sine nødstedte slægtninge enten ved at gøre det personligt eller i samarbejde med andre slægtninge, eller ved at hjælpe dem til at drage nytte af den hjælp staten tilbyder dem.

I de fleste lande findes der i dag en ordning hvorved en vis del af skatten anvendes til at yde nødstedte social hjælp, og en skatteyder har ret til at gøre brug af denne foranstaltning når han behøver hjælp. Gennem forsikringer og pensionsordninger ydes der også hjælp til mennesker som på grund af alder eller sygdom ikke længere er i stand til at tjene til livets ophold. Nødstedte kan benytte sig af disse ordninger og enhver anden hjælpeforanstaltning der er betalt i form af skat; men der er stadig rig lejlighed for enkeltpersoner til at vise venlighed mod sådanne mennesker.

Besøg de syge

Jesus befalede i Johannes 15:12 at vi skal „elske hverandre“, og det indebærer at vi også må besøge de syge. En syg der er bundet til sin seng eller sit hjem, har behov for opmuntrende besøg af sine kristne brødre og søstre og for breve fra dem. Når de besøger ham mens han er syg viser de at de er interesserede i hans velfærd og benytter lejligheden til at hjælpe ham så godt de kan.

Da Jesus udtalte en profeti om sin anden nærværelse viste han at en af troens gerninger ville være at besøge kristne der var blevet syge. Han sagde: „Jeg var fremmed, og I tog jer af mig; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig.“ Nu kunne de kristne naturligvis ikke gøre dette mod Jesus personligt, og derfor sagde Jesus videre: „Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.“ (Matt. 25:35, 36, 40) Denne behandling af Kristi åndelige brødre er en værdifuld rettesnor for hvordan vi skal behandle vore medkristne.

Kærlig hjælp og omsorg vist mod nødstedte og syge inden for den kristne menighed styrker det kristne fællesskab. Venlighed vist mod mennesker uden for den kristne menighed tjener som en anbefaling for sandheden som Jehovas folk vidner om. Lad os derfor følge apostelen Johannes’ råd: „Lad os ikke elske med ord, ej heller med tunge, men i gerning og sandhed.“ — 1 Joh. 3:18; 2 Kor. 6:4-6.

Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor er Mattæus 17:21 udeladt af New World Translation of the Holy Scriptures? — L. F., U.S.A.

Dette skriftsted og nogle andre skriftsteder eller dele af skriftsteder er ikke medtaget i New World Translation fordi de ikke findes i den græske tekst som er udarbejdet af de to forskere B. F. Westcott og F. J. A. Hort fra Cambridge University. Det er deres tekst der fortrinsvis er blevet benyttet af den komité der udarbejdede New World Translation. (1950; revideret 1961)

En nærmere undersøgelse af Mattæus 17:21 vil kaste lys over sagen. Selv om skriftstedet ikke er medtaget i New World Translation findes der en oplysende fodnote til det i 1950-udgaven. Her gives en oversættelse af dette skriftsted som det forekommer i Codex Ephraemi Rescriptus fra det femte århundrede og Cambridge Manuskriptet (Cantabrigiensis) fra det sjette århundrede. Den lyder således: „Den slags farer imidlertid kun ud ved bøn og faste.“ Passagen forekommer i Jesu svar på disciplenes spørgsmål om hvorfor de ikke havde kunnet uddrive en ond ånd i et bestemt tilfælde. Det er værd at mærke sig at flere betydningsfulde manuskripter ikke indeholder disse ord, blandt disse det sinaitiske manuskript og det vatikanske manuskript nr. 1209, begge fra det fjerde århundrede og derfor ældre end de to førnævnte kilder. Vers 21 i Mattæus-evangeliets syttende kapitel mangler altså tilstrækkelig støtte i de gamle tekster.

Det kan i forbigående bemærkes at nogle mener at passagen er indføjet fra Markus 9:29. Dette kapitel hos Markus indeholder en beretning om den samme hændelse og medtager disse ord, som altså ikke findes hos Mattæus.

New World Translation er ikke den eneste oversættelse der udelader Mattæus 17:21 eller som gør opmærksom på dets tvivlsomme ægthed i en forklarende fodnote. Af andre oversættelser