Hvorfor mange betvivler Satans eksistens

I moderne bøger om religion er der en bestemt tendens til enten at ignorere Satan helt eller at så tvivl om hans eksistens som en åndelig person. Hvorfor?

FRA Første Mosebog til Åbenbaringens bog hævder Guds ord at Satan Djævelen er en person. Skønt der i Første Mosebogs beretning henvises til ham som „slangen“ behøver vi ikke at spekulere over hvem denne slange er, for det træder klart frem i Åbenbaringen 12:7-9. Der hører vi at den der er „hele verdens forfører“ er „den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan“. Ja, fristeren i Eden var ikke kun en „ond indskydelse“ indgivet i Adam af Gud, som visse jødiske lærde, Tannaim i det andet århundrede e. Kr., ville have os til at tro. Han var ingen anden end Satan Djævelen selv.¹

Derefter vises det atter klart, i Job, kapitel 1 og 2, at Satan er en åndelig person som trådte frem i Guds nærværelse sammen med andre åndelige sønner, og som indlod sig i samtale med Gud idet han udfordrede ham med hensyn til Jobs retskaffenhed. Vi læser også om at han anklagede ypperstepræsten Josua i Zakarias’ dage. Paulus kalder Satan „denne tingenes ordnings gud“, som „har blindet de vantros tanker“. Peter taler om Satan som den der „går omkring som en brølende løve og søger nogen at fortære“. Og Judas, Jesu discipel og halvbroder, fortæller os at Satan havde en ordstrid med Mikael angående Moses’ legeme. Det ville ingenlunde kunne siges om det onde som et upersonligt begreb, hvilket mange holder Satan for at være, at det udførte sådanne ting! — 2 Kor. 4:4; 1 Pet. 5:8, NW; Jud. 9.

I særdeleshed fastslår den bibelske beretning om Jesus at Satan er en person. I ørkenen tilbød Satan Jesus alle verdens riger hvis Jesus ville falde ned og gøre en tilbedelseshandling over for Satan. Kunne et begreb kræve alle verdens riger og tilbyde Jesus dem? Kunne Jesus gøre en tilbedelseshandling over for det? Kunne vi forestille os Guds trofaste, kærlige og lydige søn blive fristet af illoyale tanker stammende fra hans eget sind? — Matt. 4:9.

Jesus bevidnede at han allerede havde set „Satan falde ned fra Himmelen som et lyn“. Det er klart at det onde som begreb ikke kunne være faldet ned, for det eksisterede fra skabelsen af som et ondt begreb, endskønt uvirksomt. Yderligere fortalte Jesus sine fjender at de var af deres fader Djævelen, som „var en manddraber da han begyndte“ som Satan, og en „løgner og løgnens fader“. Da Jesus blev anklaget for at uddrive dæmoner ved Satans magt benægtede han ikke Satans eksistens men sagde: „Hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i splid med sig selv.“ Ja, alle sådanne henvisninger efterlader heller ikke nogen tvivl om at Satan eksisterer og er en person. — Luk. 10:18; Joh. 8:44, NW; Matt. 12:26.

Satans eksistens betvivles

Hvor mærkeligt det end må forekomme, er der mange jøder og mange af dem som kalder sig kristne der til trods for de utvetydige bibelske vidnesbyrd betvivler Satan Djævelens eksistens. De indtager den holdning, at ingen nogen sinde har set Satan og at han derfor må være en blot og bar fantasiforestilling. Eller at Satan blot er det onde som begreb, eller en personifikation af de onde indskydelser i mennesket.

En Oxford-doktor i teologi siger: „Der kan være andre åndelige indflydelser hinsides den menneskelige sfære, indflydelser som man genfinder i groteske former i den ældgamle tro på dæmoner og på Satan. . . . Hvad vi end vil mene om dette spekulative spørgsmål,“ o.s.v.² Og i henhold til et populært protestantisk værk: „Hele emnet er indhyllet i mystik. . . . Disse passager [vedrørende Satan] lader meget uforklaret, og gisninger her er nytteløse.“³

Om en af de førende teologer i De forenede Stater hører vi: „Men Niebuhr accepterer ikke den bibelske lære om Djævelen, hverken som en myte eller som et dogme, eller som et ydre princip ’for det onde der går forud for enhver menneskelig handling.’ Han bruger kun Satan som et paradigma, en illustration til hvordan menneskets oprørske vilje virker.“⁴ Og for at citere Niebuhr direkte: „Ideen om at tilskrive det onde personlighed er måske videnskabelig absurd, men den hviler på en naturlig fejltagelse. Når naturens blinde og upersonlige kræfter bliver vakt til live i mennesket bliver de tillagt en personlighed.“⁵

Hvad er årsag til tvivlen?

Nogle betvivler Satans eksistens fordi han er usynlig for det menneskelige øje; men er der nogen logik i det? Nej, der er ikke. Bibelen, fornuften og de fysiske kendsgerninger viser klart at Gud eksisterer; dog er der intet menneske der nogen sinde har set ham, eller faktisk kan se ham. (2 Mos. 33:20; Joh. 1:18) Guds ord fortæller os også om åndelige skabninger, forskellige slags engle der udfører Guds befalinger og som alle er usynlige for det menneskelige øje. Eftersom vi indrømmer at retfærdige åndelige personligheder eller væsener eksisterer, skulle det så være vanskeligt at tro at der også eksisterer uretfærdige, onde åndelige personer?

