Vær tro i små ting

„Vel, du gode tjener! fordi du har været tro i det små, skal du have myndighed over ti byer.“ — Luk. 19:17.

 1. Hvad står vi daglig overfor, og hvordan reagerer vi?

HVER eneste dag i vort liv står vi over for små ting der skal klares. Det kan være et mindre problem, en af de små skavanker vi plages af, en del af et større arbejde der skal udføres, nogle af de pligter vi har fået betroet, måske det er en glædelig sammenkomst vi skal til, eller et lille ekstra arbejde vi har påtaget os for at hjælpe en anden. Vi tager vare på mange af disse små ting, men mange får også lov til at forblive ugjort. Nogle mennesker ser ud til at kunne overkomme en masse, mens andre bliver nervøse over blot at skulle udføre begrænsede pligter. Nogle mennesker tager hver dag som den kommer og får de mest presserende ting fra hånden samtidig med at de ser frem til at tage sig af alle deres øvrige pligter uden af den grund at lade sig bringe ud af fatning, mens andre bliver slået helt ud hvis de har mere end det forhåndenværende arbejde at tænke på. De volder sig selv megen uro og bekymring over småting som endnu hører fremtiden til. De går over broer som endnu ikke er bygget og som ofte slet ikke behøver at blive bygget. Nej, vi må have ligevægt i vort sind. „Ængstelse og bekymring i et menneskes hjerte nedbøjer det, men det gode ord får det til at glæde sig.“ — Ordsp. 12:25, NW.

 2. (a) Hvad medfører det yderligere at høre til Guds organisation? (b) Hvilken ændring medfører det i et menneskes liv?

² Hører man til Guds organisation melder der sig mange små opgaver foruden dem man har i forvejen. Man skal studere Bibelen, overvære møderne for at få mere åndelig føde, deltage i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige og sætte det rette eksempel med et godt familieliv og en ren livsførelse. Er man tro under udførelsen af alle disse pligter, er det muligt at man får betroet at føre tilsyn med en menighed for således at hjælpe til med at røgte Guds hjord. Herved øges yderligere antallet af de ting man daglig har at tage vare på, og det er vel at mærke ting som man ikke kan undlade at gøre. At tjene Gud i en organisation betyder at man må sørge for at få tingene fra hånden. Det betyder åndelig sundhed både for en selv og for andre. (1 Tim. 4:16) Det åndelige må komme i første række. (Matt. 6:25) Er man træt efter at have taget sig af dagens mange pligter kan man hente hjælp hos dem som Esajas henviser til: „Den Herre [Jehova] gav mig lærlinges tunge, at jeg skulle vide at styrke de trætte med ord.“ (Es. 50:4) I Lukas-evangeliets 19. kapitel, vers 17 (NW), siges der: „Vel gjort, gode træl!“ Disse ord er i dag henvendt til Kristi Jesu trofaste salvede efterfølgere som tager vare på Rigets interesser. (Matt. 25:21) Deres samvittighedsfuldhed har ført til at de som en „tro og klog træl“ har fået Rigets interesser på jorden betroet. Alle Guds tjenere må imidlertid være trofaste.

 3. Forklar hvordan en persons modenhed giver sig til kende ved den måde hvorpå vedkommende løser de små opgaver.

³ Et menneskes sande jeg viser sig som oftest i hvordan det klarer de små opgaver. Drejer det sig om de større opgaver er der som regel altid en der er rede til at anerkende vore evner og udtale et „Vel gjort!“ Selv den dovne vil være parat til at arbejde for at modtage menneskers anerkendelse. (Ordsp. 13:4) Han forbereder foredrag til menighedens møder og klarer det godt, men skal han bringe en af de ældre i menigheden til møderne i sin bil eller lede et bibelstudium med en interesseret regelmæssigt hver uge, viser hans ligegyldighed for de små ting i Guds organisation sig. Han er ikke trofast. Et menneskes loyalitet mod Gud ses altså let af den måde hvorpå det tager sig af de små opgaver og påskønner dem. Den der er villig får meget til gengæld. „Gavmild sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.“ (Ordsp. 11:25) Det er sådanne trofaste mennesker Jehova velsigner og bruger i sin organisation til at røgte hjorden. Det er den slags mennesker der vil tage sig af „fårene“ og give dem føde i form af forståelse. At det er mindre opgaver betyder ikke nødvendigvis at de har mindre betydning. Ofte er det en ganske lille ting der holder en hel bygning sammen. For eksempel ville en buebro bygget af sten slet ingen belastning kunne tåle hvis ikke slutstenen lå på sin plads. I forhold til broens størrelse og vægt er slutstenen ganske lille, men skal broen være sikker, må denne stens form og placering være nøjagtig.

