Forøg din lovprisning af Jehova!

„Stor og højlovet er [Jehova].“ — Sl. 145:3.

 1. Hvad er det der har fundet sted siden den anden verdenskrig og som af mange tages som en opfyldelse af Bibelens profetier?

Med interesse har mange iagttaget at tusinder af jøder siden den anden verdenskrig er vendt tilbage til Palæstina. Dette i forening med landets økonomiske og militære opbygning, nationernes anerkendelse af Israel som en selvstændig republik og dennes optagelse i De forenede Nationers ærefrygtindgydende organisation, hilses af mange, både jøder og ikke-jøder, som en opfyldelse af Bibelens profetier. Lad os derfor undersøge nogle af disse hellige profetier og se om kendsgerningerne berettiger en sådan slutning.

 2. Hvad forudsagde Zefanias og Jeremias at der blandt andet skulle ske med de fangne fra Juda og Israel?

² For over 2600 år siden inspirerede Gud sin profet Zefanias til at skrive: „Jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem ære og ry [navn, NW] på hele jorden [i hele deres skændsels land, NW]. På hin tid bringer jeg eder hjem, og på hin tid samler jeg eder; thi jeg giver eder ry [navn, NW] og ære blandt alle jordens folkeslag, . . . siger [Jehova].“ Få år senere udtalte denne samme Jehova Gud ved en anden af sine trofaste tjenere, nemlig Jeremias, følgende: „Jeg vender Judas og Israels skæbne [jeg vil føre de fangne fra Juda og de fangne fra Israel tilbage, NW] og opbygger dem som tilforn. Jeg renser dem for al deres brøde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres misgerninger, med hvilke de syndede og forbrød sig imod mig. Byen [Jerusalem] skal blive til glæde [skal for mig blive et glædens navn, NW], til pris og ære blandt alle jordens folk; og når de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de frygte og bæve over alt det gode og al den lykke, jeg lader den times.“ — Zef. 3:19, 20; Jer. 33:7-9.

 3. (a) Hvis disse guddommelige profetier opfyldes på Israel efter kødet hvad måtte man da kunne se i Palæstina? (b) Hvad fortæller kendsgerningerne imidlertid?

³ Hvordan forholder det sig nu med de jøder der er vendt tilbage til Palæstina? Er de blevet ’opbygget som tilforn’? Lever de under de samme lykkelige forhold som herskede på Salomons og Davids tid, da folket var samlet under en gudgiven forfatning og under en konge der var udnævnt af Gud og som sad på „[Jehovas] trone“? (1 Krøn. 28:5; 29:23) Er de blevet genrejst som et folk for Jehovas navn, og er de blevet til ære og pris for Jehova blandt alle jordens folk, hvilket man må kræve hvis profetierne skal siges at have fået deres opfyldelse på dem? At svaret på disse spørgsmål er nej er så tydeligt for alle der kender forholdene at det ikke skulle være nødvendigt at fremføre dokumenterede udtalelser som bevis herfor. Politisk og socialt har forholdene blandt jøderne i Palæstina i dag ikke den fjerneste lighed med et teokrati, et Gudsstyre. I religiøs henseende er befolkningen delt i mange grupper; der er strengt ortodokse jøder, liberale fritænkere og deciderede ateister. I stedet for at lovprise Jehova blandt alle jordens folk ved at forkynde og udbrede hans herlighed og ære passer de meget nøje på ikke at komme til så meget som at udtale eller nævne Guds særegne navn Jehova i deres love og deres litteratur eller når de taler sammen til daglig; ja, de nævner det end ikke i deres bønner!

 4. (a) Hvad kan siges om hedningerne, kommunisterne og muhamedanerne i den forbindelse? (b) Kan man sige at kristenheden er et folk der er „til pris og ære“ for Jehova?

