Den vågne „tro og kloge træl“

„Hvem er så egentlig den tro og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre ved sit komme finder ham i færd med at gøre sådan. I sandhed siger jeg jer: Han vil sætte ham over alle sine besiddelser.“ — Matt. 24:45-47, NW.

 1, 2. (a) Hvordan betragtes året 1914 (1) af en historiker, (2) af mennesker der studerer Bibelen? (b) Hvorfor er vi interesseret i at vide om der fandtes vægtere som var vågne for året 1914?

SKARPSINDIGE iagttagere af verdensforholdene indrømmer i dag at 1914 markerede et kolossalt vendepunkt hvad tilstandene på jorden angår. Professor i historie, Arnold J. Toynbee, skriver: „I næsten et kvart årtusind op til den første verdenskrigs udbrud i 1914 sad Vesten ubestridt inde med magten i verden. Efter 1914 har situationen imidlertid ændret sig. I løbet af de sidste toogfyrre år har Vesten mistet sin tidligere magt i verden, og samtidig har det mistet sin tidligere selvtillid.“ (Collier’s, 30. marts 1956, siderne 76, 78) Selv om denne rigtige iagttagelse ikke er identisk med den bibelske betydning af 1914, den retmæssige afslutning på „nationernes tider“, er der dog en overensstemmelse, eftersom det viste sig at blive en tid med faretruende varsler, ikke alene for kristenhedens vestlige verden men, som vi nu ved, for hele menneskeheden.

² Man kunne spørge om nogen af verdens vægtere før 1914 var vågne for at lade advarselen om denne tid med verdensomspændende vanskeligheder lyde? Hvis der fandtes sådanne vågne vægtere må man nu kunne forvente at disse ved mere om tiden efter 1914 end nogen andre på jorden. Sådanne vægtere burde ledes op så de kan stå bi med råd og dåd i disse stadig farligere tider. De må kunne vise spørgende mennesker vejen til sikkerhed.

 3. Hvor kunne man ingen vågne vægtere finde, og hvorfor?

³ Kunne man have fundet sådanne vågne vægtere blandt de katolske præster? Sandsynligvis ikke! Historien viser at de før 1914 og i tiden derefter var så optaget af deres kirkelige ritualer og af deres deltagelse i verdslig politik, at de ikke var vågne for tidens tegn. Men hvad så med de mange protestantiske grupper, måske havde de fået et vink så de holdt sig vågne? Nej! I tiden før 1914 havde deres præster alt for travlt med højere bibelkritik og med det de kalder liberal teologi. Men så de jødiske vismænd og rabbinere da? Atter nej! Forud for 1914 var de opslugt af materialisme og havde travlt med at kæmpe for zionismen så de kunne få oprettet en drømmestat i Palæstina. Hvordan så med de fremsynede politikere og finansmænd? Måske vidste de hvad der var i vente. Afgjort nej! De sad begravet til halsen i krigsforberedelser og profitspekulationer i forbindelse med en krig. Alle disse viste sig at være sovende „vægtere“ der blot dækkede sig under kristennavnet. Esajas giver en udmærket beskrivelse af dem: „Blinde er alle dets vogtere, intet ved de, alle er stumme hunde, som ikke kan gø, de ligger og drømmer, de elsker søvn.“ — Es. 56:10.

 4. Hvem var vågne vægtere og hvilken profeti var de i overensstemmelse med?

⁴ Men fandtes der da slet ingen vågne vægtere som kunne advare verden? Jo, det gjorde der. Der er stadig en gruppe vi må undersøge, Vagttårnets selskab af Jehovas vidner. Går vi til historien for at høre om de var vågne, lyder der et rungende „Ja“. I overensstemmelse med deres navn var de virkelig vidner, som vægtere stod de på deres figurlige „vagttårn“ hvorfra de vågede over hele verden og råbte advarselen til kristenhedens nationer. Men flertallet blandt kristenhedens masser hørte ikke efter. Jeremias nedskrev en nøjagtig forudsigelse heraf med disse ord af Gud: „Jeg satte vægtere over dem: ’Hør hornets klang!’ Men de svarede: ’Det vil vi ikke.’“ — Jer. 6:17.

