Hvor barmhjertig er du?
1. Hvorfor har vor generation ingen undskyldning for sin udbredte mangel på barmhjertighed?
I VORE DAGE hvor intolerance og selviskhed er fremherskende, er det vederkvægende at have at gøre med en som er barmhjertig. Der siges om den sande Gud: „Nådig og barmhjertig er [Jehova], langmodig og rig på miskundhed. God er [Jehova] mod alle, hans barmhjertighed er over alle hans værker.“ (Sl. 145:8, 9) Og Jesus formanede os til at være ’barmhjertige, ligesom vor Fader er barmhjertig’. (Luk. 6:36) Hvilken anklage mod vor generation er da ikke de nuværende forhold, som er et resultat af at folk og nationer mistænker hinanden, konkurrerer med hinanden og hader hinanden!
2. Hvilke mennesker er det udelukkende Gud vil vise barmhjertighed, og hvorfor?
2 Ordsprogene 28:27 siger: „Hvo fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo øjnene lukker.“ Heraf forstår vi at Guds barmhjertighed ikke vil blive udstrakt til dem der ’lukker øjnene’. Gud er ikke sentimental. Når han viser barmhjertighed sker det altid i overensstemmelse med hans andre egenskaber og normer, deriblandt hans retfærdighed og hellighed. (Hos. 2:19) Enhver som benytter sig af Guds barmhjertighed og mener at Gud fortsat vil vise ham barmhjertighed, ligegyldigt hvad han gør, vil blive bitterligt skuffet. Den der med overlæg undlader at vise respekt for Guds retfærdige normer ved sine handlinger og ved sin livsførelse, krænker Gud, og den sande Gud vil med rette ’lukke sit hjerte i vrede’. — Sl. 77:10; Rom. 2:4-11.
3. Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at bedømme hvor barmhjertige vi selv er?
3 Jesu halvbroder Jakob gav os en velment advarsel og samtidig en trøstende forsikring da han skrev: „Thi dommen er ubarmhjertig mod den, der ikke har øvet barmhjertighed; men barmhjertighed ser frimodigt dommen i møde.“ (Jak. 2:13) Hvor barmhjertig er du? Har du let ved at overse synder der måske er blevet begået imod dig? eller synes du det er vanskeligt at glemme sådanne ting? Er du opmærksom på dine medmenneskers behov? eller er det nødvendigt ustandselig at henlede din opmærksomhed derpå? Plejer du at være mistænksom over for andres motiver? eller kan du genkende og godtage oprigtighed og ærlighed? Er du tilbøjelig til at have større omsorg for dem der på en eller anden måde har en fremtrædende stilling eller har særlige evner? eller kan du føle oprigtig glæde over gode åndelige egenskaber? Hvis du skulle bedømme dig selv ud fra disse spørgsmål, ville du så opdage at du manglede barmhjertighed? Resultatet er vigtigt, for hvad enten vi føler at det angår os som enkeltpersoner eller ej, vil Jehovas dom blive eksekveret over os som enkeltpersoner, sådan som han har vist gennem Jakob, og kun den der viser barmhjertighed vil der blive vist barmhjertighed når han stilles til doms.
4. Hvad kendetegner den barmhjertige?
4 Den barmhjertige bærer ikke nag; han er villig til at undlade at fordømme og straffe når som helst omstændighederne tillader det; han er en gavmild giver både i materiel og åndelig henseende; han har et vågent øje for dem der er i nød og viser i gerning at han har omsorg for dem; han viser ikke partiskhed eller bruger sin tunge til at give udtryk for stolthed eller misundelse; han gør sine kærlighedsgerninger og giver sine barmhjertighedsgaver i oprigtighed og ydmyghed uden at prale; han går ikke så højt op i effektivitet i sin omgang med sine medkristne at de for ham blot bliver en del af et „organisationsmæssigt maskineri“. Når han gavmildt giver af sig selv — i endnu højere grad end han giver af sine ejendele — vil det ikke gå upåagtet hen — især ikke af Jehova. Guds ord siger: „Er man god mod den ringe, låner man [Jehova], han gengælder en, hvad godt man har gjort.“ Og Jesus føjede til ordsproget: „Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed.“ — Ordsp. 19:17; Matt. 5:7.
