Stridsspørgsmålet om Riget træder i forgrunden!

„Syng [Jehova] en ny sang, . . . Sig blandt folkeslag: ’[Jehova] har vist, han er konge.’“ — Salme 96:1, 10.

 1. (a) Hvilken sang kunne man først med rette synge i 1914, og hvorfor først da? (b) Hvilken nedtrædning hentydede Jesus til i Lukas 21:24?

DET var først i 1914 at en linje fra en sang i en af vore tidligere sangbøger med rette kunne synges og anvendes: „Forbi er hedningernes tider, og Satans tidsfrist er endt.“a Den 1. oktober 1914 havde den første verdenskrig raset i over to måneder. De nævnte ord om hedningernes tider hentyder til Jesu omtale af disse tider i profetien om Jerusalem og dens tempels ødelæggelse i det første århundrede. Denne ødelæggelse fandt sted i år 70. I Lukas 21:24 kan vi læse hvad Jesus sagde „De [jøderne] skal falde for sværdets od og føres fangne bort til alle hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.“ (Da. aut.) På kong David af Israels tid blev byen Jerusalem hovedstad i Guds forbilledlige rige. Jerusalem blev derved symbolet på Jehova Guds forbilledlige rige under den konge han havde indsat til at regere i den uafhængige nation Israel. Ud fra denne betragtning betyder Jesu ord i Lukas 21:24 altså at Guds forbilledlige rige skulle nedtrædes.

 2. (a) Hvornår begyndte nedtrædningen, og hvordan? (b) Hvorfor blev Messiasriget ikke oprettet efter Jerusalems ødelæggelse i år 70?

² Hvornår begyndte denne nedtrædning? Ikke i år 70, 37 år efter at Jesus havde udtalt profetien. I det år blev det genopbyggede Jerusalem ganske vist ødelagt af de romerske hære. Men den nedtrædning Jesus profeterede om, var en fortsættelse af den undertvingelse der var begyndt med Jerusalems første ødelæggelse for babyloniernes hånd i år 607 f.v.t. Da romerne flere hundrede år senere ødelagde det genopbyggede Jerusalem i år 70, var den fulde længde af „hedningernes tider“ slet ikke nået endnu. Dette vidste Jesus, og derfor sagde han ikke at det virkelige, det modbilledlige, gudsrige ved Messias ville blive oprettet straks efter romernes kommende ødelæggelse af Jerusalem. Det forbilledlige gudsrige, repræsenteret ved Jerusalem på hans tid, skulle derimod fortsat nedtrædes af de uomskårne nationer indtil „hedningernes tider“ udløb når Guds fastsatte tid var inde.

 3. (a) Hvordan kan vi finde frem til hvornår hedningernes tider slutter? (b) Hvilket stridsspørgsmål kom i forgrunden i 1914?

³ Vi vender os nu til Daniels profeti, kapitel fire, og ser at der skulle være syv „tider“. Hver af disse „tider“ består af lige så mange år som antallet af dage i et profetisk måneår, nemlig 360 dage. Hver dag står for et år, sådan som hedningernes år er. Derved bliver de „syv tider“ på i alt 2520 år. (Daniel 4:16, 23, 25, 32) Eftersom de begyndte da babylonierne styrtede Guds forbilledlige rige i Jerusalem i 607 f.v.t., i sidste halvdel af året, må de udløbe i 1914 e.v.t., også i sidste halvdel af året. Netop omkring udløbet af denne tidsperiode begyndte den første verdenskrig. Skønt dette er meget interessant, er dét der har størst betydning i forbindelse med udløbet af „hedningernes tider“ eller „nationernes fastsatte tider“ (Ny Verden-oversættelsen) dog dette: Det modbilledlige, åndelige gudsrige blev oprettet i himmelen med Guds søn, Jesus Kristus, som konge. Selve dét at kristenhedens religiøse ledere og andre benægter dette, gør det til et stridsspørgsmål af største betydning. Og vi må tage stilling til det!

