Hvad vil Guds riges komme betyde for Dem?

„Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ — Matt. 6:9, 10.

 1. For hvem betyder ordene „Komme dit rige“ slet intet, og hvorfor er det vigtigt at ofre denne sag opmærksomhed nu?

FOR mere end to tredjedele af verdens befolkning betyder ordene „Komme dit rige“ slet intet. Grunden hertil er deres religion. Ikke alle har den samme religion, og der er millioner der fornægter Gud og siger at de ingen religion har. Men uanset hvad disse mennesker mener om Guds rige og dets komme, så vil Guds rige blive en realitet. Alle vil komme til at stå ansigt til ansigt med dette rige når det om kort tid gør sin magt gældende overalt. Det er grunden til at mennesker hele jorden over må gøres opmærksomme på denne vigtige sag.

 2. (a) Hvem andre har brug for at blive gjort opmærksomme på denne sag, og hvorfor har de det? (b) Hvad er tiden nu inde til at træffe beslutning om?

² Det er ikke blot dem der intet véd der har brug for oplysning i denne henseende. Selv de der kender ordene „Komme dit rige“, ja størsteparten af dem, trænger til at vide bedre besked. Hvoraf slutter vi det? Jo, selv om de kalder sig kristne og beder bønnen „Komme dit rige“, taler og handler de ikke som om de forstår hvad de beder om. Deres ord og handlinger er ikke i overensstemmelse med deres bøn. Spørg dem om hvad Guds riges komme vil betyde for dem og den øvrige menneskehed, og De vil få mange forskellige svar uden nogen autoritativ begrundelse. Guds riges komme vil få indflydelse på alle og kunne mærkes af alle. Det vil enten betyde vor evige lykke eller vor evige undergang. Når vi hver især stilles over for spørgsmålet: Hvad vil Guds riges komme betyde for mig? vil vi naturligvis ønske at Guds riges komme vil blive til vor evige gavn. Tiden er nu inde til at træffe beslutning om at Guds riges komme skal betyde en lykkelig fremtid for os, og tiden er også inde til at skaffe sig kundskab om hvad man kan gøre for at opnå denne lykkelige fremtid.

 3. Hvilken gren af menneskeslægten tilhørte den mand der først bad bønnen „Komme dit rige“, hvilket folk tilhørte han, og hvor blev han født?

³ Ordene „Komme dit rige“ er hentet fra „fadervor“, den bøn som henvendes til Gud i himmelen. Mange har ikke gjort sig klart at den der først bad denne bøn var orientaler. Af menneskeslægtens tre store grene, den jafetiske, den semitiske og den hamitiske, hørte han til den semitiske gren. Han kunne spore sin slægt tilbage til Sem, den næstældste af Noas tre sønner, fra hvem hele menneskeslægten nedstammer. (1 Mos. 10:21; Luk. 3:23-36) Blandt de mange semitiske slægter finder vi hebræernes, israelitternes eller jødernes slægt. Den orientaler der bad bønnen om at Guds rige måtte komme var en sådan hebræer, israelit eller jøde. Han blev født i byen Betlehem i den romerske provins Judæa for næsten to tusind år siden. Det var den samme by som hans berømte stamfader var født i, Isajs søn David, som blev konge i Jerusalem.

 4. Hvordan fik han sit navn, og hvad understreger hans tilnavn „Davids søn“?

⁴ Endnu før han blev født i Betlehem var hans navn blevet bestemt af Gud, og da han blev født blev han kaldt med det hebraiske navn Jeshua, der på græsk blev udtalt Jesus. Senere fik han tilnavnet Messias eller Kristus og blev altså kaldt Jesus Messias eller Jesus Kristus. Han blev også kaldt „Davids søn“ som en tilkendegivelse af at han ejede retten til det herredømme som hans stamfader David engang havde haft over Israels folk. — Matt. 1:1; 18:25; Mark 10:47, 48; Luk. 1:28-33; 2:4-21; Joh. 7:42.

 5, 6. (a) Ved hvilken lejlighed blev bønnen „Komme dit rige“ udtalt? (b) Hvordan understregedes Guds riges komme ved samme lejlighed flere gange, og hvorfor bør vi bede denne bøn?

⁵ I foråret år 31 efter vor tidsregning, da Jesus Kristus var enogtredive år gammel, lærte han sine disciple at bede den bøn der nu er almindeligt kendt som „fadervor“ og som indeholder bønnen om Guds riges komme. Denne bøn er, som De måske véd, en del af Jesu berømte bjergprædiken. Bjergprædikenen begynder med de ni såkaldte saligprisninger, hvoraf den første lyder: „Salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres.“ Lukas gengiver disse ord således: „Salige er I, som er fattige, thi Guds rige er jeres.“ I denne samme bjergprædiken, udtalte Jesus også den kendte leveregel: „Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem.“

⁶ I Bjergprædikenen sagde Jesus også følgende om vore jordiske fornødenheder: „Jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Matt. 5:1-4; Luk. 6:20; Matt. 7:12; 6:32, 33) Jesus satte altså Guds rige før alle vore jordiske fornødenheder. Det var det der havde størst betydning. Han sagde ikke at vi skulle søge et eller andet jordisk riges interesser først, nej, han sagde vi skulle søge Guds rige og hans retfærdighed først. Heraf fremgår det at Guds rige er det vigtigste af alt, og at vi bør bede om dets komme, sådan som Jesus lærte sine sande efterfølgere at gøre.

En modsigelse tilføjet

 7, 8. Hvilke spørgsmål opstår nu vedrørende Guds riges komme, og hvad må vi gøre for at få klarhed over dem?

⁷ Men hvornår kommer Guds himmelske rige? Hvornår vil Guds rige være kommet som svar på den bøn Jesus lærte sine efterfølgere at bede for nitten hundrede år siden, og som er blevet bedt af mennesker der oprigtigt har søgt Guds rige lige siden? Hvad vil dets komme betyde for den enkelte? Lykke eller ulykke? Og hvad kan vi gøre for at undgå det sidste?

