Giv agt på profetierne
„Vi [har] det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted.“ — 2 Peter 1:19.
1. Hvilke overraskende udtalelser fremsatte Jesus, ifølge Mattæus 16:21-28?
JESU jordiske tjeneste nærmede sig sin afslutning. I nærheden af Kæsarea Filippi, nord for Galilæa, havde denne ’Menneskesøn’ fortalt sine disciple om sin forestående død og om hvordan han ville komme igen i sin Faders herlighed. Dernæst sagde han til dem: „Jeg skal sige jer en sandhed: Der er nogle af dem som står her der slet ikke skal smage døden førend de ser Menneskesønnen komme i sit rige.“ (Mattæus 16:21-28) Hvad kunne det betyde?
2. (a) Hvordan gik Jesu ord i opfyldelse i et syn der blev set af Peter, Jakob og Johannes? (b) Hvilken vidunderlig begivenhed skildrede synet?
2 Omkring seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg, sandsynligvis Hermon i bjergkæden Antilibanon. Her skete der noget ganske usædvanligt. Jesus blev forvandlet for øjnene af dem, og hans udseende blev blændende. I et syn så de Moses og Elias tale med ham. Hvorfor netop Moses og Elias? Jo, i Bibelen slås det fast at Jesus var „den profet“ som Moses var et forbillede på. Og et arbejde som det Elias udførte, er nært forbundet med Guds rige hvori Jesus hersker. (Apostelgerninger 3:22, 23; 5 Mosebog 18:15-19; Malakias 4:5) Det var derfor meget passende at netop Moses og Elias sås sammen med Jesus i dette syn af hans komme i sit fremtidige riges herlighed. — Mattæus 17:1-5.
3. Hvilke ord fra Jehova understregede vigtigheden af synet?
3 Det var også meget passende at Jehovas stemme hørtes fra himmelen, idet den sagde: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ Og Gud tilføjede: „Hør på ham.“
4. (a) Hvorfor bør denne begivenhed gøre indtryk på os der lever i dag? (b) Hvilket ’profetisk ord’ hentydes der til i Andet Petersbrev 1:19?
4 Hvor stort indtryk gjorde denne ærefrygtindgydende begivenhed på apostlene? Hvordan bør den berøre os i dag? Omkring 30 år senere huskede Peter stadig synet i al dets glans. „Derfor,“ sagde han, „har vi det profetiske ord mere stadfæstet.“ Hvilket ’profetisk ord’? Jo, de profetier, som for eksempel i Daniel 7:13, 14, der nu var blevet bekræftet ved Jesu forvandling — profetier om Menneskesønnens komme i Rigets magt og herlighed! — 2 Peter 1:16-19; se også Esajas 9:6, 7.
5. Hvilke betydningsfulde ting blev føjet til dette „ord“?
5 På det tidspunkt var „det profetiske ord“ også kommet til at omfatte de profetier Jesus Kristus selv udtalte. Blandt disse kunne nævnes hans profeti om „afslutningen på tingenes ordning“, der ligeledes skildrede at Menneskesønnen ville ’komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed’ på et tidspunkt med trængsler uden sidestykke i verden. (Mattæus 24:3-14, 30, 31) Senere ville „det profetiske ord“ omfatte de magtfulde profetier om Riget som den herliggjorte Jesus Kristus åbenbarede for den aldrende apostel Johannes, såsom dem der er nedskrevet i Åbenbaringen 1:12-16; 5:5-10; 11:15-17; og 14:14, 15.
Giv agt!
6. Hvorfor bør det profetiske ord virke stærkere på os i dag?
6 Hvis Peter og hans ledsagere var så dybt berørt af dette profetiske syn, hvor meget større indvirkning bør det da ikke have på os i dag! Nu da Menneskesønnen er kommet i sin herlighed for at sætte sig på sin trone i himmelen, må det afgjort være på høje tid at ’høre på ham’. Vi gør vel i at give agt på det profetiske ord, „som på en lampe der skinner på et mørkt sted“, og lade det oplyse vore hjerter. — 2 Korinter 4:6.
7. (a) Hvordan understreger Paulus profetiernes store betydning? (b) Hvorfor bør vi navnlig i dag give agt på profetierne?
