Kapitel 2
Fra Babylons fald til „persekarret“ trædes
1, 2. Hvad hørte Johannes en tredje engel proklamere efter at han havde hørt bekendtgørelsen af Babylon den Stores fald?
ATTEN hundrede år i forvejen hørte apostelen Johannes en engel profetisk bekendtgøre det store Babylons fald. Derefter så han endnu en engel med et budskab. Han siger:
2 „Og endnu en engel, den tredje, fulgte dem; han råbte med høj røst: ’Hvis nogen tilbeder dyret [vilddyret, NW] og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne. Og røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver, der tager dets navn som mærke.’ Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus [Jesu tro, NW].“ — Åbenbaringen 14:9-12.
3. (a) Hvad er dyret et billede på? (b) Hvad betyder det at det har syv hoveder?
3 Eftersom Åbenbaringen blev givet til Johannes i billeder, er dette dyr, som beskrives i Åbenbaringen 13:1-8, ikke et bogstaveligt dyr, men et billede eller et symbol. Det symboliserer noget som dragen, Satan Djævelen, giver kraft og en trone og stor magt eller myndighed. I harmoni med betydningen af de vilddyr der beskrives i Daniels bog, kapitel syv, må dette dyr som således begunstiges af den store drage, symbolisere Satan Djævelens synlige, jordiske, politiske organisation som den har formet sig under førerskab af forskellige, på hinanden følgende regimer gennem århundrederne lige til i dag, hvor Åbenbaringen til Johannes får sin opfyldelse. Dyrets syv hoveder med ti horn som bar kroner, er et billede på de syv verdensmagter der har ført krig mod Guds hellige, Jehovas vidner, gennem de fire tusind år der er gået siden den mægtige jæger Nimrod grundlagde oldtidens Babylon. I kronologisk orden er disse syv symbolske hoveder på vilddyret, som det fremgår af Bibelens beretning, (1) Ægypten, (2) Assyrien, (3) Babylon, (4) Medo-Persien, (5) Grækenland (Makedonien), (6) Rom og (7) den anglo-amerikanske verdensmagt.
4, 5. (a) Hvilket navn bærer dyret? (b) Hvilket tal består navnets tal af, hvor mange pladser er det anbragt på, og hvad står dette tal for?
4 Skønt der står gudsbespottelige navne på de syv hoveder har dyret som helhed også et navn. Nej, dets navn er ikke Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder, for dette navn tilhører den babyloniske religions verdensimperium. Johannes siger at dets navn har et tal. „Det er et menneskes tal, og dets tal er 666.“ (Åbenbaringen 13:17, 18; 17:5) I det græske manuskript som Johannes affattede blev dette tal, 666, måske skrevet med de tre græske bogstaver Chi (Χ = seks hundrede), Xi (Ξ = tres) og Digamma ((græsk bogstav) = seks).
5 Vilddyrets navns tal består altså af tallet seks anbragt på tre forskellige pladser i talsystemet. Det eneste sted hvor tallet seks ellers forekommer i Åbenbaringen, er dér hvor det fortælles at de fire livsvæsener foran Guds trone har seks vinger, altså tre par, og i dette tilfælde ville en syvende vinge, have været en uregelmæssighed. (Åbenbaringen 4:8) Imidlertid er der så mange som tooghalvtreds tilfælde hvor tallet syv forekommer i Åbenbaringen, brugt som et symbol på fuldstændighed. Seks mangler én i at være syv, ligesom seks dage mangler én dag i at udgøre en hel uge. Eftersom der her er tale om „et menneskes tal“, betegner seks det faldne menneskes ufuldkommenheder og mangler.
6, 7. Hvilken virkning har det at tallet 6 i dyrets talnavn er anbragt på tre forskellige pladser, og hvad forstår vi derfor vedrørende dyret hvis vi lægger de seks enere, seks tiere og seks hundreder sammen?
6 Hvis vi ganger dette sekstal med antallet af vilddyrets horn, bliver denne ufuldkommenhed og utilstrækkelighed tidoblet. Og hvis vi kvadrerer de ti (10 x 10 = 100) og ganger resultatet med de seks, bliver ufuldkommenheden og utilstrækkeligheden hundreddoblet. I Bibelen er tre et tal som betegner eftertryk, som når man siger en ting tre gange i træk. (Ezekiel 21:27) Når sekstallet i vilddyrets navn er anbragt på tre forskellige pladser (som seks enere, seks tiere og seks hundreder), understreger det derfor den ufuldkommenhed og utilstrækkelighed der præger menneskenes politiske organisation, som billedligt fremstilles ved vilddyret der beherskes af Satan.
