højtidelighed i rigssalen for en der er udstødt af menigheden. Hvis han inden sin død viste tegn på at han havde ændret sind og ønskede Guds tilgivelse, for eksempel ved at ophøre med sin syndige adfærd og ved at overvære de kristne møder, vil en eller anden broder måske med god samvittighed kunne holde et bibelsk foredrag i kapellet eller ved graven. Nogle bibelske bemærkninger om de dødes tilstand vil være et vidnesbyrd for ikke-troende og til trøst for de efterladte. Men hvis den udstødte lige til det sidste forfægtede falsk lære eller førte et gudløst liv, vil selv et sådant foredrag være upassende. — 2 Joh. 9-11.

Noget vi alle kan lære af

27. Hvordan bør vi betragte Guds domme?

²⁷ Vi må alle forstå at det er Jehovas dom der betyder noget. (Ordsp. 29:26, NW) Det gælder i forbindelse med onde handlinger; Bibelen viser at Gud afskyr sådanne. (Ordsp. 6:16-19) Men det gælder også i forbindelse med Jehovas bedømmelse af enkeltpersoner. Jehovas ord siger klart og tydeligt at „uretfærdige“, de der øver „kødets gerninger“, ikke skal arve Guds rige. (1 Kor. 6:9, 10; Gal. 5:19-21) Sådanne mennesker har ingen plads i himmelen, og de passer heller ikke ind i Rigets jordiske domæne. Heraf følger at enhver som ønsker at forblive i Guds rene menighed i dag, må leve op til hans normer. Gud vil ganske enkelt ikke tillade „surdej“ som øver en fordærvende indflydelse i hans hellige folk. — 1 Kor. 5:6-13.

28. Hvordan kan en udstødelse sætte vor loyalitet på prøve?

²⁸ Hvis en nær slægtning bliver udstødt er det naturligt at de menneskelige følelser kan sætte os på en svær prøve. Følelserne og familiebåndene er navnlig stærke mellem forældre og børn, og det samme er tilfældet mellem ægtefæller. Men vi må erkende at vi i sidste ende ikke vil gavne nogen eller behage Gud ved at lade følelserne få overhånd så vi tilsidesætter hans forstandige vejledning og ledelse. Vi må vise fuld tillid til at Guds veje er fuldkomment retfærdige, også når han befaler at uforbederlige overtrædere skal udstødes. Hvis vi forbliver loyale mod Gud og menigheden, vil overtræderen måske med tiden tage ved lære af dette, ændre sind og blive genoptaget i menigheden. Men hvad enten dette sker eller ej, kan vi hente trøst og styrke i disse ord som David udtalte i sin alderdom:

„Alle [Guds] lovbud er foran mig, . . . Måtte Jehova derfor gengælde mig min retfærdighed, min renhed som er for hans øjne. Mod den loyale handler du loyalt; mod den uangribelige helt handler du uangribeligt; mod den der forbliver ren, handler du rent, . . . Og det nødstedte folk frelser du.“ — 2 Sam. 22:23-28, NW.

Spørgsmål fra læserne

● I lignelsen om de 10 jomfruer (Matt. 25:1-13) lyder der et råb: „Her er brudgommen! Gå ud for at møde ham.“ Hvem er det der råber?

Det fremgår ikke af lignelsen. Ved et hebraisk bryllup, som Jesus byggede sin lignelse på, blev brudgommen sandsynligvis ledsaget af nogle mandlige tjenere eller venner. (Joh. 3:29) De kunne varsko dem der ventede på brudgommen og hans følge. Imidlertid var der ingen grund til at Jesus nævnte sådanne tjenere specielt. De ville ikke have nogen billedlig betydning i lignelsen. Hovedpunktet er at der lød et råb som varskoede jomfruerne og ansporede dem til virksomhed.