„Vedbliv med at prøve hvad I selv er“
„Vedbliv med at prøve om I er i troen, vedbliv med at prøve hvad I selv er.“ — 2 Kor. 13:5, NW.
1, 2. (a) Hvilke tanker og spørgsmål gør vi os ofte når vi tænker på hvordan vor sande personlighed er? (b) Hvorfor er det vigtigt for os som kristne at kende vor sande personlighed?
HVORNÅR tog du sidste gang dig selv i øjesyn? Var du tilfreds med det du så? Hvad fortæller din personlighed om dig selv? Er du en sammensat natur der giver udtryk for så mange forskellige tanker og meninger at det er vanskeligt at sige hvordan din personlighed egentlig er? Er du en trofast Abraham den ene dag og en tvivlende Thomas den næste? Er du en underdanig Sara om mandagen og en dominerende Jesabel om tirsdagen? En energisk Paulus om onsdagen og en verdslig Demas om torsdagen? Hvordan er egentlig dit sande jeg?
2 Ligesom dit ansigtsudtryk er noget der bæres til skue for alle mennesker, således din personlighed. Men er det de ser dit sande jeg, eller spiller du hyklerens rolle og lader kun andre se det du ønsker de skal se? Er det de ser og det du virkelig er, til ære for den store Gud Jehova?
3. Hvorfor er det vigtigt at vi ransager os selv, og hvordan kan det siges at en selvransagelse er et udtryk for vor kærlighed til Gud og til vor næste?
3 Det er vigtigt at vi tager os selv i øjesyn for at se hvilken slags mennesker vi er. Vi ønsker ikke at vort udseende eller vor personlighed skal støde andre. Vi sætter selv pris på andres gode selskab og ønsker også at andre skal sætte pris på at omgås os. Derfor bestræber vi os for ikke at volde anstød hos vore venner, og heller ikke hos Gud, som er vor nærmeste ven. En sådan bestræbelse er rigtig fordi den er et udtryk for vor kærlighed til Gud og til vor næste. — Matt. 22:37-39.
4. Anfør skriftsteder hvor ordene „prøve“ og „ransage“ er anvendt, og vis hvorfor bibelskribenten har anvendt disse udtryk.
4 Det er forbavsende hvor mange gange Bibelen bruger sådanne ord som „prøve“ og „ransage“. Det er umagen værd at undersøge ordenes anvendelse ved hjælp af en bibelordbog. Man vil blive overrasket ikke alene over det antal gange disse ord anvendes, men også over hvor, til hvem og hvorfor de udtales. Her skal anføres nogle eksempler hentet fra seks af Paulus’ breve: „Bliv forvandlet gennem en fornyelse af jeres sind, for at I kan forvisse jer om [egtl. prøve] hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Rom. 12:2, NW) „Lad en mand først finde sig værdig efter en kritisk ransagelse.“ (1 Kor. 11:28, NW) „Vedbliv med at prøve om I er i troen, vedbliv med at prøve hvad I selv er.“ (2 Kor. 13:5, NW) „Mener nogen, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han jo sig selv. Hver prøve sin egen gerning.“ (Gal. 6:3, 4) „Vedbliv med at forvisse jer om [egtl. prøve] hvad der er antageligt for Herren.“ (Ef. 5:10, NW) „Prøv alt, hold fast ved det gode!“ (1 Tess. 5:21) Gennem disse formaninger understreger apostelen nødvendigheden af at vi bestandig ransager os selv, så vi kan være „ustraffelige og rene, Guds dadelfrie børn midt i en forvendt og vanartet slægt“. — Fil. 2:14-16, NW.
5. Hvordan skal vi se på os selv, og hvorfor?
5 For at ransage os selv, som Paulus formaner os til at gøre, må vi se os selv som Gud ser os. „[Jehova] ser på hjertet.“ (1 Sam. 16:7; Ordsp. 21:2) Han ser på vore skjulte motiver og ønsker. For at sikre os Guds godkendelse må vi derfor undersøge vore skjulte motiver og ønsker og komme til klarhed over vort hjertes inderste tanker og meninger. Vi må vide hvorfor vi bør ændre vor personlighed, hvilke ændringer vi bør foretage og hvordan det skal gøres. Det kræver alt sammen et grundigt kendskab til os selv, vore motiver, verden omkring os samt Guds ufejlbarlige skrevne ord, Bibelen.