7 Et navn står for en person eller en skabning; i dette tilfælde betegner navnet det symbolske vilddyr. Hvis vi lægger talværdien af navnets bogstaver sammen, får vi ikke andet end menneskelig ufuldkommenhed og utilstrækkelighed ud af det. Der bliver aldrig tale om fuldkommenhed, selv ikke i denne videnskabelige rumalder. Altså betyder dette talnavn på vilddyret simpelt hen menneskelig ufuldkommenhed og mangelfuldhed, i tredobbelt eller endelig forstand. Af denne grund har menneskenes politik medført voksende skuffelse for alle nationers befolkninger.
8. Hvad synes de styrende nu at det er nødvendigt at gøre for at få undersåtterne i de politiske stater som udgør vilddyret til at tilbede dette dyr?
8 De ufuldkomne politiske herskere blandt menneskene forsøger at få alle deres undersåtter til at tilbede dem eller den politiske stat. Ligesom de der er besmittet af den babyloniske gudsdyrkelse synes at de skal tilbede Gud ved hjælp af et billede eller en afgud, synes denne verdens politiske herskere og statsmænd også at den politiske herskermagts „dyr“ må tilbedes ved hjælp af „et billede“. I deres tilbedelse af Djævelens synlige politiske ordning synes de nu at det er nødvendigt at bruge et billede for at bevare det symbolske vilddyr i live.
9. Hvad har „dyrets billede“ vist sig at være, og hvorfor kan det aldrig blive nogen succes?
9 Hvad er da dyrets billede? Mellem den første og den anden verdenskrig var det Folkeforbundet, som på et tidspunkt havde helt op til tres medlemsnationer, idet man dengang ivrigt tilbad billedet og vilddyret. Nu er Folkeforbundet dødt, og siden den anden verdenskrig har ’billedet’ været De forenede Nationer som, mens dette skrives, har 128 medlemsnationer. Da det er et billede af „dyret“ med talnavnet 666, er det et billede af menneskelig politisk ufuldkommenhed og fiasko. Det kan aldrig blive nogen succes.
10. I hvilken forstand har de der har rejst og de der støtter „billedet“ trodset engelens budskab, og hvordan kan man kende dem der tilbeder det?
10 Dette billede blev rejst i åbenlys trods mod det råb der lød fra den første engel med den evigvarende gode nyhed: „Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden.“ (Åbenbaringen 14:6, 7) Billeddyrkelse får menneskene til at vende sig bort fra Jehova Gud og hans messianske rige. De der tilbad den politiske stat og Folkeforbundet fortjente straf fra Gud, den store Dommer. For at man skal kunne fastslå deres identitet har de fået et mærke på deres pande og på deres hånd. Hvordan? Ved at de i tankerne har billiget de ufuldkomne politiske institutioner og har erklæret sig indforstået med dem, og ved at de yder dem en håndsrækning ved at samarbejde aktivt med dem. De har fået et mærke som tydeligt viser at de er i opposition til Jehovas rige ved hans Messias.
11. På hvilken direkte måde har det store Babylon tilbedt dyret og dets billede, og hvordan begyndte Babylon at drikke Guds harmes vin?
11 Babylon den Store tilbeder dyret og dets billede og har således fået mærket i panden og på hånden. Sandheden er at den mest aggressive del af det store Babylon, nemlig kristenheden, ivrigt støttede Folkeforbundets oprettelse, som blev foreslået af den anglo-amerikanske verdensmagt i 1918. I januar 1919 betegnede Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika det foreslåede Folkeforbund som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Derfor fortjente det store Babylon at skulle „drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger“. Det begyndte at drikke denne vin da det faldt i 1919. Dets fald markeredes ved at Jehovas vidner blev udfriet i det år, en begivenhed som ærgrede og pinte det meget.
12. Hvordan fortsætter det store Babylon med at eksistere, selv om det er faldet?
12 Selv om det store Babylon nu er faldet, i overensstemmelse med Jehova Guds dom, eksisterer det stadig med hans tilladelse. Det vil derfor stadig drikke af bægeret til allersidste dråbe og ikke slutte før Jehova, ved hjælp af sin større Kyros, Jesus Kristus, udsletter det ved afslutningen på denne verden eller tingenes ordning. I mellemtiden, mens det stadig eksisterer i sin faldne tilstand, lider det pine, og røgen fra dets pine bliver ved med at stige op for de hellige engles og for Guds lams øjne. Den babyloniske religions verdensimperium er ikke udødeligt, og derfor kan dets pine ikke virkelig fortsætte altid.
