Hvorfor lade sig døbe?
1. Hvorfor virker tanken om at blive Jehovas træl ikke frastødende på et tænkende menneske?
FOR et tænkende menneske er trældom noget afskyeligt. Et menneske der er blevet befriet for overtro, vildfarelser og traditioner vil kæmpe for at sindet ikke atter skal blive trælbundet. Mennesket elsker frihed til at tænke og til at handle. Alligevel føler det oplyste sind sig ikke frastødt ved tanken om at blive Jehovas træl. Hvorfor ikke? Fordi et omhyggeligt studium af Guds ord har overbevist det om det at give sig selv helt og fuldt i Guds tjeneste er det eneste rigtige, naturlige og fornuftige at gøre. Det der først gør indtryk på os er at Gud opfordrer os til at komme og ræsonnere med ham, fremfor at tvinge os til at følge en bestemt handlemåde. Vi lærer hvem han er og hvad han står for. Vi lærer at det er ham der har skabt ikke alene det fysiske univers, men også os. Vi lærer at han er kærlighedens og visdommens kilde, at han er retfærdig og har magt til at fuldbyrde sine retskendelser og gennemføre sin hellige vilje. Han er fuldkommen og han tolererer ikke at hans tjenere handler uret; dog viser han barmhjertighed mod menneskene på grund af den ufuldkomne tilstand de befinder sig i. Alt dette får os til at ønske at leve et liv for hans åsyn og at eje hans gunst. Vi føler at vi er i harmoni med ham, og vort hjerte siger os at der ikke er noget virkeligt tab af frihed forbundet med helt og fuldt at overgive sig i hans hænder for at gøre hans vilje og leve som han ønsker vi skal; det er simpelt hen det vi er skabt til.
2. Hvordan giver man offentligt til kende at man har indviet sig?
2 Når vi får den rette forståelse af vort forhold til Jehova, indvier vi villigt vort liv til hans tjeneste og tøver ikke med at følge den rette fremgangsmåde for at give dette til kende over for ham, for os selv og for vore medmennesker. Jehova har i Bibelen vist hvori denne fremgangsmåde består, og han har meget passende foreskrevet at vi skal lade os døbe i vand som en offentlig tilkendegivelse af og et symbol på at vi har indviet os til at gøre hans vilje. I dåben nedsænkes vi i vandet af en indviet Guds tjener og overdækkes fuldstændig af vand. Derpå rejses vi atter op af vandet for fra nu af at leve et indviet liv i Guds tjeneste. Derved giver vi udtryk for vort uforbeholdne ønske om at være indviede tjenere, ja trælle i vor elskede Gud Jehovas tjeneste.
3. (a) Hvorfor er det der går forud for dåben vigtigere end selve dåben, endskønt denne er et bibelsk krav? (b) Hvorfor kan små børn ikke foretage en gyldig indvielse?
3 Der er nogle der mener at dåben er en ceremoni hvorved et menneske opnår visse åndelige fordele hos Gud. Et omhyggeligt studium af den vejledning som Jesus og hans disciple gav med hensyn til dåben viser imidlertid noget andet. Eftersom dåben er et symbol på noget, er det klart at den ikke kan være så betydningsfuld som det den symboliserer, nemlig indvielsen. Man kan ikke indvi sig før man har tilstrækkelig kundskab til at træffe en afgjort beslutning om at gøre Jehovas og ikke sin egen vilje; har man ikke gjort det, er dåbshandlingen meningsløs. Det siger derfor sig selv at det er forkert at lade små børn døbe. Man må vide hvorfor man bliver døbt. Meget små børn har ingen forståelse. Det er sandt at Kristus Jesus sagde: „Lad de små børn komme til mig.“ Men der står ikke noget om at han døbte de små børn eller befalede at de skulle døbes. Derimod bør forældre opdrage deres børn i „Herrens tugt og formaning“ så børnene på denne måde kan blive indstillet på, at indvi sig og lade sig døbe når de er kommet så vidt i deres forståelse at de kan foretage en forstandig indvielse. — Mark. 10:14; Ef. 6:4.