Hvorfor skal vi prøve os selv?
6, 7. Hvorfor er det nødvendigt at vi vedbliver med at prøve os selv?
6 Der er mange grunde til at vi bør vedblive med at prøve os selv. Én grund er at vi er født i misgerning og undfanget i synd. (Sl. 51:7) Vort sind har af naturen en tilbøjelighed for det fordærvede. For at beskytte os mod syndens bedrageriske magt, der er en iboende del af vor faldne natur, må vi prøve os selv.
7 En anden grund til at vi bør prøve os selv er at vi lever på et tidspunkt da Satan Djævelen gør brug af alle tænkelige midler for at suge hele menneskeheden med sig ned i undergangens malstrøm. Han har gjort prestige, penge, gods, magt og fornøjelser til guder. Og ifølge Merrill C. Tenney, der er dekan ved Wheaton College Graduate School, er alt dette blevet det 20. århundredes afguder. Vi må vedblive med at ransage og prøve os selv for at vi ikke skal blive forført til at dyrke disse afguder der ikke kan give os livet.
8, 9. (a) Hvorfor er det nødvendigt at ransage vor moral? (b) Hvilke dårlige omgangsfæller skal vi være på vagt overfor?
8 En tredje grund til at vi bør prøve os selv er at denne verdens moralske skranker er yderst lave og at faren for at begå en umoralsk handling altid er til stede. Det betyder at vi nøje må give agt på hvem vi omgås, for „slet omgang fordærver gode sæder“. (1 Kor. 15:33) En sådan slet omgang kan få os til at tillægge os nogle af denne gamle verdens dårlige vaner, såsom at ryge og drikke, eller friste os til utugt og løsagtighed. Vi har derfor brug for at prøve os selv.
9 Det er ikke kun menneskers dårlige selskab vi skal være på vagt overfor. Sindet og hjertet må også beskyttes på grund af deres modtagelighed for indtryk udefra. Vi må beskytte vort sind mod en umoralsk påvirkning fra dårligt læsestof, dårlige film og en dårlig tankegang. Sexbetonede film, makabre tegneseriehæfter og vantro bibelkritikeres skrifter kan ikke opbygge vor tro og moral. Det vi fylder vort sind med vil med tiden gøre sin virkning i os. Hvis ikke vi udviser omtanke i valget af venner, hvis ikke vi læser gode bøger og søger sund underholdning vil vi uden tvivl blive skyllet tilbage til den gamle verden og vil ende i undergangens grøft sammen med den. Det er derfor klogt at vi vedbliver med at prøve hvad vi selv er. — Hebr. 2:1; 1 Joh. 2:15-17.
10, 11. (a) Hvorfor skal vi vogte os for at blive for selvsikre? (b) Hvilke farer er forbundet med ligegyldighed og forsømmelighed?
10 Endnu en grund til at vi bør prøve os selv er at vi må beskytte os mod indstillinger der kan være farlige og ødelæggende for vor gudsdyrkelse. Paulus advarer os mod at blive alt for sikre på os selv idet han siger: „Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!“ (1 Kor. 10:12) Selvsikkerhed kan føre til at vi tåbeligt sætter vor lid til vor egen styrke eller til våbenmagt. Den kan få os til at forlade os på vor egen eller på andre menneskers forstand, i stedet for at sætte vor lid til Guds magt og visdom. — Ordsp. 3:5-7.
11 Vær også på vagt over for ligegyldighed og forsømmelighed. Begge indstillinger er farlige. Ligegyldighed kan få os til at tabe vor tids store betydning af syne, og forsømmelighed kan få os til at kaste vrag på Jehovas bord. Det er derfor på sin plads at vi vedbliver med at prøve hvad vi selv er, så vi ikke bliver ofre for Djævelens snedige rænkespil. — 1 Kor. 16:13; 1 Tess. 5:1-11; 1 Pet. 5:8; Mal. 1:7.