13. På hvilken måde kan det siges at de der tilbeder dyret og dets billede „pines med ild og svovl“ og at „røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder“?
13 De der besmittes af dets religion og som tilbeder det symbolske vilddyr og dets billede, er ikke udødelige, sådan som den babyloniske religion lærer; det er deres kød heller ikke. Pine med bogstavelig ild og svovl ville dræbe dem eller fremskynde deres død. Men før de kastes ud i den evige udslettelses „sø“, pines de med budskabet om den evige udslettelse der venter dem. Det er Jehovas domsbudskab, som forkyndes af hans vidner. Det er derfor ikke så mærkeligt at verdens religiøse systemer, og ligeledes de der tilbeder det politiske vilddyr og dets billede, ønsker og forsøger at undertrykke og udslette Jehovas vidner ved hjælp af forfølgelse og indgreb fra statens side. Den pinefulde tilintetgørelse af alle som tilbeder dyret og dets billede vil finde sted ved afslutningen på denne tingenes ordning, og denne tilintetgørelse, der sker som ved ild og svovl, vil vare i evighedernes evigheder. Vidnesbyrdet om tilintetgørelsen vil altid stige op derfra.
14. Hvordan har Jehovas trofaste vidner i modsætning hertil undgået denne dom, og hvorfor har dette krævet udholdenhed af dem?
14 Fra 1919 har Jehovas vidner nægtet at deltage i den internationale tilbedelse af den politiske stat og af Folkeforbundet og dets efterfølger, De forenede Nationer. De har i stedet holdt fast ved „Guds bud og troen på Jesus [Jesu tro, NW]“. (Mattæus 4:8-11) At holde fast ved den udelte tilbedelse af og absolutte hengivenhed for Jehova Gud gennem Jesus Kristus har krævet udholdenhed af „de hellige“, den jordiske rest af de salvede 144.000. Lige til i dag har de nægtet at efterligne denne verden og at bøje sig for dyret og dets billede, til trods for al den forfølgelse dette har kostet dem fra kirkens og statens side. De bliver ganske vist forfulgt, men de drikker ikke af Guds vredes bæger og lider ikke pine på grund af den ødelæggende ild og svovl.
„Forvandles, i et nu“
15. Hvilken trøst giver Åbenbaringen 14:13 dernæst de tilbageværende af de salvede på jorden?
15 Nogle af den salvede rests medlemmer lider døden for afgudsdyrkernes hånd fordi de holder fast ved Guds bud og Herren Jesu tro. Alligevel behøver de ikke at frygte for fremtiden. (Mattæus 10:28; Lukas 12:4, 5) De ved at deres død ikke vil vare evigt, men at de vil få en opstandelse til liv i himmelen. Apostelen Johannes trøster dem i denne henseende, for lige efter at han har fortalt at resten af „de hellige“ i dag behøver udholdenhed, siger han: „Og jeg hørte en høj røst fra Himmelen sige: ’Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.’“ — Åbenbaringen 14:13.
16. Hvorfor kan resten af de 144.000 på jorden som dør efter dommens begyndelse i 1918, erklæres salige eller lykkelige?
16 Hvis disse salvede hellige er trofaste dør de „i Herren“ eller „i samhørighed med Herren“ (NW), fordi de bliver forenede med ham „ved en død, der ligner hans“ for at de også kan være forenede med ham „ved en opstandelse, der ligner hans“. De bliver så at sige „begravet med ham ved dåben til døden“. (Romerne 6:3-6) Det er aldrig behageligt at dø; men disse hellige som dør trofaste efter begyndelsen af denne dom erklæres „salige“ eller lykkelige. Hvorfor? Fordi de ikke sover i døden for at vente på Herren Jesu komme i Rigets herlighed. (Mattæus 25:31) Siden 1914 har dette Guds lam stået med herskermagten på det himmelske Zions bjerg. Han er kommet ind i sit rige. Da han døde for nitten hundrede år siden, sov han selv i dødstilstanden i dele af tre dage. (1 Korinter 15:20) Men hvad resten af de 144.000 angår, så sover de ikke i døden for at afvente Jesu Kristi komme i kongemagt og begyndelsen af den dom som resulterer i Babylons fald. Da denne dom indledtes, hvilket skete i 1918, var Guds lam allerede i sit rige på det himmelske Zions bjerg. Efter 1918 behøvede de derfor ikke at sove i døden.
