Jesu bjergprædiken — baggrunden for at forstå den

BJERGPRÆDIKENEN er den mest berømte prædiken der nogen sinde er blevet holdt. Udtryk og vendinger fra denne prædiken huskes og gengives af millioner af mennesker overalt i verden. Har dette foredrag, som Jesus Kristus holdt for næsten 2000 år siden, noget at sige mennesker der lever i dag?

Lad os hellere spørge: Søger vor tids mennesker efter lykken? Har menneskene stadig brug for rette principper der kan hjælpe dem til at opføre sig rigtigt over for hinanden? Findes der mennesker i dag som gerne vil vide hvad Gud kræver for at deres tilbedelse kan være antagelig i hans øjne?

Ønsket om at få pålidelige oplysninger om disse spørgsmål er udtalt hos flere mennesker i dag end nogen sinde, og da det netop er sådanne spørgsmål der behandles i Bjergprædikenen, må den være lige så aktuel nu i det tyvende århundrede som dengang den blev fremført. Vi vil derfor kunne høste udbytte af at overveje hvad Jesus sagde i sin berømte prædiken.

Før vi gør det, vil vi imidlertid betragte et par ting der kan hjælpe os til bedre at forstå dette storslåede foredrag.

To overensstemmende beretninger

Bjergprædikenen forekommer i de to af evangelieberetningerne. (Mattæus, kapitlerne 5-7; Luk. 6:20-49) Mattæus’ gengivelse af prædikenen er cirka fire gange så lang som Lukas’. Kun fem og et halvt vers i Lukas’ fremstilling forekommer ikke i Mattæus’. De steder hvor de to beretninger er parallelle, er der ofte betydelige forskelle i ordvalget. Skulle det nu rejse tvivl hos os med hensyn til hvor pålideligt prædikenen er gengivet i vore bibler?

Angående en indvending der er rejst fordi Lukas udelader store afsnit af prædikenen som den forekommer hos Mattæus, skriver forfatteren A. T. Robertson i sin bog A Harmony of the Gospels for Students of the Life of Christ: „Ved en sådan indvending ser man helt bort fra alle de store afsnit om samme emne som Lukas gengiver andre steder, eller som Jesus gentager ved andre lejligheder ([sammenlign] Mattæus 6:9-13 og Lukas 11:2-4; Mattæus 6:25-34 og Lukas 12:22-31). Jesus gentog ofte sine udtalelser ved andre lejligheder, som enhver lærer gør og bør gøre. . . . Det skulle heller ikke overraske os at Lukas, der skriver generelt til alle kristne, udelader store afsnit i begyndelsen af prædikenen, afsnit der specielt var henvendt til jøder (se Mattæus 5:17-27; 6:1-18).“ Robertson tilføjer derpå:

„Vil man have overensstemmelse mellem disse forskelle, som der er en forklaring på, bør man desuden erindre sig at de to gengivelser af foredraget begynder og slutter ens, at de forskellige afsnit almindeligvis forekommer i samme rækkefølge, og at de anvendte udtryk stort set ligner hinanden og ofte er fuldstændig identiske.“

Hvornår og hvor?

På hvilket tidspunkt under sin jordiske tjeneste fremførte Guds søn denne prædiken? Bibelen fortæller at Jesus afbrød sin første tur i Galilæa for at overvære „en af jødernes højtider“ (sandsynligvis påsken år 31 e.v.t.) i Jerusalem. (Joh. 4:46 til 5:1) Lukas fortæller at Jesus, efter at være kommet tilbage til Galilæa, blev anklaget af farisæerne fordi han havde helbredt en mand med en vissen hånd på sabbaten. (Luk. 6:6-11) Kort tid derefter „gik [Jesus] op på bjerget for at bede, og han tilbragte hele natten i bøn til Gud. Men da det blev dag kaldte han sine disciple til sig og valgte tolv ud iblandt dem, og dem kaldte han apostle“. — Luk. 6:12, 13.