5-7. (a) Hvad godtgør at Jehovas vidner har været agtpågivende i årenes løb? (b) Hvilken begivenhed bekræftes af et New York-blad?

⁵ Ja, så langt tilbage som i året 1877, to år før deres blad med det betegnende navn Vagttårnet begyndte at udkomme, forkyndte disse nutidens vidner for Jehova den sandhed at hedningernes tider ville ende i 1914. I de følgende syvogtredive år gjorde disse vidner i en verdenskampagne en energisk indsats for at henlede nationernes opmærksomhed på at den tidsfrist hvori der var tilstået dem at have magten uden Guds indblanding ville udløbe i 1914. — Se „The Climatic Approach to 1914“ i Jehovah’s Witnesses in the Divine Purpose, siderne 47 til 58.

⁶ En stort opsat artikel som stod at læse i søndagstillægget til det førende New York-blad The World for den 30. august 1914, yder historisk et bidrag til det meget dokumentariske materiale som er tilgængeligt for verdenshistorien om disse bibelvidner for Jehova. På den tid var de også kendt ved det navn hvorunder de var inkorporeret i England, International Bible Students Association, eller de internationale bibelstudenter. Artiklen lyder i uddrag:

⁷ „Den frygtelige krigs udbrud i Europa har opfyldt en usædvanlig profeti. Igennem et kvart århundrede har de „internationale bibelstudenter“, bedre kendt som „Millennial Dawners“, gennem prædikanter og aviser forkyndt for verden, at den vredens dag, som Bibelen taler om, ville tage sin begyndelse i 1914. ’Hold øje med 1914!’ har været hundreder af rejsende evangelisters råb. De har fremstillet denne besynderlige tro og forkyndt den lære, at ’Guds rige er nær’.“ — Samme, side 54.

Den bibelske forbindelse

 8, 9. Hvilke spørgsmål rejser sig nu, og ved hvilken lejlighed gav en profet en del af svaret?

⁸ Historien bekræfter altså at Jehovas vidner var den eneste kristne gruppe som var vågen for året 1914 og de påfølgende „sidste dage“, men er der så nogen forbindelse mellem denne situation og Bibelen? Har disse vidner nogle bibelske kreditiver de kan fremlægge for de millioner af mennesker som i dag befinder sig i verdens mørke og som søger en guddommeligt styret ledelse? Det følgende vil give svaret.

⁹ Jesus Kristus, den største profet der har levet på jorden, forudsagde at en vågen gruppe kristne skulle være at finde på verdensskuepladsen før og mens „endens tid“ stod på. Da Jesus kort før sin pælfæstelse befandt sig på Oliebjerget bad fire af hans disciple, nemlig Peter, Jakob, Johannes og Andreas, ham præcisere beviset på de sidste dage når han usynligt ville komme tilbage og lede sine tjeneres anliggender på jorden. Jesu bemærkelsesværdige, detaljerede svar er bevaret til os i de bibelske beretninger som Mattæus, Markus og Lukas har skrevet. Vi finder det i henholdsvis kapitel 24, 13 og 21. — Mark. 13:3.

10. Hvordan skal man forstå Jesu ord i Mattæus 24:42-44?

¹⁰ I sit svar sagde Jesus blandt andet: „Våg derfor, thi I [altså kollektivt] ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer [Jesu anden nærværelse]. Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.“ (Matt. 24:42-44) Læg mærke til at Jesus her opfordrer sin discipelskare til at være årvågen som en vågen „husbond“. Det er ikke usædvanligt at Jesus benytter en illustration med en enkeltperson når han hentyder til de gerninger hans kollektive discipelskare skal udføre. Andre steder omtaler Bibelen disciplene kollektivt med udtryk som en „brud“, et „hus“ og et „tempel“. — Joh. 3:29; Hebr. 3:6; 2 Kor. 6:16.