Advarende eksempler
12. Hvordan er Kain et advarende eksempel for os, og hvilket råd giver Paulus de kristne?
12 Der er virkelig grund til agtpågivenhed. Bibelen fortæller om flere mænd der hovedsagelig blev ofre for Satans rænker fordi de holdt op med at prøve sig selv og undersøge hvilken slags mennesker de var. Først var der Kain, en mand der tydeligvis havde et heftigt og fordærvet sind. Gud advarede ham og sagde til ham at han skulle beherske sin vrede, men Kain gav ikke agt herpå. Hans ubeherskede vrede førte til mordet på hans broder, og til hans egen landsforvisning og død uden for Guds gunst. Apostelen Paulus råder derfor klogelig kristne til at aflægge vrede, hidsighed, spot og skamløs snak. Han siger at vi må aflægge dette hvis vi skal opnå Guds godkendelse og vinde livet. Nu er tiden inde til at ransage vort sind og vore tilbøjeligheder og gøre de nødvendige ændringer idet vi prøver os selv. — 1 Mos. 4:6-16; Kol. 3:8, 9.
13. Hvordan tjener Esau som et advarende eksempel, og hvad kan de kristne lære heraf?
13 Esau kastede vrag på sin førstefødselsret. Han havde ingen værdsættelse af hellige ting. For en eneste ret mad solgte han sin førstefødselsret. Da han prøvede at vinde den tilbage kunne det ikke lade sig gøre, skønt han med tårer søgte at ændre sin faders beslutning. Tiden er inde til at undersøge hvordan det står til med vor værdsættelse af hellige ting, for at vi ikke skal bukke under for synden og ligesom Esau sælge det som vi allermest ønsker, nemlig det evige liv, for en eneste ret mad, en eneste uredelig, syndig handling og ved at fortsætte ad den vej uden at angre. Vedbliv med at prøve jer selv. — Hebr. 12:16, 17; 3:12-19.
14. I hvilke henseender er kong Saul, kong Salomon og Judas Iskariot advarende eksempler for os i dag?
14 Kong Saul havde ingen tiltro til Samuels ord: „At adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end væderfedt.“ Saul fik det privilegium at være Israels første konge, og dog lærte han aldrig ubetinget lydighed. Han forspildte kongeværdigheden for sig selv og sin slægt ved flere gange i ulydighed at handle efter egen indskydelse. Kong Salomon, hvis herlighed overgik alle det kødelige Israels kongers, blev offer for en slet omgangskreds. Hedenske kvinder vendte ham bort fra Jehova og forledte ham til at dyrke dæmonguder. Judas Iskariot, en af Herren Jesu Kristi apostle, tillod sig selv at blive pengekær, at blive materialist. Hans begærlighed gjorde ham vantro og førte til synd og selvmord. Alle disse var engang trofaste mænd, men de faldt da de holdt op med at prøve sig selv. De tjener som advarende eksempler for os og minder os om at vi til stadighed må prøve os selv, for at vi ikke som de skal blive troløse og vige bort fra livets vej. — 1 Sam. 15:22, 23; 1 Kong. 11:1-10; Matt. 27:3-6.
Eksempler til efterfølgelse
15. Hvorfor er Noa, Moses, Paulus og Jesus Kristus gode eksempler til efterfølgelse?
15 Bibelen nævner også mænd som vi kan efterligne, trofaste mænd som vedblev med at prøve sig selv. Der var Noa, en forstandig mand der vandrede med Gud og derved blev „arving til tros-retfærdigheden“. (Hebr. 11:7) Der var Moses, Israels store fører, som dog var „såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet menneske på jorden“. (4 Mos. 12:3) Der var apostelen Paulus, en fremtrædende Kristi tjener, en mand der var fyldt med tro og nidkærhed og som viste det i gerning. (2 Kor. 11:23-27; Fil. 4:12, 13) Og naturligvis har vi Jesus Kristus, vort fuldkomne eksempel. Da han var menneske blev han „prøvet i alle måder ligesom vi, dog uden synd“. (NW) Alle disse beviste både over for sig selv og andre i hele deres livsførelse hvad de var, mennesker der var uangribelige i alt og som viste Gud absolut hengivenhed. På grund af deres trofasthed har de vundet sig en ærefuld omtale i Guds ord og en plads i Guds nye retfærdsverden. — Hebr. 2:17, 18; 4:15, 16; 7:26.