4. Hvorfor skulle man ikke tøve med at lade sig døbe?
4 Dersom man forstår hvorfor man bør lade sig døbe, er der i virkeligheden ingen grund til at tøve med at opfylde dette guddommelige krav. Vi kan ikke elske nogen vi ikke kender, men nøjagtig kundskab om Gud vil medføre at vi får den rette tro på ham. Når vi tror på Gud og retter vore tanker mod ham kommer vi til at forstå hans kærlighed og erkender at han er værdig til at modtage al ære og tilbedelse. Den rene af hjertet vil føle sig draget mod ham, for det er naturligt at den der elsker søger til genstanden for sine følelser. Jehova kunne tvinge os til at vise ham lydighed, men han har givet mennesket frihed til selv at vælge. Der er imidlertid mange der ikke gør sig klart at Gud ikke i al evighed kan tolerere dem der modstår ham og dermed også sig selv. Han har fastsat en grænse for hvor længe denne gamle verden fortsat skal eksistere. Indtil da har han givet alle retsindige mennesker lejlighed til at lære ham at kende og vise ham absolut hengivenhed, så de kan vinde det evige liv med dets mange velsignelser.
5. Hvilken indbydelse har Jehova ladet gå ud så menneskene kan besvare hans kærlighed?
5 Bibelen fortæller os at „Gud er kærlighed“. Det var kærlighed der tilskyndede ham til at sende sin søn for at menneskene kunne blive genløst. Eftersom Gud har lagt en så stor kærlighed til os for dagen, bør vi til gengæld vise vor taknemmelighed og værdsættelse. Vi må elske ham af hele vort hjerte og sind, af hele vor sjæl og styrke. Så omfattende er sand kærlighed. Hvad enten vi villigt vælger at tjene ham eller ej, så tilhører vi i virkeligheden ikke os selv. Ved at Gud lader en indbydelse gå ud til os, tillader han os imidlertid at bruge vor egen frie vilje, så vi selv kan vælge at indvi vort liv og vor styrke til det der er ret, til gudhengivenhed. „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, da den har løfte for livet nu og det som skal komme.“ — 1 Joh. 4:8; 1 Tim. 4:8, NW.
Hvorfor nogle tøver med at lade sig døbe
6. (a) Hvordan siges det profetisk at Guds folk ville reagere i de sidste dage? (b) Hvad bør man gøre dersom man føler at ens kundskab er utilstrækkelig eller at man ikke er dygtig nok?
6 Der siges profetisk om Jehovas folk at det i de „sidste dage“ lige før Harmagedonslaget vil ’møde villigt frem på hans vældes dag’. Det er især Jehova velbehageligt når han ser at vi villigt og lydigt erkender hvad der er hans vilje og flittigt bestræber os for at rette os efter den. Dog er der nogle der af forskellige grunde tøver med at lade sig døbe. Nogle mener de har for lidt kundskab, andre tvivler stadig, og så er der nogle der helst vil løbe uden om at påtage sig et ansvar. Hvad kan der gøres? Lad os først tage dem der føler at deres kundskab er utilstrækkelig og at de ikke er dygtige nok til at være med i tjenesten for Jehova. De vil gerne vente med at foretage en indvielse og lade sig døbe. Det er naturligvis rigtigt at enhver der træder ind i et pagtsforhold til Jehova må have en grundlæggende kundskab om sandheden og en ret forståelse af Jehova og hans retfærdige principper, en forståelse som kun erhverves gennem tro og indsigt; men vi har mange eksempler fra Bibelen på at nogle øjeblikkelig har indviet sig og ladet sig døbe, selv om de kun havde en grundlæggende kundskab om sandheden. Det afhænger ikke altid af hvor meget vi ved, men af hvor meget vi elsker det vi ved. — Sl. 110:3.
7. Bør man tøve med at indvi sig og lade sig døbe dersom ens livsførelse moralsk set ikke har været den bedste?
7 Jehova fortæller os i sit ord at han sender denne indbydelse ud til alle slags mennesker, uanset hvem de er, hvilket miljø de kommer fra og hvordan deres uddannelse er. Der er derfor ingen grund til at mene at man er ubrugelig. Man har måske ikke de naturlige evner og er noget frygtsom, eller måske ens liv i moralsk henseende ikke har været det bedste. Hvad Jehova ser på er om vi tror ham når han siger at „enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses“. Han vil vejlede os og oplære os i retfærdighed. Han vil lede os frem til modenhed, men vi må være villige til fortsat at forny vort sind i overensstemmelse med hans vilje. Gør vi det, vil vi blive belønnet med evigt liv. — Rom. 10:13.
