stor bliver børnenes fred.“ — Es. 52:1, 2; 54:1-6, 11-13.

²⁷ For vort indre blik har vi således et fuldstændigt og færdigt billede af det som skildredes i den profeti der udtaltes i Eden, og foruden de fire personer ser vi Israels Hellige, Jehova selv, der opfylder rollen som ægtemand over for kvinden, moderen til den lovede sæd.

28. Hvad er vi nu i stand til at sige med hensyn til om Bibelen kun er skrevet af mennesker, og hvilket svar kan vi give kritikerne i kristenheden?

²⁸ Hvem tør sige at Esajas med vilje anbragte skjulte spor som ville yde et vægtigt bidrag til identificeringen af en af hovedpersonerne i profetien fra Eden mens han skrev sit værk og deri ved navn nævner kvindens, eller byens, „ægtemand“? Vi kunne faktisk spørge: Hvor mange af dem som mener at Bibelens dokumenter er skrevet af mennesker under det man sædvanligvis forstår ved inspiration, har i virkeligheden fattet betydningen af Bibelens beretning om det vi her har drøftet? Er der en eneste af kristenhedens lærde mænd og bibelfortolkere der har kunnet klarlægge sagen og identificere den profetiske kvinde der føder den lovede sæd? Hvis ikke, behøver vi ikke at foruroliges over den nedsættende kritik som fra kristenhedens side rettes mod Bibelens ægthed og guddommelige oprindelse. Uden frygt kan vi sige: „Gud må stå som sanddru“, idet vi er fuldstændig overtydet om at ’han må kendes retfærdig, når han taler, og vinde, når man går i rette med ham’. — Rom. 3:4.

29. (a) Hvem alene skal have æren for den forståelse vi har opnået af Bibelen? (b) Hvem benytter Jehova til at udbrede åndelige sandheder, og hvordan bliver dette gjort?

²⁹ Forståelsen af disse ting kan vi ikke selv tage æren for. Al ære tilkommer Jehova gennem Jesus Kristus. Det understreger apostelen i ordene til sine kristne brødre: „Ikke mange vise i kødet blev kaldet, . . . men Gud udvalgte det dåragtige i verden, for at gøre de vise til skamme, . . . Men det skyldes ham [Gud] at I er i samhørighed med Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud.“ Som Jehova gennem sin engel havde sagt til Daniel skulle ’ingen af de gudløse forstå’ i endens tid. I overensstemmelse hermed havde Jesus som repræsentant for sin Fader i profetien om „endens tid“ lovet at han ville lade den „tro og kloge tjener“ fremstå, idet han kollektivt hentydede til resten af sine sande efterfølgere, der har et himmelsk håb og som han har ’sat over alt hvad han ejer’. Denne trofaste tjenerskare accepterer uden forbehold hele Bibelen som Guds inspirerede ord, og dens medlemmer er fyldt med Guds ånd og ledes af den, hvorfor Gud benytter disse mennesker til ved Kristus Jesus at udbrede de åndelige sandheder, „mad i rette tid“. — 1 Kor. 1:26-31, NW; Dan. 12:9, 10; Matt. 24:45-47.

Jehova skifter redskab

1. (a) Hvordan ved vi at Jehovas hensigter vil blive fuldbyrdet? (b) Vil det sige at han ikke kan skifte over til et andet redskab?

„GUD er jeg, ellers ingen, ja Gud, . . . der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: ’Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje.’“ (Es. 46:9, 10) Jehova er fuldkommen i visdom og indsigt og han er i besiddelse af ubegrænset magt og styrke, hvorfor han ikke behøver at ændre sine hensigter når han én gang har fastlagt dem. For ham kan der ikke opstå en uforudset situation, og ingen nok så listig fjende kan overrumple ham eller foretage et overraskelsesangreb på ham og tvinge ham til at ændre sine hensigter. Dette udelukker