Nærmer vi os Harmagedon?

„Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ — Matt. 24:21.

 1. (a) Hvad forstår nogle mennesker ved „Harmagedon“? (b) Er Harmagedon blot en storkrig mellem nationerne?

I MANGES ører har ordet „Harmagedon“ en ildevarslende klang. Nogle forbinder det med „verdens ende“, en slags dommedag hvor alt menneskeliv vil blive udslettet og jorden gjort ubeboelig, måske som følge af en atomkrig mellem nationerne. Men Bibelen forbinder udtrykket med „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, som udkæmpes på et sted der kaldes „Har-Magedon“. — Åb. 16:14, 16.

 2. Vil Harmagedon være ensbetydende med menneskehedens og Jordens udslettelse?

² Vil Guds krig ved Harmagedon betyde at alle mennesker, og jordkloden med, bliver tilintetgjort? Nej, for Guds eget ord forsikrer os om at „[Jehova], himlens skaber, han som er Gud, . . . dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos“. — Es. 45:18.

 3. Hvad vil Harmagedon medføre?

³ Harmagedon vil altså ikke medføre at jorden eller alle menneskene på den bliver udslettet. Det der bliver udslettet, er den nuværende tingenes ordning, „verden“ som vi kender den. Harmagedon er en krig hvor Gud i bund og grund vil knuse og fjerne de afmægtige politiske, økonomiske, sociale og religiøse systemer der har voldt så megen sorg og elendighed. „Min ret,“ siger Jehova, „er at sanke folkene, samle rigerne og udøse over dem min vrede, al min harmglød.“ (Zef. 3:8) Harmagedonkrigen vil altså betyde at Gud eksekverer sin ugunstige dom over „folkene“ og „rigerne“. Andre som bliver ramt af Guds ugunstige dom er ifølge Bibelen dem der holder den nuværende onde tingenes ordning oppe — „konger“, „højere officerer“, „stærke mænd“, „frie“, „trælle“ og „små og store“. — Åb. 16:14; 19:18.

 4. Hvordan beskriver bibelprofetien forholdene efter Harmagedon?

⁴ Enden på den nuværende ordning vil bane vej for en helt ny orden som Gud skaber, et menneskesamfund hvori Guds vilje vil ske ’på jorden som den sker i himmelen’. (Matt. 6:10) I denne nye orden som indføres efter Harmagedon „skal retfærdighed bo“, siger bibelprofetien. (2 Pet. 3:13) Hvor befriende og opløftende vil dette ikke være efter så mange århundreder med uretfærdighed, lidelser, tårer og hjertesorg! Når Guds vilje sker på hele jorden og der råder retfærdighed overalt, vil menneskesamfundet opleve en lykke som aldrig før. Bibelen forudsiger: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ (Sl. 37:11) Det er intet under at Jesus kaldte det „Paradiset“. — Luk. 23:43.

Den kommende „store trængsel“

 5. Hvad er „den store trængsel“, og hvordan ved vi at den vil blive af kort varighed?

⁵ Guds Harmagedonkrig bliver den sidste del af en trængselstid der kaldes „den store trængsel“. Jesus omtalte denne tid således: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ (Matt. 24:21) I betragtning af de katastrofer der er indtruffet før i tiden, må denne kommende „store trængsel“ altså være en tid med omvæltninger uden sidestykke i menneskehedens historie. Men den bliver kun af kort varighed, for i sin barmhjertighed vil Gud sørge for at ’de dage bliver afkortet’. — Matt. 24:22.

