Disse profetier var ikke bygget på menneskers fortolkning af den almindelige udvikling i verden.

Men er det ikke rigtigt at Bibelens profeter, for eksempel Daniel, talte i dunkle vendinger? Indeholder hans beretning ikke symbolik, som omtalen af at ’en vædder med to horn’ skulle besjres af ’en gedebuk med et anseligt horn’? Hvordan adskiller dette sig fra Nostradamus’ dunkle ’profetier’?

Det er rigtigt at Daniel og andre af Bibelens profeter brugte symboler, men betydningen blev ikke overladt til gætteri. Daniel fortsætter således med at forklare at vædderen med de to horn repræsenterer dobbelt-verdensmagten „Medien og Persien“. Daniel siger videre: „Den lådne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i dens pande er den første konge“, det vil sige Alexander den Store, som erobrede Medo-Persien cirka to hundrede år efter at Daniels profeti blev nedskrevet. — Dan. 8:5-7, 20-22.

Dele af Daniels profeti forklares yderligere i andre, af Bibelens bøger. (Sammenlign for eksempel Daniel 11:31 med Mattæus 24:15) Det er rigtigt at der kræves en indsats for at forstå disse profetier, men nøglen findes netop på Bibelens egne sider.

Jesu nøjagtige forudsigelser om vor tid

Jesus er den mest fremtrædende af alle de mennesker Gud har brugt til at profetere. Ud fra det han sagde, og ud fra Daniels og Johannes’ ord, pegede Jehovas vidner årtier forud frem til at året 1914 skulle markere begyndelsen til ’afslutningen på tingenes ordning’. (Dan. 4; Matt. 24; Mark. 13; Luk. 21; Åb. 6:1-8) Det blev forudsagt at der inden for én generation skulle komme omfattende krig, hungersnød, pest og andre forfærdelige

æ, men umiddelbart efter hæves den bageste del af tungen op mod ganen for at danne ng-lyden, der ender med det pustede k, hvorefter tungen sænkes til vokalen e. Det er altså adskillige bevægelser dette muskelbundt foretager ved udtalen af blot et enkelt ord. Gang antallet af bevægelser med 150 til 200, som er det antal ord man taler i minuttet, og man vil se hvor hurtigt tungen må bevæge sig for at holde trit med hjernen.

Smagssansen

En af tungens yderst behagelige opgaver er at opfatte og videreføre smagsindtryk. Smagen opsamles af omkring 3000 smagsløg der befinder sig mellem de bitte små forhøjninger der giver tungen dens overflade. Hvert enkelt af disse løg reagerer kun over for den slags smag som det er skabt til.

Tungen opfatter fire grundlæggende former for smag: sødt, salt, surt og bittert. Hver af disse former opfattes bestemte steder på tungens overflade. Noget sødt smager man med tungespidsen. De smagsløg der er langs tungens sider i nærheden af spidsen, reagerer over for noget der smager salt. Også langs siderne, men længere bagude, findes de smagsløg der viderefører den sure smag. Noget bittert smager man med den bageste del af tungen i nærheden af svælget. Et område midt på tungen har ingen smagsløg.

Vi glæder os sandelig over disse små kemiske modtagere når vi spiser et måltid mad der er krydret på rette måde! Og Skaberen har tilvejebragt en stor variation af velsmagende mad til glæde og fryd for mennesket. Når man tænker på hvor lidt maden smager af når man er slemt forkølet, kommer man rigtig til at sætte pris på dét at have en sund tunge. Måske kan Deres tunge vise en læge noget om Deres helbred, men den er af langt større værdi for Dem når det gælder tale og smag.