⁴ Hvem opfyldes de nævnte profetier da på? Ikke på hedningerne, som for størstedelens vedkommende aldrig har hørt om Jehovas store navn, og som tilbeder millioner af guder som de selv har skabt sig. Den „gudløse“ kommunisme, der øver sin indflydelse på en stor del af jordens befolkning, fører en bitter kamp mod Jehovas navn og er imod hans sandhedsord, Bibelen. Det samme kan siges om millioner af muhamedanere. Men hvad med kristenheden, der omfatter henved 920 millioner af jordens beboere? Desværre! De såkaldt kristne lande indtager en fremtrædende plads i De forenede Nationers organisation og er derfor i høj grad en del af den nuværende onde verden eller tingenes ordning, hvis gud er Satan Djævelen, og kristenheden har således gjort sig selv til „Guds fjende“. (Gal. 1:4; 2 Kor. 4:4, NW; Jak. 4:4; Ef. 2:2) Endvidere søger kristenheden i lighed med jøderne med velberåd hu at holde Jehovas hellige navn skjult for folk i almindelighed idet man sletter det af de almindelige bibeloversættelser og aldrig nævner det fra prædikestolene. Som følge heraf er der millioner af mennesker i kristenheden der aldrig har hørt om Guds hellige navn, Jehova.

 5. Hvilke tilstande tjener Belsazzars gæstebud som et udmærket billede på?

⁵ Kristenheden, den hedenske verden, jøderne, kommunisterne og muhamedanerne har alle i forening vendt sig imod Jehova og hans rige ved Kristus Jesus. Hele dette imperium af falsk religion deltog under den første verdenskrig i et stort gæstebud i lighed med Belsazzars og spottede i sin berusede tilstand Jehova, hvis vidner det forfulgte, mens det larmende priste dets egne guder af guld, jern, træ og sten.a — Dan. 5:4, 23.

 6. Hvilken organisation alene lovpriser og ærer Jehovas hellige navn i dag?

⁶ Det er almindeligt kendt at der kun er én organisation i dag der har stået urokkeligt fast trods forfølgelse og som har været „til pris“ for Jehovas navn. For lidt over tredive år siden fik den et navn der var støttet på Jehovas ord, nemlig Jehovas vidner. (Es. 43:10) De der hører til denne organisation er ikke jøder efter kødet men åndelige judæere (hvilket betyder „lovprisere af Jehova“), åndelige israelitter som er blevet ført ud fra fangenskabet i det store Babylon. — Rom. 2:28, 29; 9:6; Ef. 2:11-18; Hebr. 8:7-13.

 7. Hvilke andre benævnelser anvender Bibelen for disse lovprisere af Jehova?

⁷ Disse mennesker, Jehovas vidner og deres medarbejdere, er de eneste på jorden der lovpriser og velsigner det helligste, det mest betydningsfulde og det mest ophøjede navn i universet, nemlig navnet Jehova. I andre skriftsteder betegnes denne skare som ’dem der frygter Jehova’, ’dem der søger Jehova’, „de ydmyge“, „de oprigtige“, „de arme og fattige“. — Sl. 22:24, 27; 33:1; 74:21; Jer. 20:13.

 8. Hvordan ved vi på grundlag af profetierne og kendsgerningerne at disse åndelige israelitter ikke vil blive samlet på ét sted, for eksempel i Palæstina?

⁸ Når det i Zefanias’ profeti siges at disse mennesker skal sankes sammen betyder det ikke at de bogstaveligt skal samles på et bestemt sted, for profetien siger videre at de skal blive til „ry og ære blandt alle jordens folkeslag“. Vi kan derfor forstå hvorfor Jehovas vidner findes spredt ud over hele jorden i 194 lande og ø-områder, blandt folk der taler mer end 162 sprog. Simon Peter fortalte hvordan Gud „for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for ud af dem at tage et folk for sit navn. Og hermed stemmer profeternes ord, som der står skrevet: ’Herefter vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids faldne hytte; . . . for at de der er tilbage af menneskene, alvorligt må søge Jehova, sammen med folk fra alle nationerne, folk som kaldes med mit navn, siger Jehova.’“ — Ap. G. 15:14-17, NW.

Lovprisernes privilegier

 9. Hvilket storslået privilegium er blevet Jehovas salvede vidner og deres medarbejdere til del, som beskrevet i Salme 103?