⁸ For at få fuld klarhed herover må vi undersøge spørgsmålet i lyset af Jesu lære og i lyset af hele Bibelens lære, som Jesu lære jo er en del af. Millioner af mennesker har fået en helt forkert opfattelse af Guds riges komme som følge af en passage der er føjet til den bøn som Jesus oprindelig bad. I de ældste bibelhåndskrifter lyder bønnen således:

 9, 10. Hvordan lyder bønnen i de ældste bibelhåndskrifter?

⁹ „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere; og led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde.“ — Matt. 6:9-13.

¹⁰ Hos Lukas lyder bønnen således; „Fader, helliget vorde dit navn; komme dit rige; giv os hver dag vort daglige brød; og forlad os vore synder, thi også vi forlader enhver, som er skyldig over for os; og led os ikke ind i fristelse!“ — Luk. 11:2-4.

11. Hvorledes føjedes en modsigelse senere til denne bøn, og hvori består modsigelsen?

¹¹ En modsigelse føjedes til denne bøn da en senere bibelafskriver føjede følgende ord til: „Thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.“ (Matt. 6:13, de indklamrede ord; Martin Luthers tyske oversættelse) Millioner af mennesker i kristenheden har derfor i århundreder fremsagt fadervor med denne uægte tilføjelse som en afsluttende lovprisning eller doxologi. Tilsyneladende har de aldrig tænkt over hvordan de i begyndelsen af bønnen kunne sige: „Komme dit rige“, og i slutningen: „Thi dit er Riget.“ Hvis Riget allerede var Guds, hvorfor havde de så nødig at bede om dets komme?

12. Hvilken fare advarer Ordsprogene 30:5, 6 imod?

¹² Dette er et eksempel på hvor farligt det er at føje noget til Guds inspirerede ord i den tanke at ville forbedre det eller fylde det ud. Det er helt på sin plads at Ordsprogene 30:5, 6 advarer herimod med følgende ord: „Al Guds tale er ren, . . . Læg intet til hans ord, at han ikke skal stemple dig som løgner.“ På Jesu tid var Guds rige afgjort ikke kommet endnu.

13. Hvor er de tilføjede ord uden tvivl hentet fra?

¹³ De ord der med urette er føjet til Jesu bøn er øjensynlig hentet fra en bøn kong David rettede til Gud. Vi finder den i Første Krønikebog 29:11: „Din, [Jehova], er storheden, magten, æren, glansen og herligheden, thi alt i Himmelen og på jorden er dit; dit, o [Jehova], er riget, og selv løfter du dig som hoved over alle.“a

14. Hvornår kunne ordene: „Dit, o [Jehova], er riget“ med rette udtales, og hvorfor udtaltes de?

¹⁴ Disse ord stemte med virkeligheden dengang de blev udtalt, i 1037 før vor tidsregnings begyndelse, henimod slutningen af Davids regeringstid. David var konge over Israels tolv stammer, men han forstod at han blot var sin Gud Jehovas synlige, jordiske repræsentant. Jehova var den egentlige konge som regerede usynligt fra himmelen over folket. Den jordiske kongetrone som David regerede fra i fyrretyve år var i realiteten Jehovas trone, og kong David var nu i sin alderdom i færd med at overdrage tronen til sin unge men kloge søn Salomon. I sin afskedstale til den israelitiske menighed, der var forsamlet i Jerusalem, understregede kong David altså at kongeembedet i Israel egentlig ikke tilhørte ham og hans slægt. Det tilhørte i egentligste forstand den Gud som han og hele Israel tilbad, nemlig Jehova.

15. (a) Hvorfor var Israels rige dengang et miniature-Gudsrige? (b) Hvilke skriftsteder bekræfter dette?

¹⁵ Det var Jehova Gud der havde oprettet det jordiske kongedømme i Israel i året 1117 før vor tidsregning, og det var også ham der havde ladet David salve til konge over alle Israels tolv stammer i 1070. Israels rige på Davids tid var følgelig et miniature-Gudsrige på jorden. I overensstemmelse hermed læser vi i vers 23 i det samme 29. kapitel i Første Krønikebog om det der fandt sted efter at David havde overdraget tronen til sin elskede søn Salomon: „Og Salomo satte sig på [Jehovas] trone som konge i sin fader Davids sted; lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt.“ Da dronningen af Saba senere besøgte kong Salomon i Jerusalem og så den pragt og herlighed der omgav ham, sagde hun: „Lovet være [Jehova] din Gud, som fandt behag i dig og satte dig på sin trone som konge for [Jehova] din Gud.“ (2 Krøn. 9:8) I harmoni med den kendsgerning at Jehovas trone stod i Jerusalem lyder profetien i Jeremias 3:17: „På hin tid skal man kalde Jerusalem [Jehovas] trone, og der, til [Jehovas] navn i Jerusalem, skal alle folk strømme sammen.“

16. Hvilket løfte fik David af Jehova?

¹⁶ År før Davids abdikation og død indgik Jehova Gud en pagt eller højtidelig overenskomst med ham om at herredømmet over dette miniature-Gudsrige i Israel skulle forblive i Davids kongeslægt til evig tid. Gennem profeten Natan sagde Jehova Gud til kong David: „Så kundgør [Jehova] dig nu: Et hus vil [Jehova] bygge dig! Når dine dage er omme og du hviler hos dine fædre, vil jeg efter dig oprejse din sæd, som udgår af dit liv, og grundfæste hans kongedømme. . . . Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit åsyn til evig tid, din trone skal stå til evig tid!“ (2 Sam. 7:11-16) Hermed gav Jehova løfte om at der af Davids slægt skulle fremstå en evig arving til Guds riges trone. Denne arving skulle kaldes Davids søn.