17, 18. Hvad betyder det for dem at de ikke sover i døden, og hvordan ’følger deres gerninger dem’?
17 Hvad betyder det for dem? At de bliver oprejst umiddelbart efter deres død. Eftersom de skal forenes med Jesus „ved en opstandelse der ligner hans“, dør de i kødet, men, ’vækkes til live i ånden’. (1 Peter 3:18) De får således en himmelsk, åndelig opstandelse, der er usynlig for det menneskelige øje. I deres opstandelse forvandles de altså øjeblikkelig efter døden i kødet. Det forholder sig som apostelen Paulus forudsagde med ordene: „Se, jeg siger jer en hemmelighed: vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles. Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed. Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: ’Døden er opslugt og sejren vundet.’“ — 1 Korinter 15:51-54.
18 De hviler således efter deres møje på jorden, sådan som Guds profetiske ånd sagde de ville, og fortjenesten for deres gerninger i kødet følger dem. De fortsætter direkte i tjenesten for Riget, men nu i de usynlige himle, for de indtager deres plads på det himmelske Zions bjerg sammen med Guds lam. Hvilken lykke for dem! De der dør i Herren fra dommens tid og fremefter får i samme øjeblik del i denne evige lykke i himmelen.
Der høstes og tærskes og persekarret trædes
19. Hvordan ved vi ud fra sammenhængen at denne lykke erfares i forbindelse med en domsperiode?
19 At dette sker ved dommens tid fremgår yderligere af at der umiddelbart efter omtalen af denne lykke følger billeder af Guds dom over jordens verdslige organisationer. Johannes går videre med at beskrive disse billeder, idet han siger: „Og jeg så, og se, en hvid sky, og på skyen sad der en, som lignede en menneskesøn, med en gylden krans på sit hoved og en skarp segl i sin hånd.“ — Åbenbaringen 14:14.
20. Hvem skildrer Åbenbaringen 14:14, og på hvilket tidspunkt?
20 Eftersom skyerne dannes på himmelen og befinder sig dér, må scenen for det Johannes ser, være de usynlige himle. Da Jesus var her på jorden omtalte han sig selv som Menneskesønnen, og eftersom den der „lignede en menneskesøn“ har en gylden krans eller krone på sit hoved, skildrer han Herren Jesus Kristus efter dennes indsættelse på tronen på det himmelske Zions bjerg da hedningetiderne udløb i 1914. — Daniel 7:13, 14; Mattæus 25:31.
21. Hvad betegner det at Jesus sidder på en hvid sky? Begrund svaret.
21 Det profetiske billede i Åbenbaringen 14:14 er i overensstemmelse med billedet i Åbenbaringen 1:7; men i stedet for at antyde at den kronede konge ville komme synligt for det menneskelige øje, betegner det snarere at han ville komme usynligt, for apostelen Johannes så kun dette ved hjælp af inspirationens ånd og ikke med sine bogstavelige øjne. Da den opstandne Jesus steg op til himmelen for nitten hundrede år siden, tog en sky ham bort fra Johannes og hans medapostles øjne, sådan at de ikke så ham mere på grund af skyen. På samme måde her: det at han skildres som siddende på en hvid sky, viser at han er usynlig for det bogstavelige, menneskelige øje og at han kommer usynligt, fordi han nu er en strålende åndeskabning. (Apostlenes Gerninger 1:9) Eftersom jorden er blevet underlagt ham fra 1914, har han ret til at høste eller omhugge hvad som helst der vokser på den.
22-24. (a) Hvad underrettes Kongen nu om at det er tiden til? (b) Hvordan harmonerer dét at det er en engel der underretter ham herom, med Jesu ord i Mattæus 13:39-43?
22 Altså er det så at sige inden for rammerne af sin kongelige ret at han kommer med „en skarp segl i sin hånd“ for at udføre et høstarbejde.