 4. Giv eksempler på den betydning som små ting har haft.

⁴ Lad os nu betragte nogle eksempler på hvilken betydning Jehova selv og hans folk har tillagt de små ting. I forbindelse med tabernaklets opførelse var der mange ting der skulle gøres. Om folkets reaktion på opfordringen til at yde hjælp læser vi: „Folket kommer med mere, end der kræves til udførelsen af det arbejde, [Jehova] har påbudt!“ Resultatet: „Se, de havde udført det, som [Jehova] havde sagt; således havde de udført det. Og Moses velsignede dem.“ (2 Mos. 36:5; 39:43) På den anden side, hvad tænkte Jehova mon om Jonas da han foretrak at rejse til Tarsis i stedet for til Nineve som befalet? (Jon. 1:4, 10, 12) Så var der Judas Iskariot. Tredive sølvpenge blev afgørende for hele hans fremtid! (Matt. 27:3-6) Der fandtes ikke selviskhed i Paulus. Selv om han må have haft mange ting at tage sig af, tog han sig dog tid til at skrive et særligt brev til Filemon for at tale Onesimus’ sag. Så var der Josef, der som træl i Ægypten var så samvittighedsfuld at han hurtigt fik betroet overopsynet med sin herres hus. De samme egenskaber lagde han for dagen i fængselet og fik også her snart betroet mange hverv i forbindelse med fængselets drift. I Faraos hus havde han også fremgang. Jehova velsignede ham og, som der siges i 1 Mosebog 39:23, „[Jehova] var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes“.

 5. (a) Hvorfor er der brug for at alle indviede brødre påtager sig et ansvar? (b) Hvordan dygtiggør man sig til en sådan opgave?

⁵ Den nye verdens samfund af Jehovas vidner er en arbejdende organisation; det må den nødvendigvis være for at få det arbejde udført som den har fået tildelt, nemlig forkyndelsen af „denne gode nyhed om Riget . . . på hele den beboede jord“. (Matt. 24:14, NW) Efterhånden som organisationen vokser og nye menigheder dannes, bliver der brug for flere tilsynsmænd og assisterende tjenere som kan tage sig af alle de mange hverv der er forbundet med at røgte en del af Guds hjord. De der bliver sat på sådanne ansvarsfulde poster er dem der er tro i små ting og har samme omsorg for dem som for de større ting. Hvis for eksempel en familiefader styrer sit hus godt, sørger godt for sine børn, får dem til møderne og tålmodigt underviser dem i tjenesten for Gud, vil denne mand også være i stand til at styre en menighed. Bibelen selv fremsætter det krav at en tilsynsmand bør være „en mand, som styrer sit hus godt, og som på fuldt værdig måde holder sine børn til lydighed“. (1 Tim. 3:4) Efterhånden som de nye får mere og mere kundskab fra Bibelen vokser de til modenhed og de lærer at påtage sig forskellige pligter. I Jehovas vidners nye verdens samfund er der således altid brødre der oplæres til at røgte hjorden.

