af den gode nyhed om Riget, ved sammen med den at deltage i dette arbejde.

14. Hvordan er Jesus Kristus „kongernes Konge og herrernes Herre“, og hvad vises der ved at navnet står på hans lænd?

¹⁴ Det nytter ikke at herskerne og nationerne går imod Guds udnævnte og indsatte konge, for „på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: ’kongernes Konge og herrernes Herre’“. Han er dem alle langt overlegen. På hans lænd, hvor myndighedssværdet sædvanligvis bæres, står hans navn tydeligt skrevet. Jordens konger har, især siden 1914, nægtet at læse det. Jordens konger og herskere har ment at de selv, eller i det mindste deres styreformer, var udødelige. Men de er alle dødelige. Kristus er den eneste der vil overleve slaget, og han vil være den eneste konge der er tilbage på slagmarken. — Åb. 19:16; 1 Tim. 6:14-16.

15. Hvorfor regner Jesus Kristus det for en forret at udkæmpe en krig midt under sin bryllupsfest?

¹⁵ Hvor storslået at Brudgommen er i stand til at gribe ind til gavn for sin brud og at frelse de medlemmer af brudeskaren som endnu indbydes til at overvære brylluppet og med forventning ser frem til det! Han har fået den forret at udkæmpe en krig der vil hævde hans Fader Jehovas navn, og rense hans navn og familie fra vanære. Men der kan siges endnu mere om denne kamp. Vi læser ofte om historiske slag og sejre. Det er sjældent vi får et nærbillede af de styrker der virkelig er indblandet i kampen og af kampen selv. Ved nu at læse de sidste få vers i Åbenbaringen, kapitel 19, vil vi få endnu større udbytte af artiklen i næste nummer, der vil tage disse vers op til drøftelse.

Spørgsmål fra læserne

● I Mattæus 19:24 og Lukas 18:25 taler Jesus om hvor vanskeligt det er for en rig mand at komme ind i Guds rige, og han siger at det er lige så vanskeligt som det er for en kamel at gå gennem et nåleøje. Nogle bibelleksika siger at „nåleøjet“ muligvis i orienten var betegnelsen for en lille port i muren der omgav byen, og i disse leksika kan man undertiden se billeder af små porte. Var det en sådan port Jesus tænkte på? — F. M., U.S.A.

Der er blevet gjort forsøg på at forklare Mattæus 19:24, Markus 10:25 og Lukas 18:25 på den måde at nåleøjet betød en lille port i en af Jerusalems store porte. Forklaringen har endvidere givet udtryk for den tanke at hvis den store port var lukket om natten, kunne den lille port åbnes og en kamel kunne, om end med nogen vanskelighed, gå gennem den. Imidlertid anvendes der i Lukas 18:25 et græsk ord der specielt bruges om en synål, og New World Translation gengiver derfor skriftstedet således: „Det er i virkeligheden lettere for en kamel at gå gennem øjet på en synål, end for en rig mand at komme ind i Guds rige.“

Forskellige autoriteter i Bibelens græsk, som for eksempel An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine, støtter gengivelsen i New World Translation. I bind tre, siderne 106, 107, forklarer dette værk at det græske ord man finder i Lukas 18:25 er belone, der er „beslægtet med belos, en kastepil; betyder en skarp spids, derfor en nål“. Der siges videre i dette værk: „Den tanke at betegnelsen ’nåleøje’ blev brugt om små porte er tilsyneladende af ret ny dato; der findes ingen spor af denne tradition fra gammel tid. Mackie påpeger (Hastings’ bibelleksikon) at man somme tider ’har gjort forsøg på at forklare ordet på den måde at det hentydede til en lille dør, godt en halv meter på hver led, i den store tunge port i bymuren. Dette ødelægger billedet uden at ændre betydningen væsentligt, og der findes ingen støtte for denne tanke i Palæstinas sprog og traditioner.’“

Det er rimeligt at tro at Jesus Kristus mente en bogstavelig synål og en bogstavelig kamel, og at han med denne illustration ville vise hvor umuligt det er for en rig mand at komme ind i Guds rige. New World Translation er baseret på det sprog som Jesus Kristus og hans discipel Lukas talte, og ikke på overleveringer. Med hensyn til om man har kendt synåle, kan det nævnes at man har fundet sådanne nåle både af ben og metal fra gammel tid i Det hellige Land, og de har altså hørt med til de almindeligt brugte redskaber.

● I Femte Mosebog 10:6 står der: „Og israelitterne drog fra Be’erot-bene-Ja’akan til Mosera.“ Imidlertid siges der lige det modsatte i Fjerde Mosebog 33:31, 32. Hvordan skal vi forstå denne tilsyneladende modsigelse?

Beretningen i Fjerde Mosebog fortæller at da israelitterne var på vandring gennem ørkenen „brød de op fra Moserot og slog lejr i Bene-Ja’akan. Så brød de op fra Bene-Ja’akan og slog lejr i Hor-Haggidgad“. Beretningen i Femte Mosebog angiver altså den modsatte retning af den der nævnes i Fjerde Mosebog. I betragtning af de mange år israelitterne tilbragte i ørkenen,