Riget og „et helligt sted“

„Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme. Derfor, når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa begynde at flygte til bjergene.“ — Mattæus 24:14-16.

1. Hvad er nidkære forkyndere af Guds oprettede rige interesseret i i dag?

ER DU en af dem der nidkært har forkyndt „denne gode nyhed om riget“? I så fald ser du med ivrig forventning frem til at ’enden kommer’. I den forbindelse vil det også interessere dig at vide hvad der i vor tid sigtes til med udtrykket „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ og det at den „står på et helligt sted“. Du vil sikkert gerne vide hvordan profeten Daniels ord får deres opfyldelse i dag og hvordan vi kan være blandt dem der bliver frelst ved at „flygte til bjergene“. — Mattæus 24:3-16.

2. (a) Nævn nogle skriftsteder som kan hjælpe os til at forstå hvem der er „de hellige“ i Daniels profeti? (b) Hvilken anden skare har vist sig i de senere år, og hvilken fælles interesse har disse to skarer?

² Daniels profeti har meget at sige om „de hellige“ der arver Riget. (Daniel 7:22, 27) Disse består af den lille skare ’genfødte’ kristne, åndelige israelitter, der har bevaret deres uangribelighed under Satans angreb og således har vist sig værdige til en plads i himlenes rige. (Johannes 3:3; Lukas 12:32) I de senere år har „en stor skare . . . af alle nationer“, som har håb om at leve evigt på en paradisisk jord, sluttet sig til resten af disse salvede Guds vidner. Hører du til en af disse skarer? I så fald har du nu den forret at yde Gud „hellig tjeneste“ i forbindelse med hans åndelige tempel. Dette er en tjeneste der udføres på „et helligt sted“ som svarer til Jehovas tempelhelligdom i fortidens Jerusalem. — Åbenbaringen 7:4, 9, 15; Romerne 12:1, 2.

3, 4. (a) Hvilke tre Jerusalem’er henledes vor opmærksomhed nu på? (b) Hvordan omtaler Guds ord dem hver især?

³ På grund af det frafald der fandt sted blandt de jøder som endog myrdede Guds søn, blev det jordiske Jerusalem forkastet af Gud og overladt til sig selv. (Mattæus 23:37, 38) Der fandtes imidlertid et langt større Jerusalem som fortsat nød Jehovas gunst. I Galaterbrevet 4:26 kaldes det „Jerusalem som er oventil“. Det er Jehovas „kvinde“, hans himmelske organisation der sammenlignes med en hustru. Det var dette Jerusalem der frembragte Guds åndelige søn, Jesus Kristus, som i år 33 gav „sin [menneske]sjæl som en løsesum“ for menneskeheden. — Mattæus 20:28.

⁴ Efter sin opstandelse i ånden blev Jesus ophøjet til sin himmelske Faders højre hånd. Til den fastsatte tid, i 1914, indsatte Jehova ham i Riget, det rige som i Hebræerbrevet 12:22 også forbindes med navnet Jerusalem, idet det kaldes ’det himmelske Jerusalem’. Når tiden var inde ville dette rige tilintetgøre Satans onde ordning og genoprette Paradiset på jorden. — Mattæus 6:9, 10.

„Et helligt sted“ ødelægges

5. (a) Hvad sagde Jesus om det jordiske Jerusalem? (b) Hvilket spørgsmål og hvilken profeti affødte dette?

⁵ Lad os tage vore bibler og slå op i Mattæusevangeliet, kapitel 23. Her i vers 38 lægger vi mærke til Jesu udtalelse om at ’Jerusalems hus skal overlades til sig selv’. Derefter gav Jesus sine forbavsede disciple følgende oplysning, ifølge Mattæus 24, vers 2, om det jordiske Jerusalems tempel: „Jeg skal sige jer sandheden: Her vil afgjort ikke blive efterladt en sten oven på en sten som ikke vil blive revet ned.“ Dette fik fire af disciplene til at stille Jesus det spørgsmål som vi finder i vers 3: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Jesus fremsatte dernæst sin velkendte profeti der strækker sig helt frem til afslutningen af Mattæus, kapitel 25.

6, 7. (a) Hvad var nu truet, som en opfyldelse af profetien? (b) I hvilken forstand stod „afskyeligheden“ på „et helligt sted“?