Måder hvorpå man kan prøve sig selv
16. Hvilke hjælpemidler har de kristne i dag hvormed de kan prøve sig selv?
16 Hvordan forholder det sig i dag? Hvordan kan kristne nu prøve sig selv? Hvad har Jehova tilvejebragt for dem i denne henseende? Først og fremmest sit ord, Bibelen, der indeholder de bud og principper han har givet for en ret levevis. Derefter har han udgydt sin hellige ånd, sin virkekraft, over sit folk, og den klargør Bibelen for dem. Desuden har Gud velsignet menneskene med en organisation der forsyner dem med bibelske hjælpemidler og tilrettelægger menighedsmøder og stævner, ved hjælp af hvilke man også kan ransage sig selv. Alle disse foranstaltninger er som spejle hvori den kristne kan betragte sig selv under alle synsvinkler.
17. (a) Hvad er nødvendigt før Bibelen kan blive en lygte for vor fod? (b) Hvem udgår lyset fra, og hvem kommer det igennem ifølge profeten Esajas’ ord?
17 Tag for eksempel Bibelen. Hvis ikke man læser og studerer den, er den ikke nogen kraft. Millioner af mennesker har Bibelen og fører dog ikke noget bedre liv af den grund. Hvorfor ikke? Fordi de ikke har noget lys over den. For at kunne bruge et spejl må man have lys. Et spejl tilbagekaster ikke noget billede når det er mørkt, og det gør Bibelen heller ikke. Skal vi se vort åndelige jeg genspejlet i Guds ord, må vi have lys fra dette ords forfatter, nemlig Jehova. Gennem sin profet Esajas har han erklæret at han vil skænke sit folk lys. Han siger: „Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal [Jehova] oprinde, over dig skal hans herlighed ses. Til dit lys skal folkene vandre og konger til dit strålende skær.“ — Es. 60:2, 3; Jak. 1:17.
18. (a) Hvem brugte Gud til at bringe lyset til menneskene, og hvordan skulle det bringes videre? (b) Hvad viser dette? Giv et eksempel.
18 Jehovas lys genspejledes her på jorden først og fremmest i Jesu Kristi person. Jesus sagde: „Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.“ Apostelen Johannes introducerer Jesus som „det sande lys, som oplyser hvert menneske“. (Joh. 8:12; 1:1-11) Jesus gav dette lys videre til sine efterfølgere idet han sagde: „I er verdens lys; . . . Således skal jeres lys skinne for menneskene.“ (Matt. 5:14-16) Det vil sige at man kun kan få klarhed over åndelige spørgsmål hvis man kommer sammen med Jesu Kristi sande efterfølgere, der ejer livets lys. Alle andre er i mørke. Dette har vi et udmærket eksempel på i den ætiopiske hofmand, der ikke forstod Skrifterne før disciplen Filip havde oplyst ham. Den ætiopiske hofmand trådte derefter ud af det mørke der hidtil havde omgivet ham og blev kristen. — Ap. G. 8:26-38.
19. (a) Hvad må vi gøre i dag for at opnå forståelse af Guds ord? (b) Hvordan viser disciplen Jakob at vi må anvende det vi lærer?