Hengivenhed for rette principper fører til Guds gunst
5. Hvem var Josef, og hvorfor blev han særlig elsket af sin fader?
5 Et enestående eksempel på en der efterlignede Jehovas barmhjertighed var Josef, oldesøn af Abraham og søn af Jakob eller Israel. Josef blev født i Syrien som den første af Jakobs to sønner med hans elskede hustru Rakel. (1 Mos. 30:22-24; 35:24) Eftersom Jakob var enoghalvfems år gammel da Josef blev født, var Josef hans alderdoms søn, og Jakob elskede ham højere end sine andre sønner. Da Josef var omkring seks år gammel forlod Jakob Paddan-Aram, hvortil han var rejst for at finde en hustru blandt sit eget folk, og med hele sin familie vendte han tilbage til Kana’an. (1 Mos. 31:17, 18, 41) Han boede en tid i Sukkot, i Sikem og i Betel. Senere, da han var på vej fra Betel til Betlehem, døde Josefs moder Rakel da hun fødte sin anden søn, Benjamin; Benjamin var således Josefs eneste helbroder. Jakobs andre sønner var Josefs halvbrødre, som blev født Jakob af Lea, Rakels søster, og Zilpa og Bilha, der var Leas og Rakels trælkvinder. — 1 Mos. 33:17-19; 35:1, 5, 6, 16-19.
6. (a) Hvilken rapport bragte Josef sin fader om sine halvbrødre, og hvorfor var det ikke ubarmhjertigt af ham? (b) Hvordan havde Simeon og Levi ved en tidligere lejlighed vist at de manglede medfølelse og barmhjertighed?
6 Josefs ti halvbrødre viste ikke den samme hengivenhed for rette principper som Josef lagde for dagen fra han var ganske ung. Da han var sytten vogtede han får sammen med Jakobs sønner med Bilha og Zilpa. Skønt Josef var yngre end sine brødre viste han større nidkærhed for sin faders interesser end sine halvbrødre og aflagde pligttro rapport om dem til sin fader, også når rapporten var dårlig. (1 Mos. 37:2, NW) Det var ikke ubarmhjertigt af ham at gøre det, for brødrene gjorde noget som var forkert og Jakob havde ret til at få det at vide. Denne hengivenhed for rette principper kan have været en af årsagerne til Jakobs kærlighed til Josef. Men i stedet for at tage ved lære af Josefs eksempel blev Josefs brødre misundelige og fór frem med samme voldsomme hidsighed over for ham, som de under Simeon og Levis ledelse var faret frem mod mændene i Sikem, der havde søgt at komme i et venskabeligt forhold til dem og som på det tidspunkt var forsvarsløse. Selv om de påstod at deres nedslagtning af Sikems indbyggere var retfærdig, sagde deres fader Jakob til Simeon og Levi, der havde ledet angrebet: „I styrter mig i ulykke ved at lægge mig for had hos landets indbyggere,“ og mange år senere sagde Jakob om Simeons og Levis vrede og hidsighed: „Forbandet være deres vrede, så vild den er, deres hidsighed, så voldsom den er!“ (1 Mos. 34:1-31; 49:7) Da de så at deres fader elskede Josef fremfor alle hans brødre og han lod lave en lang, stribet ærmekjortel til Josef (måske ligesom den der blev båret af rangspersoner), sås deres manglende medfølelse og barmhjertighed i at de „ikke [kunne] tale venligt til ham“. — 1 Mos. 37:3, 4.