⁶ Det der interesserede Jesu disciple dér i år 33, var afslutningen på den jødiske ordning der var bygget op omkring det jordiske Jerusalem og dets tempel, en religiøs ordning der var faldet fra den sande Gud. Men trods sit frafald vedblev Jerusalem med at være kendt som „den hellige by“, selv efter Jesu død. (Mattæus 27:53) Som en opfyldelse af Jesu profeti tog trængslerne til i Jerusalem og Judæa, og i landene deromkring. I år 66 angreb de romerske hære under hærføreren Gallus Jerusalem. Ganske som Jesus havde forudsagt (ifølge Lukas 21:20) blev Jerusalem „omringet af lejrede hære“. Som omtalt af historikeren Josefus kom disse endog ind i byen med deres afguderiske bannere og begyndte at undergrave tempelmuren.

⁷ Disse romerske hære stod i sandhed på „et helligt sted“. De stod parat til at ødelægge „Jehovas by“, den by som i århundreder havde været forbundet med tilbedelsen af Jehova. (Salme 101:8, NW) Dette var ’afskyeligt’, både i de frafaldne jøders og de kristne jøders øjne! Det var imidlertid kun de kristne der forstod at det var den situation Jesus havde profeteret om. Det var ikke alene „den hellige by“ og dens tilbedelsessted der var truet, men også de kristne der befandt sig i den og som var loyale mod Jehova og hans sandhedsord. Hvordan kunne de overleve?

8. Hvordan ledede Jehova begivenhederne, og med hvilket resultat?

⁸ Det var Jehova der mirakuløst ledede begivenhederne. Pludselig trak den romerske hær sig tilbage, og dette gav de kristne mulighed for at adlyde Jesu profeti, hvad de også gjorde, idet de flygtede til Gileads bjerge. I år 70 vendte „afskyeligheden“ så tilbage. I løbet af blot fire måneder ødelagde den romerske hær under hærføreren Titus Jerusalem og forvandlede dets såkaldte ’hellige sted’ til en dynge murbrokker. Mere end en million jøder led døden under denne katastrofe og kun få overlevede. (Daniel 9:26) Men de kristne jøder nåede i sikkerhed! Hvorfor? Fordi de havde adlydt det profetiske sandhedsord som den store Lærer, Jesus Kristus, havde udtalt. — Markus 13:1, 2, 14.

En nutidig parallel

9. Hvorfor bør disse begivenheder i det første århundrede interessere os i dag?

⁹ Disse begivenheder, der fandt sted i det første århundrede, er af stor betydning for os i dag. Hvorfor? Fordi der findes en slående parallel til dem i dette tyvende århundrede. Det er i vor tid at Jesu store profeti får sin endelige, verdensomfattende opfyldelse! Denne gang drejer det sig imidlertid ikke blot om byen Jerusalem og Judæas land, men om hele den beboede jord, med dens titusinder af byer, dens hundreder af folkeslag og stammer og dens 4,4 milliarder mennesker — hele verdensordningen.

10. (a) Hvilken tidsperiode udløb i 1914, og hvad skete der da? (b) Hvorfor betød det hidtil uhørte ’veer’ for jorden?

¹⁰ Historikere har bemærket at året 1914 markerede en skelsættende forandring. Ja, i det år udløb „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24-28) Jehova ville ikke længere tillade hedningenationerne at regere som de fandt for godt. Da blev følgende profeti om Herren Jesus opfyldt: „Fra Zion [’det himmelske Jerusalem’, det messianske rige] udrækker [Jehova] din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender!“ (Salme 110:2) I lydighed mod denne befaling kastede den indsatte konge Satan og hans dæmonhorder ud af himmelen og ned til jordens nærhed. Det betyder „ve“ for jorden i „en kort tidsperiode“. (Åbenbaringen 12:7-12) Siden 1914 har Jesu store profeti i Mattæus, kapitlerne 24 og 25, således fået en verdensomspændende opfyldelse.

11. Hvad har vi selv iagttaget som en opfyldelse af Jesu store profeti?

¹¹ Har vi ikke alle været øjenvidner til „tegnet på . . . afslutningen på tingenes ordning“? Har vi ikke selv set de store krige, fødevaremangelen, de pestlignende sygdomme, jordskælvene og de andre „frygtelige ting“ som Jesus forudsagde? Har vi ikke oplevet forfølgelsen af de kristne og været med til at forkynde „denne gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“? Jo, det er vi mange der har! (Mattæus 24:3-14; Lukas 21:10-12) Men hvad med Jesu ord, i Mattæus 24:15, 16, om „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“?