11, 12. (a) Hvem fandtes vågne ved tidspunktet for Jesu anden nærværelse? (b) Var der noget mærkeligt i at Jesus var interesseret i sine fremtidige disciples virksomhed?

¹¹ Antyder Jesus her at nogle af denne vågne „husbond“-skare som var sammen med ham på Oliebjerget, skulle leve lige til hans anden nærværelse ved afslutningen på „nationernes tider“ i 1914? Det kan næppe være tilfældet, for vi ved at ingen af de fire disciple levede efter år 100. Jesus vidste forud at disse fire disciple tillige med otte andre skulle blive sekundære grundvolde i en organiseret skare disciple der efter pinsedagen år 33 ville blive kendt som den kristne menighed, i hvilken Jesus selv skulle være den primære klippegrundvold. (Ef. 2:20; Matt. 16:18) Det Jesus mente var derfor at den vågne menighed, ikke de fire enkeltpersoner som var med ham, skulle leve ned gennem århundrederne, selv i den tid da rækken af disciple ville være skjult og ligge uden for det historiske synsfelt.

¹² Når Jesus tænkte på sin menighed og udtalte sig om den udelukkede han ikke de disciple som skulle fremstå og blive salvet efter apostlenes tid. For eksempel læser vi i Johannes-evangeliet 17:1-26 den sidst berettede af Jesu bønner, hvori han henvender sig til Jehova med ordene: „Ikke alene for disse [apostlene som var sammen med ham] beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig.“ (Vers 20) Det er derfor ikke så mærkeligt at Jesu lignelser og udtalelser i deres fulde opfyldelse indbefatter de medlemmer af menigheden som er kommet til siden.

13, 14. (a) Hvem var den „tro og kloge træl“ i det første århundrede? (b) Hvordan blev „tjenestefolkene“ forsynet med mad? (c) Hvad vil det sige at „give dem deres mad i rette tid“?

¹³ Lad os se hvad Jesus yderligere sagde til sine fire disciple da han sad sammen med dem på Oliebjerget. „Hvem er så egentlig den tro og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid?“ (Matt. 24:45, NW) Læg mærke til at Jesus nu omtaler den kollektive skare som en „tro og klog træl“, idet den billedlige „træl“ passende står i ental. Han siger at „trællen“ skal sørge for mad til „tjenestefolkene“, sidstnævnte i flertal. Hvordan blev dette gjort? Før Jesus steg til himmelen pålagde han tre gange Peter at udføre en sådan tjeneste med at give andre føde: „Giv mine små lam næring. . . . Vær hyrde for mine små får. . . . Giv mine små får næring.“ (Joh. 21:15-17, NW) På Peters tid var fårene dem der hørte til den „lille hjord“ af salvede kristne som til sidst skulle tælle 144.000. (Luk. 12:32) Her har vi altså de „tjenestefolk“ eller de enkeltpersoner som menigheden eller den trællelignende organisation ved hjælp af sine tilsynsmænd trofast forsynede med mad. Mange år senere minder Peter tilsynsmændene om at de skal være „hyrder for Guds hjord“. — 1 Pet. 5:2.

¹⁴ Ned gennem tiden har den trællelignende menighed trofast og forstandigt næret sine sande medlemmer. Lige siden pinsedagen år 33 og indtil den dag i dag er dette arbejde blevet udført med kærlighed og omhu. Ja, og disse „tjenestefolk“ er blevet næret med åndelig føde der lidt efter lidt har givet dem større og større forståelse og holdt dem på højde med det „strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. (Ordsp. 4:18) Alt dette har vist sig at være „mad i rette tid“, som Jesus sagde.

15, 16. Hvad skulle „tjenestefolkene“ ifølge Bibelen erfare mens Mesteren var borte i 1900 år?