 6. Hvilken indstilling hersker i den gamle verden i dag, og hvorfor bør man undgå at blive påvirket af den?

⁶ I betragtning af at vi er omgivet af en verden der så vidt muligt søger at skulke fra sit ansvar, kan vi forstå at vi må opdyrke en helt ny indstilling når vi indvier os til Jehova Guds tjeneste. I Jehovas organisation lader man ikke hænderne synke fordi Harmagedon ikke kommer i dag eller fordi der ikke er nogen der roser os hver dag. Vort ønske bør være at få del i de tjenesteprivilegier der er forbundet med et større ansvar. Hvis vi opdyrker en selvopofrende ånd vil vor modenhed komme mange af vore brødre til gode og bortlede vore tanker fra os selv. Nu mener nogle måske om sig selv at de egner sig bedre til at følge efter andre end til selv at gå i spidsen. Andre igen siger at deres helbred ikke kan tåle en større arbejdsbyrde. Der er også dem der forudser at de som tilsynsmænd undertiden må være faste og vil være nødt til at vejlede brødrene, og da de ikke bryder sig om at såre nogen, holder de sig tilbage fra at påtage sig et tilsynshverv. Atter andre føler at de ikke er dygtige nok og at de ikke har tilstrækkelig kundskab til at besvare alle de spørgsmål og klare alle de problemer de vil komme ud for. I alle disse tilfælde er det opgavens omfang der skræmmer os. Vi glemmer at den består af mange mindre pligter som kan afvikles dag for dag, og at vi i tidens løb bliver dygtigere til at varetage dem. Det er rigtigt at vi på grund af en eller anden omstændighed kan være begrænsede i vore muligheder, men det betyder ikke nødvendigvis at vi slet ingen muligheder har. Husk også at de samme egenskaber som kræves af tilsynsmænd, kræves af alle „fårene“ i menigheden.

 7. Hvem udnævner tilsynsmænd? Hvordan sker det?

⁷ Lad os standse op et øjeblik og tænke sagen igennem. Fødes man til at være tilsynsmand i Guds menighed? Nej. Guds ord siger: „Hvis en mand rækker efter et tilsynsembede, attrår han en skøn gerning.“ (1 Tim. 3:1, NW) „Giv agt på jer selv og hele den hjord i hvilken den hellige ånd har udnævnt jer som tilsynsmænd, til at vogte Guds menighed.“ (Ap. G. 20:28, NW) Jehova Gud og hans søn Kristus Jesus har gennem „den tro og kloge træl“ en afgørende indflydelse på hvem der udnævnes som tilsynsmænd til at vogte Guds hjord. Kun de der lever op til de krav som Gud har ladet nedskrive i sit ord anerkendes og benyttes til at vogte „fårene“.

 8. Hvilket positivt syn på de ansvarsfulde stillinger bør man have?

⁸ I stedet for at være kortsynet og kun se byrderne, problemerne, tiden der må ofres, besværlighederne, de vanskelige afgørelser der skal træffes, ulejligheden med at skulle hjælpe andre, og det uophørlige daglige slid bør vi løfte hovedet og se hvordan mennesker som før var uden hyrder strømmer til Guds organisation og nu står under Guds indviede tjeneres beskyttelse. Læg mærke til hvad den nye verdens samfund har udrettet. Se de nye vokse til modenhed; der findes intet mere betagende syn. Erfar glæden ved tjenesten. Opregn derefter, hvis du kan, de glæder og privilegier du opnår ved at arbejde for dine brødre og sammen med dine brødre i Jehovas tjeneste.

 9. (a) Hvordan viser man at man er tro i de små opgaver der tildeles en inden for organisationen? (b) Hvorfor bør man satte al sin kraft og energi ind på at løse en opgave?

⁹ Noget andet man må være opmærksom på nu da der er så mange der har „gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft“ er at det er nødvendigt at være pålidelig og fuldføre et arbejde man har fået betroet. (2 Tim. 3:5) En opgave i Guds organisation kan man aldrig ignorere. Ethvert hverv som man har fundet det værd at overdrage en Guds tjener fortjener hele hans opmærksomhed i den tid det tager ham at udføre det. Jesus sagde: „Enhver, der kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem . . . ligner en mand, der ville bygge et hus og gravede i dybden og lagde grundvolden på klippegrund; . . . Men den, som hører og ikke handler efter det, han ligner en mand, der byggede et hus lige på jorden uden at lægge grundvold.“ (Luk. 6:47-49) Der kræves mere end at høre, og der kræves mere end at tale om sagen; der kræves handling for at få arbejdet gjort i en menighed der tjener Gud og giver „fårene“ næring. De der er pålidelige har meget at se frem til, som lovet i Jakobs brev 1:25: „Den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig i sin gerning.“ Med en solid grundvold og Jehovas velsignelse kan den der er villig og som påskønner en opgave få udrettet en masse. Han kan hjælpe mange mennesker til at vokse til modenhed og vil blive til større og større nytte for Guds organisation jo længere han tjener. Hvorfor miste det man har fordi man lader sin kundskab ligge ubenyttet hen? Ordsprogenes bog 11:24 (NW) beskriver det således: „Der findes den der spreder og som dog bliver rigere; også den der holder sig tilbage fra at gøre det rette, men det fører kun til fattigdom.“

10. (a) Hvilke velsignelser vil de der er pålidelige opnå? (b) Er det nødvendigt at være tro i det små?