23 „Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, som sad på skyen: ’Tag din segl og høst; thi høsttiden er inde, jordens høst er overmoden.’ Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.“ (Åbenbaringen 14:15, 16) At det var en engel der underrettede Kongen om at høsten var moden og høsttiden var inde, harmonerer godt med det Jesus sagde i sin forklaring af lignelsen om hveden og rajgræsset: „Høstfolkene er engle.“ Men høsten udføres under Kongens overopsyn, og det er grunden til at han i billedet har seglen i sin hånd og svinger den ind mellem kornet på jorden. Ved at bekendtgøre at høsttiden er inde tidsfæster engelen opfyldelsen af dette syn af høsten, som Jesus sagde:
24 „Høsten er verdens ende [afslutningen på en tingenes ordning, NW]; og høstfolkene er engle. Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende [afslutningen på tingenes ordning, NW]. Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; og de skal kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige.“ — Mattæus 13:39-43.
25. Hvornår skulle den symbolske høst begynde, og hvilken adskillelse af religionstilhængere medfører den?
25 Afslutningen på denne tingenes ordning begyndte i 1914, efter at hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“ (NW) var udløbet. (Lukas 21:24) Den symbolske høst på jorden ville altså begynde herefter, under overopsyn af den nykronede Konge. Ifølge Jesu lignelse nødvendiggør eller omfatter høsten et adskillelsesarbejde, idet den Ondes eller Djævelens børn skal skilles fra det himmelske riges børn eller arvinger. Indtil begyndelsen af denne høst havde den onde Djævel sået mange af sine rajgræslignende børn blandt dem der bekendte sig til kristendommen, sådan at resultatet blev en urigtig fremstilling af hvad sand kristendom var og er. Hans rajgræslignende børn var vor tids babyloniere, dem der tilbad som man gør i den babyloniske religions verdensimperium. Tiden hvor disse tilhængere af babylonisk religion, uægte kristne indbefattet, skulle skilles fra, ville begynde i 1919, det år da det store Babylon faldt og af Guds domstol blev dømt til evig udslettelse.
26. Hvad viser at den salvede rest begyndte at blive udfriet fra det store Babylon i 1919?
26 De historiske kendsgerninger viser at 1919 var det år da den jordiske rest af de 144.000 arvinger til Riget begyndte at blive udfriet fra det store Babylon. I dette år begyndte Jehovas kristne vidner frygtløst at forkynde budskabet om Guds oprettede rige offentligt og fra hus til hus. Denne forkyndelse af at Riget var blevet oprettet i 1914, var en opfyldelse af Jesu profeti i Mattæus 24:14: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene.“
27. (a) Indtil hvornår viste rapporterne at „Rigets børn“ blev udfriet fra Satans ordning i stigende tal? (b) Hvorfor blev tallet derpå mindre?
27 Efterhånden som Riget blev forkyndt og der blev givet bibelundervisning, blev flere og flere af „Rigets børn“ skilt fra og udfriet fra Babylon den Store og fra resten af Djævelens synlige organisation. Som det fremgår af rapporter vedrørende den årlige fejring af Herrens aftensmåltid den 14. nisan, steg deres antal indtil tiden mellem 1931 og 1935. Fra da af viste den årlige fejring af Herrens aftensmåltid at antallet af „Rigets børn“, som nød det usyrede brød og den røde vin ved Herrens nadver, blev mindre og mindre. Dette viste at indhøstningen af dem praktisk talt var forbi og at mange af dem trofast afsluttede deres kristne livsløb på jorden som Jehovas vidner og ’døde i Herren’ og gik ind til den lykke der er forudsagt i Åbenbaringen 14:13. Og da der døde flere end der blev udfriet fra det store Babylon, blev den salvede rest af arvinger til Riget stadig mindre fra år til år. Lidt efter lidt er indhøstningen af disse „Rigets børn“ ophørt.
28. Hvilket beslægtet arbejde blev ofret stigende opmærksomhed fra 1931 og tog mere fart i 1935?
28 I 1931 antog den salvede rest det bibelske navn „Jehovas vidner“. Samme år blev man klar over at der skulle udføres et beslægtet arbejde, nemlig et mærkningsarbejde. Dette arbejde tog yderligere fart i 1935, idet Jehovas salvede rest i dette år blev klar over at ’den store skare’ som apostelen Johannes omtaler i Åbenbaringen 7:9-17, var en jordisk skare af gudfrygtige mennesker som ville blive udfriet fra nutidens store Babylon. Disse mennesker blev billedligt talt mærket i panden af den salvede rest af Rigets arvinger som et tegn på at de var tilbedere af Jehova og undersåtter af hans regerende konge Jesus Kristus. (Ezekiel 9:3, 4) De var hyrdekongen Jesu Kristi „andre får“, som han profetisk omtalte i Johannes 10:16.