¹⁵ Mens Jesus, ligesom en sædemand, rigeligt har sået „tjenestefolkene“ som hvede og betroet dem til en hyrdeorganisation, menigheden, beretter historien også at Satan, som en opfyldelse af Jesu profeti, ville overstrø marken med rajgræs i et forsøg på at kvæle den stadig spinklere række af Jesu sande hvedelignende efterfølgere. (Matt. 13:25, 37, 38) Skulle det lykkes Satan at kvæle al „hveden“ mens Mesteren var borte i næsten 1900 år? Jesus former spørgsmålet på denne måde: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ — Luk. 18:8.

¹⁶ I ovenfor nævnte lignelse om sædemanden besvarer Jesus tillidsfuldt spørgsmålet: „Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige.“ (Matt. 13:40, 43) Det blev således antydet at mange af dem der hørte til „hvede“-klassen af retfærdige, salvede, skulle leve her på jorden indtil og under „endens tid“. Derfor fortsatte Jesus i Mattæus 24:46 (NW): „Lykkelig er den træl hvis hans herre ved sit komme finder ham i færd med at gøre sådan.“ Hvordan bekræfter historien at Jesu sikre forventning blev indfriet?

17, 18. (a) Hvornår og hvordan begyndte de sande kristne atter at komme ind i historiens synsfelt? (b) Hvordan viste det sig at de var vågne? Hvorfor blev de så underkastet en prøve?

¹⁷ Fra 1870’erne begyndte den spinkle række af sande kristne atter at komme ind i historiens synsfelt som i det første århundrede. Mange af dem der hørte til „hvede“-skaren tog en fast beslutning og skilte sig ud fra kristenhedens mange rajgræslignende sekter. Denne gruppe kristne som indsamledes fra mange af jordens egne dannede et nyt samfund der senere blev kendt som Jehovas vidner. Fra 1879 benyttede denne kollektive gruppe bladet The Watch Tower som et redskab hvor igennem den regelmæssigt uddelte åndelig føde til den salvede „lille hjord“. Ja, den kollektive „trælle“-skare vakte åndelig talt „tjenestefolkene“, eller de salvede som enkeltpersoner, til live igen med et gentændt lys der skinnede med en voksende klarhed over Bibelens sandheder. I 1884 oprettede denne „trælle“-skare en juridisk tjenerskikkelse, en korporation, kaldet Zion’s Watch Tower Tract Society, nu kendt som Watch Tower Bible and Tract Society af Pennsylvania.

¹⁸ Under denne religiøse korporations ledelse udførtes førnævnte store verdensomspændende kampagne der forkyndte at „nationernes tider“ ville ende i 1914. Vagttårnets vidner for Jehova viste sig at være vågne åndelige vægtere. Men Bibelen beskriver hvordan deres klæder var urene fordi de så længe havde været berørt af frafald fra kristendommen. (Zak. 3:3, 4) De havde mange skikke, træk og læresætninger tilfælles med kristenhedens rajgræslignende sekter. Som følge heraf måtte de i årene 1914 til 1918 gennemgå en ildprøve der kunne sammenlignes med jødernes fangenskab i Babylon i 607-537 f. Kr.

19. Forklar opfyldelsen af Mattæus 24:7, 9.

¹⁹ I den samme profeti hos Mattæus (24:7, 9) siger Jesus: „Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige [som det skete i 1914], . . . Så skal man overgive jer [kollektivt] til trængsel og slå jer ihjel [nogle af jer, ikke alle], og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ Alt dette skete i forbindelse med at de gjorde sig skyldige i menneskefrygt, ikke holdt sig strengt neutrale i krigsårene, og lod sig besmitte af mange religiøse urene skikke. Jehova og Jesus Kristus tillod denne gamle verdens nationer at forhåne, angribe og forfølge disse vidner, at udstede forbud imod dem og at fængsle de ledende mænd iblandt dem. I sommeren 1918 blev vagttårnsvidnernes stærkt organiserede røst bragt til tavshed, dræbt kollektivt, som profeteret i Åbenbaringen 11:7, 8. Læg imidlertid mærke til at denne vægters røst ikke blev kvalt før den havde fuldført det vældige arbejde med at advare nationernes folk forud for 1914. For nærmere enkeltheder henvises til kapitlerne „Let Go into Captivity“ og „Release from Babylonish Captivity“ i bogen Jehovah’s Witnesses in the Divine Purpose, siderne 74 til 90.

