Vil vi opleve Kristi ’komme’?

VI HAR alle hørt mange gange at Kristus kommer igen for at dømme jorden, for at udslette de onde og belønne de gode.

Men når noget af så vidtrækkende betydning omtales, ligger det i den menneskelige natur at tænke: ’Det kommer jeg ikke til at opleve.’ Mange som bekender at de tror på at Kristus kommer igen, siger derfor at det vil ske en dag — bare ikke i deres tid.

De der siger sådan, overser imidlertid at der ifølge Jesu Kristi ord ville være rigeligt med vidnesbyrd om at tiden var nær — den tid da han ville komme for at gøre regnskabet op med jordens beboere. Men desuden krævedes der tro. Man måtte have et oprigtigt hjerte og være vågen for og opmærksom på Bibelens profetier og verdensbegivenhederne. Jesus manede til årvågenhed med spørgsmålet: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ — Luk. 18:8.

Skønt mange nærer tvivl, kan det — ud fra det Jesus sagde om sit komme — med sikkerhed siges at de fleste som læser denne artikel, og millioner andre, vil komme til at opleve denne begivenhed som vil ryste jorden.

Tidspunktet fastsat af Gud men kan ikke regnes ud af mennesker

Det er givet at Gud har fastsat et bestemt tidspunkt da Kristus skal komme for at eksekvere dommen over jorden. Mennesket, som er skabt i Guds billede, har en fornemmelse af tiden. Derfor har Gud gjort det muligt for os at holde rede på år, måneder og dage. (1 Mos. 1:14-16) I Bibelen finder vi en nøjagtig kronologi lige fra menneskets skabelse og frem til vor tid. Et fremtrædende eksempel er oplysningen om at der ville gå „syv tider“ hvori menneskeheden, uden afbrydelse fra Guds side, ville være underlagt hedensk herredømme. Disse tider strakte sig fra 607 f.v.t. til 1914 e.v.t.a

Ingen bør dog få den opfattelse at man, ene og alene ved hjælp, af kronologien, kan regne ud hvornår Kristus vil komme for at eksekvere dommen. Kristus sagde selv: „Om den dag og time ved ingen, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ — Matt. 24:36.

Vi ved at Jesus Kristus befandt sig i himmelen sammen med sin Fader dengang jorden blev skabt. (Joh. 1:1-3; Kol. 1:13-17) Han kendte det nøjagtige tidspunkt for både Adams og Evas skabelse. (1 Mos. 1:26, 27) Han vidste præcis hvornår der var gået seks tusind år af menneskehedens historie. Han vidste nøjagtig hvornår Guds syvende skabelsesdag, hans store „hviledag“, begyndte, og hvornår den ville ende. (1 Mos. 2:1-3) Men til trods for hele hans fuldkomne viden om kronologien kendte han alligevel ikke, dengang han var på jorden, den dag og time han skulle eksekvere dommen over denne verden, hvorefter hans tusindårsrige ville begynde. (Åb. 20:4-6) Hvordan skulle et menneske så kunne regne det ud?

„Ligesom Noas dage var“

Jesus nævnte imidlertid ikke denne begivenhed for ingenting. I den første del af sin profeti (i Mattæus 24:4-35) forudsagde han mange verdensforhold der ville tjene som en advarsel om at han snart ville gribe ind, og han rådede sine disciple til at være vågne for det der skulle ske. Han sagde: „For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Matt. 24:37-39.

Med „Noas dage“ mente Jesus åbenbart den periode hvori Noa byggede arken. Arken var noget som folk kunne se og give agt på, men de fortsatte med deres daglige livsførelse og ignorerede denne guddommelige advarsel.

Ifølge Jesu profeti ville folks optagethed af det daglige liv, samt de øvrige ting han omtalte, udgøre en advarsel for alle mennesker i dag. Nøjagtigheden af hans profeti bliver endnu tydeligere for os hvis vi læser den parallelle beretning i Markus-evangeliet, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21, sammen med apostelen Johannes’ syn i Åbenbaringen, kapitel 6.b

Hvad viser disse oplysninger? Er det sandsynligt at vi vil komme til at opleve, og endda kunne overleve, „den dag og time“? Ja. I fortiden var der nogle, om end kun få, som gav agt på Guds advarsel, oplevede Vandfloden og blev bevaret igennem den. På samme måde lyder der i dag en advarsel, og mange, om end kun få i sammenligning med jordens befolkning, vil give agt på den og overleve. (Åb. 7:9-17) Den periode Jesus betegnede som sin „nærværelse“, begyndte da hedningernes tider udløb i 1914. Da ville han, usynligt, inspicere forholdene på jorden. Han ville også lede arbejdet med at advare menneskene og samle dem der ikke var ’spottere’ men som gav agt og lagde tro for dagen. Derefter ville han ’komme’ med ødelæggende kraft imod Guds fjender. Denne advarsel lyder nu ved at Riget forkyndes over hele jorden. — Matt. 24:14.

