ægteskabet opstår fordi parterne har haft negative erfaringer med hinanden før de giftede sig. Kan en modfalden hustru ikke senere sige: ’Du ville jo bare giftes. Det var ikke specielt mig du ville have’? Hvordan kan hendes mand bevise det modsatte? Det kan han ikke. Men hvordan kan en mand da, inden han gifter sig, vise at han virkelig elsker sin udkårne? Ved at respektere hendes kyskhed. Derved viser han at han virkelig nærer uselvisk kærlighed til sin tilkommende. Han viser også at han er til at stole på. Han har måske lovet pigens fader at han ikke vil røre hende på en uren måde. Hvor flovt og beskæmmende vil det ikke være hvis han senere må indrømme at han er skyld i at datteren er blevet gravid! Ville det være en god start på et ægteskab?

Smertelige erfaringer kan undgås ved at forældrene, såvel som de forlovede selv, lægger sagen frem for Jehova Gud i bøn. Dette har stor betydning i den nuværende moralsk fordærvede verden. De moralnormer Gud har opstillet, har aldrig skullet stå for så mange angreb som netop i vor tid. Bibelen må virkelig være den kristnes daglige rettesnor hvad angår sådanne ting som venskaber, forlovelse og ægteskab. Hvorfor? Det bibelske svar lyder at vi „ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til“. Mange har „mistet al moralsk sans“, og de har „givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed“. Men apostelen Paulus tilskyndede sine trosfæller til at „aflægge den gamle personlighed“ som svarede til deres „tidligere adfærd“, og at iføre sig „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Ef. 4:17-24, NW) Ja, gør dette og du kan undgå den smerte og ulykke der uvægerlig vil overgå dem der fortsætter med at ignorere Guds retfærdige normer.

Behøver du hjælp?

Hvis nogen har problemer i denne forbindelse, gør de vel i at tale med en af de udnævnte ældste i den kristne menighed. En ældste vil være i stand til at yde forstående hjælp. Han er netop udnævnt til ældste eller tilsynsmand fordi han er i besiddelse af åndelige kvalifikationer, og uden tvivl har han også opnået en god erfaring ved at kæmpe med sine egne kødelige tilbøjeligheder, ligesom apostelen Paulus gjorde. — 1 Kor. 9:26, 27.

Forlovede kan også tale åbent med hinanden om tingene. Dette kan bestyrke begge parter i deres faste beslutning om at behage Jehova. Når de ved fælles hjælp indordner sig under Guds vilje vil de afgjort ikke lide skade. Tværtimod vil de begge erfare den sande lykke som Guds loyale tjenere oplever. Er det ikke netop dét vi alle ønsker?

Spørgsmål fra læserne

● Hvad er tanken i Markus 7:19, hvor der står: „Således erklærede han [Jesus] al mad for ren“?

Tanken er den at man ikke bliver åndeligt uren på grund af det man spiser, for eksempel ved at spise uden først at have vasket hænder i overensstemmelse med et religiøst ritual.

Som det fremgår af sammenhængen havde farisæerne og de skriftlærde indladt sig i diskussion med Jesus fordi hans disciple spiste med „vanhellige, det vil sige uvaskede, hænder“, mens de religiøse ledere ’ikke spiste uden først at vaske deres hænder op til albuen’. (Mark. 7:1-3) Med rette afslørede Jesus dem som hyklere der overholdt menneskers traditioner mens de ignorerede det der havde større værdi, nemlig Guds principper, som for eksempel princippet om at man skulle sørge for sine forældre. Han fortsatte: „Der er intet af det der udefra kommer ind i et menneske som kan gøre det urent; men det er det der kommer ud af et menneske som gør mennesket urent.“ — Mark. 7:5-15.

Disciplene spurgte derefter hvad han mente. Markus’ beretning fortsætter: „Så sagde [Jesus] til dem: . . . ’Er I ikke klar over at intet af det som udefra kommer ind i et menneske, kan gøre det urent, da det ikke går ind i hjertet men ned i maven