7 Apostelen Paulus lagde også vægt på betydningen af at vi tager det profetiske budskab til hjerte. Han skrev til de kristne hebræere at Gud ’for længe siden ved mange lejligheder og på mange måder havde talt til deres forfædre ved profeterne’, men at han ’ved slutningen af dagene [for den jødiske tingenes ordning]’ havde talt til dem ved en søn. Det profetiske ord Jesus udtalte var af overordentlig stor betydning. Hvis de agtede på det, ville det føre til frelse for dem. „Derfor,“ sagde Paulus, „bør vi vise de ting vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed.“ (Hebræerne 1:1-4; 2:1) Nu, ved „afslutningen på [hele verdens] tingenes ordning“, har vi så meget mere grund til at lytte til Jesu ord. — Mattæus 24:3, 35; jævnfør Esajas 55:6-11.
8. På hvilken måde bør det profetiske ord tilskynde os, og hvordan vil det være til gavn for os?
8 Lad det være klart at når vi giver agt på det profetiske ord bør det ikke være blot for at samle os kundskab. Langtfra! Det profetiske ord bør tilskynde os til at handle i overensstemmelse med vor kundskab, få os til at gøre Guds vilje, navnlig nu, „i de sidste dage“. (Esajas 2:2, 3) Henvendt til Jehova Gud sagde salmisten: „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ Dette ord gør det muligt for os at fortsætte med at vandre i sandhedens lys mens vi nyder et nært og dyrebart forhold til vor Gud. Det beskytter os mod nogen sinde at glide tilbage til Satans verden. (Salme 119:105; Job 29:3, 4) For at få varig gavn af det profetiske ord må vi opdyrke dyb kærlighed til Bibelen og tage hele dens budskab til hjerte. Gør vi det, vil vi altid føle os tilskyndet til at gøre Guds vilje og til at bevare os selv i hans kærlighed. — Markus 12:29-31; 1 Johannes 4:16; Judas 20, 21.
Profetiske forbilleder
9. (a) Hvordan kan vi sige at Bibelens beretning ikke er død historie? (b) Hvilken ’hævnens dag’ skildres i Bibelen?
9 Bibelen beskriver det gamle Israels egensindighed i mange detaljer. Med hvilket formål? „Til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ Dette bør indgyde os gudsfrygt, så vi aldrig udvikler „et ondt hjerte uden tro, ved frafald fra den levende Gud“. (1 Korinter 10:11; Hebræerne 3:12; Job 28:28) Den bibelske beretning er ikke død historie! I den finder vi profetiske eksempler og udtalelser der viser at Jehova atter vil fuldbyrde sin hævn, blot i langt større målestok end på det frafaldne Israels tid. Dét at Gud lod sin straf ramme dette land i år 607 f.v.t., og igen i år 70 e.v.t., illustrerer hvordan hans brændende vrede om kort tid vil blive udøst over kristenheden i særdeleshed. Vi gør vel i at give agt på dette profetiske ord! — Jeremias 7:28, 32-34; Mattæus 24:3-22.
10, 11. (a) Hvilken sammenligning hjælper os til at indse at vi lever i „de sidste dage“? (b) Hvordan har navnlig kristenhedens sekter opfyldt profetierne?
10 Der kan ikke herske nogen tvivl om at vi er gået ind i „de sidste dage“ for Satans verdensherredømme. Man behøver blot at sammenligne forholdene i dag med de forhold apostelen Paulus omtaler i Andet Timoteusbrev 3:1-5, 13 for at indse det. Og det er især blandt de forvirrede sekter i kristenheden at vi finder dem der „har en ydre form for gudhengivenhed, men viser sig falske år det gælder dens kraft“. Hos dem findes der intet sandt frelsesbudskab. — Jævnfør Mattæus 7:21-23.
11 Kristenhedens mange sekter svarer glimrende til den beskrivelse Jehovas profet gav: „To onde ting har mit folk gjort: mig [Jehova Gud], en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.“ (Jeremias 2:13) Hvor er det sandt at kristenhedens sekter har vendt sig bort fra den suveræne Herre Jehova og de retfærdige principper der fremlægges i hans ord! De hader endog at nævne hans navn. I stedet har de hugget sig „sprukne cisterner“, idet de har vendt sig til menneskers filosofier og teorier og blandet sig i verdens politik. I mange lande er deres kirker ved at dø af mangel på støtte fordi folk ikke her kan finde sandhedens forfriskende vand. I modsætning hertil findes der en overflod af forfriskende åndeligt vand blandt dem der trofast tjener Jehova. — Esajas 55:1, 2; 65:13, 14.