En global opfyldelse

12. Hvordan vil „den store trængsel“ være forskellig fra Jerusalems ødelæggelse?

¹² Denne profetis opfyldelse i det første århundrede var et mønster for det vi kan forvente i dag. Men der er nogle detaljer som ikke er fuldstændig parallelle. I versene 21 og 22 siger Jesus for eksempel: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ Den endelige ’store trængsel’ vil ikke være begrænset til Jerusalem eller nogen anden by. Det vil være den største katastrofe der nogen sinde har ramt jorden, og den vil være verdensomfattende. — Jeremias 25:30-33; Mattæus 24:30.

13. Hvilket „kød“ vil, i modsætning til det „kød“ der overlevede Jerusalems ødelæggelse, blive frelst gennem „den store trængsel“?

¹³ Det „kød“ der overlever vil heller ikke være nogle få frafaldne jøder der sælges som slaver, sådan som det skete ved ødelæggelsen af det jordiske Jerusalem. Dette „kød“ vil i stedet være „de udvalgte“, dem der på jorden repræsenterer ’det himmelske Jerusalem’ og deres medarbejdere, ’den store skare, af alle nationer’, om hvem Åbenbaringen 7:14 siger: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ Hvordan får profetien i Mattæus 24:15, 16 da sin opfyldelse i vor tid?

„Lad læseren bruge dømmekraft“

14, 15. Hvilke udtryk fra Daniel, kapitlerne 7 og 8, må ’læseren bruge dømmekraft’ for at forstå?

¹⁴ Jesus henviser her til „profeten Daniel“ og tilføjer: „Lad læseren bruge dømmekraft.“ Det var „i kong Belsazzar af Babels første regeringsår“ at Daniel fik et syn af ’den gamle af dage’, Jehova Gud, og af hvordan han ved Messias’ rige vil dømme verdens nationer. Dette skulle ske når „tiden kom, da de hellige tog riget i eje“. — Daniel 7:1, 9-14, 21, 22, 27.

¹⁵ Daniel fik endnu et syn i kong Belsazzars tredje regeringsår. Her, i Daniel 8:3-9, beskriver profeten i billedsprog en række „dyr“ og magtfulde „horn“ der vokser ud på hovederne af disse „dyr“. Daniel 8:20-25 hjælper os til at forstå at disse dyr skildrer de verdensriger der har eksisteret i de sidste 2500 år, først Medo-Persien, derefter Grækenland og Rom og til sidst — som ’et lille horn der vokser indtil dets magt bliver stor’ — Det britiske Imperium, som republikken Amerika senere blev forbundet med. På denne måde opstod der en dobbeltverdensmagt.

16. (a) Hvilken ’tid’ kom, og hvad erfarede „de hellige“? (b) Hvorfor var Vagttaarnet for 1. og 15. august 1938 af stor betydning for Guds folk?

¹⁶ I 1918 var ’tiden kommet’ da „de hellige“ skulle få riget i eje. Fra 1919 blev „de hellige“ som endnu var tilbage på jorden, organiseret til at udføre en storslået verdensomspændende forkyndelse af Messias’ oprettede rige. (Mattæus 24:14) Snart blev de kendt i hele verden som „Jehovas vidner“, og „en stor skare“ af medarbejdere begyndte at slutte sig til dem. (Esajas 43:10, 12; Åbenbaringen 7:9) Men i 1930rne trak forfølgelsens mørke skyer op i horisonten. Jehova rustede sit folk til at møde denne trussel ved at reorganisere det på teokratisk måde. The Watchtower for 1. og 15. juni 1938 (Vagttaarnet for 1. og 15. august 1938) indeholdt studieartikler med titlen „Organisation“ som viste Guds folk den teokratiske struktur der skulle tjene som et grundlag for dets virksomhed under den anden verdenskrig. — Esajas 60:17.

17. Hvordan blev Daniel 8:10, 11 nu opfyldt?

¹⁷ Det var under den anden verdenskrig at Daniel 8:10, 11 fik sin opfyldelse. Det „lille horn“ hovmodede sig mod Jehova Gud, der er „hærens øverste“. Hvilken ’hær’ sigtes der til? Er det den hær af tilhængere der er tilsluttet kristenhedens mangfoldige religiøse sekter? Nej. De er ikke „genstand for alle nationernes had“, for de har gjort sig selv til en del af Satans verden. (Mattæus 24:9; Johannes 15:18-20) Daniel hentyder her til en hær der er langt mindre og kan sammenlignes med Gideons kampstyrke, der var meget lille i forhold til midjanitternes hærstyrker. (Dommerne 7:8, 12) Det er den jordiske rest af den ’hær’ på 144.000 „hellige“ der skal herske sammen med Lammet, Kristus Jesus, på Zions bjerg i ’det himmelske Jerusalem’. — Åbenbaringen 14:1-5.