Uden tvivl har den overtro og de latterlige mistydninger mange gør eller har gjort sig skyldige i med hensyn til Satan, ansvaret for at andre tvivler på hans eksistens. I middelalderen blev han hyppigt afbilledet som en gedebuk. I vor tid bliver han sædvanligvis skildret som et menneske i tætsluttende røde klæder, udstyret med horn og hale, og med en fork i hænderne. Men selve det at den bibelske lære om Satan er blevet fordrejet, er ikke nogen gyldig grund for at betvivle hans eksistens. Og at mange ikke-kristne religioner iklæder begrebet det onde legemlig skikkelse, tilbageviser ikke Satans eksistens.

Andre er tilbøjelige til at betvivle Satans eksistens fordi de mangler forståelse af hans oprindelse og grunden til at Gud har tolereret ham i så lang tid. Reinold Niebuhr udtaler således videre: „Forestillingen i den hebraiske mytologi om at Satan både er en oprører mod Gud og dog i sidste instans er under hans herredømme udtrykker det paradoks at det onde på den ene side er andet og mere end fravær af orden, og på den anden side er afhængig af orden.“⁵

Hvordan er det med disse forskellige grunde til at betvivle Satans eksistens? Bygger de i virkeligheden ikke på, at man slet ikke tager Bibelen for at være Guds ord? Hvis vi har tro på at Bibelen er inspireret, vil vi så ikke acceptere dens ligefremme udtalelser som sandhed, uanset om vi forstår alle de sidespørgsmål der kan stilles? Sikkert! Vi vil da være i overensstemmelse med Jesus, der om Bibelen sagde: „Dit [Guds] ord er sandhed;“ og med Paulus, som skrev: „Al skrift er inspireret af Gud og gavnlig til belæring;“ (NW) og ligeledes med Peter, som fortæller at „drevet af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud“.— Joh. 17:17; 2 Tim. 3:16; 2 Pet. 1:21.

Guds ord giver svaret

Men Guds ord giver os svarene på alle sidespørgsmålene vi kan rejse vedrørende Satans eksistens. Det giver et tilfredsstillende svar på ethvert spørgsmål som et oprigtigt, upartisk, sandhedssøgende menneske måtte have angående Satan. Det forsikrer os at alle Guds værker er fuldkomne og at hans veje er retfærd. (5 Mos. 32:4) Derfor kan han ikke have skabt en ond åndelig person. Bibelen fortæller os også at Gud skabte mange retfærdige åndelige skabninger, engle, og en sådan udnævnte Gud til skærmende kerub eller vogtende engel for det første menneskepar. Denne blev ærgerrig efter at blive tilbedt ligesom Gud selv, og tilskyndede derfor Adam og Eva til ulydighed. Han anstiftede oprør og udfordrede derved Jehova Guds universelle suverænitet. — 1 Mos. 3:1-7; Ez. 28:12-16.

Skriften viser yderligere at Satan pralede med at Gud ikke kunne sætte skabninger på jorden som han, Satan, ikke kunne bestikke; og derved rejste han stridsspørgsmålet: Kan mennesket bevare sin uangribelighed? På grund af dette stridsspørgsmål har Jehova Gud ladet Satan eksistere, har tilladt Adam og Eva at leve en tid og at få afkom før de betalte syndens løn, døden. Jehova havde fuld tillid til sin evne til at sætte menneskelige skabninger på jorden som ville bevare uangribeligheden på trods af alt hvad Satan kunne gøre, så han derved kunne bevise at Satan var en løgner. Det er grunden til at Gud tillod Job, Jesus og andre at lide i Satans hænder. Når vi da vurderer hvad der stod på spil, stridsspørgsmålene om Jehovas overhøjhed og menneskets uangribelighed, kan vi se at der var gode og fyldestgørende grunde til at Gud har tilladt Satan at eksistere op til vor tid. — Job, kapitel 1 og 2; Ordsp. 27:11; Hebr. 5:8, 9.

I alt dette er det underforstået at Satans tilværelse i bedste fald kun er midlertidig, og det er netop hvad Skriften viser: „Fredens Gud skal snart knuse Satan.“ Jesus Kristus vil „ødelægge den der har midler til at forårsage død, nemlig Djævelen“. (NW) Ja, til sidst vil Satan blive kastet i ildsøen, den anden død, symbolet på tilintetgørelse. — Rom. 16:20; Hebr. 2:14; Åb. 20:10, 14.

Således klargør Skriften, i samarbejde med fornuften, Satans oprindelse, grunden til at Gud har tilladt ham at forblive indtil vor tid, og at hans dage er talte. Mennesket har derfor intet grundlag for at betvivle Satans eksistens.

Giv derfor agt på advarselen: „Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. Stå ham imod, faste i troen.“ — 1 Pet. 5:8, 9.

Henvisninger

1 Judaism in the First Centuries of the Christian Era, af Geo. F. Moore.

2 Redemption and Revelation, af dr. theol. H. Wheeler Robinson.

3 555 Difficult Bible Questions Answered, af The Christian Herald.

4 Reinold Niebuhr — His Religious, Social and Political Thought, af Kegley og Bretall.

5 The Theology of Reinold Niebuhr, af Hans Hofman.