Sande kristne hades af alle nationer

En anden del af Jesu profeti drejer sig om hans egne disciple, der ikke blander sig i politik. Denne del af profetien har også fået sin opfyldelse her i vor tid, blandt andet det vi læser i Mattæus 24:9: „I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“

Hvem er dette sket for? Hvilket samfund hades af alle folkeslag eller alle nationer fordi dets medlemmer holder fast ved de kristne principper og trofast forkynder den gode nyhed om Guds rige med Jesus Kristus som konge? Det gør Jehovas vidner.

forsørge børnene og samtidig tage sig rigtigt af deres åndelige velfærd.

Ja, ugifte bør rette sig efter apostelens råd, som er til deres eget åndelige bedste, og også til bedste for de børn som de måske sætter i verden. Apostelen er i overensstemmelse med Bibelens vejledning til israelitterne om ikke at indgå ægteskab med ikke-troende, da han giver enker det råd kun at gifte sig „i Herren“. — 1 Kor. 7:39; 5 Mos. 7:3, 4.

Til dem der allerede er gift med en ikke-troende eller er bundet på en anden måde som rejser visse problemer i forbindelse med tjenesten for Gud, siger apostelen derimod: „Den stilling, som enhver var i, da han blev kaldet, brødre, den skal han blive i for Gud!“ (1 Kor. 7:24) Selv om et menneske er gift når det kommer til kundskab om sandheden, og ægtefællen ikke bliver troende, regner Gud ikke desto mindre ægteskabet for helligt. Men en ugift som gifter sig med en ikke-troende, lader ikke forholdet til Gud komme i første række. Han bringer sin åndelighed i alvorlig fare og udsætter sin integritet for et ekstra pres.

Stol på Guds retfærdighed

Der opstår andre spørgsmål i forbindelse med princippet om familiefortjeneste. Bibelen besvarer ikke dem alle. Den overlader afgørelsen af hvert enkelt tilfælde til Jehova og hans søn, som han har udnævnt til at dømme verden med retfærdighed. — Ap. G. 17:31; 2 Tim. 4:1.

Skulle vi ængstes og spekulere på hvem der vil overleve „den store trængsel“, eller hvem der vil få en opstandelse? Hvis vi lever i overensstemmelse med Guds bud nu og forkynder den gode nyhed efter bedste evne, gør vi Guds vilje.

Med hensyn til Jehovas domme vil vi, hvis vi lærer Gud at kende, stole på ham og være som Abraham, der vidste at Gud var retfærdig og barmhjertig og brugte dette som grundlag for en forbøn for indbyggerne i de onde byer Sodoma og Gomorra, idet han sagde: „Måske findes der halvtredsindstyve retfærdige i byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges skyld, som findes derinde? Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme skæbne som de gudløse — det være langt fra dig! Skulle den, der dømmer hele jorden, ikke selv øve ret?“ Jehovas uforlignelige barmhjertighed gjorde at han lyttede til Abrahams bøn. Ja, blot der var ti retfærdige mænd i området ville Gud helt skåne byerne! — 1 Mos. 18:22-33.

Så i stedet for at være alt for bekymrede, er det bedre at vente på Jehova og samtidig fortsætte med at gøre hans vilje med samme tillid som udtrykkes af salmisten, der sagde: „[Jehova], jeg ved, at dine bud er retfærdige.“ — Sl. 119:75.