Nyheder på nært hold

Drømmen om evigt liv

● „Drømmen om evigt liv er sikkert lige så gammel som menneskeheden selv,“ skriver dr. Viktor Tobiasch i det tyske blad Ausblick. For at forlænge menneskets levetid har man blandt andet forsøgt at om bruge organekstrakter og at nedfryse døde i flydende kvælstof for senere at tø dem op „til nyt liv“.

Professor Tobiasch oplyser desuden at omkring 1955 steg den forventede levealder i de udviklede lande til cirka 70 år. Men han forklarer at stigningen hovedsagelig skyldtes begrænsning af børnedødeligheden. For de voksne er gennemsnitslevealderen ikke forbedret.

Denne iagttagelse bekræfter to udtalelser i Bibelen. At: „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve.“ (Sl. 90:10) Og at det ikke er overraskende at mennesker drømmer om evigt liv, for „også evigheden har han [Jehova Gud] lagt i deres hjerte“. (Præd. 3:11) Af alle skabninger på jorden er menneskene de eneste der af Gud har fået evne til at forestille sig en uendelig fortid eller fremtid. Desuden har Jehova stillet evigt liv i udsigt til dem der elsker ham.

Hvordan ser fremtiden ud?

● „Et spørgsmål angående det kvarte århundrede“ er titlen på en rapport der for nylig er udsendt af tyve eksperter på forskellige områder som har holdt en konference i U.S.A. Deres konklusion lød: „Hungersnød, social uro og muligvis politisk kaos er måske ikke langt borte. . . . I år 2000 vil problemerne i forbindelse med produktion, oplagring, transport og distribution af fødevarer få vore dages problemer til at ligne det rene legeværk.“

Menneskene vil aldrig i egen kraft kunne løse disse problemer, for ’det står ikke til en mand at vandre og styre sine fjed’. (Jer. 10:23) Kun Gud vil bringe social uro til ophør, sikre tilstrækkeligt med føde til alle og løse de øvrige problemer som menneskene står over for. Snart vil Jehova ’gøre et gæstebud for alle folkeslag’ og velsigne de gudfrygtige i rigt mål. (Es. 25:6-8; Åb. 21:4) Med disse skønne fremtidsudsigter gør man klogt i at sætte sin lid til Skaberen i alt hvad man gør, ligesom David, der i bøn sagde til Gud: „Mine skridt har holdt dine spor, jeg vaklede ej på min gang.“ — Sl. 17:5.

Beskyttelse af paven

● Schweizergarden i Vatikanet har nu føjet tåregas til deres udrustning, oplyser et nyhedstelegram fra Associated Press. Gardens halvfems mand ønskede et forsvarsvåben som var „mindre skadeligt“ end deres maskinpistoler, rifler med bajonetter, og den kombination af spyd og stridsøkse de står på vagt med. Men hvorfor har Vatikanet i det hele taget brug for sådanne bevæbnede vagter? „Deres vigtigste funktion er at beskytte pavens person,“ oplyser opslagsværket New Catholic Encyclopedia. Men hvordan forholdt det sig med Kristus, hvis stedfortræder paven hævder at være? Jesus Kristus sagde til den romerske landshøvding Pilatus: „Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne.“ Kristi „tjenere“ havde altså ikke brug for at være bevæbnet for at beskytte ham. Men det føler paven åbenbart at hans folk har brug for. Det lader til at hverken hans tro, hans mod eller hans „rige“ kommer op på siden af Kristi. — Joh. 18:36, da. aut.

Blodet røber det hele

● Retsmedicinerne vil muligvis snart kunne ’rekonstruere et hvilket som helst menneskes personlighedsbillede, blot vedkommende har efterladt en blodplet’, mener engelske kriminologer som har talt ved et internationalt møde for eksperter i retsvidenskab som blev afholdt i Zürich. Som omtalt i den tyske avis Die Welt har forskerne fundet ud af at der i hvert menneskes blod opsamles mange forskellige antistoffer som adskiller dette menneskes blod fra alle andres. „Det er almindeligt anerkendt i dag at hvert menneske har sin egen specielle blodtype som ikke svarer nøjagtigt til noget andet menneskes,“ oplyser avisen. Oplysninger om hvor en person har boet, hans omtrentlige alder, hvad han er overfølsom over for, ja selv visse oplysninger om hans beskæftigelse og seksualliv, vil kunne fås ved en blodanalyse. „Der synes kort sagt ikke at være nogen grænser for de muligheder der er for at rekonstruere et billede af personen og hans livshistorie og miljø,“ konkluderer artiklen. Det gælder åbenbart i flere henseender at „kødets sjæl [eller: liv] er i blodet“. — 3 Mos. 17:11, 14.

Lys over Bibelen

● Det store jordskælv i Guatemala berørte endog nogle som allerede var døde. Bladet Time fortæller at „flere af de sørgende som gik ud for at begrave deres døde i familiegravstederne, opdagede at nogle af deres for længst afdøde slægtninges kister var blevet afdækket af jordskælvet“. Noget lignende skete under et jordskælv i Jerusalems omegn i forbindelse med Jesu død. Dengang anbragte man som regel de afdøde i hvælvinger eller kamre der var udhugget i den bløde kalksten, ofte ind i en skrænt. En beretning i Bibelen oplyser, ifølge Johannes Grebers tyske oversættelse, at da Jesus døde skælvede jorden og klipperne rystede, og „grave åbnedes, og mange af de begravedes legemer kastedes ud og stod oprejst. I denne stilling stak de frem fra gravene og blev set af mange der gik forbi stedet på vej tilbage til byen“. Der skete åbenbart ikke en opstandelse fra de døde, sådan som nogle bibeloversættelser lader forstå, men blot det at de døde blev synlige for de forbipasserende, ligesom i Guatemala. — Matt. 27:51-53.

Dårligt fortilfælde

● Den indiske kardinal Joseph Parecattil, der er præsident for den katolske bispekonference, har anbefalet at katolicismen i hans land søger at udvikle sig til „en indisk kirke“. Ved en generalforsamling for bispekonferencen understregede han, som nævnt i den indiske avis Express, at man med dette for øje skulle ’øse af den umådelige mængde af indiske religioner, tanker og filosofiske anskuelser’ der findes. Som fortilfælde henviste han til at ’de kristne teologer i de første fire århundreder var åbne for en konstruktiv dialog med andre trosopfattelser’. De ’andre trosopfattelser’ der fandtes, var naturligvis ikke-kristne, men det hindrede ikke den indiske kardinal i at anbefale at ’denne optagelse af udtryk og tanker fra de lokale kulturer burde være en stadig proces i kirken’. Kardinal Parecattil bekræfter således betimeligheden af Bibelens advarsel om at der ville komme et ’frafald’ og at dette frafald ’allerede var i virksomhed’ i det første århundrede og har været det siden. — 2 Tess. 2:3, 7.