Spørgsmål fra læserne

● Hvordan hjælper Jehovas ånd den „tro og kloge træl“ til at finde frem til sandheden i en sag? Selskabet hævder ikke at være ufejlbarligt eller inspireret. Hvor meget afhænger af det skrevne ord? Hvordan kan vi være sikre på, at det er denne organisation, Jehova bruger, når forskellige ting bliver offentliggjort og så siden ændret? — C. P., U.S.A.

Med hensyn til den måde, hvorpå sandheden bliver fremholdt gennem Jehovas organisation, må man notere sig, at hvis Vagttaarnsselskabet var ufejlbarligt, var det ikke nødvendigt med senere rettelser af fremholdte synspunkter, men fordi det ikke er ufejlbarligt og aldrig har hævdet at være det, er rettelser af og til nødvendige. Hvis Jehovas ånd virkede på samme måde, som den gjorde på dem, der skrev Bibelen, nemlig ved at inspirere dem til at skrive i overensstemmelse med Jehovas tanker, ville senere rettelser aldrig nogen sinde være nødvendige. Men fordi ånden ikke virker på denne måde i dag, fremkommer der fra tid til anden rettelser.

I virkeligheden forudsagde eller tilkendegav Jehova Gud, at dette ville være tilfældet. I Ordsprogene 4:18 siges der: „Men retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.“ Mens lyset endnu er uklart, vil det måske være muligt at forstå et emne i store træk, men detaillerne er ikke altid helt tydelige, og efterhånden som lyset bliver større, kan disse detailler skelnes med større klarhed, og vi får et mere korrekt syn på sagen. Det er med fuld tillid til Jehovas ord, at sandheden formuleres, og det er i hans ord, beviserne skal hentes. Når man får større klarhed og forståelse, vil man imidlertid opdage nye sandheder, og ting, som tidligere forekom meget logiske, må tages op til revision.

Jehova sagde ikke, at alt øjeblikkelig ville kunne ses krystalklart. Med disse sidste dage i tanke talte Jesus om den „tro og kloge tjener“, som ville blive udvalgt til at sørge for „mad i rette tid“. (Matt. 24:45) Dette er en fremadskridende proces, idet der til stadighed bliver sørget for føde, og efterhånden som vi når frem på tidens strøm og ser flere profetier opfyldes, dukker nye sandheder op og tjener som frisk og nærende føde for vor tid. Nogle sandheder var ikke af væsentlig betydning for os, før de stod helt klart; ellers ville Jehova have sørget for, at de var blevet kendt tidligere.

Selv de fejlagtige synspunkter, Jehovas vidner havde antaget under første verdenskrig, tjente deres formål, idet de medvirkede til at opfylde profetierne, for Jehova havde lang tid forinden forudsagt, at der ville råde en tilstand af åndelig urenhed blandt hans folk netop på den tid, og han havde ligeledes omtalt det arbejde, der skulle gøres for at rense dem. Sådanne ting er altså kun at vente ifølge profetierne, og deres opfyldelse er snarere en bekræftelse på, at dette er Jehovas organisation, end en grund til, at der rejses spørgsmål om, hvorledes Jehova bruger organisationen.

Jehova bruger denne organisation, fordi den er sagtmodig og lærvillig og ikke stiv og bunden i sine egne synspunkter. Det er en organisation, der ser hen til Jehova efter vejledning og ledelse, og den lægger mærke til, hvorledes han manøvrerer ting, der sker i verden, og lader indtræffe begivenheder, som opfylder profetierne, og den anlægger sine synspunkter herefter. Den er villig til at ændre synspunkt for at holde sig på højde med tingenes udvikling og følge med lyset, efter som dette åbenbares klarere og klarere. Det er derfor, Jehova kan bruge denne organisation, og kendsgerningerne viser sandelig, at han har brugt den og vil fortsætte med at bruge den. Han giver væksten. Han bruger sin organisation til at forkynde den gode nyhed om det oprettede rige på hele den beboede jord. Profetierne opfyldes på denne gruppe mennesker. Vi rådes til at holde os nær til organisationen, for selv om organisationen har synspunkter, som senere bliver ændret, ligger vor sikkerhed deri, at vi bliver inden for organisationen og lader os ændre med den, når lyset bliver større og nye sandheder erkendes.