¹⁰ Tænk også på de velsignelser som de pålidelige har i vente når du læser ordene i Lukas-evangeliet 8:18: „Agt derfor på, hvordan I hører; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.“ Lad os antage at en indviet Guds tjener ikke ønsker at påtage sig et eller andet hverv i menigheden, men føler at han har nok at gøre og helst ikke vil have nogen pligter betroet. Hvilken virkning vil det nu have på hans børn som han gerne vil opdrage til at tjene Gud? En mand fødes ikke til at være en god fader eller tilsynsmand, men ved at tilegne sig kundskab og gøre brug af den, ved at koncentrere sig om opgaven og gøre sine erfaringer kan han ved Jehovas hjælp klare opgaven. Magter han den ene opgave, vil han højst sandsynligt også magte den anden. I Lukas-evangeliet 16:10 finder vi denne udtalelse af Jesus: „Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.“ I Clarkes Commentary, bind V, fremsættes på side 462 følgende interessante iagttagelse: „For den der har troskabens sande principper i sig er det en samvittighedssag at tage vare på selv den mindste ting; ved at vænne sig til at handle retskaffent i små ting lægger vedkommende sig efter den gode vane at handle retskaffent, pålideligt, ærligt og samvittighedsfuldt i ting der har den største betydning. Modsat vil den der ikke handler retskaffent i de små ting sjældent føle sig forpligtet til at rette sig efter ærens og samvittighedens krav i sager der har større betydning. Kan vi med rimelighed forvente at en der til stadighed falder på de små ting formår at modstå de større fristelser?“

11, 12. (a) Hvor tager Jehovas vidner vare på små ting der har stor betydning? (b) Hvordan modtager „fårene“ føde, og hvordan ledes de til organisationen?

¹¹ Tusinder af Jehovas vidner viser at de er tro i det små når de deltager i forkyndelsen fra hus til hus. Ikke mindre end 1.040.836 har ifølge rapporterne været med til at forkynde Guds rige. (Se Yearbook of Jehovah’s Witnesses for 1964, side 38.) Under udførelsen af denne tjenestegerning finder de mennesker der gerne vil vide mere om Gud og hans hensigter. De har brug for hjælp til bibelstudium. Jehovas vidner er lykkelige når de finder disse mennesker og har ofte samme fornemmelse som guldgraveren der har fundet en guldåre. Disse ydmyge beskrives som får i Bibelen. Læg mærke til den værdi disse har i Jehovas øjne, som forklaret i Mattæus-evangeliets 18. kapitel, vers 14: „Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes.“ Glemmer Jehovas vidner nu at notere den interesseredes adresse og det spørgsmål der skal besvares ved det næste besøg? Holder de deres løfte og kommer igen i løbet af få dage? Jesus understregede over for Peter hvor nødvendigt det er at give „fårene“ føde da han tre gange sagde til ham: „Giv mine små får næring.“ (Joh. 21:15-17, NW) Jehovas vidner har lært hvordan de skal ’give fårene næring’. Derfor kommer de også igen. Det er Guds arbejde de udfører, og ved at komme igen viser de at de er trofaste i små ting.

¹² Herefter er det mange små enkeltheder som de nyfundne „får“ ser og lærer: enkelte lærepunkter, bibelske profetier og principper, små indblik i organisationens virksomhed og det teokratiske samfunds rene livsførelse. Skal vi nu kun betragte alt dette som småbidder som det ikke er værd at ofre et regelmæssigt undervisningsprogram på? Nej, vi vil trofast betjene disse ydmyge og sagtmodige mennesker og tålmodigt lære dem at tjene Jehova. Disse små ting bliver efterhånden til noget der har meget stor betydning, selve livet — og tilmed evigt liv. — Joh. 17:3.

