-
Gæstfrihedens vejVagttårnet – 1957 | 1. maj
-
-
mest nærliggende — vejret. Har en fremmed først været i rigssalen én gang, skal han ikke længere betragtes som fremmed, men bydes hjerteligt velkommen, som var han en broder. „Byd hinanden velkommen, ligesom Kristus bød os velkommen.“ — Rom. 15:7, NW.
20. Hvad betyder det „at følge gæstfrihedens vej“?
20 Altså bør vi gøre, som apostelen befalede: „Følg gæstfrihedens vej.“ At „følge“ gæstfrihedens vej betyder mere end blot at have lyst til at være gæstfri; det betyder, at man gør sig det til en vane, at man beflitter sig på at vandre ad den vej, at man altid er vågen og ivrig efter at vise venlighed og bruge enhver lejlighed til at hælde „olie og vin“ i de fremmedes åndelige sår og skrammer. Men tro ikke for et øjeblik, at denne berigende gæstfrihed er forbeholdt de fremmede. For det er ved vor venlighed og gæstfrihed, at vi kan give synligt bevis for vor broderkærlighed. „Om broderkærligheden har I ikke nødig, at man skriver til jer; thi I er selv oplært af Gud til at elske hverandre; . . . Men vi lægger jer på sinde, brødre, at gøre yderligere fremgang heri.“ Ved at følge gæstfrihedens vej over for vore brødre, ja ved at dele „med de hellige alt efter deres behov“ kan vi „gøre yderligere fremgang“ i at vise kærlighed. — Rom. 12:13, NW; 1 Tess. 4:9, 10.
-
-
Del med andreVagttårnet – 1957 | 1. maj
-
-
Del med andre
1. Forklar forskellen mellem verdslig og kristen gæstfrihed.
KRISTEN gæstfrihed er et udslag af kærlighed; verdslig gæstfrihed et udslag af stolthed. Der er afgrundsdyb forskel på de to slags gæstfrihed. Den ene har sit udspring i kærlighed og venlighed, den anden i stolthed og selviskhed. Verden praktiserer gæstfrihed, for at mennesker skal „lægge mærke til“ det. Ofte venter de, at de indbudte skal gøre gengæld. „Jeg giver dig en middag, hvis du giver mig en,“ er devisen for verdens falske gæstfrihed. Hvor helt anderledes handler ikke den kristne! Når han deler med andre, er det ikke af stolthed eller med ønske om at få noget igen, men af inderlig kærlighed til Gud og mennesker. Mens verdens mennesker giver en mand noget på grund af det, han har, giver den kristne en mand noget på grund af det, han er, nemlig hans næste, hans broder. Den tid kommer snart, da hver eneste levende menneskesjæl vil følge den kristne gæstfrihedens vej og således ligne sin Fader i himmelen. — Matt. 6:1.
2, 3. a) Hvilken trang føler man, når man tager imod sandheden? b) I hvilken udstrækning har fårene i modsætning til bukkene reageret på det budskab, Kongens brødre har bragt dem?
2 Den, som har det rette hjertelag, og som har modtaget Jehovas rige åndelige velsignelser, føler trang til at være gæstfri og dele sine materielle goder med andre — i det øjemed at dele den gode nyhed med andre. Var det ikke fårene i Jesu lignelse, der delte, hvad de havde, med Kongen? Kongen sagde til fårene: „Jeg blev sulten, og I gav mig noget at spise; jeg blev tørstig, og I gav mig noget at drikke. Jeg var fremmed, og I tog gæstfrit imod mig; nøgen, og I klædte mig. Jeg blev syg, og I sørgede for mig. Jeg var i fængsel, og I besøgte mig.“ Hvordan kunne fårene gøre alt dette for en himmelsk konge? „Sandelig siger jeg jer,“ sagde Jesus, „i samme udstrækning I gjorde det mod en af de mindste af disse mine brødre, gjorde I det mod mig.“ — Matt. 25:35, 36, 40, NW.
3 Hvor sandt er ikke dette nu, da lignelsen får sin opfyldelse her i endens tid! For at den gode nyhed kunne blive forkyndt, har Kongens brødre, den salvede rest, holdt ud under forfølgelse og fortrædeligheder. Hvem kom dem til hjælp? Bukkene? Aldrig i livet! De havde intet tilovers for Kongens brødre, hverken sympati eller tid. De ville lige så lidt yde Kongens åndelige brødre hjælp og bistand, som de ville have hjulpet Kongen selv, hvis han var her på jorden. Men fårene viser i taknemmelighed over de åndelige rigdomme, de har fået i eje, ikke alene resten af Kristi efterfølgere gæstfrihed, men også deres broder, Kongen, troskab af hjertet. På grund af den hjælp og bistand, fårene har ydet Kongens brødre, siger han til dem: „Kom, I, som har min Faders velsignelse, arv det rige, der er beredt jer fra verdens grundlæggelse.“ — Matt. 25:34, NW.
-