Derefter „kom [Jesus] ned sammen med dem og stillede sig på et jævnt sted, og der var en stor skare af hans disciple, og en stor mængde af folk fra hele Judæa og Jerusalem og kystegnen ved Tyrus og Sidon, som var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme. Selv de der var plaget af urene ånder blev kureret. Og alle de mange mennesker søgte at røre ved ham, da kraft udgik fra ham og helbredte alle. Og han så op på sine disciple“, og fremførte så Bjergprædikenen. — Luk. 6:17-20.

Bjergprædikenen blev altså holdt kort tid efter at Jesus havde udvalgt sine 12 apostle. Dette skete øjensynlig i år 31 e.v.t., omkring midten af hans tre og et halvt års tjeneste her på jorden. Ganske vist var der „en stor mængde af folk“ fra hele Palæstina som hørte prædikenen, men den bibelske beretning tilkendegiver at Jesus først og fremmest holdt den til gavn for sine disciple. — Matt. 5:1, 2; Luk. 6:17, 20.

Hvor holdt Jesus dette foredrag? Det er der mange der har gættet på. Nogle har ment at han holdt det på et højt bjerg i Galilæa, eventuelt Taborbjerget. Andre mener snarere at det blev holdt på et sted der kaldes „Hattins horn“, der ligger mellem Taborbjerget og Kapernaum. Bibelen oplyser imidlertid ikke nøjagtig hvor Bjergprædikenen blev holdt. En bibelordbog udgivet af James Hastings siger herom:

„Prædikenen blev holdt i Galilæa, hvor Jesus i øvrigt udførte det meste af sin tjeneste (sml. Mt 4^23-25, Lu 6¹⁷). Måske er der i Mt 8⁵, Lu 7¹ en antydning af at begivenheden fandt sted i nærheden af Kapernaum, men man kan alligevel ikke stedfæste den nøjagtigt. . . . Det bjerg der omtales i Mt 5¹, 8¹, Lu 6¹² er ikke navngivet, og vi kan derfor ikke afgøre hvilket bjerg det drejer sig om. Vi må imidlertid formode at Prædikenen blev holdt i området vest for søen, ikke langt fra den tæt befolkede søbred.“

Jesu måde at undervise på

Har du nogen sinde lagt mærke til den forskel der er mellem Jesu måde at undervise på i Bjergprædikenen og den måde verdslige intellektuelle underviser på? Nævnte ordbog siger om den måde Jesus anvendte:

„Når han underviste skarerne i deres synagoger, på vejene, ved søens bredder og på Galilæas bjergskråninger, fremsatte han sine trossætninger og etiske principper i konkrete, almindelige vendinger; med mange enkle udtryk stillede han sin opfattelse af livet op som en modsætning til traditionelle begreber og handlinger, og han hentede illustrationer fra sine tilhøreres jævne erhverv, erfaringer og omgivelser når han skulle forklare sin lære. Totalt blottet for skolastik og intellektualisme, . . . underviste han i disse emner på en helt anden måde end fortidens og nutidens skoler. Han fremsatte sine tanker på en måde så hans kundskab blev almengyldig. Han talte med en ligefremhed, forståelse og varme der appellerede til alle som lyttede til ham i oprigtighed.“

Hvor godt kender du de sandheder der indgår i Bjergprædikenen? Måske kender du nogle af dens højdepunkter, som for eksempel mønsterbønnen, eller „fadervor“, og det man kalder ’den gyldne regel’: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Matt. 6:9-13; 7:12) Men hvad med al det andet Jesus fremførte? Kunne du tænke dig at gennemgå det i enkeltheder?

I kommende numre af Vagttårnet vil vi bringe en række artikler om indholdet i hele Bjergprædikenen. Hvorfor ikke være forberedt på at høste fuldt udbytte af dette stof, nemlig ved at foretage en grundig gennemlæsning af hele Bjergprædikenen nu eller ved først givne lejlighed? Læs den opmærksomt. Grund over Jesu udtalelser. Du vil opdage at det er en berigende oplevelse.