13, 14. (a) Kan vor tale være lige så afslørende for os som måden hvorpå vi udfører vort arbejde? (b) Skal vi ignorere det hvis en samtale tager en forkert retning? (c) Hvordan kan man føre samtalen tilbage til et opbyggende emne?

¹³ Lad os også tage vor tale nærmere i øjesyn. Den består ganske rigtigt af enkelte ord og udtryk, men hvilken mening indeholder de alt i alt? Hvilken indstilling røber de hos os? Vor tale gør vor personlighed kendt for andre. „Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ (Matt. 12:34) Vi bør derfor vogte på vor tale; vi bør beherske den. Der gives tider til lettere konversation, til humor, til at fortælle erfaringer og oplevelser og til bibelske drøftelser. Men for en Guds tjener sømmer det sig ikke på nogen af disse tidspunkter i sine ord at give udtryk for klagen og knurren, at finde fejl, at sprede sladder, at fremsætte blasfemiske udtalelser eller at prale. Det er ikke nødvendigt at give sig selv mundkurv på og kvæle al samtale. Man må simpelt hen følge opfordringen i Salme 34:14: „Va’r din tunge for ondt, dine læber fra at tale svig.“

¹⁴ Det er især når talen falder på personer at en umoden fører samtalen ind på et forkert spor ved at nævne en af vedkommendes mindre fordelagtige sider. Andre føjer mere til, og så har vi miseren. Hvem har nu mod til at føre samtalen tilbage til et opbyggende emne? Hvem vil nu være loyal mod Jehovas organisation i denne lille ting og beskytte et af dens medlemmer? Undertiden kræves der kun et ord til at bringe samtalen ind på et andet emne, men der er en der skal tage initiativet. Hvis et lille ror kan styre et stort skib og holde det på sikkert vand, kan en lille tunge også dirigere en hel samtale. (Jak. 3:4) I realiteten er det slet ikke nogen lille ting, for hvis man finder fejl ved et menneske der tjener Gud, vil man også snart begynde at finde fejl ved den stilling som Gud har sat vedkommende i for at få et stykke arbejde gjort. — Jak. 5:9, NW.

15. (a) Hvilken gavn kan vi have af at lytte til andres tale? (b) Anbefales det at lytte til andre?

¹⁵ En samtale kan være særdeles interessant og vederkvægende. Her får man kendskab til de interessante hændelser som andre har været ude for. Man får noget at vide om emner som andre sidder inde med kundskab om. Man giver udtryk for sin værdsættelse af sandheden. Når man hører andres oplevelser fyldes man med taknemmelighed over den måde hvorpå Jehova tager sig af alle dem der tjener ham. Vi vil derfor blive berigede hvis vi er gode tilhørere. Der er imidlertid nogle der ikke forstår at lytte; de vil hellere selv tale og de bliver ved så længe at selv umodne som lytter til dem ønsker at de vil tie stille. Det er meget vigtigt for en Guds tjener at kunne lytte. Ordsprogenes bog 1:5 siger: „Den vise høre og øge sin viden, den forstandige vinde sig levekunst.“ Hvis du ønsker at blive hørt når du taler, så lyt til andre når de taler.

16. Hvad er et urværks udmåling af tiden et godt eksempel på?

¹⁶ Trofasthed i det små kan illustreres med et ur. Hvad enten det er et stort eller lille ur, et meget kostbart guldur eller et billigt et, så har alle ure én ting tilfælles, en meget lille ting. De måler tiden ud i smådele, i sekunder. De udfører det kolossale arbejde at udmåle tiden nøjagtigt og registrere den dag og nat, året rundt, i små stykker ad gangen. De bekymrer sig ikke om den næste uge eller måned, kun om det forhåndenværende sekund. Når de har registreret og rapporteret at der er gået et sekund, går de videre til det næste sekund. Selv om vi ikke går mekanisk som et urværk, har vi ansvar for og pligt til mange gange hver dag at være tro mod Jehova og hans organisation i små ting. Hvis vi tager os af hver eneste ting efterhånden som den kommer, og hver dag sørger for at tingene gøres bedre idet vi benytter Guds ords principper som arbejdsredskaber, vil det blive lettere for os at få tingene fra hånden, og vi kan så gå videre til større opgaver og større velsignelser fra Jehova Gud.