Hvad verdenslederne siger
12. Hvorfor er det nytteløst at stole på at menneskers ledere kan sikre menneskehedens fortsatte beståen?
12 Bibelen er ikke alene om at advare om verdensødelæggelse. Den nuværende generalsekretær for De forenede Nationer har udtalt: „Aldrig før i menneskehedens historie har vi balanceret på så smal en kant mellem katastrofe og overlevelse.“ Ifølge et memorandum der blev skrevet allerede i 1958, sagde tidligere præsident Harry S. Truman: „Nu står vi over for fuldstændig ødelæggelse. . . . Denne ødelæggelse er nært forestående medmindre verdens store ledere forhindrer det.“ Men har de „store ledere“ i de forgangne 25 år gjort noget for at forhindre fuldstændig ødelæggelse? I øjeblikket bruger de over ni millioner kroner i minuttet på de mest djævelske udryddelsesvåben. Det er om sådanne „store ledere“ at salmisten skrev: „Sæt ikke jeres lid til fornemme, til en menneskesøn, hvem det ikke tilkommer at frelse.“ — Salme 146:3, NW.
13, 14. (a) Hvilket falsk håb har de religiøse ledere peget på? (b) Hvad er det sande håb, ifølge Esajas?
13 Det ligger uden for nationernes magt at rette op på den tragiske situation. Selv FN, de såkaldt forenede nationer, har vist sig at være et forum for partipolitiske stridigheder snarere end en organisation til oprettelse af fred og sikkerhed. Paverne Paul VI og Johannes Paul II fik begge foretræde for FN, med stor pomp og pragt. De erklærede at denne organisation var menneskehedens „sidste håb for harmoni og fred“. Men er den det?
14 I sit profetiske ord taler Jehova om det sande håb. Han lod Esajas forudsige at en søn skulle fødes, en søn der skulle blive „Fredsfyrste“. Denne fredsfyrste er Kristus Jesus, som fortidens kong David var et billede på. Profetien siger videre om Jesus: „Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid. Hærskarers [Jehovas] nidkærhed gør det.“ (Esajas 9:6, 7) Men hvordan vil Jehovas nidkærhed frembringe ’endeløs fred’?
„Guds rige er nær“
15. Hvordan understregede Jesus håbet om Riget?
15 En der er større end David, nemlig Jesus Kristus, profeterede om de totale krige og de deraf følgende trængsler der kendetegner vort tyvende århundrede. Han forudsagde de forfærdelige ting der er sket og stadig sker, nationernes angst, frygten og forventningen med hensyn til det der kommer over jorden. Videre sagde han: „Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig. . . . når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ (Lukas 21:10, 11, 25-31) Guds rige! Det er løsningen på menneskenes problemer. Har vi ikke i mange år bedt om at det rige skulle komme? Det var jo hvad Jesus lærte os at gøre, da han sagde: „I skal derfor bede således: ’Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.’“ — Mattæus 6:9, 10.
16. I hvilken forstand er Guds rige „nær“?
16 Det profetiske ord oplyser os om at Guds rige nu er nær. Men i hvilken forstand? Guds profet Daniel forklarer det. Efter at have beskrevet menneskehedens riger, eller regeringer, ved „endens tid“, siger han: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Daniel 12:4; 2:44) Jorden vil altså ikke blive brændt op i en atomkatastrofe der udsletter alt liv. Guds rige vil tværtimod rense jordens overflade for de onde mennesker og nationer som en forberedelse til et varigt, verdensomspændende styre der skal hvile på skuldrene af ’Fredsfyrsten’. — Esajas 9:6.
Guds hævn fuldbyrdes
17. Hvad vil råbet om „fred og sikkerhed“ være signal til?
17 Bibelens profetier retter opmærksomheden mod vor tid. De viser os hvad der er umiddelbart forestående. „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) Det profetiske ord skildrer menneskehedens ’sidste håb om fred’, FN, som et skarlagenrødt vilddyr. Det er da muligt at det vil lykkes FN at gennemføre en eller anden form for vakkelvorn fred og være med til at råbe „Fred og sikkerhed!“ — i harmoni med organisationens pagt og som en opfyldelse af profetien i Første Tessalonikerbrev 5:3. Men dernæst vil Jehova lede FNs militariserede „horn“ til at udslette den falske religion, „Babylon den Store“, hvoraf kristenhedens sekter udgør den mest dadelværdige del. Når disse „horn“ dernæst vender sig for at føre krig mod Lammet, Jesus Kristus, ved at angribe Jehovas fredselskende vidner, vil Guds doms sværd komme over disse nationer og deres hære, og „de skal afgjort ikke undslippe“. — Åbenbaringen 17:3-6, 12-17.