19 I dag er fremgangsmåden nogenlunde den samme hvis vi skal prøve hvilken slags mennesker vi er. Først må vi studere Guds ord sammen med Jehovas folk, hans kristne vidner. Derefter må vi lade kraften fra Jehovas ord virke på vort sind og give den lov til at ændre vor vilje, vore ønsker, vore interesser, vor sindsindstilling, vort livssyn og vor hjertetilstand. Hvis vi skal fortsætte på den rette vej må vi blive ved med at fylde vort sind med de gode ting fra Guds ord, for det er sindet der styrer legemet. (Fil. 4:8, 9) Skal vi have gavn af det vi lærer, må vi anvende det, hvilket fremgår af disciplen Jakobs ord: „Hvis nogen er ordets hører og ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl: når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud. Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig [lykkelig, NW] i sin gerning.“ Lykke opnår man altså ved at man gør fremskridt og ser disse fremskridt i sit liv, ikke blot ved at vide at man bør foretage visse forandringer. — Jak. 1:23-25.
20. (a) Hvilke ændringer i personlighed og livsførelse var de første kristne i stand til at foretage, og hvordan var det muligt? (b) Hvilke ændringer undergår Jehovas vidner i dag, og hvad er dette et bevis for?
20 At anvende Bibelens principper i sit daglige liv er ikke så vanskeligt som det måske ser ud til i begyndelsen. Sande kristne gør sig ganske særlige anstrengelser for at følge disse principper; derfor opnår de bedre resultater. På apostlenes tid skete der beundringsværdige fremskridt, hvilket Paulus gør opmærksom på i Første Korinterbrev 6:9-11. Mange korintiske kristne havde været utugtige, afgudsdyrkere, tyve, havesyge, drankere, æreskændere og røvere eller pengeafpressere, men de lod sig aftvætte. I dag undergår Jehovas kristne vidner de samme ændringer ved hjælp af Guds ord, hans ånd og hans organisation. Og hvis ét tusinde eller otte hundrede tusinde kan aflægge deres gamle personlighed og iføre sig en ny, der er i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet, så kan andre også gøre det, hvis de ærligt bestræber sig for det. Men verdslige mennesker der mangler kærlighed til retfærdighed, vil ikke engang prøve på det. Deres yndlingsundskyldning er at Bibelen er for idealistisk for vor tid, og den klynger de sig til. I den udstrækning vi anvender Bibelens principper, prøver vi imidlertid os selv og viser hvad der bor i os.
Andre hjælpemidler hvormed vi kan prøve os selv
21, 22. (a) Hvordan er de publikationer som Vagttårnets selskab udgiver, en hjælp når vi skal prøve os selv? Giv et eksempel. (b) Hvordan er bladet Vagttårnet en hjælp for os?
21 Foruden Bibelen har vi andre hjælpemidler hvormed vi kan prøve os selv. De bøger og blade som Vagttårnets selskab udgiver er også redskaber hvormed vi kan prøve vor tro. Som et kraftigt forstørrelsesglas fremhæver de de fejl vi må rette. Tag for eksempel Dagsteksten. Skriftstedet og kommentaren til det får os hver dag til at se os selv som vi er. En dag får vi at vide at vi skal ’gøre fyldest i vor tjeneste’, den næste dag formanes vi til at være „medfølende, kærlige imod brødrene“, og den tredje dag opfordres vi til ’med munden at bekende til frelse’. Der er en tanke til hver eneste dag. Således tilskyndes vi hver dag til at spørge os selv: Gør jeg fyldest i min tjeneste? Er jeg kærlig mod brødrene? Og så videre. Hver enkelt prøver sig selv med disse gennemtrængende tanker. — 2 Tim. 4:5; 1 Pet. 3:8; Rom. 10:10.
22 Der er også de mange bibelhåndbøger, som for eksempel bøgerne „Ske din vilje på jorden“ og Du kan overleve Harmagedon og komme ind i Guds Nye Verden. Kan vi ikke ved hjælp af disse publikationer prøve dybden af vor kundskab? Måler vi ikke vor modenhed når vi læser disse indholdsrige bøger? Bladet Vagttårnet er ligeledes en uvurderlig hjælp. Vi behøver blot at tænke på de artikler der har været bragt i de sidste få år om moral, ægteskab og blodets hellighed. De hjælper os også til at prøve os selv og vise os hvilken slags mennesker vi er.
