„Hold jer til stadighed vågne“
„Hold jer til stadighed vågne og bed, fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ — Matt. 26:41.
1, 2. (a) Hvilke begivenheder fandt sted før og efter at Jesus sagde til apostlene at de skulle holde sig vågne? (b) Hvad gjorde apostlene?
UNDER hvilke omstændigheder udtalte Jesus disse ord? Det mest afgørende tidspunkt i hans liv på jorden var inde — det var den aften han ville blive forrådt og arresteret for derpå at blive forhørt og henrettet. Den dag skulle vise sig at blive den betydeligste dag i menneskehedens historie. De begivenheder der var ved at indtræffe, ville føre til frelse for hele menneskeslægten. Den dag skulle Jesus ofre sit liv. Som en søn der tjente trofast til enden, ville han kunne aflægge en beretning til sin Fader med de ord han udtalte lige før sin død: „Det er tilendebragt!“ — Joh. 19:30.
2 Men hvad gjorde Jesu apostle? De havde netop været sammen med deres Herre da han indstiftede højtiden til minde om sin død. De forstod ikke helt dens betydning, men de vidste at det var en meget alvorlig begivenhed. Og alligevel faldt de i søvn i Getsemane have mens Jesus bad! Han havde sagt til dem: „Min sjæl er dybt bedrøvet, ja til døden. Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.“ Dog fandt han dem sovende, ikke blot én gang, men alle de tre gange han vendte tilbage. Tredje gang sagde han: „På en tid som denne sover I og hviler jer! Se! Timen er kommet nær.“ Og i samme øjeblik var fjenderne over ham! — Matt. 26:36-47.
3. (a) Hvorfor er det vigtigere nu end nogen sinde at vi holder os vågne? (b) Hvorfor ville det være katastrofalt om vi lod hånt om det der står i Åbenbaringen 16:15?
3 I dag står vi på tærskelen til endnu en stor begivenhed i menneskeslægtens historie — „den store trængsel“, der når sit højdepunkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. (Matt. 24:21; Åb. 7:14; 16:14, 16) Om der er noget tidspunkt hvor det har været vigtigt at holde sig vågen, da er det nu! Og dog indeholder selveste den profeti der skildrer den kommende krig, en advarsel om at nogle måske ikke holder sig vågne. Denne advarsel er anbragt lige mellem udtrykkene „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og „Har-Magedon“. Det er Herren Jesus Kristus selv der giver advarselen: „Se! Jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“ De der udfører præstetjeneste for Gud i dag, må passe på ikke at miste deres identifikationsklædning; det samme må i øvrigt ’den store skare’. Og hvad er det der identificerer dem som Guds tjenere i dag? Det er deres nidkære indsats når de taler med folk i hjemmene og på offentlige steder, tillige med at de i hverdagen efterlever de gode kristne principper de tilskynder andre til at følge. Det ville være til stor skændsel for en Guds tjener dersom han faldt i søvn åndelig talt. Han ville blive frataget sin identitet som et vidne for den sande Gud. Det ville være en katastrofe nu i aftentimerne før „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — Åb. 16:14-16.
Bekæmp åndelig døsighed
4. Hvad er den største trussel der hænger over den nuværende verdensordning?
4 Forholdene på jorden har aldrig været mere kritiske end nu. Det erkender politiske ledere. Anarki og vold bryder ud alle vegne. Selv fra et verdsligt synspunkt er den nuværende tingenes ordning hurtigt på vej ned ad bakke, og den står i fare for at gå til grunde inden for en overskuelig fremtid. Men hvordan er dens stilling set med Guds øjne? Jehova erklærer at han vil sønderslå den endnu mens den er ’i fuld virksomhed’. (Dan. 2:44, 45) Det må nødvendigvis ske meget snart, i betragtning af den fart hvormed alting nedbrydes i denne forbrydelsernes og terrorens tidsalder.
5. Hvad understregede Jesus da han talte om „afslutningen på tingenes ordning“?
5 Herren Jesus Kristus profeterede i klare vendinger om tiden nu. Gang på gang understregede han hvor nødvendigt det var at vi holdt os vågne. Her følger nogle af hans udtalelser, som de gengives forskellige steder:
„Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ — Matt. 24:42.
„Af den grund må også I vise at I er parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Matt. 24:44.
„Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — Matt. 25:13.
„Men I, I skal give agt; jeg har sagt jer alt forud.“ — Mark. 13:23.
„Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde.“ — Mark. 13:33.
„Hold jer derfor vågne; I ved jo ikke hvornår husets herre kommer.“ — Mark. 13:35.
„Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ — Mark. 13:37.