Ingen anden organisation har vist denne villighed til at forandre sine synspunkter, til at holde sig på højde med de skiftende tider, til at være vågen over for det stadig større lys, som kommer fra Jehova fra templet, for andre grupper er bundet af deres århundredgamle trosbekendelser. Selskabets beredvillighed til at ændre sine synspunkter, når det er nødvendigt, skulle ikke være en snublesten, men tværtimod en kilde til trøst og opmuntring, en forsikring om, at kundskaben fortsat vil have fremgang og vækst, et lys, der altid skinner, efterhånden som vi nærmer os den fuldkomne dag med dens strålende klarhed. En falsk religion kan måske have nogen sandhed i sig, men den bliver aldrig af med sine mange usandheder, og den sandhed, den har, forbliver besmittet. I Jehovas organisation kan troslæren bevises ud fra Bibelen, og når et eller andet urigtigt synspunkt sniger sig ind, vil det hurtigt blive eftersporet og kasseret.

Man kunne drage en sammenligning mellem Kristi Jesu første og anden nærværelse. Ved hans første komme troede apostlene virkelig i begyndelsen, at han skulle være en fuldkommen, jordisk konge, og at Riget skulle være jordisk. Først efter pinsen blev de klar over, at det skulle være et himmelsk rige. Forud for den tid kunne de ikke se denne sandhed, og de nærede falske forestillinger, som det ses af Apostlenes Gerninger 1:6-8: „Medens de nu var samlede, spurgte de ham og sagde: Herre! Er tiden nu kommet, da du vil genoprette riget for Israel? Da svarede han dem: Det tilkommer ikke jer at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men når helligånden kommer over jer, skal I få kraft.“ Ligeledes varede det nogen tid, inden de klart så, at de ikke længere var under den mosaiske lovpagt, som det er vist i Apostlenes Gerninger, kapitel 15. Men det betød ikke, at de ikke var Jehovas tjenere og den kanal, som skulle bringe hans sandhed ud til menneskene. Derfor skal vi ikke snuble, fordi det samme er tilfældet i dag.

I virkeligheden viser denne villighed til at kaste fejltagelserne bort, når lyset tager til, forskellen mellem Jehovas sande tilbedere og kristenhedens falske religioner. Når det kan vises klart ud fra Bibelen, at en opfattelse, man først har forfægtet, ikke har tilstrækkelig støtte i Bibelen, og en anden opfattelse har fuldvægtige bibelske beviser bag sig, må den nye opfattelse antages, og den tidligere forståelse tilsidesættes. At være for stolt til at gøre dette, vil være ensbetydende med at have en stolthed, der fører til fald. (Ordsp. 16:18) Større forståelse af selve Bibelen og vægtigere beviser fra den er det grundlag, hvorpå man har lov at ændre synspunkt. Denne organisation gransker og studerer altid for at finde solidt grundlag i Skrifterne for sine lærepunkter, og efterhånden som lyset tager til, bliver grundlaget for vor troslære stærkere og stærkere. Vi har ører, der hører en stadig klarere sandhed, ikke ører, der nægter at høre. Vi har øjne, der ser det voksende lys, ikke øjne, der nægter at se. Vi venter spændt på nyt lys og på ny „mad i rette tid“, som Bibelen siger.

Dette får vi fra Jehova, ikke gennem enkeltpersoner, men gennem hans organisation. (Ordsp. 3:5, 6) Han har handlet sådan med denne gruppe hidtil, og han gør det stadig, hvilket de fysiske kendsgerninger rigeligt beviser. Organisationens hidtidige historie har vist, at de, der skiller sig ud, fordi de selv synes, de er meget klogere end Selskabet, snart bliver opslugt af menneskehavet. De nye ideer, de beskæftiger sig med, er snart glemt. De bliver ikke forkyndt ud over verden på hele den beboede jord, som Jesus sagde skulle være tilfældet med sandheden. De misfornøjede mennesker, der har skilt sig ud, opfylder ikke profetierne, som Jesus sagde skulle opfyldes af hans sande folk. Det er denne organisation, som glæder sig over at opfylde dem, og det er igennem denne organisation, Jehova sender yderligere lys og åndelig føde, der korrigerer en hvilken som helst opfattelse, man tidligere har haft, og supplerer den åndelige føde i de rige forrådskamre, der er tilgængelige for dem, som er helliget ham og er villige til at gøre det bedste, de formår, i tjenesten for ham ved at fortælle derom til andre.

Jesus sagde: „Dog, visdommen er retfærdiggjort ved sine gerninger.“ Derfor er denne organisation retfærdiggjort som den, Jehova bruger til forkyndelsen, som Jesus forudsagde, og som bruges til at opfylde mange andre profetier. — Matt. 11:19.