Kapitel 7
Livets Kilde og Opretholder
1. Hvilke spørgsmål opstår der når man overvejer at gøre Jehova til sin Gud?
EFTER at Jehova Gud har banet vej for at mænd og kvinder kan blive befriet for synd og ufuldkommenhed, kan han da bevare dem i live? Er det sikkert at den der gør Jehova til sin Gud vil få et liv uden ende, i sundhed og lykke?
2. Kan Gud, som har skabt universet, også holde det i gang til evig tid?
2 Når det står i Guds magt at skabe, må det givetvis også stå i hans magt at opretholde selve jorden. Om nødvendigt kunne han til stadighed forsyne solen med ny kraft. Jorden har han skabt som et selvforsynende „rumskib“ der hele tiden kan rense og genanvende sine egne affaldsstoffer og forny sin egen overflade. Hvis skove og vandløb er blevet skadet ved menneskelig indgriben, kan de forny sig selv på kort tid, blot de overlades til sig selv.
3, 4. (a) Modsiger kong Salomons ord i Prædikeren 1:4 den tanke at mennesker kan leve evigt? Begrund svaret. (b) Hvordan viser kong Salomons konklusion, sammen med Jesu ord, at vor tilværelse selv i denne problemfyldte verden ikke behøver at være håbløs eller tom?
3 Men hvad så med menneskene på jorden? Kong Salomon, en vågen iagttager af menneskelivet, sagde: „Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid.“ (Prædikeren 1:4; 1 Korinter 7:31) Salomon sagde ikke at menneskeslægterne altid blot skulle fødes og forgå. Han talte om tomheden ved livet som det former sig i den nuværende tingenes ordning, hvor døden hersker som „konge“. Når man læser Prædikerens bog, ser man at Salomons vise råd drejer sig om livet under de nuværende forhold. Hovedtanken i hans bog er at vi ikke skal sætte vor lid til den nuværende verdensordning, dens materielle ting og dens skikke.
4 Efter at have beskrevet menneskenes nuværende forhold, fortæller Salomon hvilken konklusion hans betragtninger har ført ham til: „Enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre.“ (Prædikeren 12:13) Jesus Kristus, den der var større end Salomon, forklarede: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.
5, 6. (a) Hvordan kan det være muligt for mennesker at leve evigt? (b) Hvilken omstændighed i menneskets natur beviser at der findes en levende Skaber som har en god hensigt med os alle?
5 Vil det ikke blive dejligt en dag at kunne nyde samværet med sine venner og slægtninge, og samtidig vide at man aldrig vil opleve den sorg at miste nogen af dem? Men er det muligt?
6 Det er ikke alene muligt — det er helt sikkert at vi vil kunne opleve det, for [Jehova] er Gud i sandhed, han er en levende Gud og en evig konge. (Jeremias 10:10) I en bøn talte Moses om Guds evige eksistens: „Fra evighed til evighed er du, o Gud!“ (Salme 90:2) Gud, som selv lever evigt kan sætte liv i gang — og han kan også holde det i gang. Selve dét at vi eksisterer og er udstyret med fantasi, skønhedssans, venlighed, kærlighed og andre følelser, beviser at vi har en levende Skaber og at han har en kærlig hensigt med menneskeheden. I en verden styret af tilfældigheder eller blinde kræfter ville følelserne ikke passe ind. Nej, livet må have en levende kilde.
LIV OPSTÅR IKKE AF SIG SELV
7, 8. Hvordan beviste Louis Pasteur at liv ikke opstår af sig selv af livløst stof?
7 I 1864 sagde den kendte videnskabsmand Louis Pasteur, som både den medicinske og den kirurgiske lægevidenskab skylder meget, i en forelæsning ved Sorbonne-universitetet i Paris:
8 „Mine herrer! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på denne [sterile] væske og fortælle Dem at jeg har hentet min vanddråbe ud af skaberværkets overdådighed, og at jeg har fyldt den med alle de grundstoffer der skal til for at underordnede væsener kan udvikle sig. Og jeg venter, jeg iagttager den, jeg spørger den, jeg bønfalder den om her for mine øjne at gentage den første skabelses skønne under. Men den er stum — og har været stum lige siden disse forsøg blev påbegyndt for adskillige år siden; den er stum fordi jeg har holdt den adskilt fra det eneste som mennesker ikke kan frembringe — fra kimene i luften — fra liv, for liv er et kim og et kim er liv. Aldrig vil læren om livets spontane opståen komme sig efter det dødelige slag som dette simple forsøg har rettet mod den.“
