Opfyld Jehovas krav og opnå livet
„Hvad andet kræver HERREN din Gud af dig, end at du skal frygte HERREN din Gud, så du vandrer på alle hans veje, og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl.“ — 5 Mos. 10:12.
1. Hvad bør være bestemmende for hvilket mål i livet man sætter sig?
DET er godt at have et mål i livet. Mennesker stiler hver efter deres livsmål, af hvilke nogle er ædle, andre mindre ædle. Et menneske kan sætte sig som mål at blive præsident, et andet at blive politiker. Andre stiler måske efter at blive sagførere, gårdejere, læger eller sygeplejersker, og de kan sætte al deres kraft ind på at nå deres mål. Atter andre gør tjenesten for Jehova Gud til deres livs hele stræben. Hvilken af alle de foreliggende muligheder vil det lønne sig bedst at beskæftige sig med, og hvilken vil sikre et langt liv? Selvsagt vil det være den man helst vil vælge.
2. Hvad hindrer nogle mennesker i at nå deres mål i livet, selv om de opfylder de krav verden stiller til dem?
2 Mens disse få linjer læses vil tusinder af mennesker der længes efter fred, lykke og liv, være afgået ved døden. Døden kender ikke til personsanseelse, og den vil derfor kræve mennesker af alle nationaliteter, racer og livsstillinger. Døden vil være skyld i at nogle mennesker aldrig når deres mål i livet, og at andre, selv om de ser deres mål virkeliggjort, kun kan glæde sig derover en kort tid. Deres beskæftigelse i livet gav dem ikke et langt liv i varig lykke. De fleste var i levende live uden tvivl gode borgere, som betalte deres skat, støttede et politisk parti, aldrig blev anholdt og idømt fængselsstraf, og som i vid udstrækning havde opfyldt de krav samfundet havde stillet til dem. De havde givet til velgørenhed, stod i kirken, drev deres forretning godt og var vellidt af deres venner. Jo, de havde opfyldt de krav som verden havde stillet til dem. Men hvor mange af dem havde mens de levede, kendt og opfyldt de krav Gud stiller? Når de er døde, kan de intet gøre. De er helt afhængige af Guds ufortjente godhed. — Præd. 9:5.
3. Hvilket vigtigt krav må de mennesker opfylde som gerne vil vinde livet?
3 Hvor mange af jordens over to milliarder mennesker kender imidlertid Guds krav og efterkommer dem? Man hører ofte nævnt at der kun er to ting her i livet mennesker skal. Den ene ting er at vi skal betale skat, den anden at vi skal dø. De fleste mennesker har ikke noget imod at betale skat for de goder de nyder. Men de fleste vil gerne stritte imod når døden kalder, for døden er ikke et gode, og menneskers inderste ønske er at leve. For de mennesker som er interesseret i at leve og vinde det evige liv, er der kun én ting at gøre: de må tilegne sig kundskab om Skaberen. „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3; Matt. 17:25-27.
4. Hvilken kundskab om Jehova hjælper os til at forstå hvorfor han med rette kan kræve noget af os?
4 Får man denne livgivende kundskab vil man komme til at forstå at Gud stiller visse krav som man må efterkomme. Denne kundskab vil bibringe én forståelse af at Jehova er Gud den Allerhøjeste, universets øverste Hersker, altings Skaber, livets Kilde. Denne kundskab vil gøre det muligt for en at forstå at Gud har ret til at kræve noget af den som står i gæld til ham. Salmisten David anerkendte dette da han skrev: „Kend, at HERREN [Jehova] er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans folk og den hjord, han vogter.“ — Sl. 100:3; Es. 45:12.
5, 6. (a) Kan man overtræde menneskers og Guds love og undgå straf ved at hævde at man ikke vidste bedre? (b) Hvad er der fra Jehovas side gjort for at gøre alle kendt med hans love og krav?
5 Hvorfor er det så vigtigt at kende de krav Gud stiller? Vi kan bedre forstå det når vi spørger: „Hvorfor er det så vigtigt at kende et lands love og adlyde dem?“ Hvad ville der ske hvis man lod være med at betale skat eller hvis man stjal? Blev man opdaget, måtte man betale en bøde eller vandre i fængsel. Man kunne ikke sige til dommeren: „Ved De hvad, De kan ikke idømme mig en bøde eller fængselsstraf. Jeg anede ikke hvad loven sagde.“ Dommeren ville svare: „Manglende kendskab til loven er ikke nogen undskyldning.“ Lovene er udgivet i trykt form, således at alle kan vide hvad de går ud på, forstå dem og følge dem.
