være uden for lærde teologers rækkevidde? Kan det være på grund af stolthed og selviskhed? Ja, er det ikke den højeste potens af indbildskhed at sige: „Jeg ved ingenting; De ved ingenting; ingen vil nogen sinde komme til at vide noget“, som Inge siger? Og hvilken selviskhed ligger der ikke i hans ord: „Jeg elsker ikke menneskene. Jeg har elsket et par af dem. Resten er en samling kønne planter“! Hvor forskelligt er det ikke fra Jesu eksempel: „Da han så folkeskarerne, ynkedes han inderligt over dem, thi de var vanrøgtede og forkomne som får, der ingen hyrde har.“ — Matt. 9:36.

Vi har al mulig grund til at bevare vor tillid til Gud lige til denne gamle tingenes ordnings afslutning, for „[ikke] eet eneste ord er faldet til jorden af alle de herlige forjættelser“. (1 Kong. 8:56) Og vi kan bevare vor tillid, ikke ved at komme på en teologisk læreanstalt, men ved at gå til Bibelen med en ydmyg ånd, villige til at modtage den hjælp, Gud giver, og så vise kærlighed til vor næste ved at fortælle ham om det, vi har lært. Bevarer du din tillid?

Kristi anden nærværelse — ikke falsk alarm

AT JEHOVAS vidner forkynder et advarselsbudskab om, at den nuværende onde ordning vil ende i Harmagedons ild, forekommer denne selvtilfredse generation at være ganske absurd og ufatteligt. Spottende siger de til Jehovas vidner: „Vi ved alt om det. Vore bedsteforældre og vore oldeforældre forkyndte det samme. Men, som I ser, verden er omtrent den samme. Og den vil altid blive ved med at være sådan.“ Men de, der har levet i begge generationer, denne og den forrige, ved, at verden ikke er den samme, at der har fundet store forandringer sted, og at der ikke er noget grundlag for en sådan frugtesløs spekulation.

Det er sandt, at der mange gange er slået falsk alarm i tidens løb. Men beviser det, at Jehovas vidners advarsel nu er falsk? Der er ikke noget, Djævelen hellere vil have dig til at tro. Det ville være dåragtigt af brandvæsenet at ignorere en brandalarm, blot fordi der tidligere er slået falsk alarm fyrre eller halvtreds gange. Denne gang kunne det være rigtigt. Hver gang der slås alarm, må sagen undersøges af hensyn til sikkerheden. På samme måde vil det være dårskab af retsindige mennesker at ignorere den advarsel, Jehovas vidner så intensivt forkynder, blot fordi nogle bibeltroende i tidligere tider har slået falsk alarm.

Jesus lærte afgjort, at han ville komme igen. Ved en lejlighed spurgte hans disciple, ham: „Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme [din nærværelse, NW] og verdens ende?“ Jesus svarede ikke, at han ville komme synligt og være sammen med dem. Derimod viste han, at hans nærværelse hos dem udelukkende ville kunne ses af visse begivenheder, der skulle finde sted samtidig. Derfor var det, hans disciple bad om „tegnet“ på hans nærværelse. Der ville ikke være brug for tegn, hvis de skulle se ham komme legemligt i kødet. Jesus sammenkædede en række begivenheder, der skulle finde sted på jorden på den tid, da han blev sat på tronen i himmelen. Disse begivenheder ville for menneskene betyde, at Kristus var nærværende, og skulle samtidig advare om, at slaget ved Harmagedon stod for døren. Jesus sagde, at hans usynlige indsættelse ville blive markeret på jorden ved, at nation rejste sig mod nation i en verdenskrig, at der ville være pest, hungersnød og jordskælv mange steder, at hans efterfølgere ville blive hadet af alle nationer, at de ville blive forfulgt og endog i nogle tilfælde slået ihjel, at de trofaste ville udføre et arbejde med at forkynde det gode budskab om hans oprettede rige til et vidnesbyrd for hele den beboede jord før Harmagedons komme, at under disse begivenheder „skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige“, at der ville blive gjort forgæves forsøg på at oprette fred ved hjælp af en politisk surrogatregering, og at den generation, der så ALLE DISSE TING, skulle flygte for livet, fordi Harmagedon da ville være lige for hånden. — Mattæus 24, 25; Markus 13; Lukas 21.

Paulus’ brev til Timoteus beskriver levende de rystende forhold, der skulle råde ved Kristi anden nærværelse. (2 Tim. 3:1-13) Peter forudsiger, at der ville komme spottere, der vandrede efter deres egne lyster, og hånede advarselen med ordene: „Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“ (2 Pet. 3:3, 4) Jakob forudsagde, at de rige ville samle sig skatte i de sidste tider. Johannes talte under inspiration om den trængsel uden sidestykke, der vil betegne højdepunktet på denne periode, nemlig slaget ved Harmagedon. ALLE DISSE TING, ikke blot een eller to af dem, men når ALLE DISSE TING indtraf i een og samme generation, skulle det være det tegn, der markerer Kristi anden nærværelse. Det er ikke falsk alarm. Den generation skulle se hans nærværelse og opleve Harmagedons ilddom. — Mattæus 24:32-34; Jakob 5; Åbenbaringen 12 og 16.

Falsk alarm i fortiden

Nogle fremfører måske i oprigtighed denne indvending: Hvorfor har tidligere tiders bibellærde ladet sig bedrage til at tro, at Kristus ville komme igen på deres tid, ganske særlig i betragtning af, at Bibelen meget afgjort viser, hvornår og hvordan han vil være nærværende? Svaret på spørgsmålet er, at disse lærde drog den fejlagtige slutning, at Kristi anden nærværelse skulle være synlig, „eller at han med sin ånd ubemærket og gradvis ville gennemtrænge alle samfundets sociale kræfter enten for bestandig eller indtil enden“. Desuden tog disse lærde ikke i betragtning, at alle de begivenheder, Jesus havde forudsagt, skulle opfyldes i den generations levetid, der oplevede hans komme.