Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Materialisme eller åndelighed — hvad har vi brug for?
    Vagttårnet – 1961 | 15. oktober
    • blad Information for august 1959, lyder: „Katolske lægfolk kan lære én ting af Jehovas vidner: at gøre deres religion til en så betydningsfuld faktor i deres liv at de er villige til at bruge flere timer end de i øjeblikket bruger på at udvide deres kendskab til den og på at udbrede den som om det var ’en sag der gjaldt liv og død’.“

      Sidste år brugte Jehovas vidner i 179 lande over 131 millioner timer på at gøre livet rigere for mere end en halv million familier. De ledte bibelstudier hos dem og fortalte dem om Guds riges velsignelser. Ved denne aktivitet efterkommer de Jesu formaning om at søge Guds rige først og opfylder Jesu profeti om at evangeliet eller den gode nyhed om Riget skulle prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene. — Matt. 6:33; 24:14.

      Jehovas vidner er villige til at hjælpe Dem med at opnå sand åndelighed. De vil med glæde drøfte Bibelen og bibelske spørgsmål med Dem i Deres hjem. Næsten hver søndag holdes desuden åndeligt opbyggende foredrag i Jehovas vidners rigssale, og De indbydes til at overvære dem.

      Søg åndelighed. Hvorfor bruge sit liv på at jage efter midlertidig prestige? Søg den ære der kommer fra den sande Gud. Hvad vælger De: materialisme eller åndelighed? Deres liv og fremtidige lykke afhænger af om De træffer det rette valg.

  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1961 | 15. oktober
    • Spørgsmål fra læserne

      ● Hvilken visdom er det der tales om i Prædikerens bog 1:18? — M. L., De forenede Stater.

      Prædikeren 1:18 lyder: „Thi megen visdom, megen græmmelse, øget kundskab øget smerte.“ Bibelen viser at der findes to former for visdom, Guds visdom og verdslig visdom. Dette skriftsted taler tydeligvis ikke om Guds visdom, for om den læser vi: „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje; og alle dens stier er lykke; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ — Ordsp. 3:13-18.

      Her beskrives den sande visdom, der hviler på frygten for Jehova Gud og anerkendelsen af hans foranstaltninger ved Jesus Kristus. Den medfører ikke græmmelse. Ydermere betyder øget kundskab om Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus som han har sendt, evigt liv for alle der vil tilegne sig en sådan kundskab og bruge den i overensstemmelse med Guds visdom. — Joh. 17:3.

      Men den visdom der tales om i Prædikeren 1:18 er denne verdens visdom, som ikke anerkender at mennesket er afhængigt af Gud og som derfor medfører megen græmmelse. Den verdsligvise øger sin kundskab men bruger den i overensstemmelse med uteokratiske menneskers visdom, og øger følgelig blot smerten for sig selv, hvilket vi finder tydelige vidnesbyrd om i nutidens verden, hvis biblioteker, skoler og læreanstalter tilbyder mere kundskab end nogen sinde før, samtidig med at befolkningen tynges af større smerte end nogen tidligere generation. Apostelen Paulus kaldte denne form for visdom „dårskab i Guds øjne“. — 1 Kor. 3:19.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del