6 På samme måde forholder det sig med Guds lov. Jehova har fastsat visse krav som mennesker skal efterkomme. Dersom vi ignorerer dem eller forsømmer at opfylde dem, vil det blive opdaget, og vi vil blive straffet, for Jehovas øjne „skuer omkring på hele jorden“, og ingen lovovertræder undgår hans opmærksomhed. (2 Krøn. 16:9) Der er heller ingen som kan frikendes ved at påberåbe sig at han ikke kendte Guds love og krav, for i det mindste dele af Bibelen er udkommet på 1151 sprog og dialekter. Desuden har Jehova sendt hundredtusinder vidner ud for at hjælpe lærvillige mennesker med at forstå hans lovbog. Bibelen er solgt i flere eksemplarer end nogen anden bog i verden, men om den er bestseller eller ej, betyder ingenting. En af dens udtalelser viser hvorfor: „Hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.“ — 2 Tim. 3:16, 17, fodnoten; Matt. 28:19, 20.
Hvorfor Guds krav ikke er forstået
7, 8. (a) Hvorfor bærer kristenheden selv skylden for at mange hverken kender eller forstår Guds krav? (b) Støtter Bibelen den påstand at Gud finder behag i mange former for gudsdyrkelse?
7 Flertallet af menneskene savner kundskab om og forståelse af Skriften, hvorfor man i hele verden ser at Guds krav misforstås, overses og ignoreres. Dette lyder utroligt i nogles ører, eftersom der findes så mange religiøse organisationer der underviser ud fra Guds ord. Mange vil derfor synes at hvis Guds krav ikke kendes eller forstås, så må det være fordi folk ikke går i kirke. En undersøgelse af kendsgerningerne vil imidlertid vise at kristenheden med dens hundreder af kirkeretninger selv for en del bærer skylden for at der hersker så mange forkerte opfattelser af Guds krav.
8 Betragt nogle af de krav religionerne i verden stiller, og se så om de vil hjælpe mennesker til at få større kundskab om og forståelse af Gud. Adskillige religiøse ledere hævder at man skal stå i en kirke og yde mindst ti procent af sin indtægt for at blive frelst. Spørger man hvilken af de mange kirkeretninger man skal vælge, hører man ikke sjældent dette svar: „Det er ligegyldigt. De vil alle føre dig til det samme sted, blot følger de forskellige veje.“ Det er ikke den forståelse Guds ord giver os af sagen. Har Gud sagt at der ville være hundredvis af trossamfund at vælge imellem, og at vi for hans skyld blot kunne vælge den som faldt bedst i vor smag? Læs følgende ord af Paulus: „Een Herre, een tro, een dåb.“ (Ef. 4:5) Eftersom disse ord kun tillader én sand form for gudsdyrkelse, og eftersom vi ønsker at finde den sande tro, må vi altså lede efter den.
9. Hvilke eksempler fra Bibelen viser at det ikke er nok for kristne at føre et pænt, rent og moralsk levned?
9 Mange mennesker mener at det er alt nok når bare de fører en fredelig tilværelse uden udskejelser og holder de ti bud. Men lad os høre hvad Bibelen siger, og se om det er det eneste Gud forlanger. I lignelsen om fårene og bukkene kaldte Jesus de onde for bukke. Hvorfor det? Var det fordi de havde begået mord, tyveri, ægteskabsbrud, eller fordi de havde været i slagsmål med naboerne? Nogle af dem kan i alle måder have levet et eksemplarisk liv, men alligevel fandt de ikke nåde for Jehova Guds øjne. Hør her grunden til at Jesus kaldte dem bukke: „Da skal han sige til dem ved den venstre side: ’Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle. Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer ikke af mig; jeg var nøgen, og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.’ Da skal også de svare og sige: ’Herre! når så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at tjene dig?’ Da skal han svare dem og sige: ’Sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste dér, har I heller ikke gjort imod mig.’“ (Matt. 25:41-45) Jesus gav dem betegnelsen bukke, ikke på grund af hvad de havde gjort, men på grund af hvad de ikke havde gjort; de havde ikke i positive handlinger gjort godt mod Kristi brødre. Det samme var tilfældet med den rige unge mand der i sin søgen efter det evige liv henvendte sig til Jesus. Jesus forklarede ham at skulle han vinde livet, var det ikke nok at han førte et pænt og moralsk rent liv. Han måtte sælge hvad han ejede og følge Jesus. Vi ser altså at det ikke er nok at føre et pænt og rent levned. Der skal mere til. — Matt. 19:16-22.
