Respekt for andres ejendom

„HVORFOR er kriminaliteten nu blevet en verdensomspændende epidemi?“ U.S. News & World Report rejste dette spørgsmål i sin leder den 1. maj 1972. I De forenede Stater blev der begået cirka seks millioner voldsforbrydelser i 1971, mens røveri og tyveri blev forøget med ti procent i forhold til 1970. Lovløshed i form af sådanne forbrydelser viser klart en dalende respekt for andres ejendom.

Vi lever nu i de forudsagte „sidste dage“, hvor lovløsheden skulle tage overhånd og der skulle være „strenge tider“. Mere end nogen sinde bør vi alle tænke over om vi respekterer andres ejendom. Ligegyldighed over for dette kan let få os til at „følge mængden i, hvad der er ondt“. Bibelen advarer mod dette. — Matt. 24:12; 2 Tim. 3:1; 2 Mos. 23:2.

Ud over de rapporterede tilfælde af tyveri, er der utallige småtyverier som politiet aldrig hører om. Dette gælder både på arbejdspladser og i forskellige større boligkomplekser hvor mange mennesker har fælles faciliteter. Det er klogt at spørge sig selv: „Gør jeg mig også skyldig i dette?“ Hvis man ser noget man virkelig ønsker sig, men som tilhører en anden eller er fælles eje, fristes man så til at tage det, hvis man tror at det ikke vil blive bemærket eller opdaget? Prøver man at retfærdiggøre sine handlinger ved at sige til sig selv at man fortjener mere end man får eller at ens arbejdsgiver tjener meget på ens arbejde?

Vandalisme

Endnu et tegn på den alvorlige og udbredte mangel på respekt for andres ejendom er den formålsløse ødelæggelse af ejendom. Dette kaldes vandalisme efter de tyske vandaler som plyndrede Rom tidligt i det femte århundrede. Nutidens vandaler ødelægger hvert år for mere end 600 millioner kroner alene i De forenede Stater; vandaler i New Yorks bybusser og undergrundsbaner forvolder skader for cirka 16 millioner kroner om året. En almindelig form for vandalisme er at knuse ruder i skoler og i tog og at ødelægge bilers vindspejle og bagruder. Alene på Long Island-jernbanen (i staten New York, U.S.A.) ødelægges der flere vinduer om året end i hele Frankrig.

Vandalismen er i det store og hele de unges værk. De viser især deres ødelæggelsestrang i de offentlige parker. Unge vælter drikkekummer, ødelægger toiletter og tilsmudser vandløb. Ødelæggelsen af skilte, blandt andet advarselsskilte, har resulteret i at feriegæster har mistet livet. I en smuk 280 hektarer stor skovbevokset park ikke langt fra New York ødelægger unge mennesker faciliteter for over 600.000 kroner om året. Yderligere gør de ubodelig skade ved at ødelægge træer, buske og andet planteliv, knuse svaneæg og slå små kaniner ihjel. Disse ting viser virkelig stor mangel på respekt for offentlig ejendom. Meget forbitret over den skade mennesker forvolder i sådanne rekreative områder skriver en professor fra Cornell-universitetet: „Folk er nogle svin. . . . Ganske vist ikke alle, men langt de fleste.“

Den samme mentalitet ligger bag det at skrive på vægge og plankeværker. Man kan finde grove indskrifter af navne, slagord og sjofle og vulgære udtryk på mure og på togvogne — både indvendig og udvendig — såvel som på fortove, trappeopgange, offentlige bygninger, mindesmærker og på statuer i offentlige parker. I Philadelphia, Pennsylvanien, beløber udgiften til forsøg på at fjerne denne ’forurening’ sig til mere end 24 millioner kroner om året. I byen New York har inskriptionerne i undergrundsbanen nået „det epidemiske stadium“. Efter mange måneder har New Yorks byråd endelig vedtaget en bestemmelse der gør det muligt at idømme straffe for sådanne skamferinger af ejendomme.

Vær hele tiden på vagt

Selv om man ikke hører til dem der begår indbrud, røverier eller vandalisme, eller giver sig af med at tegne på mure og plankeværker, er det alligevel nødvendigt at være på vagt så man ikke på grund af tankeløshed eller mangel på hensyn undlader at respektere andres ejendom. Hvordan kan man det?

En ansat i en offentlig park erklærede at de små, men skadelige ting folk tankeløst gør, er de alvorligste — på grund af hyppigheden. Tager De hensyn til sådanne skilte som „Adgang forbudt“ og „Græsset må ikke betrædes“? Mange som burde være modne i tanker og handlinger har en tilbøjelighed til at retfærdiggøre sig når overtrædelsen af parkreglementet tjener deres øjeblikkelige interesser; for eksempel efterlader de affald eller spiser frokost i græsset hvor det er forbudt. I virkeligheden er de enten ubetænksomme eller føler sig hævet over bestemte regler.