20, 21. (a) Beskriv den ildprøve „tjenestefolkene“ kom ud for. (b) Hvad blev resultatet?

²⁰ Som vi nu ved blev den „tro og kloge træls“ skare af vægtere renset så de kunne udføre en endnu større tjeneste som vægtere i de urolige år som skulle følge efter deres genoplivelse i 1919. Kort tid forinden, i foråret 1918, kom Jehova til sit tempel af jordiske kristne tjenere for at inspicere og rense det. (Mal. 3:1-3) Han udstødte og bortviste de mange uægte. En loyal rest fik lov til at gennemgå den ildprøve hvorunder Jehova og hans sendebud, Kristus Jesus, 1) prøvede dem ved forskellige foranstaltninger inden for organisationen for at se om de ville være loyale mod Jehovas organisation eller om de foretrak at følge menneskelige ledere; 2) prøvede dem ved hjælp af instruktioner og bestemmelser vedrørende tjenesten for at undersøge deres nidkærhed og hengivenhed for vidnegerningen og tilbedelsen af Jehova; og 3) prøvede dem ved at åbenbare sandheden for dem for at se deres kærlighed til den. Det var virkelig en ildprøvens tid! — Se Du kan overleve Harmagedon og komme ind i Guds Nye Verden, siderne 303 til 305.

²¹ En trofast rest på nogle tusind af „tjenestefolkene“ af den „tro og kloge træls“ skare kom igennem denne prøvens tid. Fra foråret 1919 begyndte de at rejse sig fra uvirksomhedens støv til deres ophøjede tjeneste som vægtere for verden. (Dan. 12:2; Åb. 11:11, 12) Bibelen beskriver dem også som iført en ny, ren identifikationsklædning i hvilken de skulle repræsentere Jehovas interesser på jorden. — Zak. 3:4, 5; se bogen Krigsforberedelser, siderne 53 til 56.

22, 23. Ville Jehova benytte en nybegynder-gruppe? Hvem opfylder så Mattæus 24:14?

²² Nu da det længe ventede rige var blevet en urokkelig virkelighed i himmelen skulle dets voksende interesser på jorden efter 1919 sandelig ikke overlades til en nybegynder-organisation af åndelige spædbørn. Nej, det blev de visselig heller ikke. Det var den 1900 år gamle „tro og kloge træl“, den gamle kristne menighed, der fik betroet denne dyrebare tjeneste for Riget. Rig på loyalitet og uangribelighed, med mange års erfaring i tålmodig udholdenhed under forfølgelse, stærk i sin ældgamle tro på Jehovas dyrebare løfter, tillidsfuld med hensyn til sin usynlige Herre Jesu Kristi ledelse, lydig i sit århundredgamle hverv som vidne på jorden, og endelig renset ved en ildprøve i 1918, stod den nu modne „træl“, repræsenteret ved en rest, rede til at påtage sig en ny tjenesteopgave.

²³ Af alle de såkaldt kristne grupper der fandtes efter den første verdenskrig var det kun de vågne vidner for Jehova som var forberedte til at udføre det vanskelige hverv at aflægge det sidste vidnesbyrd overalt på jorden. Meget passende sagde Jesus: „Den, som holder ud indtil enden, han skal frelses. Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:13, 14.