„Lykkelige er de trælle som herren finder vågne når han kommer!“ — Luk. 12:37.
„Vær også I parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Luk. 12:40.
„Pludselig, i et øjeblik, er [den dag] over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da.“ — Luk. 21:34-36.
6. Hvad understreger Jesus i forbindelse med „de ting der nødvendigvis snart skal ske“?
6 I sin sidste åbenbaring angående „de ting der nødvendigvis snart skal ske“ understregede Jesus også den pludselighed hvormed han kommer:
„Jeg [kommer] hurtigt til dig . . . Jeg kommer hurtigt. Bliv ved med at holde fast ved det du har.“ — Åb. 2:16; 3:11.
„Se! jeg kommer hurtigt. . . . ’Ja; jeg kommer hurtigt.’“ (Åb. 22:7, 20)
Til disse sidste udtalelser af vor Herre og Mester kan vi sikkert sige som apostelen Johannes: „Amen! Kom, Herre Jesus.“
7. Hvorfor må vi fortsat holde os vågne?
7 Tag ikke fejl! Denne verden går hurtigt sit endeligt i møde. Den befinder sig i dødskvaler. Man siger rent ud at mange storbyer er ved at dø. Men Jehova gør ende på deres elendighed før de lider en naturlig død. Vi må holde os vågne, så vi er parate til den store dag som så mange af Jehovas profeter har skrevet om. — Es. 2:12, 17; Jer. 30:7; Joel 2:11; Amos 5:18-20.
8. (a) Hvorfor må vi blive ved med at nære forventning til Jehova? (Zef 2:3) (b) Hvilke omstændigheder ved FN skulle gøre os agtpågivende?
8 Profeten Zefanias, en fyrste af Davids slægt, erklærede:
„’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’til den dag da jeg rejser mig til byttet, for min kendelse går ud på at samle nationerne, på at jeg skal føre rigerne sammen, for at udgyde min fordømmelse, hele min brændende vrede, over dem; for af min nidkærheds ild vil hele jorden blive fortæret.’“ (Zef. 3:8, NW)
Denne dag hvor Jehova udøser sin brændende vrede, nærmer sig faretruende. Jesu egen store profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ har fået sin mærkbare opfyldelse i det tyvende århundrede, nærmere betegnet siden 1914. Vi ser klart de militaristiske elementer inden for „afskyeligheden“, De forenede Nationers organisation, stå parat til at bringe ødelæggelse over kristenhedens område. De socialistiske magter gør ingen hemmelighed af deres had til religion, den er „opium for folket“, som de siger. Tag ikke fejl! Til Guds bestemte tid retter det skarlagenrøde vilddyr, FN, sine „horn“ mod den falske religions verdensimperium — der i århundreder har spottet Jehovas navn — for at ødelægge og udslette det. — Matt. 24:15; Åb. 17:3-6, 16.
9. Hvorfor bliver den store trængsel en tid hvor troen prøves hos Guds folk på jorden?
9 Den store trængsel bliver uden tvivl en tid hvor troen prøves hos Guds eget folk på jorden. De „ti horn“ vil nemlig også føre krig mod Herren Jesus Kristus, „herrers Herre og kongers Konge“ (Åb. 17:14), og da disse jordiske magter ikke kan røre ham i himmelen, hvem andre vil de så angribe end dem der trofast repræsenterer ham her på jorden, i særdeleshed resten af Jehovas salvede vidner? Men de får ikke held med deres angreb! „Fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ Åbenbaringen 19:11-21 beskriver i enkeltheder Jesu Kristi sejr over jordens politiske magter.
Rytterne rider ud
10. Hvordan kan vi være sikre på at Jesus sejrer til gavn for os?
10 Harmagedonslagets mægtige sejrherre kæmper fra himmelen. Apostelen Johannes så ham i et syn ride på en hvid hest, symbolet på retfærdig krig. Johannes skrev: „Jeg så himmelen åben, og se! en hvid hest. Og han som sad på den kaldes Trofast og Sand, og han dømmer og fører krig med retfærdighed.“ Den krig medfører velsignelser for dem der elsker retfærdighed. (Åb. 19:11) Tidligere i Åbenbaringen havde Johannes berettet om et andet syn af den samme rytter. Han skrev: „Jeg så, og se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.“ (Åb. 6:2) Her har vi altså synet af Jesus der kommer i Rigets magt i 1914, ikke som et hjælpeløst spædbarn i en krybbe, eller et livløst legeme på en marterpæl, men som den mægtigste kriger der nogen sinde har kæmpet i et slag. (Åb. 11:15; Matt. 25:31) Vi kan være aldeles sikre på at denne „kongers Konge“ vil sejre til gavn for os.