 6. Hvorfor kan vi se „den store trængsel“ i møde med tillid?

⁶ Skønt denne trængsel bliver den værste nogen sinde, kan vi være ved godt mod, for umiddelbart efter vil der følge det bedste nogen sinde — Guds nye orden. Og der er udsigt til at mange mennesker som lever nu vil opnå den lykke at overleve den kommende trængselstid! Guds ord lover at „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ vil ’komme ud af den store trængsel’, idet de overlever den. Allerede nu har Gud ’tørret hver tåre af deres øjne’. (Åb. 7:9, 14, 17) Af den grund udtalte Jesus sig meget optimistisk om fremtiden, selv om han vidste at menneskeheden ikke kunne undgå „den store trængsel“. Hans ord, som indgyder os håb, lyder: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Luk. 21:28.

 7. Af hvilke grunde fornemmer andre at forholdene på Jorden nærmer sig et højdepunkt?

⁷ I mange årtier er advarselen om denne trængselstid, der vil kulminere i Harmagedon, blevet forkyndt overalt i verden. (Mark. 13:10) Skønt Jehovas vidner er de eneste der flittigt lader denne advarsel lyde, sker det nu og da at andre fornemmer at verden er på vej mod en katastrofe, idet de ser hvordan verdensforholdene forværres uden at der er håb om en virkelig eller varig bedring. For eksempel skrev redaktør Jim Hampton i Miami-avisen Herald for 4. maj 1980:

„Føler De, dybt i Deres indre, den samme uro nu om dage som jeg føler? Denne rædselsfulde uro der holder en vågen om natten og siger en at der er noget skrækkeligt i vejen med ens land, ja med hele verden? Den uro der somme tider får én til at ryste over det hele fordi det går op for én at Harmagedon ikke kun er en allegori man læser om i Bibelen, men noget virkeligt? Og at tændstikken for første gang i ens liv er så tæt ved lunten at Harmagedon virkelig er mulig?

Jeg har denne uro i mig. Og jeg skammer mig ikke over at indrømme det, for jeg har spurgt en halv snes af mine venner, og ingen af dem er fri for den. . ..

Enhver der tænker bare nogenlunde logisk, kan lægge de seneste katastrofer sammen og se at verden står på en historisk tærskel. Denne tærskel har samme store betydning som indledningen til renæssancen, til den industrielle revolution eller til elektronikalderen. Den vil for bestandig ændre vor levevis.

Men i modsætning til de store forandringer før i tiden, som i det væsentlige kom til at gavne civilisationens udvikling, kan denne forandring . . . risikere at volde skader som verden aldrig har oplevet magen til.“

Ganske vist betragter denne redaktør ikke Harmagedon helt under den bibelske synsvinkel, men han har fuldstændig ret når han siger at menneskeheden nærmer sig en trængselstid „som verden aldrig har oplevet magen til“. Vi nærmer os det Jesus forudsagde — „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“.

 8. Hvad har vi brug for at vide, og hvorfor?

⁸ Hvis vi elsker livet og ønsker at leve i den retfærdige nye orden som Gud skaber, er det derfor bydende nødvendigt at vi beskæftiger os med dette emne, den kommende „store trængsel“ og dens højdepunkt, krigen ved Harmagedon. Vi må have autoritative svar på spørgsmål som: Hvordan ved vi at „den store trængsel“ er nær? Hvilken begivenhed vil være et sikkert tegn på at trængselen er begyndt?

Hvordan vi ved at tiden nærmer sig

 9, 10. Hvordan beskriver Bibelen den periode der fører frem til „den store trængsel“?

⁹ Da Jesus talte om „den store trængsel“ der skulle komme, forudsagde han også nogle af de ting der ville vise at den nærmede sig. Hans disciple havde netop spurgt ham om „tegnet“ på „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3) Jesus fortalte da at en bestemt generation af mennesker ville opleve problemer i et omfang man aldrig før havde set. Han forudsagde at der i denne generations levetid ville være storkrige, sygdomsepidemier, samt fødevaremangel og jordskælv „det ene sted efter det andet“. Han betegnede dette som „en begyndelse til veer“. Vanskelighederne ville være så voldsomme at nationerne ville „ængstes i rådvildhed“, og mange ville ’dåne af rædsel og gru for det som kom over jorderige’. — Matt. 24:7, 8, 34; Luk. 21:10, 11, 25, 26, da. aut.