24. Hvordan skal Mattæus 24:27 forstås?

²⁴ Til denne 1900 år gamle „tro og kloge træl“ med dens tusinder af rensede „tjenestefolk“ sagde Jesus derpå: „I sandhed siger jeg jer [kollektivt]: Han vil sætte ham over alle sine besiddelser.“ (Matt. 24:47, NW) Disse besiddelser er Kristi riges interesser på jorden. Med praktisk visdom betror Jesus sin erfarne, prøvede „trælle“-skare disse Rigets interesser. Fra 1919 og fremefter har denne „trælle“-skare, der benytter sig af Vagttårnets selskab, beklædt den enestående ansvarsfulde og ledende post i forbindelse med dette rige, hvis komme den havde forkyndt i over tredive år forud for 1914.

Et væld af kreditiver

25. (a) Har „trælle“-skaren mange eller få kreditiver? (b) Nævn forskellige af disse kreditiver som bevis.

²⁵ Har den „tro og kloge træl“ andre kreditiver? Ja, en mængde! En delvis fortegnelse viser at mindst firs bibelske og profetiske benævnelser hentyder til eller står for den kristne rest i tiden fra 1919 og til i dag.a Med mere end firs pennestrøg af bibelprofetiens finger har himmelens Gud malet et levende og nøjagtigt portræt af sin officielle tjenerskare på jorden. Dette portræt er med alle sine guddommeligt forudbestemte enkeltheder trådt frem på verdens skueplads som en levende virkelighed der kan ses af alle. Kreditiverne er påvist så der ikke er skygge af tvivl. I virkeligheden er kreditiverne, som alle peger på denne ene lysvågne „tro og kloge træls“ skare, så talrige at det vil være umuligt for den store bedrager, Satan, at frembringe en surrogatorganisation der kan passe på alle disse firs bibelske træk.

26. Siger Bibelen at nogen ville reagere over for disse kreditiver? Hvad viser kendsgerningerne i dag?

²⁶ På baggrund af disse klare kendsgerninger tilkendegiver Bibelen yderligere at retfærdselskende mennesker overalt på jorden ville komme til at forstå og af hjertet ønske at følge den ledelse som udøvedes af den organisation der sad inde med disse forbavsende kreditiver. „Så siger Hærskarers [Jehova]: I hine dage skal ti mænd af alle folks tungemål [retsindige mennesker fra alle jordens egne] gribe fat i en jødes [ental, den ’tro og kloge træls’] kappeflig og sige: ’Vi vil gå med Eder; thi vi har hørt, at Gud er med Eder.“ (Zak. 8:23) Indtil dette år, 1960, har over 850.000 aktivt sluttet sig til som forkyndere under „trælle“-skarens ledelse.b

27. Hvilken form for ledelse kan sande tilbedere opnå i vor tid?

²⁷ Regelmæssigt og i stadig rigere mål modtager en sådan stor skare mennesker deres åndelige føde gennem „trælle“-skarens enogfirsårige redskab, Vagttårnet, det religiøse blad der har det største oplag i verden. Man kan sandelig ikke sige at Jehova og Jesus Kristus har givet den store skare tilbedere den ledelse som det var hurtigst og lettest at foranstalte. Uden al tvivl står den gamle, men vågne „tro og kloge træl“ i dag som et under af en vægter for nationernes folk. Nøjagtig som deres Mester Jesus Kristus var sat til oprejsning og fald for mange i Israel i det første århundrede af den kristne tidsalder, således står de salvede vidner nu for hele verden som en vejleder der vil føre et mindretal af menneskeslægten til liv, men som også vil vise sig at være en sten som de øvrige af menneskene vil snuble over så de falder i ødelæggelse i Harmagedon. — Luk. 2:34.

