Vort tyvende århundredes generation og opstandelsen
1, 2. (a) Vil alle der tilhører vort tyvende århundredes generation få gavn af Guds foranstaltning i forbindelse med opstandelsen? (b) Hvad viser Jesu lignelse om dem der sammenlignes med „bukke“?
MANGE mennesker der tilhører vort tyvende århundredes generation og som dør nu vil få gavn af den foranstaltning som Jehova Gud har truffet i forbindelse med en opstandelse under hans søn Jesu Kristi rige.
2 Blandt vor generations mennesker er der imidlertid også mange som vil komme til at dele Satan Djævelens og hans dæmoners endelige skæbne. Det er de mennesker som Jesus Kristus sammenlignede med bukke. Da han fremholdt sin profeti om afslutningen på denne onde tingene ordning sluttede han denne profeti med lignelsen om fårene og bukkene. Denne lignelse eller illustration findes i Mattæus 25:31-46. I vor generation består de symbolske „bukke“ af mennesker fra alle nationer, og de adskilles fra den retfærdige skare mennesker som Jesus sammenlignede med får. Både „fårene“ og „bukkene“ er jordiske skarer, det vil sige at de ikke af Jehova Gud er kaldet til den himmelske arv sammen med hans søn Jesus Kristus, men at de er indstillet på et jordisk liv. — Matt. 25:31-33.
3. Hvem viste Jesus var forskellig både fra „fårene“ og „bukkene“, og på hvilken måde er de det?
3 Jesus viser at både „fårene“ og „bukkene“ er forskellige fra hans åndelige „brødre“, hans 144.000 medarvinger, der får en himmelsk arv sammen med ham. Jesus omtalte „fårene“ som mennesker der har hans himmelske Faders velsignelse. Grunden hertil er at de har gjort godt imod hans åndelige brødre, endog imod ’en af hans mindste brødre’. (Matt. 25:34-40) Grunden til at Jesus omtalte „bukkene“ som en forbandet skare er at de har undladt at gøre godt imod hans åndelige brødre, ja endog imod „en af de mindste dér“. „Bukkene“ undlod således at gøre godt mod den som disse brødre repræsenterede, nemlig Herren Jesus Kristus.
4. Hvem henviste Jesus til da han sagde til de symbolske „bukke“ at de skulle „gå bort“, hvad skulle de gå bort til?
4 I sin lignelse viste Jesus frem til at Satan Djævelen og hans dæmonengle vil blive kastet i „ild- og svovlsøen“, der symboliserer den „anden død“. Det var da Jesus sagde til „bukkene“: „Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle.“ — Matt. 25:41-45; Åb. 20:10, 14.
5. Hvornår vil kongen Jesus Kristus sige således til de symbolske bukke?
5 Kongen Jesus Kristus har hersket i himlene siden „hedningernes tiders“ udløb i 1914 e.v.t. (Luk. 21:24) Hvornår vil han da sige disse ord til de mennesker han betegner som bukke? Det vil ske ved Babylon den Stores tilintetgørelse og i Harmagedonslaget, som følger umiddelbart efter Babylon den Stores tilintetgørelse, det vil sige i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åb. 17:1, 2, 15, 16; 16:14, 16; 17:14) De „bukke“ som tilintetgøres vil indbefatte alle de mennesker på jorden som ikke er blandt den velsignede skare som „fårene“ udgør.
6. Hvordan viser de symbolske får at de tilhører den skare der betegnes således?
6 „Fårene“ er en skare mennesker som viser at de støtter kongen Jesus Kristus ved positivt at gøre godt imod hans åndelige brødre og medarvinger. „Fårene“ har forladt Babylon den Store (den falske religions verdensimperium). De har indviet deres liv til Gud gennem Kristus og er blevet døbt i vand, hvorefter de sammen med Kristi åndelige brødre tager del i aflæggelsen af det sidste verdensomspændende vidnesbyrd om Guds rige som Jesus forudsagde tidligere i sin profeti i Mattæus 24:14. Disse „får“ marcherer ikke sammen med „jordens konger og deres hære“ til Harmagedon for at kæmpe imod Gud.