En afbrydelse

17. Varede det forbilledlige Gudsrige i Israel ved, og hvilken begivenhed i Israels historie giver os svaret?

¹⁷ David kunne med rette sige til Gud: „Dit, o [Jehova], er riget.“ Men den tid kom da der ikke mere var noget miniature-Gudsrige på jorden, ikke noget forbilledligt Gudsrige i Israels folk. Hvornår skete det? I året 607 før vor tidsregnings begyndelse. I dette år tillod den almægtige Gud at de babyloniske hære ødelagde byen Jerusalem, hvor kongerne af Davids slægt havde siddet på Jehovas trone. Han tillod at tronen blev omstyrtet og at de der overlevede Jerusalems belejring og ødelæggelse blev ført i landflygtighed til det fjerne Babylon. Jerusalem og Judas land kom til at ligge øde og ubeboet hen, uden mennesker og husdyr. Hermed var der ikke mere noget Gudsrige på jorden. — Ez. 21:25-27.

18. (a) Hvorfor kunne statholderne i Jerusalem ikke sige: „Dit o [Jehova], er riget“, efter at de jødiske landflygtige var vendt tilbage til deres hjemland? (b) Hvad var spørgsmålet derfor?

¹⁸ Da de landflygtige israelitter halvfjerds år senere vendte tilbage til deres hjemland satte statholderne sig ikke på Jehovas trone i Jerusalem, for der var ingen trone. Det forbilledlige Gudsrige blev ikke genoprettet i Israel og der kom ikke til at sidde nogen efterkommer af kong David på tronen som Jehovas repræsentant. „Hedningernes tider“ eller „nationernes fastsatte tider“ var begyndt. (Luk. 21:24, NW) Derfor kunne de jødiske statholdere i Jerusalem, som var underordnet de hedenske erobrere, ikke sige som kong David havde sagt: „Dit, o [Jehova], er riget.“ Man måtte endnu se frem til at den evige arving til Guds riges trone i Israel skulle komme ifølge Guds pagt med David. Det betød at Guds rige ville blive genoprettet og at en repræsentant for Jehova skulle sidde på tronen. Intet under derfor at de trofaste jøder så frem til Guds riges komme. Spørgsmålet var imidlertid: Hvor lang tid skulle der gå før Guds rige trådte i funktion igen? Hvornår ville Guds rige komme, sådan som Gud havde lovet?

19. Hvorfor er Jesu ord i Mattæus 5:34 om at Jerusalem er „den store Konges by“ ikke et vidnesbyrd om at Guds rige da herskede i Jerusalem?

¹⁹ Denne tilstand i det gamle Israel vedvarede i århundreder. Omkring vor tidsregnings begyndelse blev Jesus, Davids søn, født i Betlehem i Judas land. Det er rigtigt at Jesus i sin bjergprædiken sagde: „I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er ’Guds trone’, eller ved jorden, thi den er ’hans fodskammel’, eller ved Jerusalem, thi det er ’den store Konges by’.“ (Matt. 5:34) Men det betød ikke at Guds rige da herskede i Jerusalem. Jesus sagde nemlig ikke at den bogstavelige trone som jordiske herskere sad på i Jerusalem, var Guds trone; han sagde at himmelen var Guds trone. Hele jorden var blot som en fodskammel for Gud. (Matt. 23:22) Da Jesus udtalte disse ord hørte Jerusalem og Judas land til den romerske provins Judæa. Den mand der da styrede provinsen som statholder eller landshøvding var ikke jøde, ikke en af kong Davids efterkommere, men han var romer og hed Pontius Pilatus. — Luk. 3:1.

20. Hvad ventede nogle af jøderne da Jesus red ind i Jerusalem, og hvordan viste deres begejstrede råb dette?

²⁰ I den sidste uge Jesus Kristus levede her på jorden red han i triumftog ind i Jerusalem. Begejstrede jøder som forventede at Guds rige skulle oprettes med Jesus som konge, fulgte med og råbte glædesråb: „Hosianna Davids søn! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!“ „’Hosianna! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!’ og ’Israels konge!’“ „Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!“ — Matt. 21:9; Joh. 12:13; Mark. 11:10.

21. Hvordan forblev situationen i Israel, så ingen i Jerusalem med rette kunne sige: „Dit, o [Jehova], er riget“?

²¹ Da Jesus var kommet ind i Jerusalem gik han op til templet, men han blev ikke salvet til konge af den jødiske ypperstepræst. Han satte sig ikke på en trone i Jerusalem for at herske som Guds synlige, jordiske repræsentant. Fem dage senere, på påskedagen, stod han anklaget for Pontius Pilatus og man krævede ham henrettet. Ved den lejlighed var det Jesus sagde: „Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.“ (Joh. 18:36) Ikke engang da Jesus var her på jorden kunne Davids ord i Første Krønikebog 29:11: „Dit, o [Jehova], er riget,“ altså med rette udtales.

22. Hvad lærte Jesus følgelig sine disciple at bede om, og hvad undlader de at udtale?

²² Da Jesus lærte sine disciple at bede den bøn vi nu kalder fadervor har han derfor heller ikke udtalt de ord der nu er tilføjet til sidst i bønnen. Jesus vidste at man ikke med rette kunne udtale disse ord. Han lærte sine disciple at bede om at Guds rige, som ikke havde været repræsenteret på jorden siden året 607 f.v.t., måtte komme. Velunderrettede kristne i dag udtaler derfor ikke de tilføjede ord: „Thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen,“ og modsiger altså ikke bønnen: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden; som den sker i Himmelen.“ De ved at Guds rige ikke er kommet endnu.

Hvordan kommer Guds rige?

23. Hvordan mener nogle at Guds rige vil komme?

²³ Hvad vil Guds riges komme nu betyde for folk på jorden? Ja, hvordan kommer Guds rige i det hele taget? Spørger vi en eller anden i kristenheden, kan det tænkes at vi får svaret: ’Gudsrige er halvtreds tusind år borte. Det kommer først når alle mennesker i verden er omvendt til Kristus.’ Men kan det nu være rigtigt?