7. Hvilke drømme havde Josef, og hvordan reagerede hans fader og hans halvbrødre?
7 Efter nogen tid havde Josef en drøm som han fortalte sine brødre. I hans drøm bandt alle brødrene neg ude på marken, og mens hans neg rejste sig op og blev stående, stod hans brødres neg rundt om hans neg og bøjede sig for det. Da hans brødre hørte dette, sagde de til ham: „Vil du måske være vor konge?“ og de hadede ham endnu mere. Beretningen fortsætter: „Men han havde igen en drøm, som han fortalte sine brødre; han sagde: ’Jeg har haft en ny drøm, og se, sol og måne og elleve stjerner bøjede sig for mig!’ Da han fortalte sin fader og sine brødre det, skændte hans fader på ham og sagde: ’Hvad er det for en drøm, du der har haft! Skal virkelig jeg, din moder og dine brødre komme og bøje os til jorden for dig?’ Og hans brødre fattede avind til ham, men hans fader gemte det i sit minde.“ Jakob forstod åbenbart at drømmene kunne være af betydning. Selv om det kunne se ud som om Josef mente han var sine brødre overlegen, så fortalte han i virkeligheden blot hvad Jehova havde åbenbaret for ham, en omstændighed der gav hans brødre yderligere anledning til at vise hvad der boede i deres hjerte. — 1 Mos. 37:5-11.
Misundelse avler et morderisk had
8. Hvordan gik det til at Josef var væk hjemmefra sammen med sine halvbrødre, og hvordan så hans brødre på sagen?
8 Hans halvbrødre tog nu hen for at vogte deres faders hjord i nærheden af Sikem, mens Jakob boede i Hebron. Jakob blev bekymret for deres velfærd, måske fordi han tænkte på det had der var blevet vakt mod ham og hans sønner dér i området dengang de kom fra Paddan-Aram. Skønt det må have været en ubehagelig opgave for Josef i betragtning af at hans halvbrødre hadede ham, tøvede han ikke med at gå bud for Jakob for at se om de og hjorden var i god behold. Han fandt dem til sidst i nærheden af Dotan, men før han endnu var kommet hen til dem, fik de øje på ham langt borte og begyndte at lægge planer om at slå ham ihjel. — 1 Mos. 37:12-20.
9. Hvad havde Ruben til hensigt at gøre, men hvad gjorde brødrene til sidst med Josef?
9 Ruben, Jakobs førstefødte, forsøgte at redde ham af deres hånd for at „bringe ham tilbage til faderen“, idet han tænkte på det ansvar han som den førstefødte havde for Josef. (1 Mos. 37:22-30) Tilsyneladende var Ruben ikke til stede da en karavane af ismaelitter kom forbi på vej til Ægypten fra Gilead. Juda foreslog at de skulle sælge Josef til dem i stedet for at slå ham ihjel og skjule mordet. Hans brødre gik ind på forslaget, og skønt Josef tryglede om barmhjertighed solgte de ham til ismaelitterne for tyve sekel sølv. Så tog de Josefs kjortel, som de havde revet af ham, slagtede en gedebuk og dyppede kjortelen i blodet. Da Jakob senere fik forevist kjortelen, var han overbevist om at et vildt dyr havde ædt hans søn, og så stor var hans sorg at han ikke ville lade sig trøste. Men købmændene tog Josef med til Ægypten, og han blev solgt som træl til Potifar, øversten for Faraos livvagt. — 1 Mos. 37:21-36.
10. Hvordan er dette et eksempel for os i dag og på hvilken måde ville Josefs lidelser blive til gavn for ham?
10 Dette morderiske had som Josefs halvbrødre lagde for dagen på så voldsom en måde, og deres hårdhjertede mangel på medfølelse med deres fader, står som et advarende eksempel for enhver der i dag måtte nære had til sine åndelige brødre i den kristne menighed. Jesus sagde: „Enhver, som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen.“ (Matt. 5:22) Men Josef var ved at blive beredt til at blive en stor velsignelse for sit folk, og de lidelser og prøvelser han måtte igennem, skulle lutre og modne ham til det store ansvar han til sin tid skulle bære.