⁹ Hvilket privilegium at være tilsluttet og være en af dem der er med til at vidne om og lovprise Jehova! Til dem lyder befalingen der gives i Salme 113:1-3: „Halleluja [pris Jah]! Pris, I [Jehovas] tjenere, pris [Jehovas] navn! [Jehovas] navn være lovet fra nu og til evig tid; fra sol i opgang til sol i bjerge være [Jehovas] navn lovpriset!“ Som Jehovas tjenere og trælle er hans vidner lykkelige for at lovprise ham, for Jehova er i sandhed værdig til at modtage al pris. — Sl. 135:1-3.

10. Hvad kan Jehovas tjenere tale om til hans ære og herliggørelse?

¹⁰ En omskrivning af den 145. salme ville lyde således: ’Jehova er stor og fortjener lovprisning, hans storhed kan ikke ransages. Generation efter generation [det vil sige bedstefædre og fædre, bedstemødre og mødre, unge mennesker og børn], ja, generation efter generation af hans vidner vil lovprise Jehovas værker og fortælle om hans vældige gerninger. De vil tale om hans højheds herlige glans og hans vidunderlige gerninger. De vil tale om Jehovas frygtindgydende gerningers vælde og vidne om hans storhed. De vil berømme hans godheds rigdom og juble over hans retfærdighed.’

11. Hvad sagde Jesus ville blive resultatet hvis hans diciple lod deres lys skinne?

¹¹ Da Jesus sagde til sine efterfølgere: „I er verdens lys,“ forklarede han også hvorfor de skulle lade deres lys skinne. Han sagde: „Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.“ Det vil sige at jo mere Jehovas vidner lader deres lys skinne i hus-til-hus-arbejdet, jo mere vil folk blive tilskyndet til at ære og prise Faderen, Jehova. — Matt. 5:14-16.

12. Af hvilke grunde går Jehovas vidner fra hus til hus?

¹² Men tilbyder vidnerne da ikke når de vedholdende og energisk går fra hus til hus skrifter som folk skal læse? Jo. Men uddelingen af blade og bøger er ikke i sig selv målet for deres vidnearbejde. Disse skrifter er kun hjælpemidler i forkyndelsen. Samtidig giver de forkynderen et grundlag for at vende tilbage til den besøgte. Hvad er så formålet med dette genbesøg? At oprette et bibelstudium. Det endelige mål Jehovas vidner har for øje når de går fra hus til hus og lader deres lys skinne er altså at hjælpe og opmuntre folk til at læse og studere Bibelen så de også kan lovprise den største af alle guder, han hvis navn alene er Jehova!

Hvordan vi kan forøge vor lovprisning af Jehova

13. Hvilke forslag gives her til de forkyndere der ikke kan deltage i tjenesten på arbejdsmarken i weekenden?

¹³ Det er en kendsgerning at nogle forkyndere er uregelmæssige i vidnearbejdet fordi det er umuligt eller ubelejligt for dem at deltage i tjenesten på arbejdsmarken i weekenden eller om aftenen i timen før menighedsbogstudiet. Hvis det er tilfældet for dit vedkommende så deltag i tjenesten på et tidspunkt der passer dig i løbet af ugen, og hvis du regelmæssigt gennemfører dette vil du have forøget din personlige lovprisning af Jehova. Menighedens tjenere, især bogstudielederne, bør være særlig opmærksomme på at hjælpe og opmuntre alle der ser frem til Guds rige til at deltage i tjenesten på tidspunkter der passer dem.

14. Hvordan kan modne forkyndere forøge lovprisningen af Jehova på to fronter?

¹⁴ Undertiden hjælper modne forkyndere nye i gang i hus-til-hus-arbejdet men gennemfører ikke oplæringsprogrammet, idet de ikke underviser de nye i at foretage genbesøg og oprette bibelstudier. Her er en mulighed for at forøge lovprisningen af Jehova på to fronter: 1) ved at de modne forkyndere selv aflægger flere genbesøg og leder flere bibelstudier, og 2) ved at de hjælper de mindre fremskredne forkyndere til at deltage i denne vidunderlige gren af tjenesten.