24. Hvad viser tallene i The World Almanac med hensyn til verdens omvendelse til Kristus?

²⁴ Ifølge The World Almanac for 1963 (New York-udgaven, side 719) tæller den såkaldte kristne befolkning på jorden i dag 904.332.500. De forenede Nationers statistiske årbog, udgivet i maj 1962, viser at verdens befolkning allerede i 1961 havde passeret de tre milliarder og da talte 3.104.000.000, og at den voksede med 54 millioner om året. En undersøgelse af tallene for de senere år viser også at den ikke-kristne befolkning øges hurtigere end den såkaldte kristne befolkning. Åbenbart er verden ikke ved at blive omvendt til Kristus, men tværtimod skrumper den kristne befolkning ind i forhold til verdens samlede befolkningstal. Den udgør nu mindre end en tredjedel af verdens befolkning.

25. I hvilken rækkefølge kommer verdens religioner regnet efter medlemstal?

²⁵ Den største religiøse organisation på jorden er den romersk-katolske kirke. The World Almanac viser at den tæller 550.350.000 medlemmer, heri medregnet nydøbte børn. Den næststørste religiøse organisation er den muhamedanske, der tæller 433.740.000 muslimer, som altså hører til den ikke-kristne gruppe. Dernæst kommer hinduerne i Indien med 335.802.500 medlemmer og konfucianerne med 300.240.500. Derefter kommer i rækkefølge, regnet efter medlemstal: protestanterne, buddhisterne, de østlige ortodokse kirker, de primitive religioner (for eksempel i Afrika og Australien), shintoisterne, taoisterne, jøderne (hebræerne) og zarathustrierne. Til slut anføres en gruppe der omfatter alle andre religioner samt de mennesker der ikke bekender sig til nogen religion. Tallet på denne gruppe er 552.771.700, altså flere end det opgivne antal romerske katolikker.b

26. (a) Hvordan klarer den romersk-katolske kirke sig over for verdenskommunismen? (b) Hvordan bekræftes dette af en udtalelse vedrørende Sydamerika?

²⁶ Det ser altså ud til at den romersk-katolske kirke trods sin talmæssige styrke og til trods for at paven i Vatikanstaden siges at være Kristi regerende stedfortræder, ikke kan klare sig over for kommunismen. Ved et møde i Mexico City, hvor omkring 200 protestantiske og ortodokse kirkeledere fra 48 lande var til stede, udtalte sekretæren for det presbyterianske samarbejdsudvalg i Latinamerikac følgende:

„Ingen har mere den naive opfattelse“ at Sydamerika er et „katolsk kontinent“. . . . „Mange kristne hvis samvittighed er blevet vakt ved evangeliets forkyndelse har foretrukket at forlade kirken og er blevet kommunistledere.“ — New York Times, den 15. december 1963.

27. Hvordan går det den romersk-katolske kirke og de protestantiske samfund i U.S.A. i dag?

²⁷ Selv om Nordamerikas forenede Stater ikke længere kan kaldes et protestantisk land, er det dog langtfra et katolsk land. Romersk-katolske gejstlige ser med betænkelighed på kirkens medlemsstatistik i De forenede Stater og taler om mørke udsigter for kirken her.d

28. Hvornår vil Guds rige komme, selv om det ikke sker ved en verdensomvendelse, og hvad støttes denne antagelse på?

²⁸ Hvis folk i kristenheden sætter deres lid til at hele verden skal omvendes til kristendommen kan de ikke vente at se Guds rige oprettet i deres tid eller deres generation, endsige forvente at det nogen sinde vil ske. Men selv om deres forhåbninger må briste eftersom de har været grundlagt på en forkert fortolkning af Guds ord, betyder det dog ikke at Guds rige ikke vil blive oprettet i vor tid, inden for denne generations levetid. I lyset af Bibelens profetier og dens tidsudmålinger tyder alt på at Guds rige vil komme i vor generation, men det sker ikke ved at verden omvendes til kristendommen, og det har heller aldrig været meningen at Guds rige skulle komme på den måde. (1 Tim. 4:1-3; 2 Tim. 3:1-7; 2 Pet. 3:3, 4, 7) Men hvis ikke Guds rige kommer ved at verden omvendes fredeligt til kristendommen, hvordan kommer det så?

29, 30. (a) Hvilke verdensmagter ser profeten i det syn der beskrives i Daniels bog, kapitel syv? (b) Hvordan skildres Guds riges komme i synet?

²⁹ Svaret findes i Bibelen, Guds inspirerede ord. Vi slår op på profetien i Daniels bog, kapitel syv, og finder her en beskrivelse af Guds riges komme ved én som kaldes en menneskesøn. Denne menneskesøn er Jesus Kristus, Davids søn, arvingen til det rige der til evig tid skulle forblive i Davids kongeslægt. Først ser profeten Daniel i et syn en symbolsk fremstilling af verdensmagterne fra Babylon frem til det politiske system som den nuværende anglo-amerikanske verdensmagt er en del af.e I synet ser Daniel ikke at disse verdensmagter fredeligt omvender sig til Menneskesønnen, men at de tilintetgøres med hård hånd. Så fortsætter profeten Daniel:

³⁰ „Jeg skuede videre i nattesynerne: Og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans, magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Dan. 7:13, 14.

31. Hvilket rige overdrages den menneskesøn som Daniel så i synet?

³¹ Eftersom den „menneskesøn“ der tales om her er Jesus Kristus, Davids søn, er det rige der overdrages denne menneskesøn af Gud, „den gamle af dage“, det samme rige som det Jesus lærte sine efterfølgere at bede om.

32. (a) Hvordan skildres det sidste politiske systems undergang? (b) Hvordan blev de øvrige symbolske dyr frataget deres magt, og hvordan blev deres levetid forlænget en kort tid?

³² Hvad vil det nu betyde for denne verdens politiske systemer at han overtager magten? I synet forklarer Guds engel Daniel at det fjerde symbolske dyr og dets horn er det sidste politiske system som den store Dommer tillader på jorden; engelen beskriver herefter dette verdslige politiske systems voldsomme undergang med ordene: „Men så sættes retten, og hans herredømme fratages ham og [han, NW] tilintetgøres og ødelægges for evigt.“ (Dan. 7:26) Dette forklarer hvordan det billede der gives af det sidste dyr, det sidste politiske system, i Da 7 vers elleve og tolv, skal forstås. Her siges: „Jeg skuede, indtil dyret blev dræbt og dets krop tilintetgjort, og det blev kastet i ilden og brændt. Også de andre dyr fratog man deres magt, og deres levetid fastsattes til tid og stund.“ Disse andre dyr eller politiske systemer blev ét for ét berøvet deres magt ned gennem tiden, og deres levetid blev kun forlænget indtil det fjerde og sidste system blev tilintetgjort, på hvilket tidspunkt de måtte lide samme skæbne.

