mennesker der er overgivet ham af hans søn. — Åb. 20:7-15.

Den store skare og opstandelsen

15. Hvem er de „døde“ Paulus hentyder til i Andet Timoteusbrev 4:1?

¹⁵ Alle mennesker bør tage den kommende domsdag i betragtning. (Apg. 17:30, 31) I erkendelse heraf skrev apostelen Paulus til sin medarbejder i missionærtjenesten Timoteus: „Jeg pålægger dig højtideligt over for Gud og Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde.“ (2 Tim. 4:1) Med udtrykket „døde“ hentyder Paulus til ’dem der er i mindegravene’ og dem der har fundet deres grav på havet. Men hvem er de „levende“ Paulus taler om?

16. Hvem tænkes der specielt på med udtrykket „levende“?

¹⁶ Det er dem på jorden der overlever den kommende „store trængsel“ og tidspunktet da Satan Djævelen og hans dæmoner bliver bundet, og som følgelig allerede lever på jorden når de tusind år hvori Kristus skal herske over sit jordiske domæne, begynder. Der tænkes specielt på dem der bliver hans undersåtter og får håb om evigt liv på en paradisisk jord. Nogle af dem der tilhører den salvede rest af Kristi fremtidige medarvinger vil også være blandt de overlevende, men om de skal påbegynde en domsgerning på jorden før de overføres til det himmelske rige må vi vente at se. (1 Tess. 4:15-17; 2 Pet. 3:11-14) Men sikkert er det at en stor skare af Kristi „andre får“ vil overleve den store trængsel sammen med resten af åndelige israelitter og komme levende ind i tusindårsriget. Dette bekræftes i Åbenbaringen 7:9-17.

17. Bliver jorden affolket når den nuværende tingenes ordning hører op? Begrund svaret.

¹⁷ Alt dette viser at vor planet Jorden ikke affolkes totalt når denne tingenes ordning hører op. Den store skare af Kristi „andre får“ er de „levende“ som findes på jorden når den tusindårige domsdag begynder.

18. Hvad er det fantastiske ved den store skare som overlever trængselen? Giv en begrundelse.

¹⁸ Det fantastiske ved denne store skare af mennesker der overlever trængselen, er at de aldrig får en opstandelse. Da de aldrig er blevet ramt af døden og deres legeme aldrig er blevet opløst, har de ikke brug for at kongen Jesus Kristus kalder dem ud af mindegravene. Disse mennesker, der symbolsk betegnes som får, er, på grund af deres adfærd over for den salvede rest af Kristi åndelige brødre, blevet sat ved Kongens højre side, hvor de nyder hans gunst, og til dem siger Kongen ved begyndelsen af sin tusindårige regeringstid: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ Dermed bliver de ledet ind på vejen til liv som fuldkomne mennesker på en paradisisk jord. (Matt. 25:31-46; Joh. 10:16) De vil komme til at nyde den store forret at være til stede når den herskende Menneskesøn, Jesus Kristus, begynder at kalde dem i mindegravene ud til en opstandelse der vil give dem mulighed for at opnå evigt liv på jorden.

’Et kogger som en åben grav’

● Om de kaldæiske hære der ville komme mod Jerusalem og Judas land, erklærede Jeremias profetisk: „Som en åben grav er dets kogger.“ (Jer. 5:16) Pointen i sammenligningen synes at være at ligesom en åben grav er fyldt med døde, sådan var babyloniernes koggere fyldt med dødbringende pile.