8. Hvordan reagerer nogle når de ser at der følger et ansvar med? Hvad bør de gøre?
8 Nogle tøver med at lade sig døbe fordi de kan se at der følger et ansvar med. De vil gerne opnå evigt liv, og de glæder sig over det gode samvær med andre i den nye verdens samfund, men det synes at være alt for meget at forlange af dem at de skal påtage sig det ansvar at forkynde den gode nyhed og hjælpe andre. De har deres venner og naboer at tage hensyn til, og desuden tager det tid at besøge folk i deres hjem og følge interessen op ved hjælp af genbesøg og bibelstudier. Der synes også at være alt for mange møder at overvære. Men hvorfor forhale sin indvielse fordi man viger tilbage for at få et ansvar betroet eller for at vokse op til kristen modenhed? Apostelen Paulus siger: „Således skal man se på os: som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheder! Af husholdere kræves nu iøvrigt, at de skal findes tro.“ Dovne mennesker skyr arbejde. Og at søge at beskytte sit omdømme ved at nægte at bekende at man hører med til Guds folk er hovmodigt og meget farligt. — 1 Kor. 4:1, 2.
9. Hvorfor er det dåragtigt at tro at der er tid til at tage del i verdslige fornøjelser inden man symboliserer sin indvielse?
9 Så er der nogle der udsætter dåbshandlingen fordi de føler at Harmagedon ikke er lige om hjørnet og at der derfor endnu er tid til at tage del i nogle af denne verdens fornøjelser. Det er en besnærende tankegang og det er misbrug af Jehovas tålmodighed. Lyt til Peters guddommeligt inspirerede ord: „Eftersom alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være med hensyn til en hellig livsførelse, og gudhengivne handlinger, mens I venter på og holder jer nær i tanke Jehovas dags nærværelse.“ Nej, lad dig ikke lede vild af en forkert tankegang men tag dig sammen så du kan begynde at bære dit ansvar ind for Jehova. Det er meget let at blive opslugt af denne verdens tillokkelser og materialisme. „Hold som lydige børn op med at leve efter de lyster som I før i jeres uvidenhed levede efter.“ — 2 Pet. 3:11, 12; 1 Pet. 1:13-15, NW.
10. Hvordan kan en trang til uafhængighed virke som en hindring for at man indvier sig?
10 Mærkeligt nok er der endnu en grund til at nogle viger tilbage for at lade sig døbe — en grund som i nogen grad adskiller sig fra de tre ovennævnte. Det er en vis trang til uafhængighed der gør sig gældende hos nogle mennesker. De ønsker ikke at få deres frihed begrænset og erkender ikke at de i virkeligheden lader sig trælbinde af deres egen tankegang og af denne verden. For at retfærdiggøre deres udsættelse af indvielsen rejser de somme tider små indvendinger der i sig selv er ganske ubetydelige, men som de puster op til uforholdsmæssigt store problemer, mens det altoverskyggende stridsspørgsmål og den sande gudsdyrkelse skubbes i baggrunden. Stolthed, stærk selvoptagethed, denne verdens ånd og en voksende tendens til selv at ville klare begreberne og til kun at tro det man kan se, får uafhængighedens ånd til at slå rod og modvirke det naturlige ønske der er nedlagt i mennesket om at kende Jehova og yde ham den hellige tjeneste som et indviet forhold indebærer. Lad ikke denne verdens trang til uafhængighed holde dig tilbage. Sandheden er nemlig at „hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie“. Som Paulus siger: „Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast, og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg!“ Lad din kærlighed til Jehova få dig til at give dig selv til ham i lydig tjeneste. — Joh. 8:36; Gal. 5:1; 2 Pet. 2:19-21.
Gendåb nødvendig?
11, 12. (a) Hvad bør man gøre dersom man kommer i tvivl om gyldigheden af sin indvielse og dåb? (b) Hvorfor betyder begrænset kundskab eller nogen tids uvirksomhed ikke nødvendigvis at vi bør lade os gendøbe?