29. Sammenlign høsten af de salvede tjenere med indsamlingen af ’de andre får’, på grundlag af rapporterne fra 1970.
29 Efterhånden som disse „andre får“ sluttede sig til resten, antog de også navnet Jehovas vidner. Mens arbejdet med at indhøste resten af „Rigets børn“ er ved at være til ende, indsamles der altså et voksende antal, ja i hundredtusindvis, af „andre får“. Dette forklarer hvorfor rapporten om fejringen af Herrens aftensmåltid i hele verden søndag aften den 22. marts 1970 viser at „resten“ som nød brødet og vinen var svundet ind til 10.526,a mens det samlede antal mennesker med fårets sindelag som forkyndte den gode nyhed om Riget i april måned samme år, var vokset til 1.453.942. — Mattæus 25:31-40.
30. (a) Hvilket udfrielsesarbejde intensiveres mens den sidste indhøstning af „Rigets børn“ foregår? (b) Hvordan blev de der indsamles, billedligt skildret i fortiden?
30 Kendsgerningerne viser at den usynlige menneskesøn, som er kronet og sidder på den symbolske hvide sky, har svunget sin skarpe segl over jorden i adskillelsesarbejdet. Snart vil jorden være høstet for alle „Rigets børn“, alle de salvede arvinger til Riget. Mens den sidste indhøstning af disse foregår, og mens forkyndelsen af den gode nyhed om Riget offentligt og fra hus til hus vokser i omfang og styrke, bliver der stadig udfriet flere og flere af ’de andre får’ fra det store Babylon. Disse „andre får“ glæder sig i håbet om at deres hyrdekonge vil lede dem sikkert gennem tilintetgørelsen af denne tingenes ordning og ind i den nye tingenes ordning med „nye himle og en ny jord“. (2 Peter 3:13) Der vil de opnå evigt liv i et jordisk paradis. I fortiden blev de billedligt skildret ved de ikke-jødiske tempeltrælle (nethinim) og trælle og trælkvinder, sangere og sangerinder og „efterkommere af Salomos trælle“ der ledsagede den jødiske rest da denne i 537 f.v.t., efter at Kyros havde udstedt sit frihedsdekret, forlod Babylon og vendte tilbage til det forjættede land. — Ezra 1:1-6; 2:43-58, 64-70.
31. Hvem ser Johannes komme ud fra templet efter at han har set den symbolske høst af jorden, og hvem udfører det arbejde som dette henleder vor opmærksomhed på?
31 Alle Jehovas trofaste kristne vidner vil undgå det der kommer over de mennesker der stadig holder fast ved Babylon den Stores religion. Efter at Johannes har beskrevet den symbolske høst af jorden skildrer han for os hvad der vil ske med sådanne mennesker. Han siger: „Og en anden engel [den femte i rækken] kom ud fra templet i Himmelen; også han havde en skarp segl.“ (Åbenbaringen 14:17) Dette, henleder vor opmærksomhed på at det arbejde som skal udføres med denne segl vil blive udført ved hjælp af hellige engle under ledelse af den kronede konge, Jesus Kristus. Denne engleskare tilbeder Jehova som Gud, for den kommer ud „fra templet i Himmelen“. Hvad gør den efter at „jordens høst“ er overstået? Lad os se.
32. Hvad får engelen med den skarpe segl befaling til at gøre, ifølge Åbenbaringen 14:18-20, og hvad sker der derefter?
32 „Derefter kom der fra alteret en engel [den sjette], som havde magt over ilden; og han råbte med høj røst til ham, som havde den skarpe segl, og sagde: ’Tag din skarpe segl og skær klaserne af jordens vintræ; thi dets druer er modne.’ Og engelen svang sin segl over jorden og afskar frugten på jordens vintræ [høstede jordens vintræ, NW] og kastede den [det, NW] i Guds harmes store persekar. Og persekarret blev trådt uden for byen, og der strømmede blod ud af persekarret, helt op til hestenes bidsler, på en strækning af et tusinde og seks hundrede stadier [over tre hundrede kilometer].“ — Åbenbaringen 14:18-20.
33, 34. (a) Hvad er „det sande vintræ“ som bærer god frugt? (b) Hvad er „jordens vintræ“, og hvilken frugt har det båret?