9. Hvordan viser videnskabsmænd og andre i dag at de stoler på Pasteurs opdagelse?
9 Dette blev sagt for over hundrede år siden, og det er stadig sandt. Ingen videnskabsmand har nogen sinde kunnet få liv til at opstå spontant af stof som ikke i forvejen var levende. Ja, både læger, tandlæger, kirurger og forskere stoler på — og benytter sig af det som Pasteurs forsøg viste. De lader deres redskaber og instrumenter (for eksempel kirurgiske instrumenter) sterilisere; de lader mælk pasteurisere og vand sterilisere for at undgå infektion af bakterier. Hvad nytte ville dette være til hvis der godt kunne opstå liv i sterile omgivelser? Hvor længe ville man blive ved med at betale millioner af kroner for sådanne forholdsregler, hvis de ikke virkede eller resultatet ikke var pålideligt?
10. (a) Med hvilke ord peger Bibelen på livets kilde? (b) Hvad kan man sige om den der spørger: ’Hvem har skabt Gud?’
10 Alt tyder således på at livet stammer fra en kilde som selv er levende. Bibelen siger om Jehova Gud: „Hos dig er livets kilde.“ (Salme 36:10) Nu vil én måske spørge: ’Hvis liv kun kommer af liv, hvem har da skabt Gud?’ Men derved skubber de blot svaret længere bort, med en form for undvigelse af det egentlige spørgsmål. De der spørger sådan er ofte inkonsekvente, idet de uden videre tror at det livløse stof altid har eksisteret.
EN SKABER UDEN BEGYNDELSE OG UDEN ENDE
11, 12. Hvilke ting bekræfter den sandhed at vi ikke skal forvente at kunne forstå alt om vor majestætiske Skaber? (Esajas 40:18, 22)
11 Vi kan naturligvis ikke forvente at Skaberen af det udstrakte univers kan fattes helt og fuldt af sine skabninger. (Romerne 11:34) Imidlertid opererer man inden for videnskab og matematik med begrebet „uendelighed“. Vi kan forestille os at universet er uendeligt, og så vidt astronomerne kan sige er universet måske uendeligt, uden grænser. Jo længere deres kikkerter sætter dem i stand til at skue ud, jo flere galakser får de øje på.
12 Går vi så i den modsatte retning, ned til det ufatteligt små, opdager vi at fysikerne heller ikke her er stødt på nogen grænse. Da man opdagede atomet, virkede det hele så enkelt: Atomet var den mindste partikel der fandtes og kunne ikke deles — mente videnskaben. Forsøg med atomet har imidlertid vist at denne teori var en vildfarelse. Listen over de partikler, eller formodede partikler, som atomet består af, er efterhånden blevet lang, og enden er ikke nået endnu.
13. Hvis vi accepterer Guds ord i Femte Mosebog 32:40, hvad kan vi da tro på angående vort eget liv?
13 Kan vi da ikke forestille os at der kan eksistere en Gud som ikke har haft nogen begyndelse — men altid har været til? Gud siger selv at han altid har været til. (5 Mosebog 32:40; Romerne 16:26) Hvis vi accepterer denne erklæring fra Gud, kan vi også tro på at han kan give liv til dem der adlyder ham, og at han kan bevare deres liv til evig tid.
KREDSLØB SOM GAVNER MENNESKET
14. Når vi ser forfald og død i vore omgivelser, hvilket spørgsmål opstår da naturligt med hensyn til vort eget liv?
14 Nogle vil måske spørge: ’Hvad så med den kendsgerning at alt levende har tendens til at nedbrydes? Cellerne og vævene nedbrydes, alderdommen sætter ind, og det ender med døden. Vil menneskelivet ikke altid være underlagt denne proces?’ Lad os se.
15. Hvordan ville situationen være på jorden hvis intet kunne forfalde, nedbrydes eller ændres i sin sammensætning?
15 Alt fysisk på jorden nedbrydes efterhånden. Sten og klipper eroderer. Træ går i forrådnelse. Tænk på hvordan situationen ville være hvis vind og vejr ingen indvirkning havde på sten, klipper, træ og andet materiale, og hvis organisk stof ikke gik i forrådnelse. Det ville betyde at jorden var steril. Ingen, eller kun ganske få, kemiske reaktioner kunne finde sted. Vores fordøjelse ville ikke kunne fungere rigtigt, for den virker på grundlag af nogle kemiske reaktioner og nogle bakteriers arbejde, som bevirker at føden nedbrydes og omdannes. I øvrigt ville man ikke kunne arbejde med ret mange materialer, da det ville være svært at forarbejde dem. Hvad det betyder ser man i forbindelse med visse plasticprodukter der i dag skaber store affaldsproblemer fordi de ikke kan nedbrydes.