¹⁰ Omkring 32 år senere skrev apostelen Paulus om „afslutningen på tingenes ordning“. Under inspiration af Guds hellige ånd nedfældede han denne profeti: „I de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til godhed, forrædere, egenrådige, opblæste.“ Desuden siger han i profetien at „onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre“. Når „de sidste dage“ var begyndt, ville forholdet mennesker imellem altså forringes mere og mere, lige indtil „den store trængsel“ brød løs. — 2 Tim. 3:1-5, 13.

11, 12. Hvorfor var 1914 et vendepunkt i historien?

¹¹ Der er ingen tvivl om at vi nu lever i denne tidsperiode som Jesus og de inspirerede bibelskribenter pegede frem til. Denne periode begyndte tydeligt nok i 1914, det år den første verdenskrig udbrød. Mange historikere peger på at dette år var et vendepunkt for menneskeheden, fordi verden da trådte ind i en periode med vanskeligheder som man aldrig før havde oplevet i så stort omfang. Den første verdenskrig var i sig selv et vidnesbyrd om dette, eftersom den var langt, langt værre end nogen tidligere krig — med det resultat at man kaldte den „Den store Krig“. Det var den første globale krig, den første verdenskrig. Det var total krigsførelse, og næsten hvert eneste land på jorden blev berørt.

¹² I bogen La Grande Guerre (Den store Krig) skriver den franske general Richard Thoumin at „den første verdenskrigs blod og tårer ændrede jordens ansigt“. Han siger også:

„Da man endelig i november 1918 lagde våbnene, havde ti millioner mennesker mistet livet, og dobbelt så mange var blevet såret eller lemlæstet. Det er intet under at konflikten blev kaldt ’Den store Krig’ . . .

Den første verdenskrig var ’stor’ ja enestående . . . hvad angår tal og rækkevidde, industriel produktion og materiel ødelæggelse. . . . Aldrig før havde så mange lande og så store hære stået over for hinanden i så gigantiske slag; aldrig var så forholdsvis mange soldater blevet dræbt eller lemlæstet; aldrig var mennesket gået i krig med så stærke våben.“

13. Hvilke andre begivenheder under og efter den første verdenskrig viser at „de sidste dage“ begyndte på det tidspunkt?

¹³ Før våbenhvilen i 1918 begyndte den spanske syge sin hærgen. Den krævede over 20 millioner menneskeliv — langt flere end krigen havde kostet. Under og efter krigen døde millioner andre af hungersnød. Også jordskælv krævede mange dødsofre: i 1915 blev næsten 30.000 dræbt i Italien; i 1920 omkom 180.000 i Kina, og i 1923 mistede 143.000 livet i Japan. Med god grund skrev journalisten Frank Peters i St. Louis-avisen Post-Dispatch: „Civilisationen blev i 1914 angrebet af en grufuld og måske dødelig sygdom.“ Verdenskrig og sygdomsepidemier, fødevaremangel og jordskælv „det ene sted efter det andet“! Dette var tydeligvis „en begyndelse til veer“, sådan som Jesus havde forudsagt. „De sidste dage“, „endens tid“, var begyndt! — Matt. 24:8; 2 Tim. 3:1; Dan. 12:4.

Flere vidnesbyrd

14. Hvorfor kan vi sige at vi er kommet langt ind i „de sidste dage“?

¹⁴ Der er nu gået over 66 år siden vendepunktet 1914. I mellemtiden har nationerne udkæmpet endnu en verdenskrig, der krævede omkring 55 millioner dødsofre og endte med at to byer blev ødelagt af atombomber, hvorved verden kom ind i atomalderen. Siden da har forholdene vist at menneskeheden er helt ude af stand til at løse sine problemer. På alle punkter ser vi et forfald i den nuværende tingenes ordning. Alt dette fortæller os at vi er kommet langt ind i „de sidste dage“ og at begivenhederne hastigt fører frem mod „den store trængsel“.