15. Hvilken vægtig grund bør forkynderne holde sig for øje når de overvejer at træde ind i heltidstjenesten?

¹⁵ Mange forkyndere har alvorligt overvejet at tage heltidstjenesten, kaldet pionertjenesten, op, og i den forbindelse har de uden tvivl tænkt på de mange privilegier og velsignelser dette arbejde ville skænke dem hver især personligt. Hvis du hører til denne gruppe, har du da tænkt på en langt vigtigere grund til at tage pionertjenesten op? Har du nogen sinde betragtet denne tjeneste som en lejlighed til at forøge din personlige lovprisning af Jehova? Hvis du har dette meget vægtige og betydningsfulde motiv, så er det i sig selv rigeligt alle de anstrengelser værd som det måtte koste dig at påbegynde og forblive i pionertjenesten.

16. (a) Hvilke gode frugter frembringer Guds ånd? (b) Hvilke ord af Jesus og Paulus bliver vi i denne forbindelse mindet om?

¹⁶ Frugten af Jehovas ånd, siger Bibelen, er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ (Gal. 5:22, 23 NW) Denne smukke og liflige frugt medfører et godt forhold mellem mennesker indbyrdes og større fred og enhed i den teokratiske organisation. Men Jesus påpegede at der var endnu en meget vigtig grund til at bære denne kristne frugt. Han sagde: „Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.“ Paulus tænkte også på denne herliggørelse af Jehova da han skrev: „Det beder jeg om, . . . at I må være . . . fyldte med retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til ære og pris.“ — Joh. 15:8; Fil. 1:9-11.

17. (a) Hvad andet opnås ved de møder som Herrens folk afholder, foruden de velsignelser som den enkelte modtager? (b) Er det tilstrækkeligt blot at være til stede ved møderne?

¹⁷ Du er uden tvivl klar over at du modtager mange velsignelser når du overværer menighedens møder. Men har du tænkt på hvilken lovprisning Jehova modtager når Herrens folk samles til disse møder? Salmisten David erklærede: „[Jeg vil] prise dig [Jehova] midt i forsamlingen.“ „Jeg vil synge din pris i en stor forsamling.“ (Sl. 22:23, 26) Mere end tusind år efter at disse ord var blevet nedskrevet citerede apostelen Paulus dem i brevet til hebræerne (2:12) og anvendte dem på den større David, Kristus Jesus. Som Kristi disciple og som sendebud i hans sted må vort motiv til at overvære møderne være det samme. Lad os også huske på at det ikke så meget er vor legemlige tilstedeværelse som vor deltagelse i mødet — både ved at vi følger med i hvad der sker og ved at vi udtaler os — der betyder at vi er med til at lovprise Jehova.

18. Forklar hvordan din deltagelse i menighedens møder kan resultere i en større lovprisning af Jehova.

¹⁸ Ved vagttårnsstudiet, ved tjenestemødet, i den teokratiske skole og ved menighedens bogstudium har vi mange muligheder for at forbedre vort sprog, vor udtryksmåde og vor fremholdelse af Rigets budskab, hvilket bevirker at vi bliver dygtigere forkyndere, og dette igen resulteret i større lovprisning af Jehova. Ved den oplæring der foregår i menighederne uddannes flere til at bære et større ansvar i organisationen, nogle som assisterende tjenere og menighedstjenere, andre som zone-, sektions- og afdelingstjenere, og samtidig med at disse tjenesteprivilegier skænker den enkelte flere velsignelser bliver det samlede resultat en øget lovprisning af Jehova.

19. Hvad kræves af tilsynsmændene og tjenerne i organisationen hvis de skal være til pris for Jehova?

¹⁹ De som får et sådant ansvar betroet bør huske følgende guddommelige princip: „Enhver, som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget,“ og også dette princip: „Den, som vil være den første af jer, skal være alles træl,“ til Guds ære. (Luk. 12:48; Mark. 10:44) Måtte derfor alle tjenere og tilsynsmænd, alle de modne forkyndere i menighederne, føre an i at vise kærlighed, langmodighed og taktfuldhed, og måtte de med mildhed og barmhjertighed betjene deres medarbejdere, alt sammen til Jehovas ære og pris. Lovprisningen af Jehova forøges ikke i distriktet ved at man spiller herre over hjorden og hundser og dirigerer med sine brødre og søstre, men ved at man hjælper dem på enhver måde. — 1 Pet. 5:1-3.