7, 8. Hvem indbefatter de „bukke“ der tilintetgøres som „forbandede“?
7 I modsætning hertil vil „bukkene“, der skal udslettes som „forbandede“, indbefatte de religiøse mennesker som forbliver inden for Babylon den Store til det tilintetgøres for evigt. Det indbefatter også de religiøse mennesker som er vor tids modstykke til det sammensatte „lovløshedens menneske“, „fortabelsens søn“; desuden det symbolske „rajgræs“, det vil sige „den Ondes børn“ (Matt. 13:25-30, 38-42); dertil kommer de politiske „konger“, deres hærførere, ryttere, frie og trælle, små og store, alle de der står opstillet ved Harmagedon men ikke på kongernes Konges og herrernes Herres side. — Åb. 19:18-21.
8 „Bukkene“ vil også indbefatte de ægtemænd og hustruer der har troende ægtefæller men som, til trods for det gode eksempel deres troende ægtefæller har sat, stadig ikke er kommet til troen den dag og time da Guds dom over denne fjendtlige verden eksekveres. Til „bukkene“ hører desuden de børn af troende forældre eller af en troende fader eller moder der som mindreårige, uansvarlige børn engang var „hellige“, men som nu er blevet så voksne at de selv kan drages til ansvar, og som ikke er indviede, døbte, troende kristne når Guds dom over „bukkene“ begynder at blive eksekveret. — 1 Kor. 7:12-16.
9. Hvem vil disse „bukke“ derfor indbefatte og hvem vil de tydeligt adskille sig fra?
9 Med andre ord: På det tidspunkt da Guds dom eksekveres vil „bukkene“ indbefatte alle de mennesker, unge og gamle, som ikke er blevet „får“ og som ikke er blevet samlet ind i den „ene hjord“ under den „ene hyrde“ hvor den lille rest af Hyrdens åndelige brødre befinder sig. — Joh. 10:16; Åb. 7:9-17.
10. Hvad vil der ske med børn af mennesker der har bukkenes sindelag, og hvorledes blev dette skildret forbilledligt?
10 De uindviede børn af mennesker der har bukkenes sindelag vil ikke blive reddet fra tilintetgørelsen og fra at blive dømt til Gehenna blot fordi de er mindreårige, uansvarlige børn. Denne drøje kendsgerning skildres ved de ordrer som Jehova Gud gav sine eksekutionsstyrker da det utro Jerusalem skulle ødelægges. Han sagde til dem: „Gå efter ham [manden der skulle sætte et mærke på dem der skulle reddes] ud gennem byen og hug ned! Vis ingen medynk eller skånsel! Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned.“ Og det var hvad de gjorde og hvad der skete ved Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. — Ez. 9:5-7.
11. Hvilken skare mennesker vil blive tilintetgjort sammen med disse „bukke“?
11 Blandt dem der i Harmagedon vil blive tilintetgjort sammen med „bukkene“ er også den rest af den skare der benævnes den „onde træl“, den „dårlige og dovne tjener“, som engang var Kristi åndelige brødre men som ophørte med at være sådanne fordi de blev utro og forrædere. De vil ikke få nogen himmelsk opstandelse. — Matt. 24:48-51, NW; 25:24-30.
12, 13. (a) Hvor kommer „bukkene“ hen når dommen over dem eksekveres? (b) Hvad betyder det at deres straf er evig, og hvorledes fremgår dette af Jesu ord?
12 Hvor kommer „bukkene“ hen når Kongen befaler dem at ’gå bort fra ham’? Ikke i Hades eller Sheol, hvor Abraham, Isak og Jakob og andre trofaste vidner for Jehova Gud befinder sig. Nej, de kommer i den symbolske „evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle“. (Matt. 25:41) Denne „evige ild“ findes ikke i Hades eller Sheol. End ikke Jesu lignelse om den rige mand og tiggeren Lazarus beviser at Gehennas ild eller „søen, som brænder med ild og svovl“ er i Hades eller Sheol. (Luk. 16:19-31)a Hvad menes der da med denne evige straf? Det modsatte af evigt liv. Det betyder med andre ord den evige straf som en evigvarende tilintetgørelse er. At det virkelig er en sådan evig tilintetgørelse, fremgår af Jesu sidste ord om de uretfærdige „bukke“:
13 „Og disse skal gå bort til evig straf [evig afskærelse, NW], men de retfærdige til evigt liv.“ — Matt. 25:46.