11 Der er nogle som på grund af visse omstændigheder der gjorde sig gældende på det tidspunkt de blev døbt eller på grund af forhold der senere er opstået, nærer tvivl om gyldigheden af deres tidligere indvielse og dåb og derfor spekulerer på om de bør lade sig gendøbe. De er måske blevet døbt i en tidlig alder eller mens de endnu var meget umodne i sandheden, eller de har været uvirksomme i tjenesten efter deres dåb. Ved dåbsceremonien bliver der holdt et foredrag om dåben, hvori der bliver gjort rede for hvad indvielse og dåb indebærer. Dersom nogen senere kommer i tvivl om gyldigheden af sin indvielse, bør vedkommende spørge sig selv om han forstod at vanddåben symboliserede en indvielse til at gøre Jehovas vilje, og om han virkelig havde foretaget en indvielse til at gøre Jehovas vilje før han blev døbt, selv om hans kundskab om sandheden på det tidspunkt var begrænset og han kun i kort tid havde overværet et bibelstudium hvor han kunne få nøjagtig kundskab om sandheden. Svarede han bekræftende på de spørgsmål der blev stillet i slutningen af dåbsforedraget og forstod han i det store og hele hvad de betød?
12 Det siger sig selv at vi alle bør have fået en større værdsættelse og forståelse af vor indvielse siden den dag vi symboliserede denne ved vanddåben. Dengang vi indviede os var vi naturligvis ikke i stand til at værdsætte den fuldt ud eller så højt som vi gør nu. Men det betyder ikke nødvendigvis at vi bør lade os gendøbe, selv om vor umodenhed senere kan have medført en midlertidig svigten fra vor side med hensyn til at opfylde vore forpligtelser i tjenesten. Men dersom det hovedsagelig var af følelsesmæssige grunde vi lod os døbe, uden nogen virkelig forståelse, eller dersom det var for at behage vore forældre eller andre, og dersom denne dåb ikke var et symbol på en forudgående indvielse til at gøre Jehovas vilje, så vil det være ret at blive døbt igen. Indvielsen må have fundet sted før dåben, ikke efter dåben.
13. Hvad må finde sted før vi kommer og indvier os til Jehova, for at vi kan være antagelige i hans øjne?
13 Visse personlige omstændigheder som gjorde sig gældende på det tidspunkt dåben fandt sted, kan gøre gendåb nødvendig. Salmisten David siger i en lovsang til Jehova: „Hvo kan gå op, på [Jehovas] bjerg, og hvo kan stå på hans hellige sted? Den med skyldfri hænder og hjertet rent, som ikke sætter sin hu til løgn og ikke sværger falsk; han får velsignelse fra [Jehova], retfærdighed fra sin frelses Gud.“ (Sl. 24:3-5) Indvielse er en tosidet overenskomst. Jehova er den overordnede og vi er de underordnede. Det er Jehova der stiller betingelserne for indvielsen, og vi må gå ind på disse betingelser. Han kræver at vi først angrer og vender os bort fra vor tidligere urene adfærd, og så fremstiller os som rene for ham.
14, 15. (a) Hvilke omstændigheder ville gøre en indvielse og dåb ugyldig? (b) ville det at den der døbte os, senere fandt det nødvendigt at lade sig gendøbe, gøre vor indvielse og dåb ugyldig?
14 Vi kan ikke forestille os at Jehova ville anerkende en indvielse foretaget af en der levede i et umoralsk forhold eller som på det tidspunkt dåben fandt sted gjorde sig skyldig i noget der ville have medført at vedkommende var blevet afskåret fra Jehovas gunst ved en udstødelse, ifald han allerede havde været medlem af den kristne menighed. I almindelige forretningsanliggender gælder det at en kontrakt ikke er gyldig medmindre den er underskrevet og forseglet af alle de implicerede parter. Ifølge dette princip er det nødvendigt at en der er blevet døbt i en uegnet tilstand atter lader sig døbe, selv om han efter sin dåb afstod fra sin urette handlemåde og gjorde fremgang i sandheden og i tjenesten for Jehova. Den første dåb kunne ikke symbolisere en indvielse som var foretaget under de rette omstændigheder og som Jehova kunne godkende. Situationen vil derfor kræve at vedkommende nu tager en fast beslutning om at gøre Jehovas vilje og således indvier sit liv til Jehovas tjeneste, for så ved første givne lejlighed at lade sig døbe. Skulle der på et eller andet tidspunkt efter indvielsen og dåben blive tale om en uren tilstand vil det ikke gøre indvielsen ugyldig. Men organisationen måtte i så fald på passende måde tugte og irettesætte vedkommende.