11. (a) Hvorfor tales der ikke om at de andre ryttere i Åbenbaringen, kapitel 6, vinder sejr? (b) Hvad har rytteren på den ildrøde hest udrettet, og siden hvornår?
11 Der forekommer imidlertid også andre ryttere i dette syn, men der nævnes intet om at de sejrer. De sender ulykker over menneskene. Det at sejre er forbeholdt rytteren på den hvide hest, for det er retfærdigheden der vil sejre sammen med ham. Men hvad skrev Johannes om disse andre ryttere? „En anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åb. 6:4) Her skildres voldsom og blodig krig, som den der første gang brød ud i 1914 og som historikerne kaldte „Den store Krig“. Da ’det store sværd’ blev taget i brug igen i den anden verdenskrig fra 1939 til 1945, blev der dræbt fire gange så mange. Og der sker stadig udbrud af vold alle vegne på jorden. Siden 1914 har der ikke hersket virkelig fred, for den røde hest fortsætter sin grufulde galop. Skønt Jehovas vidner forholder sig neutrale i kampen, rammes de dog direkte eller indirekte af den vold, de plager og de genvordigheder der er en følge af at ’freden er taget bort fra jorden’.
12. Hvad symboliserer den tredje rytter, og hvordan berører det Guds eget folk?
12 Den lysvågne Johannes så endnu en rytter ride ud. „Se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd. Og jeg hørte en stemme, . . . og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’“ (Åb. 6:5, 6) Denne tredje rytter symboliserer hungersnød, og med den følger der rationering af fødevarer, som når der er total krig. Selv det allernødvendigste, hveden og byggen, er der for lidt af. De rige bliver nervøse for at deres luksuriøse nydelser, som ’olien og vinen’, forsvinder. Denne rytter har redet hærgende hen over jorden siden 1914. Inflationen, de opskruede priser, det vaklende pengesystem og energikrisen har alt sammen at gøre med rytterens vilde galop. Jehovas egne tjenere bør dog ikke miste modet selv om de for en tid skulle nøjes med knappe madrationer eller udsættes for økonomiske vanskeligheder. Husk at rytteren på den hvide hest rider foran, og han vil gøre ende på genvordighederne.
13. Hvad bringer den fjerde rytter med sig, og hvilken virkning har det på Jehovas folk?
13 Men der viser sig endnu en rytter. Johannes beskriver ham således: „Jeg så, og se! en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham. Og der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og ved jordens vilde dyr.“ (Åb. 6:8) Her har vi den sidste af rytterne; han er uhyggelig, for han bringer hærgende sygdom til jorden. Han fik en flyvende start lige efter den første verdenskrig, da han dræbte omkring 20 millioner mennesker med den spanske syge i 1918-1919. Og denne rytter galoperer stadig af sted. Trods prisværdige fremskridt inden for lægevidenskaben rammes menneskene stadig af epidemier. Forbruget af piller og andre lægemidler er enormt. Et stigende antal tilfælde af hjerteanfald, slagtilfælde, kræft, kønssygdomme og utallige andre lidelser sender mange i Hades, menneskehedens fælles grav. Navnlig nu i „endens tid“ kan Hades (hebraisk: Sheol) ikke få nok. (Ordsp. 30:15, 16) Eftersom alle mennesker er underlagt sygdom, har Jehovas tjenere også måttet føle den bleggrønne hests dødbringende ridt. Men de ved hvad grunden er til deres fysiske svagheder, og de er rustede til at holde ud med glæde i bevidstheden om at den løsesum Jesus har betalt, udvirker at al sygdom snart forsvinder — tillige med dødsrytteren selv. Skulle de blive ofre for Hades (graven), er de sikret en opstandelse i en retfærdig ny orden. — Joh. 5:28, 29.
14. Hvorfor bør vi være taknemmelige for dette syn, og hvordan skulle det anspore os?
14 Rytternes galoperen ses tydeligt i dag. Total krigsførelse, fødevaremangel, epidemiske sygdomme og usædvanlig mange dødsfald er ildevarslende erfaringer der overgår hele menneskeslægten. Kun de der ser med troens øje lægger også mærke til den hvide hest med den altbesejrende „kongers Konge“, den kronede Bueskytte. Vi bør være taknemmelige for dette trosstyrkende syn. Det skulle anspore os til ihærdigt at forkynde om disse ting. Derved kan vi vise os tro mod det hverv Jehova har givet os, og efterligne Jesus, der blev kaldt „Trofast og Sand“ — „det trofaste og sande vidne“. — Åb. 19:11; 3:14.
Lad dig ikke drage bort!