Befinder sig på „et helligt sted“

18. (a) Hvor fandtes der, ifølge Bibelen, en „helligdom“ eller „et helligt sted“? (b) Hvad skete der, ifølge Daniel 8:12, i forbindelse med dette sted?

¹⁸ I dag befinder medlemmerne af denne rest sig på „et helligt sted“, og her på jorden repræsenterer de ’det himmelske Jerusalem’ og dets tempelordning. Daniel omtaler dette (i vers 11, NW) som Jehovas „grundfæstede helligdom“ eller, mere bogstaveligt, hans „helligdoms grundfæstede sted“ her på jorden, som er hans „fødders skammel“. (Esajas 66:1) Han siger: „Fra ham [Jehova] blev det stadige offer taget bort, og hans grundfæstede helligdom [bogstaveligt: helligdoms grundfæstede sted] blev omstyrtet. Og foruden det stadige offer blev hæren overgivet på grund af overtrædelse. Og sandheden kastedes til jorden, og det skred til handling og dets forehavende lykkedes.“ (Daniel 8:11, 12, NW) Hvordan blev dette opfyldt?

19. (a) Hvad forstår vi ved ’det lille horns overtrædelse’? (b) Hvordan blev ’sandheden kastet til jorden’?

¹⁹ Hvad var det de trofaste bibelstudenter — Jehovas vidner — erfarede under den anden verdenskrig? Voldsom forfølgelse! Dette var en „overtrædelse“, et forsøg på at ødelægge Guds ’helligdomsskare’, og således tage „det stadige offer“ i form af den daglige offentlige tilbedelse, bort fra Jehova. Det begyndte i de nazistiske og fascistiske lande. Men inden længe blev ’sandheden kastet til jorden’ i hele det udstrakte domæne der var underlagt ’det lille horn hvis magt skulle blive stor’. „Hæren“ af rigsforkyndere og deres forkyndelse af Rigets sandheder blev forbudt så godt som overalt i Det britiske Statssamfund. Da disse nationer indkaldte deres mandskab til militærtjeneste, nægtede de at fritage Jehovas vidner og derved anerkende dem som ordets tjenere; de viste ingen respekt for deres teokratiske udnævnelse som Guds ords tjenere. I De forenede Stater blev Jehovas trofaste tjenere udsat for pøbeloverfald og andre skammelige former for behandling.

20. (a) Hvilken forsikring får vi i Daniel 8:14? (b) Hvordan ’sejrede det hellige sted’? (c) Hvilken udvikling foregik der i Jehovas organisation mens den anden verdenskrig nærmede sig sin afslutning?

²⁰ Ifølge Daniel 8:13, 14 ville „helligdommen“ eller ’det hellige sted’ efter en tidsperiode på 2300 dage (seks år, fire måneder og tyve dage), „komme til sin ret igen“, ’blive bragt tilbage til sin rette tilstand’ (NW), eller „sejre“ (New English Bible). Ja, Jehovas vidner var blevet voldsomt forfulgt fordi de havde holdt fast ved at de ville „adlyde Gud som . . . hersker mere end mennesker“. (Apostelgerninger 5:29) Men i løbet af de sidste måneder af den anden verdenskrig bekræftede de på ny at det var deres beslutning at ophøje Jehovas herredømme og at tilpasse deres menighedsorganisation i overensstemmelse hermed. Med dette for øje blev der i 1944 påbegyndt en reorganisering af Jehovas Vidners arbejde og menighedsstruktur. The Watchtower for 15. oktober 1944 (Vagttaarnet for 15. august 1945) bragte en hovedartikel der hed „Organiseret for det afsluttende Arbejde“. Af denne og andre artikler fra samme tidsperiode som lagde vægt på tjenesten, fremgik det at „helligdommen“ eller ’det hellige sted’ atter var bragt tilbage til sin „rette tilstand“ i Jehovas øjne.a

21. Hvilken sejr havde Riget vundet indtil da?

²¹ Fjendens ondsindede forsøg på at ødelægge „helligdommen“ eller ’det hellige sted’ var fuldstændig slået fejl. Resten af „de hellige“ på jorden og deres medarbejdere, medlemmerne af ’den store skare’ var gået sejrende ud af kampen. Det rige der tilhører den Højeste, Jehova, og hans Kristus, havde sejret! Hvad ville der nu ske, ifølge Jehovas profetiske ord? Det skal vi få at se.