Bekræftet af verdensbegivenhederne

 4. Hvad har verdensbegivenhederne bekræftet?

⁴ Vi vil først spørge: Hvem var det der, flere år i forvejen, gjorde hele verden opmærksom på at „hedningernes tider“ ville ende i sidste halvdel af 1914? Det var de internationale bibelstudenter. Og det skete gennem Vagttårnets spalter og andre af Watch Tower Bible and Tract Society’s publikationer. I dag er de i hele verden kendt som Jehovas Vidner. Har verdensbegivenhederne givet dem ret? Ja!

 5. (a) Hvilket svar kan man give dem der bestrider at Guds rige er blevet oprettet? (b) Hvordan udgør opfyldelsen af Lukas 21:25-27 en bekræftelse af at hedningernes tider sluttede i 1914?

⁵ I dag er det de færreste der tager notits af denne udregning af Guds tid, og kristenheden med dens hundreder af trosretninger bestrider at den er korrekt. Men har disse, som er langt mere talstærke end Jehovas Vidner, vundet striden om hvorvidt Guds rige ved Kristus blev oprettet i himlene i 1914? Nej! Det viser opfyldelsen af Jesu profeti om de ting der skulle kendetegne „verdens ende“ eller „afslutningen på tingenes ordning“. Niogtres år efter 1914 oplever vi netop de tilstande som Jesus forudsagde i Lukas 21:25-27: „Der vil . . . på jorden [være] angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind på grund af havets larmen og dets oprør, mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord; for himlenes kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed.“ At hedningernes tider udløb i sidste halvdel af 1914 er stadig en fundamental sandhed om Riget der er historisk begrundet og som vi må holde fast ved i dag.

 6. Hvorfor kan Jesu disciple i dag glæde sig i stedet for at nære frygt som nationerne?

⁶ Er det alle der „besvimer af frygt og forventning“ på grund af det der sker på jorden? Sagde Jesus det? Nej! Hans trofaste disciple ville være en undtagelse, for han sagde til dem: „Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Lukas 21:28) Ifølge Mattæus 24:32, 33 tilføjede Jesus: „Men lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren.“ (Se også Markus 13:28, 29.) Da de i form af forholdene og begivenhederne i verden har synlige beviser på at deres udfrielse er nær, ja, så at sige lige for døren, er de glade og deler ikke de hedenske nationers angst.

Loyal støtte til Riget

 7, 8. (a) Hvor har Kristi åndelige „brødre“ stillet sig, og hvorfor? (b) Hvilken forpligtelse har de varetaget?

⁷ Hvor stiller disse sig i dag i stridsspørgsmålet om Riget? Vor tids ’rest’, de tilbageværende af Kristi disciple, som han kalder sine åndelige „brødre“ og som har håb om at være sammen med ham i hans himmelske rige, støtter loyalt Jehovas rige ved hans Kristus. (Mattæus 25:40) De fortolker tidernes tegn korrekt, for de forstår at det rige de så længe har bedt om, blev oprettet og begyndte at herske ved udløbet af hedningernes tider i 1914. De erkender at tiden nu er inde til at forkynde for enhver at denne overmenneskelige, himmelske regering har styret siden 1914. De forstår at den helt vil udslette denne verdslige tingenes ordning, idet den derved vil hævde og herliggøre universets Suveræn, den allerhøjeste Gud. De ved at de er forpligtede til at opfylde Jesu profeti:

⁸ „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14; Markus 13:10.

Hvor „fårene“ stiller sig

 9. Hvordan har Kristi „brødre“ opfyldt den profetiske befaling, og hvad har det ført til?

⁹ Denne profeti er en befaling til de åndsavlede disciple af kongernes Konge, Jesus Kristus, som nu hersker. De har adlydt ham, idet de allerede har udbredt forkyndelsen af Rigets budskab til 205 lande. Dette herlige budskab er blevet forkyndt på 174 sprog, foruden tegnsprog for døve. Der er uden tvivl endnu mange i verden der vil blive nået, for eksempel ved hjælp af de moderne kommunikationsmidler, sådan at så at sige „hele den beboede jord“ vil få „et vidnesbyrd“ før enden.