Josef bliver barmhjertigt støttet af Gud
11. Hvordan reagerede Josef på sine bitre erfaringer, og hvilke yderligere prøvelser ventede der ham?
11 Josef tillod aldrig at hans bitre erfaringer gjorde ham oprørsk og vendte ham bort fra den sande Gud. Tværtimod stolede han endnu mere på Jehovas magt til at frelse og beskytte ham, og af den grund blev alt hvad han foretog sig velsignet. Hans flid i Potifars tjeneste var årsag til at han med tiden fik betroet at føre tilsyn med hele Potifars hus. Potifars hustru prøvede gentagne gange, men uden held, at forføre Josef, der holdt fast ved sin beslutning om ikke at synde mod Gud. Da hendes anstrengelser var forgæves, anklagede hun falskeligt Josef for at have forsøgt at voldtage hende, og da Potifar troede på hendes historie blev Josef kastet i fængsel. — 1 Mos. 39:1-20.
12. (a) Hvordan blev Josef behandlet i fængselet, hvad kom han ud for i forbindelse med to af Faraos tjenere, og hvordan opmuntrede dette ham? (b) Hvilke begivenheder førte til at Josef blev løsladt fra fængselet?
12 I et stykke tid havde Josef det strengt i fængselet. (Sl. 105:17, 18) Imidlertid blev hans flid og hans tillid til Jehova igen belønnet ved at han fik overdraget et større ansvar, og hans eksemplariske opførsel under modgang førte til at han blev sat til at føre opsyn med de andre fanger. Disse kom med tiden til at indbefatte to af Faraos tjenere, hans overmundskænk og hans overbager. Senere havde de begge en drøm og var næste morgen nedslåede fordi der ikke var nogen der kunne tyde deres drømme for dem. Josef var opmærksom på deres behov, og idet han gav Jehova Gud den ære der tilkom ham, tydede han deres drømme for dem, og nøjagtig som Josef havde sagt, sådan skete det. Overmundskænken genvandt Faraos gunst inden der var gået tre dage, mens overbageren blev hængt inden for den samme periode. Uden tvivl opmuntret af at Jehova viste ham gunst ved at tyde ham drømmene, og sikkert også forvisset om at hans egne drømme havde været fra Gud, tilskyndede Josef overmundskænken til at tale hans sag for Farao, og det lovede han at gøre. Men da mundskænken kom ud af fængselet glemte han det indtil to år senere da Farao selv havde nogle drømme han ikke kunne forstå. Da alle Ægyptens drømmetydere ikke kunne tyde Faraos drømme, kom mundskænken i tanker om sin oplevelse i forbindelse med Josef og fortalte Farao derom. Øjeblikkelig blev Josef hentet fra fængselet for at tyde Faraos drømme. — 1 Mos. 39:21 til 41:14.
13. Hvad betød Faraos drømme, og hvordan blev Josef belønnet af Jehova på grund af sin tålmodighed under sine prøvelser?
13 Nu var tiden kommet da den tålmodighed Josef havde opdyrket og den medfølende indstilling han havde bevaret under sine prøvelser, skulle belønnes. Idet Josef igen gav Jehova æren tydede han Faraos to drømme, og han forklarede at der skulle komme syv år med overflod, efterfulgt af syv år med hungersnød. Josef underrettede så Farao om at Jehova havde åbenbaret ham en fredelig løsning, og beskrev hvordan Farao i årene med overflod kunne forberede sig til årene med hungersnød. Farao indså at Josef selv var den dygtige fødevareadministrator man havde brug for, og han udnævnte ham hertil idet han gjorde ham til den næstøverste i riget og gav ham fuld myndighed til at organisere arbejdet med at oplagre korn til hungersnødens år. Så store mængder oplagrede de at de til sidst opgav at måle det. Josef fik også en hustru, Asenat, en datter af præsten Potifera i On, og hun fødte ham to sønner, Manasse og Efraim. — 1 Mos. 41:15-52.
Oprigtig anger giver rum for barmhjertighed
14. Hvad havde Josef mulighed for i sin høje stilling, og hvordan skulle hans barmhjertighed blive stillet på den hårdeste prøve?
