Hverken i synagogen eller i den kristne menighed optoges der kollekt, men der var truffet en ordning så der kom bidrag ind til forsamlingens udgifter, dens tjeneres underhold og hjælp til de fattige.

Både synagogen og den kristne menighed tjente som retsinstanser. Alle mindre sager hvori jøder var indblandet, blev behandlet og afgjort i synagogen. Og Paulus indskærpede de kristne at lade de modne mænd i menigheden dømme, fremfor at lade en verdslig domstol afgøre en strid mellem brødre. Mens en jøde kunne idømmes og tildeles piskeslag i synagogen, begrænsedes straffen i den kristne menighed til irettesættelse. Men den strengeste straf synagogeforstanderen kunne idømme en jøde var udelukkelse af synagogen. Ligeledes var det alvorligste skridt man tog over for en der falskeligt gav sig ud for at være kristen, at udelukke eller udstøde vedkommende af den kristne menighed. Samme regel gælder i nutidens kristne menighed. — 1 Kor. 6:1-8; 1 Tim. 5:20; 1 Kor. 5:12, 13.

I betragtning af det foregående ses det klart at synagogen var et forbillede for de lokale kristne forsamlinger. Dens lokale og generelle opbygning, dens formål, dens gudsdyrkelse og organisering blev faktisk ført over til de kristne mødesteder. Dog skete det ikke uden en lutring. Gudstjenesten befriedes for al tom ceremoni, og det de kristne lagde vægt på var ikke Loven men Guds ufortjente godhed og den gode nyhed om Guds rige. Og skønt ikke alle der havde en særlig tjeneste i synagogen fandt deres modstykke i den kristne menighed, fulgte de tjenere der var dog forbilledet fra synagogen. Læg også mærke til at de kristne intet lånte fra hedenske gudsdyrkere.

Nu vil nogen sikkert spørge: Hvor finder man i dag et organisationsarrangement som det de første kristne havde? Hvor holdes der kristne møder som hvermand kan forstå og som betjenes af tilsynsmænd og assisterende tjenere, men hvor der ikke skelnes mellem en præsteklasse og et lægfolk, og hvor der lægges vægt på Guds ord, og hvor dette fremholdes som var det i en skole? Der gives kun ét svar: i Jehovas vidners rigssale.

Spørgsmål fra læserne

● Nød Jesus selv af symbolerne, brød og vin, da han indstiftede mindehøjtiden for sin død og indgik pagten om Riget med sine efterfølgere? — F. S., De forenede Stater.

Jesus sagde angående symbolerne: „Tag, spis. Dette betyder mit legeme.“ „Drik alle af det.“ Det synes derfor ikke at være fornuftigt at slutte at Jesus ville spise af det brød som symboliserede hans eget kødelige legeme, eller drikke af vinen, der symboliserede hans eget blod. Så selv om der ikke er nogen skriftsteder der siger det direkte, vil det være fornuftigt og logisk at drage denne slutning. — Matt. 26:26, 27, NW.

● Mattæus 11:11 taler om at „den mindste i Himmeriget“ er større end Johannes Døber. Hvordan skal det forstås? Skal alle lemmerne på Kristi legeme ikke indtage lige stillinger, eller skal nogen beklæde større embeder og andre i sammenligning hermed mindre? — V. C., De forenede Stater.

Lad os først og fremmest erindre at der blandt den skare her på jorden der skal indgå i det himmelske rige altid har været nogle som beklædte mere ansvarsfulde poster end andre af samme skare. Så i denne henseende kan man i hvert fald tale om „mindre“ og „større“ blandt det himmelske riges skare. Det må nødvendigvis