På høje tid at flygte!

1. (a) Hvad skete der på jorden i forbindelse med ’det hellige sted’ under den anden verdenskrig? (b) Hvilket spørgsmål stiller vi derfor?

SOM vi har set befinder det virkelige ’hellige sted’ sig inden for ’det himmelske Jerusalems’, Guds messianske riges, domæne. Under den anden verdenskrig blev „de hellige“ der sammen med deres medarbejdere, ’den store skare’, tjener her på jorden i denne ’helligdom’ eller på dette ’hellige sted’, især nedtrampet i de lande som tilhørte den angloamerikanske dobbeltverdensmagt. (Daniel 7:22, 27; 8:10-12, NW; Åbenbaringen 7:9, 15) Kan vi da drage den slutning at England og Amerika er ’den afskyelighed der forårsager ødelæggelse’? Nej, for til dobbeltverdensmagtens „overtrædelse“ knytter sig endnu et aspekt. Hvad er det?

2, 3. (a) Hvordan er der fremstået en efterligning af Guds rige? (b) Hvordan beskrives dette i Åbenbaringen? (c) Hvad er da den nutidige „afskyelighed“ fra Daniel 11:31 (NW) og Mattæus 24:15?

² Den anglo-amerikanske verdensmagt har tjent Satans hensigt på endnu en måde. Den har frembragt en efterligning af Guds rige. Ligesom Daniels profeti, benytter Åbenbaringsbogen nogle „vilddyr“ og deres „horn“ som et symbol på verdens politiske magter. I Åbenbaringen, kapitel 13, skildres bibelhistoriens syvende verdensrige, England og Amerika, som et tohornet vilddyr der giver liv til et „billede“ af det vilddyr som symboliserer de jordiske regeringer. Dette „vilddyrets billede“ er et kollektivt ’skarlagenrødt vilddyr som har syv hoveder og ti horn’. (Åbenbaringen 17:3) Det fremstod først som Folkeforbundet i 1920, og siden, i 1945, blev det af England og Amerika som dets varmeste fortalere, samt af Sovjetunionen, genoplivet som De forenede Nationer. (Åbenbaringen 13:11, 15; 17:8) Dette var også en opfyldelse af Daniel 11:31, der lyder: „Og de vil opstille den ødelæggende afskyelighed.“a — NW.

³ Her er altså nutidens „afskyelighed“ som Jesus omtalte i Mattæus 24:15 . Men hvordan er den kommet til at stå på „et helligt sted“? Hvad viser kendsgerningerne?

4. (a) Hvorfor kan Folkeforbundet beskrives som ’afskyeligt’? (b) Hvilke ’afskyelige’ påstande har religiøse ledere fremsat vedrørende FN?

⁴ Da England og Amerika i 1918 tog initiativet til Folkeforbundets oprettelse, fik de kristenhedens kirkers uforbeholdne støtte. Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika hyldede det som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Hvilken gudsbespottelse! At sige at en sammenslutning af de politiske nationer i Satans verden kunne være Guds rige på jorden! I sandhed en afskyelighed, en vederstyggelighed for Jehova og for dem som virkelig står på ’det hellige sted’ som ambassadører på jorden for ’det himmelske Jerusalem’ der nu hersker! Og hvad har verdens præsteskab sagt om Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer? De har omtalt FN med forskellige udtryk som ’det eneste håb for menneskehedens beståen’, „det sidste håb for harmoni og fred“ og „fredens og retfærdighedens fornemste forum“. Ligesom med Folkeforbundet har de sat FN på „et helligt sted“ ved at hævde at det vil udvirke det som Guds rige alene kan gøre.

5. Hvorfor kan vi sige at FN ikke hører hjemme på ’det hellige sted’?

⁵ Kristenhedens præsteskab har ønsket at sætte FN på „et helligt sted“ som med rette tilhører ’det himmelske Jerusalem’, Guds rige, og „de hellige“ der repræsenterer det på jorden. Men der er intet helligt ved FN. Det har sit bedekapel og sin buddhistiske klokke, og på den åbne plads foran dets bygning findes en inskription med ordene fra Esajas 2:4: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ Men dette gør det ikke helligt. Dets medlemsnationer strides ustandselig med hinanden, og et betydeligt antal af dem er nu antireligiøse og imod Gud. Men også i en anden forstand kan vi sige at „afskyeligheden . . . står på et helligt sted“.