15 Den der døber bør være en indviet broder, men det er dog ikke døberen der betyder noget når man skal afgøre om en dåb er gyldig. Det det drejer sig om er: Hørte vi det foredrag om indvielse som blev afholdt af Jehovas teokratiske organisation og overgav vi os til at blive døbt af en som denne organisation havde udpeget dertil? Det skulle ikke bekymre os dersom det senere viste sig at den der døbte os eller den der holdt dåbsforedraget fandt det nødvendigt selv at blive gendøbt. Det der betyder noget er den organisation han repræsenterede på det tidspunkt og som bemyndigede og udnævnte ham til at døbe.
Guddommelig hjælp til at fuldføre var indvielse
16. (a) I hvis navne må vi døbes? (b) Hvad anerkender vi ved at vi lader os døbe i Faderens navn?
16 Ingen af os må tro at vi i egen kraft vil være i stand til at fuldføre vor indvielse. Vi behøver Jehovas hjælp; den er uundværlig. I den befaling Jesus gav sine disciple bliver vi gjort opmærksomme på nødvendigheden af at få guddommelig hjælp: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20, NW) Vi får en bedre forståelse af dåben når vi forstår hvorfor vi døbes i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn. At vi døbes i Faderens navn vil sige at vi anerkender Jehova som vor himmelske Fader, Livgiveren. Vi anerkender at Jehova er universets Suveræn og at han har krav på vor absolutte hengivenhed. Ved at vi indvier vort liv til ham viser vi endvidere at vi forstår det store stridsspørgsmål om hvem der er den Højeste i universet og at vi ønsker at tage standpunkt på Jehovas side.
17, 18. (a) Hvorfor døbes vi i Sønnens navn? (b) Hvorfor døbes vi også i den hellige ånds navn?
17 At vi døbes i Sønnens navn betyder at vi anerkender den stilling som Guds enbårne søn indtager, at han er den konge Jehova har indsat over den nye verden. Vi må anerkende at det er ved Jesu offer at troende mennesker vil blive befriet for syndens og dødens virkninger. Han er „Evigheds-Fader“ til den store skare af de „andre får“. — Es. 9:6; Joh. 10:16.
18 At vi døbes i den hellige ånds navn vil sige at vi anerkender den rolle som Jehovas virkekraft spiller. Den er ikke nogen person, men da den er i stand til at løse en hvilken som helst opgave som Jehova ønsker udført, kan Jehova sende sin ånd til ethvert sted i universet hvor hans uimodståelige vilje skal ske. Det er denne kraft der giver villige mennesker forståelse af Jehovas vilje og hensigter. Det er denne ånd der i dag leder hans organisation så den kan støtte og fremme den sande tilbedelse og udholde fjendens modstand. Guds ord Bibelen er frembragt ved den hellige ånds hjælp, og vi må derfor studere dette ord.
19. (a) Hvilket særligt forhold medfører en indvielse og dåb der er foretaget under de rette omstændigheder? (b) Hvilke sikre forhåbninger har de trofaste, og hvilke tjenesteforrettigheder åbner der sig for dem efter dåben?
19 Hvilke forrettigheder og sikre forhåbninger får den der lader sig døbe? Han kommer først og fremmest til at stå i et ganske særligt forhold til Jehova gennem hans søn Kristus Jesus. Dersom han uforbeholdent kommer til Jehova og indvier sit liv til ham, hvilket forudsætter at han lever et rent liv, kan han også nære fuld tillid til at der består et sådant forhold. Beviserne herfor får han ved at Jehova velsigner hans tjeneste og ved at han vokser i kundskab og forståelse og bærer flere af åndens frugter. Han får en stærk tro og en fast tillid til Jehovas løfter om en arv med de retfærdige på jorden. Han kommer også til at stå i et særligt forhold til sine trosfæller i den nye verdens samfund, idet han får tusinder af brødre og søstre der har den samme tro og som også er optaget af at udbrede den sande gudsdyrkelse. Hans åndelige vækst og hans forståelse af stridsspørgsmålet om herredømmet over universet, hans hengivenhed for Jehova og ønske om at følge hans principper, gør ham kvalificeret til at være en duelig repræsentant for Jehova. Han er fuldt bemyndiget til at gå ud og forkynde den gode nyhed om det oprettede rige. Han er i sandhed en Guds tjener, og dersom han fortsat vokser til modenhed vil yderligere forrettigheder åbne sig for ham; måske han kan blive tjener i menigheden og få overdraget visse organisationsmæssige pligter, eller han kan blive udnævnt af Jehovas organisation der leder forkynderarbejdet, til at virke som heltidsforkynder. Måske hans modenhed og forståelse af Jehovas ord med tiden kan gøre ham kvalificeret til at blive tilsynsmand i en menighed. — Gal. 5:22, 23; 1 Tim. 3:1-13.
