Gud og næsten; ægtemænds, hustruers, forældres, børns, tilsynsmænds og assisterende tjeneres pligter.

Guds ord giver os også udtrykkelig vejledning om at vi som kristne må være lærere, forkyndere af Guds religion. Det fortæller os hvordan dette forkynderarbejde skal udføres, hvad der skal siges og på hvilken måde det skal siges. Ved at give os befalinger, ved at vise os Guds eksempel, og ved at berette om retfærdige og uretfærdige menneskers gerninger, lærer Guds ord os hvad vi skal gøre og hvad vi skal undgå.

Ønsker vi at blive oplært af Jehova må vi frygte ham og være ydmyge, for et ydmygt menneske er lærvilligt. „Om nogen frygter [Jehova], ham viser han den vej, han skal vælge.“ Jehova „vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej“. Vi må være indstillet på at lære: „Lad mig kende dine veje, [Jehova], lær mig dine stier.“ „Lær mig at gøre din vilje, thi du er min Gud.“ — Sl. 25:12, 9, 4; 143:10.

Den nuværende verden røber i sandhed at den ikke har ladet sig oplære af Jehova. Hvor dåragtigt er dette ikke, i betragtning af at han sidder inde med al visdom og kundskab og er den største Lærer og Vejleder i hele universet! Som vi har set benytter han „naturens bog“, sit forsyn, sin hellige ånd, sin synlige organisation og sit inspirerede ord som midler til oplæring. Og han er villig til at oplære alle der frygter ham og er ydmyge.

Undlader man at lade sig oplære af Jehova medfører det døden. Men hvorfor dø? Jehova har ikke behag i den gudløses død. (Ez. 33:11) Lad dig oplære af Jehova; det vil betyde lykke både for ham, dig selv og andre. (Ordsp. 27:11) I betragtning af de tider vi lever i, må du ikke tøve. Begynd straks at lade dig oplære af Jehova, og bevar livet!

Spørgsmål fra læserne

● En mand lader sig skille fra sin hustru på ubibelsk grundlag. Efter at skilsmissen er bevilget bliver hustruen og menigheden bekendt med at manden før skilsmissen har gjort sig skyldig i ægteskabsbrud. Er manden eller kvinden bibelsk fri til at gifte sig igen?

Ifølge Bibelen er det afgørende spørgsmål i dette tilfælde: Hvem har taget skridt til at lade sig skille, og på hvilket grundlag? Hvem har ret til at lade sig skille? Bibelen siger ikke at ægtemandens moralske stilling er afgørende for om han har ret til at lade sig skille. Tværtimod er det den forstødtes moralske vandel der er bestemmende for om den der begærer skilsmissen har ret til at opløse ægteskabet. Beretningen i den inspirerede skrift siger at det er den urene ægtefælle der får et skilsmissebrev af den moralsk rene, uskyldige part. Man kan ikke få andet ud af det der står i Femte Mosebog 24:1-4 (NW).

Det var denne lov fra Femte Mosebog farisæerne gjorde til diskussionsemne, som omtalt i Mattæus-evangeliet 19:3-9. Jesus fortalte farisæerne at Gud ikke havde givet den første mand Adam ret til at lade sig skille fra sin hustru Eva af en hvilken som helst grund. Farisæerne svarede med at henvise til nævnte skriftsted i Femte Mosebog. De sagde: „Hvorfor har Moses da befalet, at når man giver sin hustru et skilsmissebrev, kan man skille sig fra hende?“ Denne mosaiske lov nævner udtrykkeligt den fraskilte hustrus urenhed; den siger intet om at manden, der tager skridtet til skilsmissen, er uren. Jesus viste den rette respekt for den lov der begrænsede en ægtefælles ret til at lade sig skille, for han sagde: „Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustruer; men fra begyndelsen har det ikke været således. Og jeg siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.“ Eftersom Jesus henviser til Moseloven og bygger videre på tanken deri, må han altså tale om en hustru der bliver forstødt af anden årsag end utugt, ægteskabsbrud, urenhed fra hendes side, og ikke på grund af urenhed fra mandens side. Det var derfor Josef fra Nazaret overvejede at lade sig skille fra sin trolovede, Maria, i al hemmelighed, fordi han tænkte at der var noget urent ved hende; kun ved guddommelig indgriben