14 Nu havde Josef sandelig en misundelsesværdig stilling. Ægypternes liv var i hans hænder, deriblandt Potifars og hans hustrus liv. Men ingen af dem var i fare. Josef havde allerede vist sig at være en tilgivende og barmhjertig mand, ikke hævngerrig eller uforsonlig. Men hans barmhjertighed skulle blive stillet på den hårdeste prøve. Dette skete da hungersnøden havde bredt sig til hele jorden og folk fra hele jorden kom til Ægypten for at købe korn. En dag da Josef tog vare på sine pligter og medfølende udleverede føde til de sultende nationer såvel som til ægypterne, var hans ti halvbrødre blandt dem, og de kom og bøjede sig for ham med ansigtet mod jorden. Øjeblikkelig huskede Josef de drømme han havde haft om dem, og selv om han genkendte dem, lod han fremmed over for dem og talte kun med dem ved hjælp af en tolk. Hvordan ville han behandle dem? Efter mere end tyve års forløb var deres domstid nu kommet. Eftersom de havde handlet uden barmhjertighed, fortjente de at blive dømt uden barmhjertighed, og da Josef handlede som Jehovas repræsentant kunne han ikke lade hånt om Jehovas retfærdighed. På den anden side var Josef ikke en hævngerrig mand, og han måtte aflægge regnskab over for Gud for hvordan han handlede over for dem. Med visdom ovenfra satte han dem derfor på prøve. — 1 Mos. 41:53 til 42:8.
15. (a) Hvordan behandlede Josef sine halvbrødre, og hvad var formålet hermed? (b) Hvordan reagerede hans halvbrødre på den vending begivenhederne tog?
15 Idet han talte hårdt til dem anklagede han dem for at være spejdere, og da de bedyrede deres uskyld og fortalte ham at de alle var sønner af en og samme mand og at endnu en broder stadig var hjemme, lod han Simeon binde mens de så på det og sagde til dem at han måtte blive tilbage som fange indtil de vendte tilbage med deres anden broder. Dette skar hans brødre i hjertet, og de viste nu en oprigtigt angrende indstilling idet de anerkendte denne ulykke som en retfærdig straf fra Gud. De sagde til hinanden: „Nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor broder, da vi så hans sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham.“ Josef, der hørte hvad de sagde, skønt de ikke var klar over det, blev selv dybt rørt og vendte sig bort fra dem og græd. Imidlertid var deres prøve endnu ikke til ende. Der måtte ikke være nogen tvivl om ægtheden af deres anger. Da deres sække blev fyldt med korn, lod Josef i hemmelighed deres penge lægge tilbage i sækkene, hvorpå han sendte dem hjem. Men han beholdt Simeon i forvaring. — 1 Mos. 42:9-28.
16. (a) Hvordan gik det til at Benjamin til sidst kom til Ægypten, og hvordan reagerede Josef da han så ham? (b) Hvilken endelig prøve satte Josef sine halvbrødre på, og hvilket udfald fik den?
16 Til sidst var deres korn brugt op og det blev nødvendigt at vende tilbage til Ægypten. Men de havde fået at vide at de ikke ville blive stedt for Ægyptens fødevareadministrator igen medmindre deres broder var med dem. Jakob, der var bange for at miste den eneste søn han havde tilbage med sin elskede hustru Rakel, da han allerede havde mistet Josef, blev ved med at nægte at lade ham rejse indtil der til sidst ikke var nogen anden udvej. Juda lovede at stille sig selv som sikkerhed for ham. Da de trådte frem for Josef og Josef så sin egen helbroder Benjamin sammen med dem, kunne han ikke beherske sig. Hans kærlighed til broderen blussede op, og han gik ind i sit kammer og græd. Derpå satte han sine halvbrødre på den endelige prøve. Ved hjælp af list fik han det til at se ud som om Benjamin havde stjålet et kostbart sølvkrus, og han forlangte at Benjamin skulle blive tilbage som hans træl mens de andre kunne vende tilbage til deres hjem og deres fader. Fortvivlede og sorgfulde fordi de vidste at tabet af den elskede Benjamin ville bringe deres faders grå hår ned i graven, bønfaldt de Josef om at lade Benjamin vende tilbage sammen med dem for deres faders skyld, og da Juda til sidst frivilligt tilbød at blive tilbage i stedet for Benjamin, kunne Josef ikke længere beherske sig; han brast i gråd og gav sig til kende for sine brødre idet han sagde: „Jeg er eders broder Josef, som I solgte til Ægypten; men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde liv.“ Derefter ordnede Josef det på Faraos bud sådan at hans fader Jakob kom til Ægypten med hele sin husstand, og den bedste del af Ægyptens land blev deres. — 1 Mos. 42:29 til 47:31.