10, 11. (a) Hvordan har forkyndelsen af Riget bragt stridsspørgsmålet i forgrunden? (b) Hvordan omtaler Jesus den sidste del af „tegnet?“?

¹⁰ Hvilken reaktion har der indtil nu været på forkyndelsen af Riget i hele verden — til trods for al den modstand Jesus sagde ville være en del af „tegnet“ på hans „nærværelse“ i det himmelske rige og på „afslutningen på tingenes ordning“? Der er sket en skarp adskillelse af jordens indbyggere for og imod Riget. Jesus forudsagde denne adskillelse i sin profeti om „tegnet“, og hermed afsluttede han sin profeti, sådan som apostelen Mattæus gengiver den. Jesus indledte denne sidste lignelse i sin profeti med at sige:

¹¹ „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene. Og han vil stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre. Så vil kongen sige til dem ved sin højre side: ’Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.’“ — Mattæus 25:31-34.

12. Fra hvilken profeti har Jesus hentet udtrykket „Menneskesønnen“, og hvad fortæller det os om Riget?

¹² Vi lægger mærke til at Jesus i indledningen lånte udtrykket „Menneskesønnen“ fra Daniel 7:13, 14, hvor vi læser: „Se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“

13. (a) Hvad kan kongen iagttage på jorden fra sin stilling i himmelen? (b) Hvordan ved vi at Folkeforbundet ikke var et udtryk for Guds rige?

¹³ Folk og stammer har symbolsk været samlet foran denne regerende konge siden udløbet af hedningernes tider i 1914. Fra sin himmelske stilling som konge kan han inspicere dem alle. Han ved at jordens folk ikke udkæmpede den første verdenskrig for at hans rige kunne komme til at herske. Nej! Da denne frygtelige krig var forbi, blev Folkeforbundet oprettet, og Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika omtalte dette forbund som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Men hvis Folkeforbundet virkelig var „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“, hvorfor blev det da sat ud af kraft ved den anden verdenskrig, og hvorfor er det blevet efterfulgt af De forenede Nationer?

14. (a) Hvilket personligt spørgsmål er vi alle stillet over for? (b) Hvordan kan man vinde kongens gunst? (c) Hvordan støtter „fårene“ aktivt kongens „brødre“?

¹⁴ Det er på denne måde nationerne som politiske magter har vist hvor de står i stridsspørgsmålet om Riget, som de er blevet konfronteret med siden 1914. Men vi står også hver især over for det personlige spørgsmål: ’Hvor står jeg i stridsspørgsmålet om Riget?’ Står du sammen med de symbolske ’får’ der er samlet ved den regerende konges, Jesu Kristi, højre hånd? Denne hyrdekonge fortæller os hvordan et menneske bliver egnet til at blive skilt ud og nyde guddommelig gunst i modsætning til de mennesker der sammenlignes med bukke. Det er ved at gøre godt mod dem der er tilbage på jorden af den regerende konges åndelige „brødre“, som skal sidde sammen med ham på hans himmelske trone. At gøre godt mod dem indbefatter at de anerkender den vidnegerning som Kongens åndelige „brødre“ udfører. De støtter den på enhver mulig måde og skammer sig ikke over disse forkyndere af den gode nyhed om Riget, selv når disse bliver fængslet, men prøver at hjælpe dem til at blive løsladt igen, som det var tilfældet i 1919. Og de gør noget endnu mere aktivt ved direkte at deltage i forkyndelsen af ’den gode nyhed om Riget’ sammen med den salvede rest, sådan som Jesus forudsagde i Mattæus 24:14. De gør dette offentligt og fra hus til hus.

