blev optaget til himmelsk herlighed“ da hun havde fuldendt sit jordiske livsløb. Men denne erklæring er i direkte modstrid med Bibelen og derfor forkert. Bibelen siger rent ud at intet kødeligt legeme kan opnå himmelsk herlighed, og det stemmer også med vor sunde fornuft som siger os at kødelige menneskelegemer er skabt til at leve på jorden, i jordens atmosfære, og ikke i åndeverdenen. Det er derfor med god grund at Bibelen i Første Korinterbrev 15:44, 45, 50 siger følgende om den opstandelse som Kristi kirkes medlemmer vil opnå: „Der sås et sjæleligt

of the Bible. Atter og atter ordner Moffatt kapitler og vers i en rækkefølge der passer ham selv, både i De hebraiske Skrifter og i De kristne græske Skrifter. Især den måde hvorpå han efter eget skøn har ordnet kapitlerne og versene i Esajas’ bog, ligger åben for kritik. Dødehavsrullen med Esajas’ bog, der jo er cirka tusind år ældre end den accepterede masoretiske tekst, viser at dr. Moffatt slet ingen begrundelse har for således at omordne stoffet. Det gør det også svært at finde rundt i hans bibeloversættelse.

Er oversættelsen nyttig?

Til tider kan den samvittighedsfulde oversætter føle sig berettiget til at indføje et ord eller to for at tydeliggøre meningen. Men i sådanne tilfælde er der altid en fare for at han vildfører læseren. I et forsøg på at hjælpe læseren har oversætteren af Today’s English Version således erstattet „Han“ med „Kristus“ i Første Johannesbrev 3:2. Men herved har han gjort en fejl, for det er Jehova Gud og ikke Jesus Kristus der er tale om, hvilket fremgår af det foregående vers. På samme måde har han i Første Timoteusbrev 6:15 indføjet ordet „Gud“ og vildfører derved læseren, eftersom apostelen ikke talte om Gud men forklarede at Kristus var „den salige og eneste hersker, kongernes Konge og herrernes Herre“. — Sammenlign med vers 14.

I nogle tilfælde kan det imidlertid være meget nyttigt at tydeliggøre teksten, hvis man tager hensyn til sammenhængen og ikke er påvirket af religiøs fordom. I Mattæus 26:26 står der således ifølge New World Translation: „Dette betyder mit legeme,“ for det var tydeligvis det Jesus mente, idet han jo stadig var i besiddelse af sit eget legeme og brødet derfor ikke bogstaveligt kan have været hans legeme. På samme måde med ordet koima’omai, et ord der bruges om søvnen; når det anvendes om døden gengiver New World Translation det almindeligvis med ’han sov ind [i døden]’ som i Ap. G. 7:60. Klammerne viser at „i døden“ ikke forekommer i originalteksten.

Samme bibeloversættelse er også ret nyttig i gengivelsen af ordet ky’rios, som betyder „herre“. Når som helst sammenhængen viser at ordet henviser til Jehova Gud, oversættes det med „Jehovah“. Er det for radikalt? Nej, for i alle disse tilfælde, bortset fra ét, har flere hebraiske oversættelser også gengivet ky’rios på denne måde. (Matt. 1:20, 22) Det er især på sin plads at bruge navnet Jehova i De kristne græske Skrifter når der citeres fra De hebraiske Skrifter, hvor „Jehova“ forekommer i grundteksten. — Matt. 3:3; 4:7, 10.

I dag har de bibelstuderende som læser engelsk, mange nyere oversættelser at vælge imellem. Langt de fleste af dem indeholder imidlertid kun De kristne græske Skrifter. Nogle af disse oversættelser er blevet ret populære på grund af deres flydende sprog og mange rammende vendinger eller velvalgte udtryk. Men som det ses af ovennævnte eksempler kan der være fejl i disse oversættelser fordi oversætterne har taget sig for mange friheder, har misforstået teksten eller nærer religiøs fordom. Eftersom nøjagtighed og pålidelighed er de vigtigste egenskaber man må kræve af en moderne bibeloversættelse, vil det være klogt at foretrække en oversættelse der er så ordret som muligt, især hvis man tror på at Bibelen er Guds inspirerede ord. Hvilken oversættelse mener du er den bedste for dig?