33. Hvem får ifølge Daniel 7:27, 28 herredømmet som tilhørte rigerne under himmelen, og hvor længe skal det være i denne magts besiddelse?

³³ Dette er altså hvad Guds rige i Menneskesønnens og hans trofaste disciples hænder vil betyde for denne verdens politiske systemer. Derfor slutter forklaringen af profetien således i Daniel 7:27, 28: „’Men riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives den Højestes helliges folk; dets rige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.’ Her ender fremstillingen.“

34. (a) Hvem er de der omtales som „den Højestes hellige“, og hvor mange er de i alt? (b) Vil jordens politiske systemer blive fjernet med eller uden hjælp af den åndelige rest?

³⁴ De der i denne profeti omtales som „den Højestes hellige“ er Herren Jesus Kristus og alle de af hans trofaste efterfølgere der arver det himmelske rige sammen med ham. I Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, der indeholder mange citater fra Daniels bog, opgives tallet på dem der skal arve det himmelske rige sammen med den herliggjorte Jesus Kristus til kun 144.000. (Åb. 7:4-8; 14:1-3) I dag er der kun en rest tilbage på jorden af disse åndelige arvinger til Guds himmelske rige, mindre end 13.000, ifølge vore rapporter. Men disse skal ikke deltage i nogen angrebshandling mod denne verdens politiske systemer. Dommeren Jehova vil selv sørge for at de jordiske politiske systemer fjernes ved hans himmelske søn, Jesus Kristus, Davids søn.

35. Hvad kan de resultater som kristenheden har haft med omvendelsen af verden fortælle os med hensyn til indførelsen af Guds rige?

³⁵ Tanken om at jordens politiske institutioner vil blive fjernet med magt og tilintetgjort ved Guds egen vældige indgriben vil måske forekomme mange skrækindjagende, især hvis de har næret det fromme ønske at verden skulle omvendes fredeligt til kristendommen og Guds rige indføres på den måde. Dog burde deres egne dårlige resultater med denne verdensomvendelse forfærde dem lige så meget. Disse resultater tjener til at understrege at hvis Guds rige ved Kristus skal herske på jorden må vejen banes fra himmelen med stærk hånd. Dette bekræftes af andre profetier.

36. Hvad skildres i synet i Daniels bog, kapitel to?

³⁶ Vi vender os igen til Daniels bog, denne gang til kapitel to. Her beskriver Daniel synet af verdensrigernes march, fra det gamle Babylon, gennem romerriget og frem til en aflægger af romerriget, den anglo-amerikanske verdensmagt i dag, den politiske alliance mellem det britiske imperium og Nordamerikas forenede Stater.f

37. Hvad sker der med det der er tilbage af disse verdensriger, og hvordan fremstilles dette i synet?

³⁷ Disse verdensriger er blevet dyrket og tilbedt som billedet af en afgud, en billedstøtte. Ifølge Guds beslutning vil det der i dag er tilbage af alle disse verdensriger blive ødelagt ved Guds indgriben. I synet fremstilles dette ved at en sten bliver revet ud af Guds bjerg og rammer billedstøtten, knuser den og maler den til støv som føres bort af vinden og forsvinder sporløst. — Dan. 2:1-43.

38. Hvad betyder det at stenen knuser billedstøtten?

³⁸ Daniel forklarer, idet han henviser til denne sten der står som et symbol på Guds rige ved Jesus Messias: „Men i hine kongers [denne verdens nuværende politiske herskeres] dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Dan. 2:44) Guds messianske riges komme, her symboliseret ved stenen der knuser billedstøtten betyder intet mindre end at da vil den kamp som Bibelens sidste bog betegner som „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og som almindeligvis kaldes Harmagedonslaget, blive udkæmpet. — Åb. 16:14-16.

39. Hvordan har bibelkommentatorer i kristenheden fortolket det at stenen rammer billedstøtten, og hvornår mener man at det store slag blev rettet mod billedstøtten?

³⁹ Bibelkommentatorer i kristenheden, som for eksempel englænderen dr. Adam Clarke der levede i forrige århundrede, har fortolket Daniel 2:44 således at stenen der bliver revet løs fra bjerget er det kristne evangelium, at alle nationerne ville omvende sig når de blev ramt af det og at såvel herskerne som deres undersåtter ville blive kristne, så hele verden med tiden blev omvendt. De mener at det store slag blev rettet mod det hedenske romerrige da kejser Konstantin den Store blev omvendt i år 312 og den romersk-katolske kirke blev oprettet med dens blandingsreligion.g

40. Hvad kan man imidlertid sige om kristenhedens religiøse organisationers slagkraft i dag, og hvad må de nu bære?

⁴⁰ Men nu er vi mere end halvvejs gennem det tyvende århundrede og kristenhedens religiøse organisationer er mere og mere ved at miste deres slagkraft. Der er ikke længere politiske herskere der omvender sig til den græsk-katolske, den romersk-katolske eller den protestantiske tro og tvinger deres undersåtter til at antage den samme religion. En presbyteriansk præsth har udtalt at kristenhedens religion er stillet til doms i dag, og ikke nok med det, „verden ler ad den“. Endvidere sagde han at De forenede Stater er „den bedste missionsmark for verdens øvrige religioner“. Skylden herfor lagde han til dels på kirkegængernes religiøse uvidenhed og tilføjede: „Vi har overladt mange af vore pligter til en hedensk verden.“ Imidlertid må kristenheden ikke alene bære at verden ler ad den og dens uvidenhed, men den må også tage de slag der rettes mod den fra verdenskommunismens side. Den ønsker absolut ikke at blive begravet af kommunismen i den nærmeste fremtid.

