Spørgsmål fra læserne
● Hvad mente Jesus da han sagde til sine apostle at nogle af dem ikke ville dø før de så ham komme i sit rige?
Et sted i den nordlige del af Golanhøjderne ligger i dag landsbyen Baniyas. Her lå på Jesu tid byen Kæsarea Filippi, hvor Jesus opholdt sig da han fremsatte denne udtalelse, der øjensynlig sigtede til hans forklarelse, som fandt sted nogle dage senere.
Jesus sagde: „Jeg skal sige jer en sandhed: Der er nogle af dem som står her der slet ikke skal smage døden førend de ser Menneskesønnen komme i sit rige.“ — Matt. 16:28.
Bibelprofetiernes opfyldelse i vor tid peger på at Jesu nærværelse som konge i sit rige begyndte i 1914. (Matt. 24:3-14; 25:31-33) Udtalelsen i Mattæus 16:28 kan naturligvis ikke sigte til dette, for Jesus talte her om noget der ville finde sted før alle apostlene var døde. Hvad kan det have været?
I De hebraiske Skrifter var det forudsagt at Messias ville være konge for evigt. (1 Mos. 49:10; 2 Sam. 7:12-16; Es. 9:6, 7) Især Daniels syner gav jøderne grund til at vente at Messias’ herredømme ville blive prægtigt, storslået og herligt. (Dan. 2:44; 7:13, 14) Men hvem ville denne messianske konge være, og ville han herske fra en jordisk trone? Selv Jesu egne disciple, som anerkendte at han var Messias, kunne have gavn af at blive forsikret om at han ville herske fra himmelen, med magt og herlighed. — Matt. 16:16-22; Apg. 1:6.
Mindre end et år før sin død forklarede Jesus derfor at nogle af apostlene ville ’se Menneskesønnen komme i sit rige’, eller, som Markus udtrykker det, ’se at Guds rige var kommet i magt’. (Matt. 16:28; Mark. 9:1) Når Jesus ikke længere var sammen med dem, kunne det være en styrke for dem at de selv havde været øjenvidner til hans fremtidige himmelske nærværelse i Rigets magt.
Men hvordan gik Jesu ord i Mattæus 16:28 i opfyldelse? Et skriftsteds betydning fremgår ofte af dets sammenhæng. Og i hvert af de tre evangelier hvor Jesu løfte om at nogle skulle se ham i hans rige, er omtalt, finder vi at løftet efterfølges af beretningen om forklarelsen på bjerget.
En uges tid efter at Jesus havde udtalt det der står i Mattæus 16:28, tog han „nogle af“ sine apostle (nemlig Peter, Jakob og Johannes) med op på et højt bjerg, sandsynligvis Hermons bjerg. Dér blev han forvandlet for øjnene af dem og sås i et syn sammen med Moses og Elias. Og Gud sagde: „Dette er min søn, den udvalgte. Hør på ham.“ — Luk. 9:28-35; Matt. 17:1-5; Mark. 9:2-6.
Forklarelsen var et syn af Jesus i kongemagt og himmelsk herlighed, hvilket Peter senere bekræftede. Da Peter mange år senere omtalte forklarelsen, sagde han at de ved denne lejlighed „havde været øjenvidner til hans storhed“. Og han tilføjede at Jesus ved forklarelsen „modtog ære og herlighed fra Gud, Faderen“. (2 Pet. 1:16-18) Det ser altså ud til at Jesus, da han sagde at nogle af hans apostle ville se ham i hans rige før de døde, sigtede til forklarelsen på bjerget, som nogle af dem kort efter blev vidne til.
● Jesus omtalte sennepsfrøet som det mindste af alle frø. Er det virkelig det mindste frø på jorden? — Matt. 13:31, 32.
Jesus tænkte sandsynligvis på frøet af den såkaldte sortsennep (Brassica nigra eller Sinapis nigra), som dengang blev dyrket i Palæstina. Dette frø er blot 1 til 1,6 millimeter i diameter, og altså meget lille.
Naturforskere kender dog til plantefrø som er endnu mindre, som for eksempel de støvfine frø af orkideen. I sin lærebog Botany skriver professor R. D. Gibbs: „En enkelt frugtknude af orkideen Cynoches indeholder 3.770.000 frø, og . . . der skal mere end 300.000 til blot 1 gram!“
Jesus holdt imidlertid ikke en botanisk forelæsning. Han talte heller ikke til mennesker som dyrkede orkideer. Galilæerne som han talte til, vidste at af de forskellige slags frø som landmændene i Galilæa høstede og såede, var sennepsfrøet det mindste. I den jødiske Talmud benyttes sennepsfrøet som et billedligt udtryk for det allermindste mål man kan tænke sig.
I betragtning af Jesu tilhørere og betydningen af de ord han henvendte til dem, kan det altså siges at sennepsfrøet virkelig var „det mindste af alle frø“ som en mand kunne så i sin mark.