Vælg hvem du vil tjene
20. Hvorfor er beslutningen om at indvi sig til Jehovas tjeneste ensbetydende med en kamp med denne verden?
20 I disse sidste dage er en mægtig verdensordning blevet opbygget. Den er hensynsløs, den er selvisk, og hele dens opbygning går ud på at gøre dig til dens træl. Dens kommercielle, religiøse og politiske organisationer har alle til hensigt at indfange dig, at tage din tid, dine kræfter, dine evner, ja, din hengivenhed. At denne verden samtidig er meget tillokkende gør den kun så meget mere farlig. Det er Djævelen og dem han bruger til at bedrage hele verden lige meget om du er en af de mange der kæmper for den daglige eksistens med dens glæder og bekymringer, eller om du har tilegnet dig en del verdslig viden og nu ærgerrigt bruger al din tid på at drive det til noget. Djævelen har mange underfundige måder hvorpå han kan forføre dem der tøver med at give agt på Guds kærlighed og sandhedens magt. Der findes store humanister, og der er store foregangsmænd på forskellige forsøgsområder, men de har indviet sig til en gerning eller til et fremtrædende menneske som de nærer blind beundring for. Hvor helt anderledes er det ikke med den der tjener Jehova Gud! Hvorfor? Fordi han har indviet sig til Gud, ikke bare til en gerning, selv om hans indvielse naturligvis indbefatter et opbyggende arbejde til Jehovas pris.
21. Hvordan kan vi træffe et forstandigt valg og vinde livet? Hvad bør de der endnu ikke har foretaget en indvielse og symboliseret denne ved vanddåben derfor gøre?
21 Den afgørelse som hvert enkelt menneske må træffe er derfor: Hvem vil jeg tjene, Jehova eller Satan? Denne verdensordning eller Rigets interesser? Vil du vælge som Josua gjorde: „Men jeg og mit hus, vi vil tjene [Jehova]!“ og som Jesus gjorde: „Se, jeg er kommen for at gøre din vilje“? Indbefattet i denne afgørelse er Jesu befaling om at vi må lade os døbe. Det er et nødvendigt skridt dersom vi ønsker at komme til at stå i et særligt forhold til Jehova og hans søn. Vi kan ikke bevidst nægte at lade os døbe og samtidig eje hans velbehag. Studér Guds ord flittigt, for det vil øge din forståelse af det ansvar indvielsen medfører, og af indvielse og dåb i det hele taget. Hvis du ikke allerede har ladet dig døbe så gør det lydigt og uforbeholdent så du kan vinde Jehovas velbehag og opnå liv i hans nye verden. — Jos. 24:15; Hebr. 10:9.
22. Hvilken gerning må vi lydigt tage del i i disse sidste dage dersom vi skal røgte det ansvar vi påtog os ved vor indvielse?
22 De der allerede har indgået en pagt med Jehova må til stadighed huske på deres indvielsesløfte og forblive tro mod det. De må bevare en stærk kærlighed til Gud og heller aldrig glemme kærligheden til deres næste. Dengang Jesus befalede sine efterfølgere at gå og gøre disciple og døbe dem som et symbol på deres indvielse til Jehova, sagde han: „Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden.“ Det vil ikke være klogt at tøve med at blive en af Jesu disciple og følge den befaling han gav efter at han havde fået overdraget al magt, befalingen om at lade sig døbe og tage del i forkyndelsen af den gode nyhed. — Matt. 28:18.