10. (a) Hvoraf kan vi slutte at Jehova vil lade mennesker der søger livet vide hvilke krav han stiller til dem? (b) Forlanges det i dag af kristne at de skal holde de ti bud?
10 Nu som altid gør Jehova os bekendt med hvilke krav han stiller til mennesker. Dengang Adam levede, havde han fået at vide hvad Jehova forlangte af ham. Adam skulle passe Edens have, herske over dyrene og give dem navne, tage hele jorden i besiddelse, sætte børn i verden og opfylde jorden. (1 Mos. 1:28; 2:19) Jehova Gud stillede også bestemte krav til Noa. Noa skulle forkynde og advare om at den onde verden ville gå til grunde i en vandflod, og desuden skulle han bygge en båd hvori han og hans familie kunne finde beskyttelse. (1 Mos. 6:14; Hebr. 11:7) Det var ikke alene over for enkeltpersoner Gud gjorde sine krav gældende, men også over for en nation, nemlig Israels folk. Han befalede Moses at stige op på Sinaj bjerg. Her modtog Moses de ti bud, der skulle tjene som en rettesnor for Israel. Nogle mennesker er af den opfattelse at vi stadig er under den lov som Gud gav Israels folk gennem Moses. At det ikke er tilfældet fremgår af Paulus’ ord: „Loven er blevet os en tugtemester til Kristus, for at vi skulle blive retfærdiggjorte af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikke mere under tugtemester.“ De retfærdige principper som er nedlagt i disse bud, står naturligvis stadig ved magt. — Gal. 3:24, 25.
11. Med hvilke ord gjorde Jesus det klart hvad Jehova fordrer af kristne?
11 Hvis de ti bud opfyldtes da Jesus gav sit liv på marterpælen, hvad kræves der så af kristne i dag? Der forlanges ikke af os i dag at vi skal give dyrene navne eller passe Edens have. Vi skal heller ikke bygge en båd, sådan som Noa gjorde, for Gud har lovet at jorden aldrig mere skal ødelægges af en vandflod. (Matt. 5:17; 1 Mos. 9:12-16) Der er ikke tale om at vi skal befri et folk, således som Moses befriede Israels folk, for ingen af jordens nationer i dag er Jehovas ejendomsfolk. Jesus besvarede imidlertid klart spørgsmålet dengang han blev spurgt: „Mester, hvilket bud i loven er det største?“ Jesus forklarede: „’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Der er et andet, som er dette ligt: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ På disse to bud hviler hele loven og profeterne.“ (Matt. 22:36-40) Jesu ord her lader ikke den kristne i tvivl om hvilke krav han skal opfylde. Den kristne skal elske Jehova og næsten.
12. (a) Hvordan viste Jesus at han elskede sin himmelske Fader? (b) Hvordan kan kristne i dag efterligne Jesus og vise deres kærlighed til Jehova?
12 Hvad vil det sige at elske Gud? Betyder det at man skal falde på knæ og råbe: „Halleluja! Herre, jeg elsker dig, ja Herre, jeg elsker dig“? Indebærer det at man skal gå til religiøse møder og at man med ti procent af sine indtægter skal bidrage til præsteskabets underhold og til kirkens vedligeholdelse? Hvordan var det Jesus viste at han elskede sin himmelske Fader af hele sit hjerte, af hele sin sjæl og styrke og af hele sit sind? I en alder af tredive år viede Jesus sit liv til sin Fader, idet han besluttede at gøre hans vilje. Han lod sig døbe. Derpå begyndte han at gøre sandheden om sin himmelske Fader kendt. Han forkyndte ikke religiøse organisationers dogmer om et brændende helvede, en skærsild, treenighed eller sjælens udødelighed. Han docerede ikke menneskelige overleveringer. Han afslørede de skriftkloges og farisæernes hykleri og begærlighed, og viste tydeligt at de gjorde Satan Djævelens gerninger, ikke den himmelske Faders. På den måde viste Jesus sin Fader kærlighed. Det var ikke ved at yde pengegaver til synagogerne eller ved at starte indsamlinger til opførelse af større og prægtigere kirkebygninger, men ved at fortælle sandheden om sin Fader. Således lagde Jesus kærlighed til sin Fader for dagen, og på samme måde skal kristne i nutiden vise deres kærlighed. Elsker vi et menneske, vil vi ikke lyve om det eller tillade andre at lyve om det. De som elsker Gud, vil ikke lade falske religiøse ledere eller nogen andre lyve om Guds navn og hensigter uden at gøre noget. De vil i egenskab af hans ordinerede tjenere forsvare hans navn og ord. — Matt. 23:13-36; Joh. 8:44.