20. Hvordan kan det at vi hjælper hinanden i tjenesten på arbejdsmarken medføre en større lovprisning af Jehova?

²⁰ Den hjælp man kan yde andre er ikke begrænset til hvad man kan gøre for dem når man taler med dem i rigssalen men strækker sig også til tjenesten på arbejdsmarken. „Gavmild sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.“ (Ordsp. 11:25) Når du lægger dine planer for dit hus-til-hus-, genbesøgs- og bibelstudiearbejde, så spørg dig selv: „Hvem kan jeg opfordre til at følges med mig denne gang?“ Går du som pioner hovedsagelig ud alene fordi du simpelt hen „må have dine timer inden månedens udløb“? Lad os standse op og tænke os om et øjeblik. Hvis du kun arbejder i to timer i stedet for tre fordi du har måttet hjælpe tre svage forkyndere, har det dog resulteret i en forøgelse af lovprisningen af Jehova. Fire gange to timer giver otte timer i stedet for de tre du ville have arbejdet alene. Måske du vil opnå større ære hos mennesker hvis du anvender flere timer alene, men lovprisningen af Jehova bliver større jo flere lovprisere der er på arbejdsmarken. Paulus formaner: „Se ikke hver på dit eget, men også på de andres.“ — Fil. 2:4.

Hvordan man priser Jehova med sin mund

21. Hvordan bør vi ifølge Salmernes bog bruge vor mund, vor tunge og vore læber?

²¹ Gentagne gange nævner Bibelen taleorganerne (mund, læber, tunge) som dem hvormed vi priser Jehova. For eksempel: „En ny sang lagde han i min mund, en lovsang til vor Gud.“ „Herre, åbn mine læber, så skal min mund forkynde din pris.“ „Med jublende læber priser min mund dig.“ „Min mund er fuld af din lovsang.“ „Med min mund vil jeg højlig takke [Jehova], prise ham midt i mængden.“ „Mine læber skal synge din pris.“ — Sl. 40:4; 51:17; 63:6; 71:8; 109:30; 119:171.

22. (a) Hvornår skal vi prise Jehova med vor mund? (b) Hvilken advarsel giver Bibelen med hensyn til brugen af vor mund, vor tunge og vore læber?

²² Hvornår skal man prise Jehova med sin mund, sine læber og sin tunge? Kun når man deltager i tjenesten på arbejdsmarken? Kun når man overværer menighedens møder? Salme 34:1 giver os svaret: „Jeg vil love [Jehova] til hver en tid, hans pris skal stadig fylde min mund.“ Paulus understregede også i sit brev til hebræerne at lovprisningen af Jehova måtte være konstant. Han skrev: „Lad os da ved ham [Kristus] altid bringe Gud lovprisnings-offer, det er: frugt af læber, som bekender hans navn.“ (Hebr. 13:15) Det er derfor uforeneligt med en kristen adfærd at bruge sin mund, sine læber og sin tunge til uanstændig og smudsig tale. „Lad ingen rådden snak udgå af jeres mund, men kun ord, som er gode til fornøden opbyggelse, så de kan blive til velsignelse for dem, der hører dem.“ I det samme brev som disse ord indeholdes i, stiller apostelen tåbelig snak på linje med utugt og en skammelig færd samtidig med at han siger at ingen der øver sådanne ting „har lod og del i Kristi og Guds rige“. Derfor lyder den apostolske befaling: „Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige, ej heller skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt).“ (Ef. 4:29; 5:3-5) Bibelskribenten Jakob spørger: „Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand?“ Lad os derfor altid lade de ord der strømmer fra vor mund tjene til lovprisning af Jehova. — Jak. 3:11.