33 Dette „jordens vintræ“ er helt forskelligt fra „det sande vintræ“ som Jesu himmelske Fader er vingårdsmand for, og som Jesus beskrev i Johannes 15:1-8. Det sande vintræ er Jesus Kristus, og de 144.000 åndelige israelitter er grene på det. Det bærer megen frugt for at vingårdsmanden Jehova Gud kan blive herliggjort. Dette „sande vintræ“ er derfor det åndelige Israel som bærer Guds riges frugter. — Mattæus 21:43.
34 I modsætning hertil bærer det symbolske „jordens vintræ“ „alle verdens rigers“ frugter, de riger som det store Babylon har herredømme over. Desuden er Satan Djævelen disse verdslige rigers gud og hersker, og han har givet dem deres kraft, deres troner og stor myndighed eller magt. (Åbenbaringen 13:1, 2; 17:1-5, 18; Mattæus 4:8, 9; Lukas 4:5, 6; Johannes 14:30; 16:11; 2 Korinter 4:4) Dette vintræ er derfor Djævelens synlige regeringssystem over menneskene. Lige fra det blev plantet ved Nimrod, den mægtige jæger, har det båret rigelig frugt, som ikke har herliggjort Jehova Gud men har fået folk til at rave som drukne på grund af frygt og undertrykkelse.
35, 36. Hvorfor må „jordens vintræ“ hugges om, og hvilken betydning har det at den engel som giver befalingen kommer fra alteret?
35 I denne dommens tid, lige siden det store Babylons fald, har dette „jordens vintræ“ været fyldt med klaser, og dets druer er blevet modne. Det fortjener at blive hugget om og tilintetgjort, og tiden nærmer sig da det vil blive fældet med engles redskaber. Den sjette engel som viste sig, ’kom fra alteret’ og råbte at tiden var inde til at fælde vintræet.
36 Da alteret var det sted hvor offerilden holdtes ved lige, har denne engel „magt over ilden“. Han har således magt eller myndighed over en ødelæggende kraft. (Åbenbaringen 11:5; 20:9) Eftersom han kommer fra Guds alter forstår han betydningen af det offer Guds lam har bragt, og ligeledes af de ofre som de 144.000 åndelige israelitter bringer Jehova Gud i form af lovprisning og gode gerninger. Denne engel er derfor et billede på de engle der er „ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse“. (Hebræerne 1:14; 13:12-16) Disse tjenende engle ved hvordan denne verdens riger har ladet alle disse arvinger til den himmelske frelse lide mens de har bragt deres ofre til Jehova Gud.
37. Hvornår og hvordan vil „jordens vintræ“ blive tilintetgjort?
37 Den sjette engel benytter ikke ild for at tilintetgøre, „jordens vintræ“ men opfordrer engelen med den skarpe segl til at fælde det. Når enden indtræffer for denne tingenes ordning efter at den gode nyhed om Guds rige er blevet forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd, vil englene under kongen Jesus Kristus svinge den symbolske segl mod foden af dette vældige vintræ og fælde det. Jehovas vidner som i dag befinder sig på jorden, vil ikke hugge dette ugudelige vintræ om. I lighed med apostelen Johannes forkynder de imidlertid på forhånd for hele verden at vintræet snart vil blive fældet.
38. Hvad sker der med det efter at det er fældet, hvor sker det og hvem gør det?
38 På grund af de frugter dette „jordens vintræ“ har båret op gennem århundrederne og især siden hedningetidernes udløb i 1914, er det blevet genstand for Jehova Guds vrede. Derfor får det ikke bare lov til at ligge på jorden og visne efter at det er fældet. Nej, Kongens englehær kaster det „i Guds harmes store persekar“. De drueklaser der kastes i et persekar, knuses. Det symbolske persekar må være umådelig stort, for det skal rumme alle denne verdens nationer og riger. Det er større end Josafats dal uden for Jerusalem, hvor alle nationer som kæmper imod Jehova Gud, ifølge den symbolske profeti i Joel 3:14-19, vil blive trampet ned og tilintetgjort. „Persekarret“ er dybt og kan rumme blodet af de knuste drueklaser på en strækning af over tre hundrede kilometer. Jehovas vældige krigsorganisation af hans hellige himmelske engle under ledelse af hans kronede konge Jesus Kristus vil træde dette persekar og udøse Guds vrede over ’vintræet’.
39. (a) Hvad antyder dét at persekarret trædes „uden for byen“? (b) Hvad er persekarret et symbol på?