13. På hvilken måde kan vi vise vor næste kærlighed, og hvorfor er dette så overmåde vigtigt nu?
13 Jesus sagde desuden at vi skulle elske vor næste, og i tre og et halvt år viste han denne kærlighed ved at undervise folk om Riget og de velsignelser som det ville bringe menneskene. Han drog op i bjergegnene, ud til landsbyerne, ned langs kysten. Overalt samledes mennesker for at lytte til ham. Han forklarede dem at den tid ville komme da mennesker ville leve i fred og lykke her på jorden, og at krig og sygdom ikke ville findes mere. Selv om Jesus undertiden sørgede for tilhørernes legemlige behov, interesserede han sig dog hovedsagelig for deres åndelige velfærd. Hvad må vi nu gøre hvis vi skal vise at vi elsker vor næste? De fleste vil sige at de elsker deres næste, og at de viser denne kærlighed i handling. De mener at en god nabo holder sig for sig selv og passer sine egne sager, men er villig til at række en hjælpende hånd når det behøves. I den retning vil kristne sandelig kunne siges at være gode naboer, for de anerkender at de ville efterligne Kristus meget dårligt hvis de var nævenyttige og blandede sig i andres sager eller var uvillige til at hjælpe naboen når han trængte til bistand; og aldrig i historien har behovet for hjælp været større, som følge af hvad Jehova Gud har befalet skal komme over jorden. Jeremias advarede: „HERRENS slagne, skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden.“ (Jer. 25:33) Jehovas vidner har kundskab om hvordan man kan undgå dette, og med Jesus som forbillede viser de næstekærlighed på samme måde som han. Jesus viste sin kærlighed til sine medmennesker ved at besøge dem, fortælle dem om Jehova og forklare dem hvordan de kunne undgå ødelæggelsen. Vi ønsker ligeledes at vise vor kærlighed ved at besøge vore medmennesker, give dem forståelse af Bibelen, og vise dem vejen til redning og evigt liv. Således vil vi virkelig give vore medmennesker noget som viser at vi elsker dem.
Livet afhænger af det rette valg
14. Hvilket valg står mennesker overfor når de søger livet? Hvem stod i tidligere tider i samme situation?
14 Jehova har udtalt at han „vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej“. (Sl. 25:9) Er du interesseret i at lære denne vej at kende og at forstå hvordan du skal efterkomme Jehovas krav? Du må selv afgøre det. Det er et valg du selv må træffe. Enten vil du kende Jehova Gud og rette dig efter hans krav, eller også vil du kende Satan Djævelen og følge hans krav. Vi kan ikke undslå os. Vi må enten være for eller imod Gud. Vi er ikke de eneste som har måttet træffe et valg. For århundreder siden levede mennesker som stod i samme situation. Umiddelbart uden for det forjættede land havde Moses samlet Guds udvalgte folk foran sig og sagt til det: „Jeg tager i dag himmelen og jorden til vidne mod Eder på, at jeg har forelagt Eder livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve.“ — 5 Mos. 30:19; Åb. 3:15, 16.
15, 16. Hvorfor skal vi ikke vente med at få kundskab om Jehova og de krav han ønsker opfyldt?
15 Hvis man skal træffe et forstandigt valg må man først tilegne sig nøjagtig kundskab om Jehova. Man skal ikke vente med at tilegne sig denne kundskab om Gud, for hele udviklingen siden 1914 viser at denne verden har nået endens tid og at mennesker står over for total udslettelse. Om denne tid har Jehova talt gennem sin profet Hoseas: „Hør, israeliter, HERRENS ord, thi HERREN går i rette med landets folk. Thi ej er der troskab, ej godhed, ej kender man Gud i landet. Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør indbrud, og blodskyld følger på blodskyld. Mit folk skal gå til grunde, fordi det er uden kundskab.“ — Hos. 4:1, 2, 6; Matt. 24:3-8.
16 Det modsatte må også gælde. Hvis mennesker går til grunde fordi de mangler kundskab, så må kundskab om Jehova sikre evigt liv. Paulus skrev til Timoteus: „Dette er ret og antageligt i Guds, vor frelsers, øjne, hvis vilje er at alle slags mennesker skulle frelses og komme til en nøjagtig kundskab om sandhed.“ — 1 Tim. 2:3, 4, NW.