[Fodnoter]

1) Noas hustru, 1 Mos. 7:7; 2) engle sendt til Lot, 1 Mos. 19:15; 3) Rebekka, 1 Mos. 24:64; 4) Josef og Benjamin, 1 Mos. 45:14; 5) den levnede efterslæt, 3 Mos. 19:9; 6) de to spejdere hos Rahab, Jos. 2:4; 7) Barak, Dom. 4:14; 8) Jefta, Dom. 11:34; 9) No’omi og Rut, Rut 2:2; 10) Davids israelitiske krigere, 2 Sam. 18:1; 11) Jehu, 2 Kong. 10:11, 15; 12) Mordokaj og Ester, Est. 4:13; 13) Job, Job 42:10, 13; 14) kongedatteren Sl. 45:14; 15) miskundheds mænd, Sl. 50:5, NW; 16) de helliges kreds, Sl. 89:8; 17) Sjearjasjub, Es. 7:3; 18) folkenes lys, Es. 60:3; 19) retfærds ege, Es. 61:3; 20) vor Guds tjenere, Es. 61:6; 21) drue bevaret, Es. 65:8; 22) tjenere kaldt med et andet navn, Es. 65:15; 23) de mennesker der bæver for Guds ord, Es. 66:5; 24) nye nation der fødes, Es. 66:8; 25) Jeremias, Jer. 1:10; 26) Jehovas folk i en ny pagt, Jer. 31:33; 27) mand i linned klædebon, Ez. 9:2; 28) det folk som bor på jordens navle, Ez. 38:12; 29) træer langs flodens bred, Ez. 47:7, AS; 30) fiskere, Ez. 47:10; 31) Himmelens hær, Dan. 8:10; 32) helligdommen som atter fremstår i sin rette (rensede) tilstand, Dan. 8:14, RS; 33) de kloge i folket, Dan. 11:33; 34) mange der sover under mulde skal vågne til evigt liv, Dan. 12:2; 35) alt kød der modtager ånden, Joel 3:1; 36) Jonas, Jon. 3:1-3; 37) Jehovas øjesten, Zak. 2:12; 38) ypperstepræsten Josua, Zak. 3:3, 4; 39) en jøde Zak. 8:23; 40) Levis sønner, Mal. 3:3; 41) hvede, Matt. 13:25; 42) Rigets børn, Matt. 13:38; 43) arbejdere til vingården, Matt. 20:1; 44) dem der var indbudt til bryllup, Matt. 22:3-14; 45) udvalgte, Matt. 24:22; 46) gribbe (ørne, NW), Matt. 24:28; 47) tro og kloge træl, Matt. 24:45 NW; 48) kloge jomfruer, Matt. 25:2; 49) Kongens brødre, Matt. 25:40; 50) lille hjord, Luk. 12:32; 51) den fortabte søns ældre broder, Luk. 15:25; 52) tiggeren Lazarus, Luk. 16:20; 53) vintræets grene, Joh. 15:4; 54) Davids hytte, Ap. G. 15:16; 55) Kristi medarvinger, Rom. 8:17; 56) resten, Rom. 11:5; 57) grene på oliventræet, Rom. 11:24; 58) de hellige, 1 Kor. 6:2; Åb. 16:6; 59) tempel, 1 Kor. 6:19; 60) ny skabning, 2 Kor. 5:17; 61) sendebud på Kristi vegne, 2 Kor. 5:20; 62) Guds menighed, Gal. 1:13, NW; 63) del af Abrahams afkom, Gal. 3:29; 64) Guds Israel, Gal. 6:16; 65) Kristi legeme, Ef. 1:22, 23; 66) stridsmænd for Kristus Jesus, 2 Tim. 2:3; 67) hus bygget af Kristus, Hebr. 3:6; 68) helligt præsteskab, 1 Pet. 2:5; 69) helligt folk, 1 Pet. 2:9; 70) forsamlingen af brødre, 1 Pet. 2:17, NW; 71) syv menigheder, Åb. 1:20; 72) fireogtyve ældste, Åb. 4:4; 73) åndelige Israel, Åb. 7:4; 74) græshopper, Åb. 9:3; 75) to vidner, Åb. 11:3; 76) to olietræer, Åb. 11:4; 77) kvindens sæd, Åb. 12:17, NW; 78) livets træer, Åb. 22:2, NW; 79) Kristi brud, Åb. 22:17; 19:7; 80) Jehovas vidner, Es. 43:10, NW.