15. (a) Hvilken forskel er der mellem ’fårenes’ løn og Jesu ’brødres’ løn? (b) Hvordan svarer dette til Guds oprindelige hensigt? (c) Hvorfor måtte Riget have sæde i himmelen hvis Guds hensigt skulle opfyldes?

¹⁵ Disse mennesker der sammenlignes med får, vil blive belønnet ved at Kongen indbyder dem til at ’arve det rige som har været dem beredt fra verdens grundlæggelse’. (Mattæus 25:34) Dette betyder ikke at de må dø og få en opstandelse til liv i himmelen sammen med Kongens åndelige „brødre“. Han kalder dem ikke sine „brødre“. De er mennesker der er skilt ud fra nationerne og samlet foran hans trone. De ser frem til at blive velsignet under Jesu Kristi og hans åndelige ’brødres’ rige. De arver således dette riges jordiske domæne, hvor Paradiset skal genoprettes på hele jordkloden. Da Jehova Gud skabte vor jord, var det hans hensigt at der overalt skulle være et paradis, og han satte manden og kvinden på jorden for at gennemføre dette, begyndende med Edens have eller Glædens paradis. Da Adam og Eva syndede og senere døde, betød det ikke at Guds hensigt slog fejl. (Esajas 55:11) Han traf med det samme forberedelse til at indføre dette jordomspændende paradis ved hjælp af et himmelsk rige, hvor hans loyale søn skulle være konge. Det måtte være en himmelsk regering hvis den skulle tilintetgøre den der er ophav til synd og bedrag, den mægtige åndeskabning Satan Djævelen. — 1 Mosebog 3:15.

16. (a) På hvilken måde vil „fårene“ få en særlig gunst? (b) Hvornår vil „bukkene“ gå ind til den evige „afskærelse“?

¹⁶ En stor skare mennesker der sammenlignes med får, vil arve det himmelske riges paradisiske domæne, uden nogen sinde at dø og behøve en opstandelse til liv på jorden. (Åbenbaringen 7:9; 21:4) Det vil være vidunderligt for dem på denne måde som „retfærdige“ at gå ind „til evigt liv“! De vil være vidne til at alle de mennesker på jorden der sammenlignes med bukke, får besked på at „gå bort til evig afskærelse“. (Mattæus 25:41-46) Det vil ske under „den store trængsel“, som vil nå sit højdepunkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Åbenbaringen 7:14; 16:14-16) Der vil de sidste af dem der er „forbandet“ af kongen, Jesus Kristus, og som sammenlignes med „bukkene“, blive afskåret fra liv på jorden i al evighed.

17. (a) Hvilket vigtigt spørgsmål står vi alle over for? (b) Hvilke forrettigheder vil du få del i hvis du helhjertet støtter Riget?

¹⁷ Da jordens indbyggere har disse to muligheder, er spørgsmålet om hvor du står i stridsspørgsmålet om Riget meget alvorligt. Hvem stiller du dig sammen med, hvem ønsker du at blive dømt sammen med — „fårene“, som er godkendte, eller „bukkene“, som er forbandede? De der uforbeholdent støtter Riget, vil ikke blot arve det jordiske paradis, de vil også kunne nyde den store glæde og forret at være med til at hævde Jehovas universelle suverænitet. Han er gudernes Gud og kongernes Herre. — Salme 136:2; Daniel 2:47.

[Fodnote]

Hvad ville du svare?

■ Hvornår begyndte og sluttede hedningernes tider (Lukas 21:24)?

■ Hvad skulle der ske ved udløbet af hedningernes tider (Lukas 21:25-27)?

■ Hvordan har Jehovas vidner reageret over for de kritiske verdensforhold (Lukas 21:28)?

■ I hvilken sammenhæng omtales „Menneskesønnen“ i profetierne, og hvad skulle de kristne gøre ved hans komme?