Stå til doms som en der har vist barmhjertighed
17. (a) Hvad siger os noget om hvor vidtrækkende og ægte Josefs barmhjertighed var, og hvorfor kan vi være temmelig sikre på at barmhjertighed var en karakteristisk egenskab hos Josef? (b) Hvordan kan vi personligt drage nytte af Josefs, Jesu og Stefanus’ eksempler?
17 Hvor vidtrækkende og hvor dyb og ægte Josefs barmhjertighed var, understreges af de omstændigheder den blev udvist under. Han var blevet behandlet grusomt af sine halvbrødre, ja de havde endda planlagt at myrde ham; Potifars hustru havde ondskabsfuldt rettet en falsk anklage imod ham; Potifar havde uretfærdigt sat ham i fængsel og behandlet ham strengt, og overmundskænken, som han havde trøstet og vist medfølelse, havde tankeløst og utaknemmeligt glemt ham; men Josef tænkte ikke på at gengælde ondt med ondt da det stod i hans magt at gøre det. Tværtimod sørgede han kærligt og med ægte omsorg for alle deres fornødenheder, og han udstrakte sin medfølelse til hele faderens husstand og til alle mennesker i Ægypten. Denne barmhjertighed var ikke en egenskab Josef først havde erhvervet sig efter at han havde fået en høj stilling og var blevet en anset og mægtig mand. Tværtimod er den barmhjertighed Jehova viste ham under hans prøvelser ved at beskytte, støtte og opmuntre ham, et vidnesbyrd om at Josef må have bevaret en tilgivende og barmhjertig indstilling under alle sine trængsler. At dette har været tilfældet forstår vi af den regel Jesus opstillede: „Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed.“ (Matt. 5:7) Josefs indstilling minder os om Jesu egen indstilling da han hang på marterpælen og skulle til at dø, og han sagde: „Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør,“ og om Stefanus’ indstilling da han blev stenet til døde og råbte: „Herre, tilregn dem ikke denne synd!“ (Luk. 23:34; Ap. G. 7:60) Den barmhjertige indstilling der blev lagt for dagen i hvert af disse tilfælde blev belønnet af Jehova.
18. Hvorfor bør vi især nære ønske om at vise barmhjertighed?
18 Fremgår det ikke klart heraf at vi skulle være interesserede i at vise barmhjertighed? Paulus forsikrer os om at ’hver af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud’. (Rom. 14:12) Det er derfor en trøst og opmuntring at vide at ’barmhjertighed frimodigt ser dommen i møde’! Hvordan vi vil klare os når vi, enten på et kritisk tidspunkt nu i tiden, eller på dommens dag, som hurtigt nærmer sig (2 Pet. 3:7), skal aflægge regnskab for os selv over for Gud og hans udnævnte dommer, Jesus Kristus, vil blandt andet afhænge af om vi i tidens løb har vist barmhjertighed. Hvis vi konsekvent følger Jesu befaling om at vise kærlighed ved enhver lejlighed, vil det være en stor hjælp for os til at vise barmhjertighed, og samtidig vil det bidrage til lovprisningen af Jehova og til fred i menigheden.
[Illustration på side 544]
Til trods for at Josef tryglede sine brødre om barmhjertighed, solgte de ham til ismaelitterne for tyve sekel sølv
[Illustration på side 546]
Skønt Josefs brødre havde behandlet ham ubarmhjertigt, tog han ikke hævn men viste sine angrende brødre medfølelse og sørgede for alle deres fornødenheder