16. (a) Hvilke forandringer må nødvendigvis kunne foregå for at livet kan eksistere på jorden? (b) Hvilken forskel er der mellem mennesker og dyr med hensyn til dødens årsag?
16 Hvis der vedvarende skal kunne eksistere liv på jorden, er det nødvendigt at ændringer i organisk og uorganisk stof kan foregå. Den oprindelige hensigt var at alt levende, undtagen mennesket, skulle være underlagt dette kredsløb: at blive til, og at dø. Hvorfor ikke mennesket? Fordi det blev skabt i Guds billede. Kun menneskene kan kaldes for Guds „sønner“ og „døtre“, det kan dyrene ikke. Det var ikke om dyrene, men om menneskene, det blev sagt at ’døden kom ind i verden ved synden’. — 1 Mosebog 1:27; Romerne 5:12.
17, 18. Nævn nogle af de kredsløb som er nødvendige for livets fortsatte eksistens på jorden.
17 Lad os se på nogle af disse kredsløb. Der er for eksempel planterne, som giver føde til alt dyreliv, ja, danner grundlag for alt liv på jorden. Planter kan noget som dyrene ikke kan — de kan, ved hjælp af solens lys, frembringe deres egen føde. Denne proces kaldes „foto-syntese“. Dyrelivet er derfor afhængigt af planterne. Planterne vokser, giver føde, og dør. Ved frøspiringens mirakel opstår der så en ny plante.
18 Livet i havet opretholdes gennem en „fødekæde“ med mange led; det mikroskopiske fytoplankton, som henregnes til planteriget, er føde for det såkaldte zooplankton, der henregnes til dyreriget; zooplanktonet bliver til føde for større fisk, hvoriblandt nogle tjener som føde for mennesker. Bakterier omdanner dødt stof til føde for fytoplanktonet, og kredsløbet fortsætter.
19, 20. Forklar hvordan mennesker kan komme til at leve evigt, når menneskets celler og væv trods alt nedbrydes.
19 I denne proces dør de enkelte dyr og erstattes af deres unger, så arten videreføres. Er der da noget håb om at hvert enkelt menneske kan leve videre til evig tid? Er der i denne henseende forskel mellem dyr og mennesker?
20 Ja. Cellerne og vævene i de levende legemer udsættes ganske vist for „slid“, og nogle celler dør, men livet viser en tilbøjelighed til at vende denne nedbrydningsproces i modsat retning. I levende organismer kan simple kemiske forbindelser sammensættes til mere komplicerede forbindelser. Hvis livskraften hele tiden fortsatte med fuld styrke, ville de udtjente væv til stadighed blive erstattet eller repareret. Alderdommen ville ikke sætte ind, og personen ville aldrig dø. Kun Skaberen kan udvirke denne forandring i mennesket. Han har lovet evigt liv til alle lydige mænd og kvinder. Ja, i virkeligheden er alle jordens kredsløb — blandt andet det at planter og dyr bliver til, og senere dør — først og fremmest sat i gang med henblik på at være til gavn for mennesket.
21. (a) Hvilke beviser har vi for at mennesker, trods ufuldkommenheden, engang levede meget længere end de gør i dag? (b) Hvorfor er menneskets levetid i dag kortere end den var i menneskehedens tidligste historie?
21 Det fremgår af Bibelen at menneskene er skabt til at leve meget længere end dyrene. Adams tidligste efterkommere, som var nærmest ved fuldkommenheden, levede i mange hundrede år, én helt op til 969 år. Det viser at celleudskiftningen fortsatte i alle disse år, og at cellerne i centralnervesystemet (som ifølge videnskaben kan holdes ved lige men ikke erstattes) blev bevaret i en sund tilstand gennem flere hundrede års levetid. (1 Mosebog 5:27; se også versene 5-31; 9:29.) I de årtusinder der er gået siden da, er synden og ufuldkommenheden blevet mangedoblet, og levetiden er gået betragteligt ned. Menneskeslægten er degenereret, men Gud kan overføre kraft til dem der ser hen til ham, så de kan leve evigt. — Esajas 40:29-31.