23, 24. (a) Hvordan er menigheden et redskab hvormed den enkelte forkynder kan ransage sig selv? (b) Hvilken foranstaltning er tilvejebragt for at hele menigheden kan ransage sig selv under ét? (c) På hvilken måde er stævnerne et middel til selvransagelse, og hvilke resultater ser man?
23 Hver enkelt kristen menighed fungerer også som et spejl ved hjælp af hvilket vi kan ransage os selv enkeltvis eller samlet. Hver især kan vi prøve os selv ved at lytte opmærksomt til foredragene, ved at give kommentarer, ved at give opmuntring, trøst og håb. Ved hjælp af Forkynderens Optegnelseskort, hvorpå den enkelte forkynders virksomhed i menigheden indføres, kan den enkelte også ransage sig selv. Den virksomhed vi udfører, vidner om hvor stor vor åndelige interesse er for andre der ikke kender sandheden. Det vil derfor være godt om vi ofte så i det „spejl“ der viser vor tjeneste på arbejdsmarken. — Matt. 6:21.
24 Under ét kan menigheden ransage sig selv og se sine fremskridt, sine stærke og svage sider, ved at betragte menighedens statistikplakat, hvorpå menighedens virksomhed opføres måned for måned. Og på en bredere basis er flere menigheder ved stævnerne i stand til at betragte sig selv under ét. Disse stævner kan også sammenlignes med spejle, idet de fortæller de kristne om de skæmmes af racemæssige eller nationale fordomme, om de kan arbejde sammen i fred og enhed, og om de virkelig nærer kærlighed til hinanden som et folk. Om det store stævne som Jehovas vidner holdt i 1958 i New York, skrev bladet Sun, Binghamton, New York: „Den orden der prægede den store menneskemængde, og den kendsgerning at praktisk talt alle nationaliteter var repræsenteret her, at negre og asiater færdedes blandt hvide på lige fod med dem og at alle tilsyneladende syntes om det, var noget højst usædvanligt, noget man straks lagde mærke til.“ Jehovas vidners stævner er et afgørende bevis for at kristne kan leve sammen og at de prøver sig selv.
En nærmere undersøgelse af 2 Korinterbrev 13:5
25. (a) Hvorfor sagde Paulus til korinterne at de skulle prøve og ransage sig selv, og hvad kan vi lære heraf? (b) Hvilken fare er altid til stede, og hvordan kan vi undgå den?
25 Læg igen mærke til Paulus’ ord i 2 Korinterbrev 13:5, hvor der siges: „Vedbliv med at prøve om I er i troen, vedbliv med at prøve hvad I selv er.“ (NW) Korinterne var ude efter at finde fejl hos Paulus; de nærede mistanke til hans motiver og ringeagtede hans arbejde. Paulus siger til dem at de hellere skulle ransage og prøve sig selv, og at de stod i fare for at miste deres stilling ind for Gud. Måske vi kan lære noget af dette. Lad os ikke gå omkring og prøve på at finde fejl hos andre og mistænke andre for at gøre noget forkert. „Tag først bjælken ud af dit eget øje,“ sagde Jesus, „så kan du se klart til at tage splinten ud af din broders øje.“ (Matt. 7:3-5) Det gavner intet at have principper som man ikke lever op til. Vi bør først anvende de kristne principper på os selv før vi giver os til at se på andre. Kristne må sørge for at bevare sig selv under Kristi bedømmelse. Det er såre let men yderst farligt blot at sige at man er kristen og ikke leve op til det. Jesus advarede: „Hvorfor kalder I mig ’Herre, Herre!’ når I ikke gør, hvad jeg siger?“ (Luk. 6:46) Den kristne må foretage sin egen selvransagelse for at forvisse sig om at han eller hun virkelig følger Kristus. Andre kan måske udtale om et menneske at det er kristent eller ikke er det, men hvis ikke vedkommende selv med sikkerhed véd at han er kristen, hvis ikke vedkommende selv ser sine fejl og tager skridt til at rette dem er alt forgæves. Kun hvis vi er villige til og i stand til at underkaste vore inderste tanker og følelser og vor daglige adfærd en kritisk ransagelse i lyset af Jehovas principper for en ret levevis, kan vi lære os selv at kende og prøve hvad der bor i os. Hvis vi skjuler os bag vor egen godkendelse af os selv, bag vore egne gode egenskaber, for at undgå den selvkritik som en ærlig og oprigtig ransagelse vil medføre, hvis vi gør os immune over for den magt sandheden har, hvis vi nægter at spørge os selv hvad vi tror på og hvilken slags mennesker vi er på vej til at blive, kan vi meget let komme til at leve i en verden der kun eksisterer i vor egen indbildning. Kun sandhedens lys kan fjerne alle de illusioner vi har gjort os om os selv og åbne os vejen til helbredelse og liv. — 1 Joh. 1:5-7; 2:9-11.