15. Hvorfor bør vi tro Guds ord fremfor menneskers?
15 Mennesker i almindelighed tror ikke at verdens ende er nær. De forsøger også at få os fra at tro det. Men hvem tror du på, dem eller Gud? Det er Guds ord der gør rede for at vi befinder os i „afslutningen på tingenes ordning“. Selv ikke „fæstningernes gud“, der med alle sine kernevåben forherliges af „Nordens konge“, kan stå sig mod den altbesejrende „kongers Konge“. — Dan. 11:38, 45.
16. Hvilket godt råd giver apostelen Paulus i Romerbrevet 13:11, 12?
16 Apostelen Paulus giver et godt råd til enhver der måtte være blevet døsig. Han siger:
„I kender tiden, at den time allerede er her da I skal vågne op af søvne, for nu er vor frelse nærmere end da vi blev troende. Natten er langt fremme; dagen er kommet nær. Lad os derfor aflægge de gerninger der hører mørket til, og lad os iføre os lysets våben.“ (Rom. 13:11, 12)
Vi er godt kendt med lysets våben, for vi har haft det storslåede privilegium at bruge dem i forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ på hele jorden til et vidnesbyrd. — Matt. 24:14; Ef. 6:11-17.
17. Hvordan kan vi undgå „de gerninger der hører mørket til“?
17 Men hvad så med „de gerninger der hører mørket til“? Det er verdens gerninger, alt det som materialistiske mennesker nyder at gøre uden tanke for Gud og den lysets vej han anviser. Derfor bør vi undgå dem. „Lad os vandre anstændigt som ved dag, ikke med sviregilder og drikketure, ikke i ulovlig kønslig omgang og skamløshed, ikke i strid og skinsyge.“ (Rom. 13:13) Det er verdslige ting der kunne trænge ind i vores kristne tilværelse og i menigheden, hvis vi lod dem gøre det. Vi må gardere os imod den slags. I de velstående lande lægger folk i regelen stor vægt på fritid og materielle goder. Mange steder bliver arbejdsugen kortere og kortere og kærligheden til fornøjelser tilsvarende større, og der øves pres mod Guds tjenere for at de skal blive ligesom verden. Vil vi modstå dette pres i selvopofrelsens kristne ånd?
18. Hvilken beskyttelse ligger der i at vi koncentrerer os om det åndelige?
18 Hvis vi er optaget af tjenesten for Gud og hele tiden er vågne og opmærksomme på hvordan vi kan udføre den, da får vi slet ikke tid til at lade os indblande i „sviregilder og drikketure“, i „ulovlig kønslig omgang og skamløshed“. Hvis vi elsker Jehova og tjenesten for ham, og lader det komme først i tilværelsen, vil det tjene som en beskyttelse. (Matt. 6:33) Er vores tanker optaget af åndelige spørgsmål og af hvordan vi kan opdyrke åndens frugter, vil vi omgås vores familie og vore brødre i ydmyghed og forståelse. Vi vil undgå „strid og skinsyge“.
19, 20. (a) Hvilket godt eksempel har Jesus sat os? (b) Hvordan vil det gavne os at følge formaningen i Romerbrevet 13:14?
19 Apostelen Paulus fortsætter: „Ifør jer Herren Jesus Kristus, og læg ikke på forhånd planer for kødets lyster.“ (Rom. 13:14) Ja, Herren Jesus Kristus har sat os et godt eksempel. Under hele sin tjeneste på jorden var han lysvågen for den store forret at gøre Jehovas vilje. Han veg aldrig et øjeblik fra sin helhjertede tjeneste; altid gjorde han sin Faders navn kendt for andre. Selv den dag han skulle dø udnyttede han hvert minut af den tid han havde tilbage, til uselvisk og selvopofrende at give sine disciple værdifuld og tiltrængt belæring! (Johannes-evangeliet, kapitlerne 13 til 17) Da han hang døende på marterpælen afslog han at drikke det bedøvende middel der kunne have lettet hans dødskamp. Han ville bevare sine sansers fulde brug og sin integritet til det sidste. — Matt. 27:34.
20 Måtte vi alle høre til dem der ’ifører sig Herren Jesus Kristus’ og følger lige i hans fodspor. (1 Pet. 2:21; Matt. 16:24, 25) Hvis vi lægger planer for de åndelige ting, og ikke de kødelige, kan vi holde os lysvågne i tjenesten for Jehova ligesom Jesus. Lad os derfor til stadighed holde os vågne og fylde vores tilværelse med tjeneste for Riget lige til den time da Menneskesønnen kommer og eksekverer dommen. Vores belønning vil blive stor!