børn“], tager ikke blot imod mig, men også imod den som har udsendt mig.“ (Mark. 9:37) Den der sendte Jesus til jorden for at blive Messias var hans egen himmelske Fader, Jehova Gud. Jesus Kristus og hans himmelske Fader kan ikke holdes adskilt fra hinanden. De samarbejder uadskilleligt, eftersom de er ét i forsæt og handling. Den modtagelse et menneske giver Sønnen, betragter Jehova Gud altså som givet Ham, hvilket han viser ved at velsigne vedkommende.

20. Hvordan finder dette princip anvendelse i vor omgang med vore medkristne, og hvad er en forudsætning for at få del i Riget?

²⁰ Det er vigtigt at vi husker dette princip når vi skal omgås vore medkristne, især når der er tale om ’spæde’, så at sige, hvad angår forståelse af Bibelen og den tid de har været i den kristne menighed. Apostelen Peter skrev i sit første inspirerede brev: „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, om I ellers har smagt at Herren er venlig.“ (1 Pet. 2:2, 3) Vi kan dele ’ordet’ med dem der er som „nyfødte spædbørn“, så de kan vokse op til frelse og fastholde den som modne kristne. De der er villige til at tage imod „et af disse små børn på grundlag af [Kristi] navn“ viser at de selv er som børn, hvilket er en forudsætning for overhovedet at få del i Riget. — Matt. 18:2-4; Luk. 18:16.

21. Hvordan vil det virke i en menighed når den præges af ydmyghed i indstilling og holdning og er fri for strid og konkurrencelyst?

²¹ Som tilfældet er i en familie, opstår der også i en menighed et fredeligt indbyrdes forhold når de enkelte medlemmer har barnesindets ydmyge indstilling og holdning. Når menigheden er fri for selvisk magtstrid og ambitiøs stræben, bliver der en rolig atmosfære som virker velgørende på nerverne. Dersom vi er parate til at påtage os de ikke særligt agtede hverv, for at de andre kan have det godt og få deres behov dækket, vil det virke opbyggende på hele menigheden og tilskynde den til bevidst at bestræbe sig for at gøre godt.

22. Hvad har en vældig indflydelse på om brødrene ’holder fred med hinanden’?

²² Således undgås det at nogle overses fordi de i deres forhold til Bibelens sandheder og kristne erfaringer er meget unge, meget undselige eller meget sene til at opfatte. Menighedens medlemmer vil kærligt tage sig af dem „på grundlag af [Kristi] navn“. I et sådant menighedsmiljø vil Herren Jehova Guds ånd være fremherskende og øve en vældig indflydelse på menighedens medlemmer så de ’holder fred med hinanden’. Et stærkt sammenhold mellem brødrene vil blive resultatet.

„Hav salt i jer selv“

 1. Hvad skal vor tale være krydret med, og hvorfor?

ORGANISKE, vegetabilske salte har stor betydning for vort fysiske helbred. En anden form for salt er af stor betydning for den kristne menigheds åndelige helbred. Det fremgår af et råd som blev givet af en af dem der i første række værnede om den kristne menigheds åndelige helbred i det første århundrede, nemlig apostelen Paulus. Til en menighed som han endnu ikke havde lært personligt at kende, skrev han: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ — Kol. 4:6.

 2. Hvilket spørgsmål opstår i forbindelse med apostlene, da de søgte at hindre en mand i at uddrive dæmoner ved at bruge Jesu navn?

² Disse ord får os til at spekulere på hvor godt apostlenes tale var krydret med denne slags „salt“ ved en lejlighed som apostelen Johannes omtalte over for sin Lærer, Jesus Kristus. Vi læser herom: „Johannes sagde til ham: ’Lærer, vi så en