15, 16. Hvad siger andre om forholdene i vor tid?

¹⁵ I slutningen af 1979 skrev økonomen Leonard Silk for eksempel: „Den største mangelvare her i helligdagene er sandsynligvis ikke olie, men håb. For nu hvor det lakker mod enden af de urolige 70ere, stilles verdensøkonomien — og verdensfreden — over for voksende farer.“ Og i foråret 1980 skrev spalteredaktøren Max Lerner: „Verden synes at have nået et punkt hvor inflation, strejker, fallitter, fanatisme og terrorisme er nær ved at sikre at ingenting virker og at ingen har styr på nogen ting. Er der overhovedet nogen steder nogen der kan styre?“

¹⁶ Da borgmestrene i en række amerikanske storbyer for få år siden blev spurgt hvorfor så mange byområder er i en sørgelig forfatning, svarede en af dem: „Problemerne er næsten uovervindelige. Enhver som ikke er fortvivlet over forholdene, tænker simpelt hen ikke.“ En anden borgmester, som blev spurgt om det er umuligt at styre byerne nu, bemærkede at forholdene „godt kunne få én til i det mindste at tænke den tanke“. Og Gus Tyler, forfatteren af bogen Scarcity, skriver: „Indbrudstyverier, voldelige overfald, snigmord på politibetjente og handel med stoffer har bragt mange byer i en tilstand af halv-anarki.“

17. Hvilken konklusion er en kommission under ledelse af en førende politiker for nylig kommet til ved et grundigt studium af forholdene?

¹⁷ Under ledelse af tidligere forbundskansler Willy Brandt har en kommission studeret verdensforholdene i to og et halvt år. I konklusionen hed det blandt andet:

„Ved begyndelsen af 1980erne står samfundet over for langt større farer end på noget andet tidspunkt siden den anden verdenskrig. Det er tydeligt at verdensøkonomien nu fungerer så dårligt at den skader alle landes øjeblikkelige såvel som langsigtede interesser. . . .

Problemerne fattigdom og sult bliver stadig mere alvorlige; der er allerede 800 millioner absolut fattige, og antallet er stigende; mangelen på korn og andre levnedsmidler øger udsigten til sult og hungersnød. . . .

Hvert år dør der mellem 20 og 25 millioner børn under fem år i udviklingslandene . . .

En række fattige lande står i fare for at få deres økosystemer uopretteligt ødelagt, og mange flere må imødese voksende fødevaremangel og muligheden for massehungersnød. I den internationale økonomi er der risiko for . . . et kreditsammenbrud hvor store skyldnere ikke kan betale, eller bankkrak . . . [og] en forstærket kamp om indflydelse på eller kontrol over ressourcerne, hvilket kan føre til militære konflikter.“

18. Hvilken udvikling i øvrigt bekræfter at „den store trængsel“ nærmer sig?

¹⁸ Hertil kan man føje den veldokumenterede opløsning af familielivet i de senere år, den vældige stigning i kriminaliteten og alle slags voldshandlinger, det enormt voksende alkohol- og stofmisbrug, og ungdomskriminalitetens opsving. Er det ikke tydeligt at selve det der skulle binde menneskene sammen er ved at gå i opløsning, sådan som Jesus sagde det ville være umiddelbart forud for „den store trængsel“? (Matt. 24:12) Og så er der en udvikling vi ikke må glemme. Den blev omtalt i bladet World Press Review for marts 1980: „Firsernes verden er på mange måder skræmmende, ikke blot på grund af den fattigdom og uretfærdighed som mange lider under . . . men også på grund af de masseødelæggelsesmaskiner menneskene leger med.“ Disse ’masseødelæggelsesmaskiner’ bliver i bladet betegnet som „skrækindjagende“, og det er med god grund, for i det engelske tidsskrift New Scientist berettes det: „Våbenlagrene rummer i dag omkring 60.000 kernesprængladninger med en eksplosionskraft svarende til mere end 16 milliarder tons trotyl (lig med 1.250.000 Hiroshimabomber).“ Nogle af disse våben er så kraftige at en enkelt bombe kan udslette et mindre land, eller en hel landsdel i et større land. For første gang i historien er mennesket i stand til at udslette så godt som alt liv på jorden.