En slående parallel

6. (a) Hvilke to forskellige grupper fandtes i det første århundredes Jerusalem? (b) I hvilken forstand lignede de jødiske religionsudøvere deres forfædre?

⁶ Indtil dets ødelæggelse blev fortidens Jerusalem af jøderne betragtet som en hellig by, et helligt sted. Omkring år 56 drog apostelen Paulus endog op til templet i Jerusalem hvor han, sammen med fire andre kristne der havde et løfte på sig, rensede sig ceremonielt. (Apostelgerninger 21:23-26) Der blev han overfaldet af jøder som forfulgte de sande kristne, idet de anklagede dem for at have ’fyldt Jerusalem med deres lære’. (Apostelgerninger 5:28) Disse jøder klamrede sig til deres traditioner og frafaldne gudsdyrkelse, og på dette punkt lignede de deres forfædre på Jeremias’ tid som stolede på „løgnetale“, idet de sagde: „Her er [Jehovas] tempel, [Jehovas] tempel, [Jehovas] tempel!“ (Jeremias 7:4) Men denne tillid var malplaceret.

7. (a) Hvordan er kristenheden en parallel til det frafaldne Jerusalem? (b) Hvad er kristenhedens påståede ’hellige sted’?

⁷ I dag oplever vi en lignende situation, for nutidens kristenhed er en slående parallel til fortidens frafaldne Jerusalem og dets tempel. Læg mærke til at kristenheden også hævder at have „et helligt sted“ — nemlig dens virkefelt og påståede religiøse rettigheder. I århundredernes løb har den opbygget et skattet domæne i hvilket den udøver kontrol over masserne. Den hævder at dette er dens åndelige ret. Dens domæne indbefatter også prægtige katedraler, juvelsmykkede altre, værdifulde malede kirkeruder, jordbesiddelser og enorme bankkonti. Alt dette er en del af dens påståede ’hellige sted’. Det er helligt for den, og ingen vover at forgribe sig på det! Det er i det mindste hvad den tror .

8. (a) Hvilken forbindelse er der mellem kristenhedens religion og „Babylon den Store“? (b) Hvordan ligner kristenheden det frafaldne Jerusalem?

⁸ Men hvad var det der — som en opfyldelse af profetierne — skete med fortidens Jerusalem og dets ’hellige sted’ i 607 f.v.t. og ligeledes i år 70? Og hvad var det Herren Jesus viste os i den åbenbaring han overgav til apostelen Johannes? Dér, i Åbenbaringsbogens syttende kapitel, læser vi om hvordan Guds dom vil blive eksekveret over „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. (Åbenbaringen 17:5) „Babylon den Store“ er intet andet end den falske religions verdensimperium, hvoraf kristenhedens trossamfund udgør den vigtigste del. Kristenheden, som giver sig ud for at stå i et pagtsforhold til Gud, er vor tids frafaldne „Jerusalem“.

9. Hvilken adfærd har „moderen til jordens skøger“ lagt for dagen over for „vilddyret“ i den nutidige opfyldelse?

⁹ I de forløbne århundreder er det lykkedes ganske godt for „moderen til jordens skøger“, den falske religion, at styre de nationer og riger der symboliseres ved vilddyr. Som det fremgår af Åbenbaringen 17:9 har den siddet på „bjerge“, et symbol på regeringer, og i vers 15 siges der at den sidder på „vande“, det vil sige „folk og skarer og nationer og tungemål“. Da sammenslutningen ’det skarlagenrøde vilddyr, i 1920 fremstod som Folkeforbundet, og da det i 1945 atter fremstod som De forenede Nationer, lykkedes det „Babylon den Store“ at komme op at ride på denne internationale organisation, for at høste gavn og fordel deraf. Den tager ikke i betragtning at denne politiske „afskyelighed“ står hvor den ikke bør stå, idet den har forgrebet sig på ’det hellige sted’ som nu med rette er ’det himmelske Jerusalems’, Guds riges, domæne.

