Forståelse af dyrene i Åbenbaringen

MED henblik på Guds inspirerede ord læser vi: „Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.“ (Rom. 15:4) At Åbenbaringens bog hører med til Guds ord og skal tjene samme formål, fremgår af det indledende vers: „Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i en hast [snart, NW]. Og han sendte bud ved sin engel og gav det til kende i billeder for sin tjener Johannes.“ — Åb. 1:1.

Blandt de billeder eller symboler i Åbenbaringen om hvis betydning adskillige mennesker er i tvivl, er beskrivelsen af flere vilde dyr. Man ser „en stor, ildrød drage“, „et dyr stige op af havet“, „et andet dyr stige op af jorden“ og „et skarlagenrødt dyr“. — Åb. 12:3; 13:1, 11; 17:3.

Skal man forstå disse billeder eller symboler må man have kundskab om de grundsætninger som Gud har fastlagt for tydningen og forståelsen af Bibelens profetier, således som disse grundsætninger klargøres i selve Bibelen. Den første grundsætning er den at det er Gud som står bag fortolkningen. — 1 Mos. 40:8.

På hvilken måde bibringer Gud mennesker en forståelse af profetierne? Ved hjælp af sit ord, sin hellige ånd og sit jordiske redskab eller talerør. Andre faktorer af betydning for forståelsen af Bibelens profetier er tiden samt indstillingen hos den der ønsker at opnå forståelse.

Jehova Gud har selv gentagne gange tolket profetier ved hjælp af sit ord, hvilket Skriften bekræfter. I selve Bibelen finder vi således berettet opfyldelsen af profetierne om Jerusalems undergang, de halvfjerds års øde tilstand og byens genopbygning.a Og i særdeleshed har Bibelen tolket en lang række profetier om Messias ved at forklare opfyldelsen af dem.b

Bibelen selv bidrager til forståelsen af de profetier den indeholder ved at pege på bestemte principper der har betydning for profetiers opfyldelse. For eksempel gav Gud både Moses og Ezekiel regelen „eet år for hver dag“, og den kaster lys over Daniels profeti vedrørende de halvfjerds åruger. — 4 Mos. 14:34; Ez. 4:6; Dan. 9:24-27.

Skriften gør det tillige klart at man for at forstå dens profetier behøver Guds hellige ånds oplysende kraft: „Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder.“ Ja bliver man ikke bistået af Guds ånd, der er forbeholdt dem der er Gud hengivne, kan man ikke nå til en nøjagtig forståelse af Bibelens profetier. — 1 Kor. 2:10.

En jordisk meddelelseskanal

Til tydning af Bibelens profetier har det endvidere behaget Gud at benytte en jordisk meddelelseskanal. Et eksempel herpå er det styrende råd i Jerusalem, det vil sige apostlene og de ældre mænd dér, som pegede på at når hedningerne sluttede sig til menigheden og blev lemmer på Kristi legeme skete det som en opfyldelse af Amos 9:11, 12: „På hin dag rejser jeg Davids faldne hytte; jeg tætter dens revner . . . så de tager Edoms rest i eje og alle de folk, over hvilke mit navn er nævnt.“ — Ap. G. 15:13-18.

Jesus tilkendegav at Gud fortsat ville anvende sine tjenere på jorden på denne måde da han forudsagde: „Hvem er så egentlig den tro og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre ved sit komme finder ham i færd med at gøre sådan. I sandhed siger jeg jer: Han vil sætte ham over alle sine besiddelser.“ Og eftersom apostelen Paulus viser at ’Kristus ikke er delt’ og at der ikke skulle findes splittelser blandt Jesu efterfølgere, må vi slutte at Gud til enhver tid kun benytter én meddelelseskanal. — Matt. 24:45-47, NW; 1 Kor. 1:10-13.

At Jehova gør brug af en sådan kanal i dag og at den står i nær samhørighed med den nye verdens samfund af Jehovas vidner bekræftes utvetydigt af kendsgerningerne. Et bevis herpå er det budskab som Jehovas vidner bringer mennesker, den omstændighed at hver enkelt af dem forkynder den gode nyhed, at de bærer åndens frugter og at de holder sig adskilt fra verden.c

Tidsfaktoren

„For alt er der en fastsat tid.“ At dette princip gælder med hensyn til forståelse af Bibelens profetier fremgår af de ord Gud udtalte til Daniel: „For ordene er der sat lukke og segl til endens tid.“ Læg således mærke til at Åbenbaringens bog skildrer „ting der snart må ske“ (NW), altså ting der skal indtræffe i fremtiden. Og eftersom Gud regner „tusind år som én dag“ kan „snart“ meget vel betyde et tusind år eller mere. — Præd. 3:1, NW; Dan. 12:9; Åb. 1:1; 2 Pet. 3:8.

Dette bekræftes også af hvad Johannes videre siger: „Ved inspiration var jeg på Herrens dag.“ (Åb. 1:10, NW) Andre profetier viser at Herrens dag begyndte i 1914. Eftersom Johannes så disse ting ske på Herrens dag må vi forvente at se deres virkeliggørelse især fra 1914 og fremefter. — Sl. 2:6-9; 110:1-3; Luk. 17:26.

Ydermere finder vi en slående parallel mellem Jesu store profeti der er nedtegnet i Mattæus-evangeliets kapitel 24 og 25, og Åbenbaringens bog. Når førstnævnte profeti, som det gang på gang er blevet påvist i nærværende blad, begyndte at opfyldes i 1914, kan vi kun slutte at dens sidestykke i Åbenbaringens bog opfyldes samtidigt. Sammenlign Mattæus 24:6, 7 med Åbenbaringen 6:4-6 og 11:18.

Bibelen udtrykker også at et menneskes indstilling er af største betydning for forståelse af profetierne. Det er derfor Gud sagde til Daniel: „Ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige.“ Og det er også derfor Jesus forklarede datidens præsteskab at det var deres selviskhed der hindrede dem i at fatte hans budskab: „Hvordan skulle I kunne tro, I, som tager imod ære af hverandre, men den ære, som er fra den eneste Gud, søger I ikke.“ — Dan. 12:10; Joh. 5:44.

Derudover må man ikke glemme at forståelsen af sådanne profetier som de symbolske dyr i Åbenbaringen repræsenterer en fast, åndelig føde der kun vil kunne indtages af mennesker som er vokset til en vis åndelig forståelse. For eksempel: Hvordan vil et menneske kunne forstå at dragen og dens engle står for Satan og hans dæmoner, hvis vedkommende slet ikke tror at disse eksisterer? Samme princip gælder i kollektiv forstand, for „retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. Heraf følger at selv om Guds ord ikke tolker en profeti må vi ikke udelukke den mulighed at der bliver kastet større lys over profetien. Med disse principper i tanke kan vi nu gå over til at betragte de symbolske dyr i Åbenbaringens bog. — Ordsp. 4:18.

[Fodnoter]