Et advarende eksempel

41. Er en omvendelse af hele verden til kristendommen i overensstemmelse med Bibelens lære, og hvad sker der med Guds riges fjender i lignelsen om pundene?

⁴¹ Håbet om at få verden omvendt til kristenhedens religioner er ikke alene ubibelsk men også ganske urealistisk. Allerede i lignelsen om minerne eller pundene, som er berettet i Lukas-evangeliet, kapitel nitten, advarede Herren Jesus Kristus om at Guds messianske riges fjender ville blive udslettet og at Messias selv ville give befaling til det.

42. Hvorfor fortalte Jesus denne lignelse, og hvornår ville Guds rige komme ifølge denne lignelse?

⁴² I Lukas 19:11 får vi at vide hvorfor Jesus fortalte denne lignelse: „Medens de hørte på dette, fortalte han endnu en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem og de mente, at Guds rige straks skulle træde synligt frem.“ Med sin lignelse ville Jesus nu vise at Guds rige tværtimod var langt borte. Han sammenlignede sig selv med en rig mand af fornem slægt som måtte rejse til et fjernt land „for at skaffe sig kongeværdighed“ og så vende tilbage. Målt efter den fart hvormed datidens transportmidler bevægede sig ville rejsen til det fjerne land og rejsen hjem efter at han havde opnået kongeværdighed tage lang tid. Jesus ville altså være borte i lang tid.

43. Hvordan viste den fornemme mands landsmænd deres had tid ham, og hvordan kom dette til udtryk i lignelsens opfyldelse?

⁴³ Imidlertid havde den fornemme mand fjender som var imod at han fik kongemagt. Lukas 19:14 siger: „Men hans landsmænd hadede ham og sendte udsendinge af sted bag efter ham og lod sige: ’Vi ønsker ikke, at den mand skal være konge over os.’“ Lignelsen går ikke i detaljer og fortæller i hvor stærk en grad disse landsmænd gav udtryk for deres had eller hvordan den fornemme mand kom til det fjerne land og fik overdraget kongemagt. Men i lignelsens opfyldelse sagde de fleste jøder: ’Vi ønsker ikke at have denne mand Jesus Kristus til konge over os.’ For at forhindre at han skulle blive konge over dem, dømte jøderne ham til døden og overgav ham til de romerske myndigheder i Jerusalem til henrettelse på en marterpæl.

44. Hvordan nåede Jesus til ’det fjerne land’, og hvordan viste hans eget folk fortsat deres had til ham?

⁴⁴ Hvordan nåede Jesus nu til ’det fjerne land’, det vil sige himmelen, som han sagde var Guds trone? Tredjedagen efter at han havde lidt en grusom død oprejste den almægtige Gud Jehova ham fra de døde, og fyrretyve dage herefter kaldte han ham op til sig i himmelen og gav ham sæde ved sin højre hånd. (Ap. G. 2:22-36; 3:13-21) Selv efter at Jesus Kristus var draget til ’det fjerne land’ og havde taget sæde hos Gud i himmelen vedblev det folk han havde tilhørt på jorden, jøderne, med at vise deres had til ham ved at forfølge hans trofaste efterfølgere. Dermed gav de yderligere til kende over for Gud at de ikke ønskede hans søn til konge over sig.

45. Hvor finder man også mennesker der hader Guds rige, og hvordan viser de deres had?

⁴⁵ Nu findes der imidlertid ikke blot fjender af Guds rige ved hans Messias blandt jøderne, men også blandt alle andre folk i verden. De afviser ligeledes det budskab om Riget som Kristi efterfølgere bringer og forfølger dem. De foretrækker at blive regeret af de mænd der styrer denne verdens politiske riger og ser hen til De forenede Nationers organisation, der nu omfatter 113 medlemslande. Hvad vil Guds messianske rige komme til at betyde for disse jordiske fjender af Riget?

46. Hvordan viste Jesus i lignelsen hvad Guds riges komme ville betyde for dets fjender, og hvordan fik dette en mindre opfyldelse?

⁴⁶ Jesus gav svaret i slutningen af lignelsen om pundene. Han lader her den fornemme mand, der nu har opnået kongeværdighed og er vendt tilbage, sige: „Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!“ (Luk. 19:27) Det tyder sandelig ikke på at de bliver fredeligt omvendt til kristendommen. Tværtimod bliver de fjernet med hård hånd. En mindre opfyldelse heraf indtraf i året 70 efter vor tidsregning, da de uomvendte jøder, som havde gjort oprør mod den romerske kejser, blev omringet i hovedstaden Jerusalem. Efter en frygtelig belejring blev byen til sidst indtaget og ødelagt, og beretningen siger at 1.100.000 jøder gik til grunde og 97.000 af de overlevende blev ført bort som trælle til forskellige egne af romerriget. — Luk. 19:41-44; 21:20-24.

47. Hvad beder de kristne stadig om trods denne begivenhed i år 70, og hvad vil der ske når bønnen opfyldes, i sammenligning med det der skete i år 70?

⁴⁷ Guds messianske rige blev dog ikke oprettet i år 70. Sande kristne udtaler stadig med længsel ordene i fadervor: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ Bibelens tidsangivelser og den opfyldelse af Bibelens profetier som vi har set i verdensforholdene og verdensbegivenhederne siden 1914 tilkendegiver at Guds riges komme, som beskrevet i de tidligere anførte profetier, er nær. Den ødelæggelse som dets komme vil medføre for dets fjender på jorden, vil blive større og frygteligere end Jerusalems ødelæggelse og vil forårsage tilintetgørelse af flere mennesker end romernes massakre på jøderne dengang.

48. Hvad gør folk i kristenheden sig ikke klart med hensyn til bønnen om Guds riges komme?

⁴⁸ Folk i kristenheden gør sig slet ikke klart hvad det er de beder om når de i kirken fremsiger bønnen: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen“! Lidet aner de at de beder om en magtdemonstration fra Guds side, om tilintetgørelse af den nuværende tingenes ordning, ja om tilintetgørelse af selve kristenheden, De forenede Nationers hovedstøtte, der ejer uhyre atom- og brintbombelagre samt andre massseudryddelsesvåben. Det er hvad Guds messianske riges komme vil betyde for dets fjender både i og uden for kristenheden.