17. (a) Hvilken opfordring får familier blandt Jehovas vidner, ikke mindst familier på landet og i små bysamfund, med hensyn til de små ting? (b) Hvilken indflydelse kan deres eksempel have på Rigets arbejde?

¹⁷ Som et andet eksempel kan nævnes en familie af Jehovas vidner, den eneste som findes i distriktet. Familiens medlemmer forkynder for deres naboer. De arbejder for eller sammen med mange af dem. Børnene går i skole sammen med de andre børn. Hele egnens befolkning iagttager dem under udførelsen af deres kristne arbejde, lægger mærke til hvordan de lever sammen som en familie, hvordan børnene opdrages og hvilket standpunkt de tager i lokale anliggender. De lytter til hvordan de taler. Enhver af deres bevægelser og enhver lille del af deres liv bliver underkastet en næsten mikroskopisk undersøgelse og giver stof til mangen en samtale i byen. Og dette står ikke på blot i nogle få dage, men år efter år. Efter at have iagttaget Jehovas vidner i årevis er mange kommet til den slutning at Bibelen er pålidelig og at Bibelens principper er praktiske og kan efterfølges også i vor tid, og som følge heraf bliver disse mennesker også Jehovas vidner. Man må beundre den trofasthed som disse familier, hvoraf der findes mange blandt Jehovas vidner rundt om på jorden, til stadighed udviser dag efter dag i små ting. Man kan sammenligne dem med Noas familie der byggede arken under Guds ledelse og hele tiden blev iagttaget af de omkringboende folk. — Første Mosebog, kapitlerne 6, 7.

18. Hvilken forsikring og hjælp får vi fra Bibelen i denne henseende?

¹⁸ Der er ingen grund til frygt, for vi søger ikke at tækkes mennesker men Gud, som det understreges i brevet til galaterne, kapitel 1, vers 10: „Er det mennesker, jeg nu prøver at vinde bifald hos, eller Gud? eller søger jeg at ’tækkes mennesker’? Var det mennesker, jeg endnu ville tækkes, da var jeg ikke Kristi tjener.“ Og atter i det første brev til tessalonikerne, kapitel 2, vers 4 1Ts 2:4: „Som vi af Gud er agtet værdige til at få evangeliet betroet, således taler vi ikke for at tækkes mennesker, men Gud, som prøver vore hjerter.“ Vi har ingen grund til at føle os usikre, for gennem sit ord Bibelen har Gud fremsat de principper vi bør rette os efter når vi skal klare hverdagens små problemer: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til at belære, til at irettesætte, til at rette op, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive virkelig dygtiggjort, fuldt udrustet til al god gerning.“ — 2 Tim. 3:16, 17, NW.

19. (a) Hvordan kan man øge sin glæde og lykke? (b) Er de små ting uden betydning? Begrund dit svar.

¹⁹ Med dette syn på vor tjeneste for Gud ligger det inden for vore muligheders grænse at forøge vor glæde og lykke. Hvis du sidste år overværede ét møde i menigheden om ugen og du i år lægger dine ting til rette så du kan overvære to møder om ugen, bliver din glæde dobbelt så stor. Hvis du havde mulighed for at bruge seks timer i tjenesten om måneden sidste år og nu kan bruge syv og en halv time om måneden, bliver din glæde 25 procent større. Hvis du nu gerne vil påtage dig et større ansvar og du udnævnes til tjener i menigheden bliver din glæde og lykke mangedoblet. Tænk på hvor mange gange om dagen du har mulighed for at træffe afgørelser til gunst for Jehovas vilje. Det er små ting det drejer sig om, undertiden så små at man slet ikke lægger mærke til dem og let overser dem, men de er der dog. Gør det til en vane at træffe disse afgørelser i overensstemmelse med Guds ord, og du vil forbavses over at se hvor meget større din glæde og lykke bliver. Og som kronen på det alt sammen får vi løftet: „Jehovas velsignelse — det er den som gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ — Ordsp. 10:22, NW.