’Hornene’ går til angreb

10. Hvilken dom vil blive eksekveret over den falske religion?

¹⁰ På et tidspunkt, når disse nationer siger: „Fred og sikkerhed“, vil ’hornene’ på dette frygtindgydende „vilddyr“ imidlertid pludselig gå til angreb! De vil ikke længere undertrykke deres ældgamle had til „skøgen“. De vil kaste denne prostituerede, der så smukt har siddet på „vilddyret“, til jorden. Disse radikale, militaristiske „horn“ og „vilddyret“ vil gøre „skøgen“ øde, de vil gøre hende „nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild“. (Åbenbaringen 17:16) Den falske religion, kristenheden indbefattet, som har hævdet at den i Guds øjne har „et helligt sted“ på jorden, vil blive fuldstændig ødelagt. Kristenhedens tilintetgørelse vil altså blive lige så fuldstændig som ødelæggelsen af det jordiske Jerusalems tempel, om hvilket Jesus sagde: „Her vil afgjort ikke blive efterladt en sten oven på en sten som ikke vil blive revet ned.“ — 1 Tessaloniker 5:3; Markus 13:2.

11. (a) Hvad skete der i 1914 i forbindelse med det virkelige ’hellige sted’? (b) Hvad begyndte da at trænge ind på kristenhedens ’hellige sted’?

¹¹ Nærer denne symbolske skøge, den falske religion som også indbefatter kristenheden, nogen som helst angst for det der skal ske med den? Det har den god grund til, dersom den kan tolke det mønster verdensbegivenhederne danner i dag. Og den ville blive slået med rædsel hvis den indså den fulde betydning af Bibelens profetiske sandheder. Ja, det var kort efter at ’det himmelske Jerusalem’ var blevet oprettet i 1914 og med rette befandt sig på ’det hellige sted’, at kristenhedens påståede ’hellige sted’ — dens virkefelt — begyndte at blive udsat for pres. I 1917 fandt den marxistiske revolution sted i Rusland. Siden da har ateistiske, socialistiske stater overtaget store dele af jorden. Efter den anden verdenskrig er deres fremmarch blevet endnu mere aggressiv. De forkynder højlydt at religion er „opium for folket“. Kristenheden, på sin side, klager over den kommunistiske indtrængen på dens påståede ’hellige sted’, og over tabet af de mange „folk“.

En trussel mod kristenhedens ’hellige sted’

12, 13. Hvordan har avisartikler understreget den trussel der er rettet mod kristenhedens ’hellige sted’?

¹² Det der er sket i de kommunistiske lande fremgår af følgende beretning som sidst i 1981 stod at læse i Hongkong-bladet Star: „Ifølge flygtninge, vestlige diplomater og udenlandske præster har Vietnams kommunistiske regering indkaldt buddhistiske munke til at gøre tjeneste i hæren, fængslet hundreder af kristne præster og lukket præsteseminarier og kirker. Formålet er, siger de, at bringe alle religioner under regeringens absolutte kontrol. Flygtninge hævder at det især er den romersk-katolske kirke i Sydvietnam der er blevet udsat for pres, og at myndighederne henviser til de urolige forhold i det katolske Polen som et bevis på kirkens ’antirevolutionære tendens’.“

¹³ Bladet Journal and Constitution, der udkommer i Atlanta, USA, indeholdt den 2. januar 1982 en artikel med følgende overskrift: „Mange store nyheder i 1981 havde tilknytning til religion.“ Derefter anførte artiklen mordforsøget på pave Johannes Paul II, mordet på Egyptens præsident Sadat, begået af muslimske soldater, snigmord og massehenrettelser i Iran, militære kamphandlinger mellem arabiske guerillastyrker og Israel, og bombninger, mord og dødsfald som følge af sultestrejker i Irland. Ja, religionen er i sandhed indblandet i mange af verdens trængsler. Men alle disse nyheder vil blegne i betydning når ’de ti horn og vilddyret’ om kort tid går til angreb for fuldstændig at ødelægge falsk religion, kristenheden og dens påståede ’hellige sted’ indbefattet.

14. Hvordan vil de der befinder sig på det virkelige ’hellige sted’ også være truet?

¹⁴ Men hvordan med dem der tilbeder på det virkelige ’hellige sted’ — de der her på jorden udfører „hellig tjeneste“ og således støtter ’det himmelske Jerusalem’? Disse vil også blive angrebet af de militaristiske „horn“, som allerede nu er at finde blandt FNs medlemmer. Ifølge Åbenbaringen 17:14 vil denne politiske sammenslutning vise at den ikke har nogen ret til at stå på „et helligt sted“, for den vil „føre krig mod Lammet“.