49. Hvad sammenlignede Jesus i sin profeti om verdens ende Menneskesønnens dage med, og hvilke lighedspunkter ville der være?

⁴⁹ Det var ikke tomme ord Jesus udtalte i sin profeti om denne verdens eller tingenes ordnings ende: „Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme. Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.“ — Matt. 24:37-39, 42.

50. Hvad skete der da Vandfloden gik hen over jorden, og hvad varsler dette for jordens befolkning i dag?

⁵⁰ I Vandfloden på Noas tid kom vældige naturkræfter til udfoldelse under Guds ledelse. Vandstrømmene oversvømmede hele jorden og tilintetgjorde alle de mennesker og dyr der befandt sig uden for den ark som Noa, hans familie og eksemplarer af forskellige dyrearter overlevede i. Når der i dag er over tre milliarder mennesker på jorden og det ved Guds riges komme skal være som det var i Noas dage da Vandfloden gik hen over jorden, kan man forestille sig at ødelæggelsen vil være enorm!

51. Hvad vil Guds riges komme betyde for dem der har længtes efter det, og hvilken lighed vil der for deres vedkommende være med Noas dage?

⁵¹ Men er det alt hvad Guds rige vil betyde når det overtager magten som jordens retmæssige regering? Vil det kun afstedkomme ødelæggelse? Ja, for Guds messianske riges fjender! Men for dem der med længsel har set frem til Guds rige, for dem der har søgt Guds rige og hans retfærdighed først, vil det betyde glæde, lykke, velsignelse, udfrielse og frelse. I Noas dage blev Noa selv, hans sønner Jafet, Sem og Kam og deres fire hustruer, i alt otte sjæle, ført frelst gennem Vandfloden. Efter at have opholdt sig et helt år i arken trådte de ud på en renset jord, hvor de genoptog tilbedelsen af Jehova Gud. At de overlevede under Guds beskyttelse er årsag til at vi lever i dag. (1 Mos. 7:1 til 9:19) Eftersom Jesus forudsagde at det skulle være i Menneskesønnens dage som det var i Noas dage, kan vi slutte at der vil være overlevende tilbage når denne tingenes ordning, der er en fjende af Guds rige, er gået til grunde.

52. Hvordan fremgår det også af Jesu ord om trængselens dage at der vil være nogle der overlever?

⁵² I sin profeti om denne tingenes ordnings ende sagde Jesus at menneskene da ville opleve en trængselstid som langt overgik alt hvad de tidligere havde været ude for. Han sagde: „Da skal der komme ’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme. Og dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld skal disse dage afkortes.“ (Matt. 24:21, 22) Det fremgår også af disse ord at der vil være nogle der overlever denne tingenes ordnings ende, ligesom Noa og hans familie overlevede Vandfloden.

Trofaste tjenere

53. (a) Hvem svarer „de udvalgte“ til i lignelsen om pundene? (b) Hvilke spørgsmål rejser sig vedrørende den tjener der ikke havde forøget sin herres pund?

⁵³ Disse overlevende indbefatter dem som Jesus kalder „de udvalgte“ og som i lignelsen om pundene svarer til de trofaste tjenere der havde forvaltet deres pund godt mens deres herre var borte. Den ene af de ti tjenere adlød ikke sin herres befaling om at gøre forretning med dem til han kom tilbage. Mens de ni øvrige tjenere hver især havde forøget deres pund, havde den dovne og utro tjener haft sit pund liggende gemt i et tørklæde og havde ikke skaffet sin herre nogen fortjeneste ved hjælp af det. Hvad ville nu herrens hjemkomst som konge betyde for denne uproduktive tjener? Hvad ville der ske når han gav sin herre den sum penge tilbage som han havde fået betroet — uden at have forøget den, men også uden at have tabt noget? Ville det blive til velsignelse eller forbandelse for ham? Hans egen handlemåde ville afgøre spørgsmålet!

54. Hvad betød kongens komme for denne uproduktive tjener?

⁵⁴ Hans herre, der nu var blevet konge, sagde at han var ond. Han gav ordre til at hans pund skulle tages fra ham, for han havde ikke arbejdet for sin herres rige; han stod ikke på kongens side og blev derfor sat i klasse med dem der hadede kongen og var imod ham. Han blev straffet sammen med kongens fjender, der blev hugget ned på dennes befaling. (Luk. 19:13, 20-27) I en tilsvarende lignelse blev den unyttige tjener kastet ud af sin herres hus, „ud i mørket udenfor“. Her kunne han så græde og skære tænder sammen med de andre som befandt sig der. (Matt. 25:24-30) Kongens komme betød ikke glæde for ham!

55. Hvad betød kongens komme for de tjenere der havde forøget deres herres pund?

⁵⁵ I lignelsen havde de ni øvrige tjenere indvundet noget til riget ved hver især at gøre forretning med deres pund. Deres herre og konge roste dem som gode tjenere og gav dem myndighed over forskellige byer i sit rige. De fortjente ikke at blive hugget ned sammen med kongens fjender. For dem betød kongens komme velsignelse og liv. (Luk. 19:15-19, 24-26) Vil Guds messianske riges komme betyde noget tilsvarende for os?

56. Hvem er tjenerne som Herren overlod pundene et billede på?

⁵⁶ Da Jesus Kristus, i lignelsen skildret ved manden af fornem slægt, forlod denne jord for at stige op til himmelen overdrog han sine efterfølgere, skildret ved tjenerne der hver fik et pund at drive handel med, visse værdier som de skulle tage vare på. Tjenerne var ikke blot et billede på Jesu Kristi tolv apostle eller alle disciplene dengang, men de var også et billede på alle hans trofaste efterfølgere i dag, indviede, døbte troende som Gud har kaldet til at være medarvinger med den messianske konge i det himmelske rige. — Rom. 8:14-17.