17, 18. Hvor er det eneste sted man finder livgivende kundskab, og hvad må vi gøre for at opnå den?
17 For at vinde denne livgivende kundskab må du foretage et oprigtigt og flittigt studium af Guds ord. Lad dig ikke bedrage og vildlede af dem som påstår at Bibelen er som en violin man kan spille en hvilken som helst melodi på. Prøv ikke i Bibelens udtalelser at se en støtte for falske religiøse dogmer. Hvis du har fået menneskers og organisationers overleveringer og læresætninger indprentet, såsom skærsilden, evig pine, treenigheden og sjælens udødelighed, fordrej så ikke Skriften for at få den til at støtte disse lærdomme. Gør du det, vil du aldrig vinde dig kundskab om Jehova.
18 Jehova Gud er ikke forvirringens Gud, og hans ord vil ikke forvirre den som er villig til at gøre sig fri af al religiøs fordom. Tab ikke modet i din søgen efter kundskab. Lyt til det råd Ordsprogenes bog giver: „Når du tager imod mine ord . . . idet du låner visdom øre og bøjer dit hjerte til indsigt, . . . søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du HERRENS frygt og vinder dig kundskab om Gud.“ — Ordsp. 2:1, 2, 4, 5.
19. Hvordan vil vi ved at komme sammen med andre der er interesseret i at opfylde Guds krav, blive hjulpet til at opnå kundskab? Hvad må vi erindre os med hensyn til samkvem mellem troende og ikke-troende?
19 Hvis du vil have en yderligere hjælp til at vinde kundskab, skal du komme sammen med andre der er interesseret i at opfylde Guds krav. Paulus formanede hebræerne: „Lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:25) Der er en bestemt grund til at formaningen blev givet. Hvorfor forbød Gud det israelitiske folk at have samkvem med de omboende hedninger? Var det ikke for at beskytte dem? Han advarede dem imod at lade deres sønner og døtre ægte hedningernes sønner og døtre. Tillod de noget sådant, ville der være fare for at sønnerne og døtrene gav sig til at dyrke hedningernes guder, og ikke Jehova Gud. Derfor skulle folket holde sammen, dyrke Gud sammen og finde ægtefæller inden for det samme folk. Samme retningslinjer gælder i dag. Hav intet tilfælles med mennesker som tjener fremmede guder, eller med mennesker som kun giver det udseende af at tjene Gud, eller med mennesker som ikke interesserer sig for at kende og følge Guds krav. Kun når vi forkynder for dem og underviser dem i Guds ord, kan vi have kontakt med dem. Men vi må ikke tage nogen af dem til ægte, og vi må heller ikke lade vore børn ægte nogen af dem. — 5 Mos. 7:3, 4.
Forkyndelse er et krav
20. Hvad skal vi gøre når vi har lært Jehovas krav at kende? Gives der nogen undtagelser?
20 Først når vi er overbevist om og helt på det rene med hvad Guds krav går ud på, kan vi følge dem. Jakob formaner os: „Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere.“ (Jak. 1:22) Jesus sagde ikke at han kom til jorden blot for at lære sin Faders vilje at kende. Han sagde at han var kommet for „at gøre hans vilje, som sendte mig“. (Joh. 4:34) Hvad der gjaldt lederen og eksemplet må også gælde efterfølgerne. Mange mennesker vil sige: „Jeg kan ikke være forkynder. Det er mig ikke muligt at gå fra dør til dør og forkynde for folk således som Jesus og apostlene gjorde det og som Jehovas vidner gør det.“ Vi kan sige at vi ikke formår det, men Gud ved at vi kan. Han har fastlagt sine krav, der gælder alle uden hensyn til race, nationalitet, sprog, uddannelse og beskæftigelse.
21. Hvilket mål i livet skal vi sætte os hvis vi vil opnå velsignelser som evigt liv, fred og lykke?
21 Du kan arbejde ihærdigt og nå at blive præsident, politiker, sagfører, gårdejer, læge eller sygeplejerske, men kunne du tænke dig at stile højere, at nå det højeste mål og forlænge dine leveår, ja leve evigt? Det kan du, hvis du sætter dig ind i Jehova Guds krav og som efterfølger af Kristus Jesus tager del i forkyndelsen. Alle som ønsker at opnå velsignelser som lykke, fred og evigt liv, må opfylde Jehova Guds krav og være vidner og forkyndere, akkurat som Guds tjenere i fortiden. Kun på den måde kan vi modtage livets store gave af Jehova Gud i retfærdighedens nye verden, leve evigt og altid tjene ham.