39 Krigen mellem Jehovas himmelske organisation og Satans synlige jordiske regeringsorganisation udkæmpes uden for Zions himmelske stad, for Åbenbaringen 14:20 siger at „persekarret blev trådt uden for byen“. Kampen udkæmpes på jorden, for det er dér menneskehedens nationer og riger befinder sig. Persekarret symboliserer tydeligt nok fjendens tilstand når den almægtige Gud ved hjælp af sin hærfører Jesus Kristus har indkredset den jordiske fjendes styrker og trængt dem op i en krog. Dette sker når deres skyld er fuldmoden og netop på det tidspunkt da Jehovas fordømmende dom skal eksekveres over dem. „Persekarret“ er stort nok til at rumme alle. Ingen vil undslippe.
40. Hvad tyder på at dette er en krigens tid, og hvor omfattende vil ødelæggelsen af de onde druer være?
40 Det foregår når tiden til Guds krig er inde, hvilket fremgår af at vintræet i persekarret ikke nedtrampes af menneskefødder, men af hestehove. I Bibelen er heste nemlig et symbol på krig. Da vintræet er så stort og så fyldt med drueklaser vil blodet som strømmer fra de knuste druer, nå „helt op til hestenes bidsler“. Dette er imidlertid ikke for meget for Jehovas „persekar“. Det rummer nemlig drueblod i denne højde på en strækning af over tre hundrede kilometer, og heste kan udmærket klare denne strækning under ledelse af deres ryttere.
41, 42. Hvilken rolle vil Kristus Jesus spille i forbindelse med trædningen af persekarret, hvad svarer trædningen til og hvad varsler den for menneskeheden?
41 Jehovas kronede konge Jesus Kristus vil sammen med sine englehære træde Guds harmes persekar, den harme som er rettet mod „jordens vintræ“. Han fører an i tilintetgørelsen af Djævelens synlige politiske organisation, og ved således at træde persekarret handler han på Guds vegne. — Åbenbaringen 19:11-16; Esajas 63:1-7.
42 At persekarret trædes svarer til at alle verdens nationer og riger, som skildret i Daniel 2:44, 45, knuses af Guds rige, der sammenlignes med en sten. Dette varsler om en trængselstid som folkene og nationerne ikke har oplevet magen til fra denne verdens begyndelse til nu, og hvis lige ikke senere vil komme. (Daniel 12:1, 4; Mattæus 24:21, 22) Aldrig igen vil dette „jordens vintræ“ skyde rod og fylde denne gamle jord med frugt af den ondeste sort. Jehovas messianske rige vil sejre i kampen og fortsat stå som sejrherre. Riget vil herske uindskrænket, uden rivaler, over ’den nye jord’.
43. Hvor plantes „det sande vintræ“, og hvilken frugt vil det bære?
43 Fra himmelen vil „det sande vintræ“, som er plantet på det himmelske Zions bjerg og består af Guds lam og hans 144.000 grene, bære megen frugt til ære for den guddommelige Vingårdsmand og til liv og lykke for de lydige jordiske undersåtter under Jehovas regerende konge Jesus Kristus.
44. (a) Hvilket privilegium i lighed med det Johannes erfarede, kan vi opnå hvis vi er trofaste? (b) Hvilken tilsvarende profeti forsikrer os om at Jehovas folk vil overleve og komme ind i hans nye ordning?
44 Hvis vi trofast frygter Gud, giver ham ære og tilbeder ham som Skaberen, kan vi blive bevaret i live og selv opleve at Guds konge træder det symbolske persekar, sådan som den aldrende Johannes så det i det symbolske syn. Den almægtige Gud kan beskytte os mens persekarret trædes, så vi kan få hans messianske konges strålende sejr at se og glæde os over den. Dette forsikrer Joels profeti os om. Efter at have forudsagt hvordan nationerne nedtrædes i „persekarret“ siger den videre: „Himmelen og jorden skælver. Men [Jehova] er ly for sit folk og værn for Israels børn. Og I skal kende, at jeg er [Jehova] eders Gud, som bor på Zion, mit hellige bjerg.“ (Joel 3:21, 22) Det betyder at vi kan overleve og komme ind i hans nye ordning uden at skulle dø.
[Fodnote]
a Det samlede antal som var til stede ved Herrens aftensmåltid var 3.226.168.
[Illustration på side 57]
Det symbolske dyr stiger op af havet