Indhold

SIDE KAPITEL

7 1 Vort grundlag for at håbe på dets genoprettelse

22 2 Hvorfor de største forhåbninger blev skuffet

36 3 Udvejen for dem der blev skuffet i deres forhåbninger

53 4 Templet skal bestå mens nationerne rystes

75 5 ’Alle folkenes skatte skal komme hid’

92 6 En nation opfordres til at vende om til Jehova

106 7 Velsignelser og et godt styre mens verden rystes

124 8 De forfulgte vises barmhjertighed, men forfølgerne dømmes

147 9 Guds regeringsorganisation vokser og beskyttes

175 10 Satan gør forgæves modstand mod ypperstepræsten

192 11 „Ikke ved en militærstyrke eller ved magt, men“ —

207 12 Det onde tillades ikke længere

222 13 Guds vogne beskytter kroningen

234 14 Urigtigt at faste over Guds fuldbyrdede domme

239 15 Mange folk drager til byen der har Guds gunst

259 16 Kongen præsenteres og fanger udfries

282 17 Enhed trods falske forudsigelser

302 18 Følgerne af at vrage Guds Hyrde og Hersker

328 19 Riget modstår et internationalt angreb

344 20 En tredjedel levnes i et renset land

365 21 Teokratiet sejrer over alle nationerne

394 22 En international højtid i Paradiset

409 Emneregister

lejlighed til at leve evigt på en paradisisk jord, i fuldkommen fred, sundhed og lykke! Men håbet om dette er blevet fremholdt for os af ingen ringere end Jesus Kristus, kristendommens, ikke kristenhedens, grundlægger. Beretningen om Paradiset er lige så lidt en myte eller en legende som beretningerne om denne mand er det. Der findes overvældende historiske beviser for at han levede på jorden som et fuldkomment menneske for nitten hundrede år siden. Flere som fulgtes med ham i hans gerning har efterladt os en øjenvidneskildring af hvad han sagde og gjorde — om hans udadlelige liv, hans uretfærdige og voldsomme død, og hans mirakuløse opstandelse fra de døde.

4, 5. Hvad sagde Jesus om det første ægteskab og om skilsmisse, idet han omtalte noget der skete i Paradiset?

⁴ Denne bemærkelsesværdige mand, Jesus Kristus, omtalte menneskenes oprindelige paradis og nævnte ligeledes det kommende. Det gik sådan til: Det var i første halvdel af år 3, og Jesus Kristus befandt sig på den østlige side af floden Jordan, i den romerske provins Peræa. Nogle mænd som var kendt med religiøse love henvendte sig til ham og spurgte om det burde være let for en mand og en kvinde at opnå skilsmisse. Nutidens lovgivere skulle interessere sig for hvad Jesus Kristus svarede disse mænd. Ifølge et øjenvidne sagde han:

⁵ „’Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: „Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød?“ Så er de da ikke længere to, men ét kød. Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.’ Da siger de til ham: ’Hvorfor har Moses da befalet, at når man giver sin hustru et skilsmissebrev, kan man skille sig fra hende?’ Han siger til dem: ’Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustruer; men fra begyndelsen har det ikke været således. Og jeg, siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.’“ — Mattæus 19:3-9.