„LIVETS BRØD“
22, 23. (a) Hvorfor dør dyrene? (b) I hvilken henseende har Gud skabt mennesket med en organisme der står langt over dyrenes? (c) Hvilken egenskab har kun menneskene og ingen andre af jordens skabninger? (d) Hvad kræves der fra menneskenes side for at de kan leve til evig tid?
22 Længe før mennesket blev skabt, var der dyr som levede og døde, hvilket bekræftes af fossilfund. Dyrene blev skabt med begrænset levetid. Menneskene, som blev dannet af de samme stoffer, fik en finere natur; de hørte til en højere klasse.
23 Det er om mennesker, ikke om dyr, det er blevet sagt at Gud har ’lagt evigheden i deres hjerte’. (Prædikeren 3:11) Kun mennesker kan tænke på fortiden og fremtiden. Kun mennesker har hvad man kunne kalde anlæg for åndelighed; det vil sige at de kan tilegne sig kundskab om Gud og få et mål af hans åndelige egenskaber og hans moralske fortrin. (Hebræerne 12:9) Dette anlæg som Gud har givet mennesket, evnen til at beskæftige sig med åndelige ting, er også et behov der må dækkes for at mennesket kan fungere rigtigt og fortsat leve. Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ — Mattæus 5:3.
24. Hvad sagde det fuldkomne menneske Jesus at det var der opretholdt hans eget liv?
24 Jesus Kristus erkendte, skønt han som menneske på jorden var fuldkommen, at hans liv næredes og afhang af Gud. Han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans [Guds] gerning.“ Videre sagde han: „Jeg lever på grund af Faderen.“ (Johannes 4:34; 6:57) Om sig selv sagde han: „Jeg er livets brød. Jeres forfædre spiste mannaen i ørkenen og døde dog. . .. hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt.“ — Johannes 6:48-51.
25. Hvad mente Jesus med sine ord i Johannes 6:48-51?
25 Jesus Kristus mente naturligvis ikke at man skulle spise hans bogstavelige legeme. Men ved at vise tro på Kristi sonoffer og ved at „spise“ den åndelige føde som Gud tilvejebringer gennem Kristus, kan man leve evigt. Hvornår? Når Kristi rige hersker over ’den nye jord’. Da vil han som ypperstepræst, sammen med sine medkonger og underpræster,a anvende den fulde værdi af sit sonoffer til gavn for de lydige på jorden. Derved vil de blive helbredt på legemet. Og når de fortsætter med at gøre Guds vilje, vil de leve evigt. — Johannes 3:16.
26. (a) Er det fornuftigt at formode at Gud ville lade sin søn leve og dø hvis det kun var for at mennesker midlertidigt kunne få en bedre tilværelse? (b) Hvilket tilbud udstrækker Jehova til alle, og på hvilke betingelser?
26 Med store personlige ofre havde Jehova sendt sin enestefødte søn til jorden. Han ville aldrig lade sin søn lide og dø hvis det kun var for at skaffe menneskeheden et bedre liv i en kortere tid. Han siger til alle: „Hold dig fra det onde og gør det gode, så kan du altid leve trygt, for Herren [Jehova] elsker retfærdighed, og han lader ikke sine trofaste i stikken. De bliver altid beskyttet.“ (Salme 37:27, 28, 1977-oversættelsen) ja, Jehova er livets opretholdende kilde og livets store beskytter til evig tid for alle der fastholder deres lydighed mod ham.
[Fodnote]
a Se kapitlerne 12 og 15. Se også bogen Sandheden der fører til evigt liv, som er udgivet på dansk i 1969 og kan bestilles hos Vagttårnet, Kongevejen 207, 2830 Virum.
[Diagram/illustration på side 82]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
ILTKREDSLØBET
Planter optager kuldioxyd, afgiver ilt
Dyr og mennesker optager ilt, afgiver kuldioxyd
[Diagram/illustration på side 83]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
KVÆLSTOFKREDSLØBET
Ved lyn indgår kvælstof og ilt forbindelse. Føres ned til jorden af regn
Grønne planter frembringer føde til dyr og mennesker
Bakterier bearbejder plantedele i forrådnelse, og dyregødning, hvorved der frigøres kvælstof til luften. Andre bakterier frembringer planteføde
Bakterier optager kvælstof fra luften til brug for planterne
[Illustration på side 79]
Hospitalerne lader de kirurgiske instrumenter sterilisere. Hvorfor? Fordi der ikke kan opstå liv (infektionsfremkaldende bakterier) i sterile omgivelser