navn fik han af Guds søn dengang han blev kaldet til at være discipel. I Johannes 1:42 siges der: „Da Jesus havde set på ham sagde han: ’Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas’ (der oversættes Peter).“ På samme måde som Simon Peter korrekt havde sagt at Jesus var „Messias, den levende Guds søn“, sådan kaldte Jesus nu Simon med det navn han havde givet ham, nemlig „Peter“. I betragtning af den måde hvorpå Simon havde givet udtryk for sin tro på Jesus, var „Peter“ (der betyder „sten“ eller „klippestykke“) et navn der i høj grad passede til ham. Det viste at Simon, med den overbevisning han havde givet udtryk for, ejede den fasthed og styrke der kendetegner en klippe og at han derfor kunne yde Guds søn en værdifuld tjeneste. Navnet „Peter“ var en lige så klar tilkendegivelse af hvem Simon var, som udtrykket „Messias, den levende Guds søn“ viste hvem Jesus var.

Guds søn fortsatte imidlertid ikke med at sige: ’Og på dig, Peter, vil jeg bygge min menighed.’ Nej, han sagde: „På denne klippe vil jeg bygge min menighed.“ Eftersom emnet for samtalen var Jesu identitet, må ’klippen’ hentyde til den som Peter anerkendte som „Messias, den levende Guds søn“.a Det Jesus sagde, var med andre ord: ’På den klippe som du, Peter, bekender, vil jeg bygge min menighed.’

Denne forståelse bekræftes også af Jesu ord om at „Hades’ porte“ ikke skulle få magt over menigheden. I en åbenbaring til apostelen Johannes sagde Guds søn: „Jeg har dødens og Hades’ nøgler.“ (Åb. 1:18) Da menigheden er bygget på den som kan udfri dens medlemmer af Hades og døden, kan den ikke overvindes af eller for bestandig holdes tilbage i Hades.

„Himlenes riges nøgler“ der blev givet Peter, kan naturligvis ikke være „dødens og Hades’ nøgler“. De må have tilknytning til den mulighed der blev åbnet for at enkeltpersoner kunne få adgang til Riget. Jesu ord i Lukas 11:52 viser hvad disse „nøgler“ er. Til de jødiske skriftlærde der ikke ønskede at benytte sig af muligheden for at få adgang til Riget, sagde han: „I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem der var ved at gå ind, har I hindret!“ I overensstemmelse med at „himlenes riges nøgler“ blev overdraget Peter, var det også ham som på pinsedagen år 33 forklarede de jøder og jødiske proselytter der var forsamlet hvordan de kunne vinde adgang til himlenes rige, og som i år 36 forkyndte dette vigtige budskab for de første hedninger der tog imod kristendommen, nemlig Kornelius og hans slægtninge og nære venner. — Apg. 2:14-41; 10:19-48.

Det fremgår også tydeligt af andre steder i Bibelen at ’klippen’ ikke kan være andre end Kristus. Apostelen Peter siger om sine trosfæller at de er kommet til Jesus Kristus „som til en levende sten, der vel er forkastet af mennesker, men er udvalgt, værdifuld, for Gud“. Disse kristne „bliver . . . som levende sten opbygget som et åndeligt hus“. (1 Pet. 2:4, 5) Det var det samme apostelen Paulus understregede da han skrev til de kristne i Efesus: „I er blevet opbygget på apostlenes og profeternes grundvold, mens Kristus Jesus selv er hjørnegrundstenen.“ (Ef. 2:20) Da Paulus omtalte den klippe hvorfra israelitterne ved to forskellige lejligheder mirakuløst blev forsynet med vand, skrev han: „De plejede at drikke af den åndelige klippe som fulgte med, og den klippe var ensbetydende med [var et profetisk billede på] Messias.“ — 1 Kor. 10:4; 2 Mos. 17:5-7; 4 Mos. 20:1-11.

Af alle Bibelens vidnesbyrd fremgår det således klart at det er Jesus, den som Peter anerkendte som „Messias, den levende Guds søn“, der er klippen. Det er på ham menigheden bygges, med apostlene, Peter indbefattet, som en sekundær grundvold.

[Fodnote]