At Jesus er ’nærværende’ i et stykke tid før han „kommer“ for at tilintetgøre den nuværende tingenes ordning, kan sammenlignes med den periode hvori Noa byggede arken. Han var 500 år da han begyndte at sætte børn i verden. (1 Mos. 5:32) Da Gud pålagde ham at bygge arken, var hans sønner voksne og gift, og han har da sandsynligvis været omkring 550 år gammel. (1 Mos. 6:18) Vandfloden kom i Noas 600. leveår. (1 Mos. 7:6) Det giver rundt regnet halvtreds år som den periode før Vandfloden hvori folk kunne lægge mærke til advarselen og give agt på den. Men folk var alt for opslugt af den daglige livsførelse og viste ikke nogen tro på Noas budskab.

Vi får ikke dagen at vide på forhånd

En uge før vandene begyndte at falde fik Noa besked på at føre de forskellige dyr der skulle bevares, ind i arken. (1 Mos. 7:1-16) Men dette er ikke noget vidnesbyrd om at vi på forhånd vil få oplyst nøjagtig på hvilken dag Kristus „kommer“ for at tilintetgøre den nuværende tingenes ordning. Noa var tydeligvis nødt til at vide hvornår han skulle begynde at føre dyrene i sikkerhed. Hvis han havde ført dem ind for tidligt — måske når det ifølge hans beregning så ud til at enden var umiddelbart forestående — ville det have tæret for meget på det foder han havde oplagret i arken. Hvis vandfloden på den anden side var brudt løs uden varsel, kunne Noa ikke have nået at samle dyrene ind i arken i tide. Gud gav derfor Noa besked kort tid før vandene faldt, men tilstrækkelig lang tid til at Noa kunne nå at gennemføre Guds hensigt.

At ikke engang Jesu Kristi disciple, de sande kristne på jorden, på forhånd ville være klar over det nøjagtige tidspunkt for hvornår Kristus ville komme for at fuldbyrde dommen, fremgår af det han selv sagde i Mattæus 24:42-44. Læg mærke til at disse ord ikke blev henvendt til verden i almindelighed. De blev specielt henvendt til Kristi disciple: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer. Men det skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken vagt tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Af den grund må også I vise at I er parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“

En prøve for os

Hvad er hensigten med at Gud har ladet de kristne i uvidenhed om det nøjagtige tidspunkt da Herren Jesus Kristus kommer for at fuldbyrde Jehovas hævn? Hensigten er at alle som gør krav på at være Kristi disciple skal vise om de er ægte kristne hele tiden. De kan ikke være efterladende og ligegyldige og beskæftige sig med verdslige gøremål, og så, lige i sidste øjeblik, påtage sig en form for fromhed. Dette ville ganske vist ikke bedrage Jesus Kristus. Men Gud ønsker at alle og enhver skal kunne se at der er en klar forskel mellem dem der tjener Gud og dem der ikke tjener ham. — Mal. 3:18; Matt. 7:17-20.

I betragtning af alt det der sker nu, samt Jesu profetiske ord, vil millioner af mennesker som lever nu, opleve den „dag“ Kristus kommer for at bringe retfærdig straf over de religiøse, politiske og kommercielle elementer i denne tingenes ordning, ja over hele det bestående samfundssystem. Men at overleve denne domsfuldbyrdelse er en anden sag. Jesus sagde: „Da vil to mænd være på marken: den ene tages med og den anden lades tilbage; to kvinder vil være i færd med at male på håndkværnen: den ene tages med og den anden lades tilbage.“ (Matt. 24:40, 41) Nogle uger tidligere, da Jesus fremsatte en lignende udtalelse, spurgte hans tilhørere: „Hvor, Herre?“ Han svarede: „Hvor liget er, dér vil ørnene også samles.“ (Luk. 17:37) De der „tages med“, er dem der i åndelig forstand er skarpsynede som ørne, dem der samler sig om den de erkender er den sande Messias, til det åndelige festmåltid Jehova har beredt dér hvor man må søge i sikkerhed. De vil samles med Guds menigheder på jorden, under hans sande Messias. De der „lades tilbage“, er dem der ikke holder sig åndeligt vågne og som derfor lader sig opsluge af en selvisk livsførelse, ligesom folk gjorde på Noas tid. De bliver tilintetgjort sammen med denne verdensordning.

Ja, at overleve domsfuldbyrdelsen som begynder den „dag“, kræver tro. Troen opnås kun ved studium af Bibelen. Vi må ’holde os vågne’ så vi altid handler på grundlag af Bibelens principper, idet vi holder os for øje at dagen med sikkerhed vil komme, ja er ganske nær. (Hab. 2:3) Hvis vi altid har „Jehovas dags nærværelse“ i tanke, vil vi ikke blive efterladende og ligegyldige, men lade alle sider af vor tilværelse præge af de åndelige interesser så vi ’til sidst af ham kan blive fundet uplettede og dadelfri og i fred’. — 2 Pet. 3:12-14.

[Fodnoter]