26. Med hvilken indstilling bør vi ransage os selv, og hvordan kan vi foretage en sådan selvransagelse?
26 Det er derfor vigtigt at vi ransager os selv, både enkeltvis og under ét, ikke sådan at vi ruger over vore fejl, men sådan at vi tager skridt til at bringe vort hus (vort liv) i orden. Vi kan gøre det ved at stille os selv direkte spørgsmål, som for eksempel: Tror jeg på Gud? Har jeg tillid til hans ord? Er det hans tanker der kommer til mig når der opstår problemer? Dømmer jeg altid andre og aldrig mig selv? Er jeg virkelig ydmyg? underdanig? tilgivende? kærlig? Har jeg et behov for at bede? Ønsker jeg at bede? at tilbede Gud? at gøre Guds vilje? Vi kan måle vor fremgang ved at undersøge beskaffenheden af de behov vi føler. Jo stærkere åndeligt behov, jo større fremgang. Jo større kærlighed vi nærer til Gud, jo mere føler vi os tilskyndet til at føle hans nærhed og have samfund med ham. Undersøg både kvaliteten og kvantiteten af din tjeneste for Gud. Spørg: Frembringer jeg åndens frugter? Forbereder jeg mine prædikener godt, går jeg på genbesøg hos dem der viser interesse og holder jeg bibelstudium med dem? Siger jeg til andre at de skal læse Bibelen og gør det ikke selv? Underviser jeg andre og underviser ikke mig selv? Ransag dig selv, for hvad vi sår, skal vi høste. Det er ved vore tanker og vore handlinger, ved vor tale og vore bønner vi viser hvad vi er. — 1 Pet. 3:1-4; Joh. 15:8-10; Gal. 5:22-25; Romerbrevet, kapitel 2; Gal. 6:7.
27. (a) Hvad vil man opdage når man ransager sig selv, og hvad bør man gøre når man finder en fejl hos sig selv? (b) Hvad bliver resultatet af at man til stadighed ærligt ransager sig selv og retter sine fejl på den måde Jehova har foreskrevet?
27 Næste gang du ser dig i spejlet så spørg dig selv: Hvordan mon Gud ser på mig? Gå derefter til de spejle han har tilvejebragt: Hans ord Bibelen, de bibelske hjælpemidler der udgives af hans organisation, menighedens møder og stævner, og ransag dig selv ved hjælp af disse, så vil du få svar på dit spørgsmål. Du vil opdage at det gode der bor i dig skyldes Guds ufortjente godhed og ikke dig selv, at du selv har brug for megen barmhjertighed og for at vise andre barmhjertighed. Ved en sådan selvransagelse vil du finde ud af hvad du virkelig tror på og om din tro finder udtryk i din indstilling til livet. Du vil også opdage at der er visse ting du bør ændre. Begynd at arbejde med dig selv så snart du har fundet en svaghed, idet du bruger Guds ord, hans ånd og hans organisation som en hjælp til at rette dine fejl. Ved med en optimistisk indstilling — ikke med en sygelig, pessimistisk indstilling — at tage sig selv i øjesyn og gøre de nødvendige forandringer udvikler man en smuk personlighed i lighed med den Jesus Kristus ejede. Denne ændring vil sikre én lykke nu og evigt liv i Guds nye verden. Derfor: „Vedbliv med at prøve hvad I selv er.“ — 2 Kor. 13:5, NW; Gal. 6:3-5.