Man bør også vise hensyn over for andres ejendom når man bor på hotel. Er man lige så påpasselig med møbler og linned som var det ens eget? Det burde man være. Direktøren på et af Brooklyns største hoteller beklagede bittert at han ikke havde råd til at udstyre værelserne med kvalitetsmøbler, som han gerne ville, på grund af gæsternes misbrug af disse ting.

Det samme gælder også hvis man er gæst i en vens eller slægtnings hjem. Værten siger måske at man blot skal lade som om man var hjemme, men for ens egen skyld er det bedst at vise mere end almindelig omhu. Ellers kan man skødesløst komme til at ødelægge noget som ikke bare kan gøres op i penge, men måske har affektionsværdi, hvilket kan resultere i at man bliver pinligt berørt og gør værten ked af det. Sker uheldet, så vis respekt for værtens ejendom ved at være modig nok til at sige det og beklage det. Det er bedre end at lade værten opdage uheldet efter at man er rejst.

Samler De på souvenirs?

Hvis man samler på souvenirs kan denne hobby resultere i at man tankeløst undlader at vise respekt for andres ejendom. Nogle amerikanske turister spiste middag på en restaurant i London. En i selskabet blev fascineret af de små teskeer som hørte til bestikket og spurgte derfor en tjener om han måtte købe en af dem som et minde. Det var sidste aften de befandt sig i London og butikkerne solgte dem kun dusinvis, forklarede han. Tjeneren svarede med bred cockneyaccent: „Tja, hvis De skulle komme til at lade en falde ned i lommen, så er der såmænd ingen der vil tage sig af det, hr.“ Det gjorde turisten så. I dette tilfælde havde tjeneren lige så lidt respekt for sin arbejdsgivers ejendom som turisten.

Men de fleste turister der samler på souvenirs gør sig ikke engang den ulejlighed at spørge. I det mindste ikke mange af dem der besøger det nye John F. Kennedy Center for udøvende kunst i Washington, D.C., som efter Capitol er byens populæreste turistattraktion. Det rapporteres at turister har fjernet praktisk talt alt „’løst inventar inden for rækkevidde’ . . . Alle de oprindelige askebægre og salt- og peberbøsser er forsvundet fra Centerets tre restauranter sammen med et helt udstyr af porcelæn, glas, sølv- og dækketøj. Souvenirjægere har skåret prøver af tæpper og gardiner — og endog taget prismer, som hver koster mere end 500 kroner, fra de elegante Waterford-lysekroner“. Og hvad efterlader de? Cigaretmærker i tæpperne, ølpletter og udtværet tyggegummi og slik. Respekt for andres ejendom? Ikke hos disse souvenirjægere! — Newsweek, 13. december 1971.

Når man låner

Respekt (eller mangel på respekt) for andres ejendom ses også gennem de lånevaner man har. Hvis man „låner“ noget uden at spørge ejeren — blot fordi man måske kender ham godt, fordi man kun har til hensigt at bruge det et kort stykke tid, eller fordi han måske ikke lige er hjemme på det tidspunkt — åbenbarer man en alvorlig mangel på respekt. Selv om man vil levere det tilbage er det ikke ens eget, og ejeren har ikke givet tilladelse til at man tager det. Husk at der altid kan ske noget med det lånte, en bog kan blive væk eller tilsmudset og et redskab eller et stykke værktøj kan gå i stykker.

Respekt for andres ejendom viser sig yderligere ved at man hurtigt afleverer det man har lånt, inden for den aftalte tid. Man burde aldrig tvinge ejeren til at bede om det. Respekt for det lånte viser sig også ved at man ikke derefter igen låner det ud til en anden. Hvorfor ikke? Fordi det ikke er ens eget og man derfor ikke har ret til at låne det ud til andre. Desuden ville ejeren måske have tøvet med at låne det til netop den person. Og yderligere, hvad nu hvis ejeren kom for at få det tilbage fordi han havde brug for det, for så at opdage at en anden havde det? Det er også vigtigt at man viser respekt ved at aflevere det lånte i lige så god stand som da man lånte det, ja måske endda i bedre stand.

Hvad kan hjælpe alle til at forbedre respekten for andres ejendom? Det at læse i Bibelen daglig. For det første fordømmer den ikke alene det at tage noget som tilhører andre — rent ud sagt at stjæle — men den fordømmer også det at ønske det, at begære det. — 2 Mos. 20:15, 17; Ef. 4:28; Kol. 3:5.

Guds ord giver os ikke alene negative befalinger, men også positive. Vi kan aldrig forbedre „den gyldne regel“, som Jesus kun forkyndte i sin positive form: „Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne.“ Nogle ord af apostelen Paulus er meget rammende: „Kærligheden . . . søger ikke sit eget.“ „Ingen må søge sit eget, men hvad der gavner næsten.“ Hvis vi tager disse formaninger til hjerte vil det hjælpe os til at modvirke verdens selviske tilbøjelighed, ved at vi til enhver tid viser respekt for andres ejendom. — Matt. 7:12; 1 Kor. 13:4, 5; 10:24.