19. Hvem vil kunne løse vore dages problemer, og hvem bør vi derfor sætte vor lid til?

¹⁹ Skal vi mene at verdenslederne — fordi de måske er oprigtige, intelligente, velinformerede og sidder inde med magten — på en eller anden måde vil kunne løse problemerne? Læg mærke til hvad tidligere finansminister i De forenede Stater Michael Blumenthal siger: „Ingen forstår til fulde den nuværende situation. Heller ikke de styrende, som bestemmer den politik der følges. De er lige så forvirrede og rådvilde som De er når De lukker Deres avis op om morgenen. Sagen er at ingen . . . virkelig har været i stand til med nogen nøjagtighed at forudsige de problemer vi er kommet ud i.“ Men Bibelen har forudsagt dem, og den føjer dette gode råd til: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“ Nej, lykkelig den „hvis håb står til [Jehova] hans Gud, . . . som evigt bevarer sin trofasthed“. — Sl. 146:3-6.

20. Hvad kan vi ikke komme uden om, og hvilket spørgsmål må vi derfor have svar på?

²⁰ Vi kan ikke komme uden om at vi nu oplever alle de forhold der er forudsagt i bibelprofetien. Vi er kommet langt ind i „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning, og vi nærmer os den sidste del, „den store trængsel“, som vil kulminere i Harmagedon. Hvilken begivenhed vil så markere begyndelsen på denne „store trængsel“? Det vil en begivenhed som allerede nu er under udvikling. Det kommer vi ind på i den næste artikel.

[Illustration på side 12]

I Guds nye orden vil menneskene ’fryde sig ved megen fred’

Jesus som lydtekniker

Forfatteren Auguste Raes’ bog Isolation Sonore et Acoustique Architecturale (Lydisolation og arkitektonisk akustik) har et kapitel om friluftsforedrag. Interessant nok kan man læse følgende under afsnittet „Evangelieforkyndelse“:

„Evangelieteksten lyder: ’Han gik om bord i en af bådene . . . og bad ham [Simon] om at lægge lidt fra land . . . og lærte skarerne fra båden.’ — Luk. 5:3, Jerusalem-Bibelen.

Der er intet som tyder på at de skrånende bredder ved Genezaret sø har forandret sig nævneværdigt siden denne begivenhed fandt sted. Lad os derfor anvende denne tekst på søens bredder i dag, dér hvor de har deres mest almindelige form. . . .

Alle de gunstigste betingelser for at høre er til stede. Først og fremmest kan hele tilhørerskaren se taleren og høre lyden direkte. Jo længere tilhørerne står fra taleren, des højere befinder de sig, eftersom bredden skråner. Vandets rolige overflade giver desuden den allerbedste reflektion. Lyd der tilbagekastes på denne måde følger en bane der ligger meget tæt op ad den direkte lyd. . . . tydeligheden er usvækket, med en seks decibels forstærkning. Reflektoren er i dette tilfælde anbragt i stemmens diffusionsretning, nemlig foran taleren.

Endelig har vi her et eksempel der bekræfter en vigtig praktisk regel: taleren må ikke stå for tæt på publikum.“

Da Vagttårnets bibelskole Gilead lå i den nordlige del af staten New York plejede den lærer der underviste i fremførelse af offentlige foredrag at demonstrere disse principper ved at tale tværs over en lille sø mens eleverne sad i amfiteateret på den anden side.