18. (a) Hvad vil der ifølge det profetiske ord ske med de nationer der angriber Guds folk? (b) Hvordan vil Gud til sidst afslutte striden?
18 Nationernes kernevåben vil ikke kunne beskytte dem under „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, Harmagedonkrigen. (Åbenbaringen 16:14, 16) Hvis disse masseødelæggelsesvåben overhovedet benyttes, vil de kun medvirke til at nationerne tilintetgør hinanden. På den gode kong Josafat af Judas tid rykkede fjendtlige hære frem for at angribe Guds tilsyneladende forsvarsløse folk. Men gennem sin profet sagde Jehova til sit folk: „Frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige menneskemængde, thi kampen er ikke eders, men Guds!“ Jehova lokkede disse fjender i baghold, så de „gav . . . sig til at udrydde hverandre“, indtil de alle var tilintetgjort. (2 Krønikebog 20:15-23; se også Dommerbogen 7:22; Ezekiel 38:21-23; Zakarias 14:13.) Guds indsatte „kongers Konge“ og hans hærstyrker af engle vil lede kampen frem til det endelige resultat, og han vil gøre det af med hver og én af sine fjender. Også Satan og hans dæmoner vil blive kastet i afgrunden. — Åbenbaringen 19:11-16, 21; 20:1-3.
19. (a) Hvad kan vi lære af Første Mosebog 18:23-33? (b) Hvem er de eneste der vil komme frelst gennem den store trængsel?
19 Er det nu ikke rystende at tænke på at Jehova vil udslette hele denne verdensordning og at intet af den nogen sinde vil blive genoprettet? Måske tænker nogle ligesom Abraham tænkte om Sodoma og Gomorra, at hvis der blot var 50, eller 45, eller 30, eller 20, eller endda bare 10 retfærdige mennesker ude i verden, burde „den, der dømmer hele jorden“ ikke fjerne det hele. (1 Mosebog 18:23-33) Men det profetiske ord viser tydeligt at Satans verden er uretfærdig fra ende til anden og at den vil blive fuldstændig tilintetgjort. (Jeremias 25:31-33; Zefanias 3:8) Det eneste „kød“ der vil blive frelst fra denne ’store trængsel’ vil, som Jesus sagde, være hans udvalgte salvede og deres medarbejdere, der sammenlignes med får. Ingen andre vil blive kendt retfærdige for Jehovas øjne. — Mattæus 24:21, 22; 25:31-33, 46; Johannes 10:16; Habakkuk 3:1, 2, 12, 13.
20. Hvad bør vi som Jehovas vidner gøre i disse sidste dage?
20 Jehovas profetiske ord bliver ved med at ’ile’ mod dets endelige opfyldelse. Vi bør blive ved med ’at bie på det’. (Habakkuk 2:3) Lad derfor os som Jehovas vidner dristigt udråbe „hævnens dag fra vor Gud“ og ligesom Jesu apostle være frimodige når vi trøster de sørgende med den gode nyhed om frelse. (Esajas 61:1, 2; Apostelgerninger 4:8-13, 18-20) Lad os også være vågne og give agt på Jesu ord: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Lukas 21:34-36.
Den vold og uret der trivedes blandt Israels folk i det syvende århundrede f.v.t. fik den hebraiske profet Habakkuk til at rette dette spørgsmål til Gud: „Dit rene blik afskyr ondt, du tåler ej synet af kvide; hvi ser du da tavs på ransmænd, at gudløs sluger sin overmand i retfærd?“ Gud svarede profeten at han ville lade sin retfærdige dom komme når tiden var inde. „Skriv synet op og rist det ind i tavler, at det kan læses let,“ sagde Jehova, „thi synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.“ — Habakkuk 1:13; 2:2, 3.
Hvad vil du svare?
■ Hvad lærer vi af Andet Petersbrev 1:16-19 og skriftsteder der har forbindelse hermed?
■ Hvordan vil det gavne os at ’give agt på det profetiske ord’?
■ Hvad er nær, ifølge profetierne, og hvorfor bør vi ikke være bange?
■ Hvad bør vi være optaget af, nu da „hævnens dag fra vor Gud“ nærmer sig?
[Illustration på side 12]
„Kampen er ikke eders, men Guds!“