57. (a) Hvor mange af Rigets arvinger befinder sig endnu på jorden, og hvad gør de med det symbolske pund de har fået betroet? (b) Hvem har sluttet sig til dem, og hvad vil Guds riges komme betyde for disse?

⁵⁷ Der er endnu en rest tilbage på jorden af disse medarvinger, som er ivrigt optaget af at forøge Guds messianske riges værdier, idet de følger Jesu befaling i Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ (NW) Tusinder som har hørt denne gode nyhed om Guds rige har sluttet sig til dem og har dermed taget afstand fra dem der hader Guds rige. De har vist deres kærlighed til Guds rige ved at tage forkyndelsen op og er på denne måde med til at samle endnu flere som længes efter en retfærdig regering. I lighed med resten af Rigets arvinger vil de også blive godkendt af kongen. De vil imidlertid ikke få adgang til det himmelske rige som medarvinger med Jesus Kristus, men de vil få adgang til „en ny jord“ der vil være renset og befriet for alle fjender af Guds rige. Det er hvad Guds riges komme vil betyde for dem. — Åb. 14:1-5; 7:4-17.

58. Hvorfor er det med hensyn til Guds riges komme en farefuld tid vi lever i, men hvilken mulighed rummer den også?

⁵⁸ Nu da vi hver især står over for spørgsmålet: „Hvad vil Guds riges komme betyde for mig?“ må vi træffe vor beslutning. Guds riges komme vil enten betyde at vi må dele skæbne med dem der er fjender af Guds retfærdige regering og lader hånt om den, eller at vi kommer til at opleve et liv i fred og lykke med øgede privilegier under dette rige. Der er nu gået over nitten hundrede år af det lange tidsrum der skulle hengå fra det øjeblik da Rigets arving Jesus Kristus drog bort til ’det fjerne land’ og til han kom tilbage i kongemagt. Jesus forudsagde at Riget ville komme pludseligt for at eksekvere Guds dom over såvel vennerne som fjenderne af denne himmelske regering. Vi lever derfor i en farefuld tid! Men hvis vi nærer et oprigtigt ønske om at Guds riges komme skal betyde velsignelse for os, så har vi endnu tid til at skille os ud fra Guds riges fjender så vi ikke går til grunde sammen med dem.

59. Hvilket stort privilegium er det nu muligt at få del i, og hvordan kan nyheden om Guds rige blive en god nyhed for os?

⁵⁹ I dette tidsrum er det også muligt at få del i et stort privilegium. Jesu profeti om forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige opfyldes nu i et omfang som ingensinde før idet forkyndelsen nu foregår i 194 lande og områder og på 162 sprog og der forkyndes for alle uanset race, hudfarve og religion. (Matt. 24:14) Lad os gøre nyheden om Guds rige til en god nyhed for os selv ved at tage imod den, stille os på Guds riges side og derefter forkynde den videre til andre, så den også kan blive en god nyhed for dem. Lad os således hjælpe dem til også at overleve „hævnens dag fra vor Gud“. (Es. 61:1, 2) Guds rige i kong Davids evige arvings hånd vil stå til evig tid, og vi kan komme til at nyde godt af hans herredømme for bestandig hvis vi træffer den rette beslutning nu.

60. Hvordan viser Esajas 9:6, 7 at vi kan komme til at nyde godt af Davids søns herredømme for bestandig?

⁶⁰ „Thi,“ siger profetien i Esajas 9:6, 7 til Jehova Guds folk, „et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid. Hærskarers [Jehovas] nidkærhed gør det.“

61. Hvor længe vil herredømmet og freden vare?

⁶¹ Tænk hvor vidunderligt det bliver at leve på jorden under dette herredømme som Sønnen, Jesus Kristus, der blev født for nitten hundrede år siden i Betlehem i Juda, vil udøve! Som Guds herliggjorte søn i himmelen vil han leve op til de titler Jehova Gud tildeler ham: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. Der skal ikke være nogen ende på hans herredømme, og freden der råder blandt hans undersåtter vil vare til evig tid. Ja, hans regering vil være grundlagt på ret og retfærdighed og vil til evig tid blive opretholdt af ret og retfærdighed. Under dette styre vil jordens beboere virkelig glæde sig ved livet!

62. Hvordan kan vi komme til at erfare den fulde betydning af englenes sang ved Jesu fødsel?

⁶² Guds riges komme kan for Dem betyde et liv i evig fred, for Gud har da indsat sin Fredsfyrste på tronen. Det gælder derfor om nu at følge den handlemåde der vil vinde Jehova Guds godkendelse. Vi vil da komme til at erfare den fulde betydning af englenes sang ved Jesu fødsel: „Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!“ (Luk. 2:13, 14; Es. 61:1, 2) Måtte De, vor læser, arbejde på at Guds riges komme for Dem vil betyde et liv i fred.

[Fodnoter]

„6:13 Doxologien i slutningen af fadervor forekommer ikke i de ældste og bedste græske håndskrifter (Aleph, B, D, Z), de gamle latinske versioner og den latinske Vulgata-oversættelse, men blev på et meget tidligt tidspunkt føjet til bønnen til brug under den offentlige gudstjeneste. En form af den kendtes på Chrysostomus’ tid, i slutningen af det fjerde århundrede. Det er en liturgisk tilføjelse, sandsynligvis baseret på 1 Krøn. 29:11.“

I Zion’s Watch Tower for 15. januar 1898 siges der (side 31, 2. afsnit): „’Thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.’ Disse ord, som man finder i vor autoriserede oversættelse og i nogle græske håndskrifter, findes ikke i de ældste græske håndskrifter, det sinaitiske og det vatikanske manuskript. Det ser ud til at det er ord som er opfundet af mennesker og som er føjet til vor Herres ord. For jordens vedkommende har disse ord ikke haft gyldighed i hele evangelietidsalderen; herredømmet over jorden har ikke været Herrens; magten på jorden har ikke været Herrens; og æren på jorden har ikke været Herrens. . . .“