23. Hvordan skal vor opførsel være i denne tingenes ordning, og hvad vil den rette opførsel resultere i?

²³ Vi skal ikke alene holde vor tales kildevæld friskt og rent men må også vogte på vor opførsel i almindelighed hvis den skal være til ære for Jehova. Som apostelen Peter siger: „Lad jeres færd blandt hedningerne være god.“ Hvorfor? „Så de,“ fortsætter Peter, „på grund af de gode gerninger, de får at se — på deres besøgelsesdag kan prise Gud.“ (1 Pet. 2:12) Vi må derfor være væbnet med tålmodighed og langmodighed over for udenforstående. Vi må lægge venlighed og næstekærlighed for dagen. Vi må udvise selvbeherskelse. Vi må afgive bevis på vor urokkelige uangribelighed og loyalitet mod Jehova når vi står over for problemer i hverdagen. Og i denne materialistiske, sexdyrkende tingenes ordning er der i sandhed mange problemer og spørgsmål der skal tages stilling til, deri indbefattet så vigtige spørgsmål som blodtransfusion, tvungen, organiseret tjeneste for staten og flaghilsen, som alle må mødes med den samme fornuftige beslutsomhed som den det første århundredes kristne lagde for dagen da de frimodigt erklærede: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Ap. G. 5:29.

24. Hvordan kan forældre forøge deres lovprisning af Jehova?

²⁴ De af jer som har børn elsker dem uden tvivl højt og ønsker at de skal leve i al evighed og tilbede Jehova, ikke sandt? Gør derfor som Salme 78:4 siger: ’Dølg det ikke for jeres børn, men meld en kommende slægt om Jehovas ære og vælde og underne som han har gjort.’ Ved at lære jeres børn Jehovas love og befalinger at kende og opdrage dem til at følge dem vil I forældre forøge lovprisningen af Jehova.

25. Kan børnene også forøge deres lovprisning?

²⁵ Nu skal børnene og de unge imidlertid ikke tænke at lovprisningen af Jehova er et privilegium der er forbeholdt de voksne. I børn og unge kan også ved jeres opførsel i hjemmet, i menigheden, i nabolaget og i skolen medvirke til større herliggørelse af jeres kærlige Skaber. Satan Djævelen og hans hjælpere er meget imod at I unge tilbeder og tjener Jehova, og de vil prøve at standse jer, ligesom de religiøse ledere på Jesu tid prøvede at forhindre børn i at lovprise Jehova. For at irettesætte disse mennesker, der lod sig bruge af Satan Djævelen, spurgte Jesus dem: „Har I aldrig læst de ord: ’Af spædes og diendes mund har du [Jehova] beredt dig lovsang?’“ (Matt. 21:16) Det er også Jehova der i dag skænker jer unge det privilegium at lovprise ham, og samtidig giver han jer evnen til at gøre det. Tag derfor imod dette privilegium og gør god brug af det!

26. Af hvilken grund, mere end af nogen anden, bør denne lovsang lyde stadig højere, som anført i 1 Krønikebog 16:31 og Salme 97?

²⁶ Vi opfordrer alle jer der hører til Jehovas folk og som findes spredt ud over hele kloden: Bestræb jer for hver især — uanset alder og køn, nationalitet og økonomisk status — at følge de råd der er givet her, og måtte jeres lovsang til Jehova så i den kommende tid lyde med endnu større styrke. Ikke til republikken Israel eller til kristenheden men til jer der er forenede som Jehovas tilbedere og vidner lyder opfordringen: „Lovsyng vor Gud, alle hans tjenere, I, som frygter ham, små og store!“ (Åb. 19:5) I har det privilegium at synge den mest storslåede sang der nogen sinde er skrevet. Hvilket skønt tema har den ikke! „Himlen glæde sig, jorden juble, det lyde blandt folkene: ’[Jehova] har vist, han er konge!’“ (1 Krøn. 16:31) Denne sangs popularitet vil tage til indtil alt hvad der ånder vil lovprise Jehova til ubestemt tid, ja i al evighed! Lad os derfor vedblive med at lovsynge Jehova og lad os forøge vor personlige og samlede lovprisning af vor store Skaber, til evig velsignelse for os selv og til Jehovas evige ære, pris og ophøjelse. — Sl. 97:1; 145:2; 150:1-6.

[Fodnote]