14. Hvad vil disse „bukke“ ikke gå ind til, og hvad vil de ikke få?
14 Sådanne „bukke“ der udslettes ved Babylon den Stores tilintetgørelse eller i Harmagedonslaget vil ikke gå ind til det „evige liv“ i nogen som helst form, ikke engang til liv i evig, bevidst pine. De bliver tilintetgjort som ved ild og får derfor ikke nogen opstandelse.
15. Hvem af dem der befinder sig på vejen til det „evige liv“ vil ikke behøve en opstandelse, og hvorfor ikke?
15 De retfærdige mennesker der kaldes „får“ befinder sig på vejen til det evige liv i Guds nye tingenes orden under Kristus. En „stor skare“ af dem vil overleve det kommende Harmagedonslag. Da de således går levende ind til Jesu Kristi rige, der skal vare i tusind år, vil de ikke behøve nogen opstandelse. (Åb. 7:9-17) Ved deres trofaste adfærd under dette messianske rige vil de undgå at blive kastet i „ildsøen“, den „anden død“, og de vil aldrig dø som mennesker. De vil aldrig komme i Hades eller Sheol og aldrig behøve at blive oprejst.
16. Hvem vil ikke være på jorden når Kristi tusindårsrige begynder, og hvorfor ikke?
16 Således forholder det sig imidlertid ikke med „bukkene“ i vort tyvende århundredes generation. Ved Babylon den Stores tilintetgørelse og i Harmagedonslaget vil de blive ramt af en evig straf der betyder at de går i den „anden død“ og derfor aldrig vil blive oprejst fra de døde. Når Kristi tusindårsrige begynder vil der følgelig ikke være nogen „bukke“ som kan gribe forstyrrende ind i dette retfærdige styre.
17. (a) Hvem i den usynlige verden vil da ikke kunne gribe forstyrrende ind, og hvorfor ikke? (b) Hvad vil „fårene“ på jorden træffe forberedelser til?
17 Der vil heller ikke være en usynlig Djævel og usynlige dæmonengle til at blande sig i Kristi riges anliggender. Hvorfor ikke? Fordi de lige efter Harmagedonslaget vil blive bundet og kastet i afgrunden, som der vil blive sat segl for. De vil da være fuldstændig hjælpeløse og afskåret fra al forbindelse med andre i det levende univers. (Åb. 20:1-3) Uden noget ondt til at forstyrre og ødelægge vil „fårene“ der overlever Harmagedon da træffe forberedelser til den kommende opstandelse af de døde som skal opstå fra havet og fra Hades eller Sheol.
[Fodnote]
a I Jesu lignelse siges der ikke at den „rige mand“ kom i Gehenna, for Gehenna er et billede på den fuldstændige tilintetgørelse, og den „rige mand“ kunne ikke med rette skildres som talende i lignelsen dersom han var fuldstændig tilintetgjort. Dertil kommer at nogle mennesker som har befundet sig inden for den religiøse „rige mands“ skare er kommet ud af denne skare ved at de er blevet kristne, og derved er de undsluppet den pinefulde erfaring som den åndeligt døde „rige mands“ skare udsættes for. Saulus fra Tarsus, en farisæer, følte stor pine en tid efter pinsedagen år 33 e.v.t., og han blev derfor en forfølger af de kristne. Men senere kom han ud af den „rige mands“ skare og sluttede sig til Lazarusskaren, der billedligt talt befandt sig i Abrahams skød. — Ap. G. 7:58-60.
Se også Vagttårnet, 15. maj 1951, siderne 151-158, og 1. juni 1951, siderne 168-176.
Det at den „rige mand“ „pines her i denne lue“ skildres derfor som noget der sker med ham i Hades eller Sheol. Da han taler til Abraham tværs over en afgrund skildres han som værende det samme sted som den døde Abraham.