på grund af nedarvede selviske tilbøjeligheder altid må arbejde på at overvinde fejl og mangler. Det er så let altid at tænke på sig selv før man tænker på andre. Små børn vil som regel have alt deres legetøj for sig selv, og medmindre de er blevet godt opdraget af deres forældre er de sjældent villige til at dele det med andre. Senere vil deres selviskhed brede sig til andre områder. Derfor ser man ofte børn og unge der insisterer på at få deres vilje, og som er ligeglade med om det går ud over andre. Når de bliver voksne fortsætter de med altid at kræve deres ønsker opfyldt, uden at skænke andres behov en tanke.

¹⁷ De der har et ligevægtigt syn på livet vil tage hensyn både til sig selv og andre. De vil tilbyde at hjælpe andre, og de vil give af sig selv og det de har, til gavn for andre. De vil ikke insistere på at få deres egen vilje. I Ordsprogene 11:25 siges der: „Den gavmilde sjæl bliver selv fed, og den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.“

¹⁸ Hvis man følger en sådan kurs mens man er ugift, vil det blive til gavn for én også når man gifter sig. Man vil altid tage hensyn til sin ægtefælle før man træffer beslutninger. I stedet for at betragte ægteskabet som et eksperiment eller noget midlertidigt, vil man huske at ægteskabet er den varige ordning Jehova Gud havde i tanke da han førte de to første mennesker sammen i Edens have. (1 Mosebog 2:22-24) Man vil hele tiden gøre en indsats for at bevare ægteskabet og for at hjælpe ægtefællen, alt imens begge parter vokser i værdsættelse af Gud og af hinanden.

Opsummering

19-21. (a) Hvordan kan vi sikre os mod at begynde at betragte ægteskabet som en slags forsøgsordning? (b) Hvad bør alle, unge såvel som ældre, have i tanke i forbindelse med at opnå et lykkeligt ægteskab?

¹⁹ „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ For sande kristne har denne vejledning som Jesus gav, meget stor betydning. Ægteskabet er ikke nogen forsøgsordning der kan opgives hvis der opstår problemer. Vi må hele tiden kæmpe med vort ufuldkomne kød for at overvinde den menneskelige tilbøjelighed til selviskhed, og derved vinde Guds godkendelse. (Jævnfør Romerbrevet 7:21-25.) Hvis ægteskabet skal blive lykkeligt må begge parter lære at give og at modtage, at vise omsorg og at være genstand for omsorg, og aldrig tage den anden for givet. — Efeserne 5:21-23, 28, 33.

²⁰ Man kan ikke sige at man skal have nået en bestemt alder for at indgå ægteskab, ud over hvad landets lov fastsætter. Den der overvejer at gifte sig bør dog huske på at det er nødvendigt at vokse åndeligt, i overensstemmelse med Galaterbrevet 5:22, 23, for at blive en god ægtefælle. Med tiden ændrer man syn på tingene, og derfor bør man ikke forhaste sig med at indgå ægteskab. Først bør begge parter opdyrke den kristne personlighed, så de er rede til at gå i spænd i ægteskabet. Og så må man aldrig glemme at intet menneske må adskille det som Gud har sat sammen. — Mattæus 19:4-6.

²¹ Hvis man har en ligevægtig holdning til livet og til ægteskabet, kan man finde sand glæde og lykke i den ordning som Jehova Gud selv har indstiftet for manden og kvinden, idet han indstiftede det første ægteskab i Edens have. (Ordsprogene 5:18) Men hvad kan parterne hver især yderligere gøre for at vise sig rede til at påtage sig en ægtemands eller en hustrus pligter? Vi vil gerne indbyde dig til at læse den følgende artikel, som omhandler den kristne mands og kvindes personlighed.

Den kristne personligheds skønhed

„I skal . . . iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ — Efeserne 4:22-24.

 1. Hvilken skønhed skal vi her beskæftige os med?

DER er et ordsprog som siger: „Det sete afhænger af øjnene som ser.“ Det vil sige at også skønhed er noget relativt. Hvad bestemmer da den kristne mands og kvindes skønhed? Det skal vi se nærmere på her.

Den kristne mands skønhed

 2. Hvorfor gør legemlig fortrin ikke en mand til ’et Guds-menneske’?

² Lad os først betragte de egenskaber der giver en kristen mand den tiltalende fremtræden som vil få andre til at føle sig godt tilpas i hans selskab. Legemlige fortrin gør ikke en mand til ’et Guds-menneske’. (1 Timoteus 6:11) En mands ydre — hvor smukt det end er — betyder kun lidt hvis han ikke tænker forstandigt. Hvis han er stolt, uforskammet, taktløs og ikke tager hensyn til andre, virker han ikke tiltrækkende, men tværtimod frastødende. Hvis han af væsen er utaknemmelig, kan han vække anstød hos andre. Hvis han kun er interesseret i sig selv, i hvordan han ser ud og hvilket indtryk han gør på andre, vil han ikke være en som andre ønsker at omgås.

 3, 4. (a) Nævn nogle af de egenskaber der kendetegner en mand der frygter Gud, som vist ved Kristi Jesu eksempel. (b) Beskriv hvordan nogle af disse egenskaber kommer til udtryk.

³ En mand der frygter Gud vil derimod have opdyrket egenskaber som retskaffenhed, barmhjertighed, kærlighed og venlighed. Jesus Kristus var ikke kendt på grund af et fuldkomment ydre, men på grund af sin loyalitet mod rette principper og mod sandheden. Af hans måde at undervise på fremgik det at han talte med myndighed, en myndighed som han havde fra Gud. (Mattæus 7:28, 29; Johannes 7:46) En mand der frygter Gud vil ikke lade sig korrumpere af ønsket om magt eller position.