15. (a) Hvem vil føre an i angrebet på „de hellige“? (b) Hvordan vil han ’gå sin bane i møde’?

¹⁵ Af Daniel 11:40-45 fremgår det at den kommunistiske „Nordens konge“ vil spille en fremtrædende rolle i dette angreb på „de hellige“, men at han vil ’gå sin bane i møde, og ingen vil komme ham til hjælp’.b Alle de nationalistiske „horn“ og ’det skarlagenrøde vilddyr’ vil således selv blive tilintetgjort af Kristus Jesus og hans himmelske hærskarer. „Fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem.“ Dér, ved Harmagedon, vil ’det himmelske Jerusalems’ regerende konge vinde den afgørende sejr over alle de nationer som har givet deres „magt og myndighed til vilddyret“. — Åbenbaringen 17:12-14; 16:16.

’Flygt til bjergene’

16. Hvordan og hvor kan Guds folk finde beskyttelse?

¹⁶ Hvordan vil Guds folk da blive beskyttet? Ved at „flygte til bjergene“. (Mattæus 24:16) Disse „bjerge“ er i vor tid det tilflugtssted som Gud har tilvejebragt, Jehovas foranstaltning til at beskytte resten af „de hellige“ på jorden og ’den store skare’ af „andre får“ gennem „den store trængsel“. Dette er i overensstemmelse med Jesu profeti om at noget „kød“ ville blive frelst. (Mattæus 24:22) Ligesom bjergene er bestandige og i Bibelen ofte symboliserer regeringsfunktioner, sådan er Guds tilflugtssted i dag at finde inden for hans teokratiske organisation. Denne er på jorden repræsenteret ved „den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“, som tydeligvis er Jehovas vidners verdensomfattende samfund. — 1 Timoteus 3:15.

17. Hvad må de der ønsker at søge i sikkerhed gøre?

¹⁷ Alle der flygter til Jehovas organisation må ophøre med at støtte enhver del af Satans ordning på jorden. De må ikke blive „en del af denne verden“, og de må holde sig fri af den. De må sky dens religion, dens politik, dens voldsmetoder, dens materialisme og dens umoralitet. (Johannes 18:36) De må indvi sig til Jehova Gud, leve i overensstemmelse med hans retfærdige principper og forkynde hans herlige hensigter i forbindelse med Riget for andre. De må aldrig lade hænderne synke eller vende tilbage til ’verdens kødgryder’. De må til stadighed ’kæmpe energisk’ for at opnå Guds godkendelse og komme ind i hans nye ordning. — Lukas 13:24; 9:23; 2 Timoteus 2:15.

18. Hvorfor er det absolut nødvendigt at retskafne mennesker ’begynder at flygte’ nu?

¹⁸ I dette år, 1982, er truslen mod kristenhedens påståede ’hellige sted’ blevet en realitet. Verdensreligionens ridt på ryggen af FN-„vilddyret“ er yderst farligt. Det forstår Jehovas vidner, og derfor retter de denne indtrængende opfordring til folk: ’Flygt ud af den falske religion, ja, ud af hele Satans verdensordning — flygt til Guds organisation og bliv beskyttet!’ Ligesom Jerusalem i det første århundrede står kristenheden nu over for sin „ødelæggelse“, sin „undergang“. Og det samme gør hele den falske religions verdensimperium, Babylon den Store! — Daniel 9:26b, 27b; Åbenbaringen 18:2, 4.

19. (a) Hvad siger Salme 72 om „bjergene“? (b) Hvordan kan vi komme til at glæde os over „dyb fred“?

¹⁹ De „bjerge“ hvor vi kan søge tilflugt vil lykkeligvis også blive „bjerge“ til velsignelse, for i Salme 72:1-8 siges der: „Da bærer bjerge og høje fred for folket i retfærd . . . i hans [Messias’, kongens] dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår.“ Ønsker vi at blive regnet blandt dem der vil kunne glæde sig over denne ’dybe fred’? Så må vi være ’faste, urokkelige, idet vi altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning’. Det er absolut nødvendigt at vi, mens der endnu er tid, ofrer os for at hjælpe retskafne mennesker til at „begynde at flygte til bjergene“. Lad os derfor ’blive ved med disse ting, for ved at gøre dette vil vi frelse både os selv og dem der hører på os’. — 1 Korinter 15:58; 1 Timoteus 4:16.